Klumme

Vi skal bruge menneskets vildeste våben imod klimaforandringerne

Den globale kapital er ikke idealistisk, den er opportunistisk. Og den løber nu væk fra sorte investeringer mod grøn energi. Men det kræver politik, offentlig kritik og oplyst aktivisme at få det til at blive den radikale omstilling, vi har brug for
’Hvis offentligheden kræver transparens og drager til regnskab, hvis politikere skaber rammer og regulerer, og hvis aktivisterne presser på, kan vi bruge finanskapitalismen, som er menneskets vildeste våben, i vores tjeneste til at gennemføre den grønne omstilling,’ skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne kommentar.

’Hvis offentligheden kræver transparens og drager til regnskab, hvis politikere skaber rammer og regulerer, og hvis aktivisterne presser på, kan vi bruge finanskapitalismen, som er menneskets vildeste våben, i vores tjeneste til at gennemføre den grønne omstilling,’ skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i denne kommentar.

Aly Song

4. juli 2020

Et temmelig lille firma er blevet den mest værdifulde bilfabrikant i verden. Torsdag steg aktierne på Tesla med fem procent, så virksomheden nu er mere værd end Toyota og tre gange så meget værd som Ford Motor Company og General Motors. Det er ikke, fordi Tesla sælger mange biler, at investorerne tror på dem. I 2019 blev der globalt solgt 367.000 Teslaer – mod over 10 millioner solgte Toyota’er. Forklaringen er, at Tesla har udviklet en vellykket elbil, mens de andre stadig sælger gammeldags benzin- og dieselbiler. Markedsvurderingen afslører, at verdens investorer er overbevist om, at benzinbilens tid er forbi, og fremtiden tilhører elbilen. 

Den globale kapital er ikke idealistisk eller ideologisk, den er opportunistisk. Og den løber nu væk fra de sorte energikilder mod den grønne omstilling.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Petter A. Urkedal
  • Alexander Moesgaard
  • Poul Anker Juul
  • Torben K L Jensen
  • Niels Makholm
Kurt Nielsen, Petter A. Urkedal, Alexander Moesgaard, Poul Anker Juul, Torben K L Jensen og Niels Makholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja! Rune Lykkeberg <3 Delt med med-aktivister <3 TAK TIL INFORMATION FOR utrætteligt og håbefyldt stedse af dele klimafakta og klimamål; det er mere end fornemt: det er perspektivrigt; det er grønt. Marie

Flemming Alleslev

Ja, det er da godt, at de store kapitalforvaltere finder en ny retning. Det er blot værd at huske, at vi alle er kapitalforvaltere; vi har tilsammen rigtig mange penge, og vi har alle et liv at forvalte, og tænk om vi frivilligt lagde om og fandt en bæredygtig retning i livet. Det er også derfra, forandringen må komme. Men vil vi det, vi, de rige, frie og veletablerede? Eller vil vi ligesom kolonisterne i sin tid holde på vores ret, indtil vi bliver tvunget til at indse vores misbrug og ændre kurs? Arbejdet på den front er for mig at se ligeså vigtigt, og her kan alle jo være med.

Randi Christiansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Makholm og Ib Jørgensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Minusrenter,lysten til styre investeringer mod grønne løsninger er drevet af faren for tabte investeringer (stranded assets) nu hvor mange lande er begyndt at udfase fossil energi.
Vand løber da nedad - ikke ?

Niels-Simon Larsen

Finanskapitalismen! Det er da stadig den, der bruger os. Rune taler, som om den er et våben i vores hånd, som vi bare kan bruge. Ideelt set ja, men i praksis er det ikke sådan. Vi er ikke kommet så langt, selvom mange forsøg er gjort. Det kan nok slet ikke lade sig gøre, så vi må hellere tage det afgørende skridt: Afskaffe finanskapitalismen. Vi har vel demokrati, ikk’?

Lars Løfgren, Jan Weber Fritsbøger, Torben K L Jensen, Holger Nielsen, Torben Arendal, Randi Christiansen, Flemming Berger, Torsten Jacobsen, Hanne Utoft og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

"I januar skrev direktøren for BlackRock, Larry Fink, at »vi står foran en fundamental genskabelse af hele finansverdenen«. BlackRock, der ellers gennem passive investeringsfonde er blandt de største ejere af fossile brændsler globalt, skal nu ifølge Fink lægge aggressivt pres på alle firmaer, hvor de sidder i bestyrelsen. De skal få dem til »at arbejde efter et scenario, hvor Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under to grader bliver fuldt realiseret«."

Et scenario, hvor Parisaftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til under to grader, vil kræve en øjeblikkelig og voldsom indskrænkning af det globale forbrug. Og da det globale forbrug ikke fordeler sig ligeligt, i den forstand at visse mennesker forbruger uoverskueligt meget i sammenligning med visse andre, er det utvivlsomt disse første mennesker, vi særdeles (i materiel forstand) privilegerede mennesker i kredsen af de rigeste lande, som først og fremmest må holde for. Holde igen!

Se, det er sikkert ikke just hvad Larry Fink har i tankerne. Uden vækst fungerer kapitalismen som bekendt ikke, og da slet ikke vore dages 'finanskapitalisme', hvor de sidste tråde mellem reel og virtuel værdi synes endeligt brudt.

Der er en form for væddemål på spil her, i form af et i grunden fortryllende simpelt spørgsmål:

Er det muligt at forhindre en amokløben global opvarmning, samtidig med at vi fastholder en samfundsmodel, der har stræben efter økonomisk vækst som eneste betydningsfulde grundsætning? Som et underspørgsmål til dette første spørgsmål, spørges der ligeledes, hvorvidt en samfundsmodel baseret på et krav om økonomisk vækst overhovedet nu eller på sigt kan indrettes på en måde, der underordnes vor klodes materielle begrænsninger. Kan en vækstfilosofi fungere bæredygtigt?

Således væddemålet. Man kan efter behag placere sin indsats. Dog bør man nok forinden tænke dybt over, hvad det egentlig er man vædder på? Og ud fra hvilke forudsætninger? Hvorfor man placerer sin indsats hvor man gør, og hvilke konsekvenser en forkert placeret indsats vil have?

Rune Lykkeberg har masser af solskin i sit sind, tydeligvis, og godt for det.. Solen skinner utvivlsomt klart på parnasset..I det mindste for nu..Måtte en måske mere skyggefuld, men ikke desto mindre righoldig eftertænksomhed dog snart indfinde sig..

Alexander Moesgaard, Niels-Simon Larsen, Rosa Maluna Dahl, Bjarne Bisgaard Jensen, Trond Meiring og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Hvis der er to, der står sammen i dansk politik, så er det Rune og Dan nu, og med hver deres projekt: Rune tror, han har den tordenkile i hånden, der rammer ned på finanssystemet og tvinger det til at investere i grøn teknologi - det kan nemlig betale sig, for vi ved nemlig fra de hellige skrifter, at det kan betale sig at være gode mennesker, og hvis vi ikke vil, havner vi i helvede.
Dan har det teknologiske fix, som skal være en meget stor CO2-støvsuger. Hele energimarkedet skal gå på strøm, og så sætter vi filtre op i El-værkernes skorstene, og så samler vi det op og putter det ned i underverden til evig tid. Så er det problem løst, og så kan vi forbruge alt det, vi ønsker. Vi bliver rige og lykkelige.

Hvordan kan nogen ved deres fulde fem tro på den slags? Det viser sig jo også, at spørger man dem, der tror på fixet, hvad de vil gøre, hvis det nu ikke fungerer, så er de fuldstændig blanke. Vi er ikke kommet længere end til den gode løsning - i morgen. Hele vores forestillingsverden er bundet op på en barnetro på, at Jesus (teknologien) kommer igen. Det er katastrofalt. Vi er vildledte. Forvildede.

Løsningen er en anden, som dog også ser umulig ud, men som består i, at vi hver især indser vores ansvar fra det mindste til det største og forstår, at vi ikke skal lade os styre af penge, men af vores sande lyst. Lyst til samvær, samarbejde frem for konkurrence, forståelse af grænserne for udfoldelse her på planeten. Vi skal finde en anden måde at være mennesker på end udnyttelse.

Flemming Alleslev, Jeppe Lindholm, Torsten Jacobsen og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

rige og lykkelige er faktisk en selvmodsigelse, for rigdom er faktisk en hindring når det gælder lykke,
når man når det punkt hvos alle ægte behov er dækkede, vil yderligere forbrug have den modsatte effekt,
måske handler det om at man bliver grådig når man lever i overflod, og som bekendt findes begrebet NOK ikke for den grådige,
eller måske handler det om at man blindt tror på en sammenhæng mellem flere penge og mere lykke, ( en løgn som reklamerne gentager i det uendelige )
og opdager at man endnu ikke har nok penge da man ikke er lykkelig nok,
og så går det ned af bakke med lykken efterhånden som overfloden eskalerer og man bliver måske desperat efter lykke uden at opdage at øget indtægt ingen effekt har,
og dermed ender man let som både grådig og dybt ulykkelig,
og man er misundelig på alle som jo nok er mere lykkelige, og simulerer samtidig at man selv er vældig lykkelig med kunstige smil og påtaget trivsel,
og jo mere man nærmer sig "toppen" jo koldere bliver man.

Niels-Simon Larsen

Så er vi der, hvor vi er indstøbt i en livsform, opdraget og uddannet til at halse af sted uden nogen sinde at blive tilfreds. At det altid har været sådan, ved de fleste af os, men nu er det sat i system, og vi må ikke føle os tilfredse, for det er forbrugsskadeligt og dermed skadeligt for hele arbejdslivet. Det tilfredse menneske, hvilende i sig selv er en fjende af det moderne samfund. Alle fagforeninger havde engang et højt mål om retfærdighed, men enhver gruppe har længe haft sig selv som mål. Taberen er naturgrundlaget.

Jeg bringer lige dette citat af Aldous Huxley fra 1953.
“Det fundamentale menneskelige problem er økologisk: Menneskene må lære, hvordan man skal leve med kosmos på alle dets planer, fra det materielle til det åndelige. Som slægt betragtet må vi finde ud af, hvordan en vældig og hastigt voksende befolkning kan blive ved med at eksistere på tilfredsstillende måde på en planet af begrænset størrelse og med ressourcer, af hvilke mange er svindende aktiver, der aldrig kan fornyes. Som enkeltvæsner må vi finde ud af, hvordan vi kan etablere et tilfredsstillende forhold med hint uendelige Sind eller Sjæl, som vi sædvanligvis indbilder os, at vi er isoleret fra. Ved at koncentrere vor opmærksomhed om datum og Donum (livsgrundlaget (min oversættelse)) vil vi som en slags biprodukt opnå tilfredsstillende metoder til at omgås hinanden ved. »Søg først Guds rige, og da vil alt andet komme af sig selv«. Men i stedet vil vi absolut først søge alt det andet – de alt for menneskelige interesser, der fødes af egoistisk lidenskab på den ene side og afguderisk ordtilbedelse på den anden(dogmatisme (min tilføjelse)). Resultatet heraf er, at vore grundlæggende økologiske problemer forbliver uløste og uløselige. Koncentrerer de organiserede samfund sig om magtpolitik, bliver det umuligt for dem at forbedre deres forhold til kloden. Koncentration om afguderisk dyrkede eller tilbedte ordsystemer gør det umuligt for de enkelte individer at forbedre deres forhold til det grundlæggende Faktum. Dersom vi først søger »alt det andet«, mister vi ikke blot det, men også Guds rige og den jord, på hvilken Gudsriget alene kan komme.“

I dag vil vi nok bruge ordene ‘det bæredygtige samfund’, men det har ikke den samme glans over sig som gudsriget (heller ikke for en ateist som mig). Det drejer sig sgu da om at lave det samfund, menneskeheden altid (eller nogle mennesker) har sukket efter. Nu har vi katastrofesamfundet at se frem til, og det har ingen ønsket, men alligevel er det kommet. Hvorfor?

Kurt Nielsen, hannah bro, Torsten Jacobsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Niels-Simon Larsen,

Huxley rammer hovedet på sømmet:

"»Søg først Guds rige, og da vil alt andet komme af sig selv«. Men i stedet vil vi absolut først søge alt det andet – de alt for menneskelige interesser, der fødes af egoistisk lidenskab på den ene side og afguderisk ordtilbedelse på den anden(dogmatisme (min tilføjelse)). Resultatet heraf er, at vore grundlæggende økologiske problemer forbliver uløste og uløselige. Koncentrerer de organiserede samfund sig om magtpolitik, bliver det umuligt for dem at forbedre deres forhold til kloden. Koncentration om afguderisk dyrkede eller tilbedte ordsystemer gør det umuligt for de enkelte individer at forbedre deres forhold til det grundlæggende Faktum. Dersom vi først søger »alt det andet«, mister vi ikke blot det, men også Guds rige og den jord, på hvilken Gudsriget alene kan komme.“

Blot udgør en korrekt opstilling af problemet jo ikke i sig selv en løsning, men forbereder derimod blot vejen frem mod en løsning.

En mere konkret uddybelse af problemet, og i tilgift tilløb til en løsning, finder man hos Marx, mere præcist betegnet i Marx' tanker om 'fremmedgørelsen' som kapitalismens 'grundsynd'

Denne påstand kræver et par forklarende ord med på vejen.

Hvorfor fordrer Marx i sin endelige analyse 'proletariatets diktatur', og dermed en ophævelse af ejendomsretten (individets akkumulation, dvs overforbrug) som eneste vej frem mod 'guds rige', det som Marx betegner som det 'kommunistiske samfund'?

Well, i en populær - man fristes til at sige vulgær - forståelse af Marxismen, bygger denne fordring alene på en moralsk betinget forargelse over, at nogle mennesker besidder mere end andre, og har dermed alene grund i et ligeledes moralsk betinget 'lighedsbegreb'. Et 'lighedsbegreb', som man - af tilsvarende moralsk betingede grunde kan erklære sig uenig i, og dermed uden videre besvær afvise Marxismen som et hele. Mon ikke det netop er derfor, at en så vulgær fortolkning af marxismen har vist sig så såre populær?

Men selvom Marx utvivlsomt fandt rigelig brændsel til en moralsk forargelses bål, i kraft af de horrible livsvilkår for underklassen i hans egen samtid, ja så rakte hans tanke trods alt dybere end det. Man kan efter min mening argumentere for, at Marx ikke så 'ophævelsen af 'den private ejendomsret' som et mål i sig selv, men tværtimod som et for ham nødvendigt middel til at løse et mere grundlæggende problem. Et problem, som ikke bestod/består i uligheden i sig selv, men derimod i den indvirkning, som kapitalismen har på menneskets sjæleliv og verdensforståelse.

'Fremmedgørelsen' er her det primære problem: I kraft af at kapitalismen medfører en adskillelse af menneskets væren i arbejde for andre og arbejde for sig selv, skaber den helt grundlæggende en afstand - en fremmedgørelse mellem mennesket og dets omverden (naturens iboende værdi, reduceret til tingens værdi); mennesket og andre mennesker (sociale bånd reduceres til transaktioner); menneskets forhold til sig selv (kreativ og autentisk livsudfoldelse reduceret til strategisk handlen med alene udbytte for øje).

Sagt under et, finder der en 'tingsliggørelse' af alle menneskets forhold sted, hvor end kapitalismen gør sit indtog. Man kan beskrive denne 'tingsliggørelse' som en korrumpering af den menneskelige ånd, en forkrøbling af menneskets autenticitet.

Hvori består denne 'autenticitet'? Den består såmænd i de forhold, som vi gerne hylder i skåltaler: Menneskets væren i verden som et socialt individ, på en og samme tid opløst i og det ypperste udtryk for menneskeligheden som sådan. Vel og mærke en menneskehed, som lever i umiddelbar nærhed af og afhængighed af sin omverden, det vil sige naturen.

Så hvad betyder det?

Det betyder, at kapitalismens problem ikke primært er et spørgsmål om lighed. Kapitalismen producerer ganske vist og med nødvendighed ulighed, men uligheden er blot et symptom på den åndelige forarmelse, som også Huxley italesætter. Kapitalismens opdrag er selve den 'tingsliggørelse' og den afstand - den fremmedgørelse - som den planter i hver eneste sjæl, den kommer i berøring med. Alle andre onder følger af dette første, og derfor er det dette første, som der først må gøres op med.

Nuvel, Marx' løsning var for radikal, som historien indtil videre og med al ønskelig tydelighed har demonstreret. Eller også var mennesket blot endnu ikke tilstrækkelig forberedt? Sandt at sige er det, beklageligvis, sådan, at 'tingsliggørelsen', 'afstanden', 'fremmedgørelsen' vel aldrig har været større end netop nu, i vores egen samtid? Globaliseringen bringer måske nok mennesker tættere sammen end nogensinde før i verdenshistorien, men samtidig har der vel aldrig været større afstand mellem individuel handling og konsekvenserne af samme handling?

Løsningen er derfor decentralisering, antiglobalisering. At i ethvert forhold og for ethvert menneske at søge at skabe stadig større nærhed mellem indsats og udkomme. Handling og konsekvens. Selve antitesen til den globaliserede kapitalismes fetichering af mennesket..

David Joelsen

Sidste omgang med opportunistiske metoder bragte os CO2 kvoter, og hvor er vi kommet langt i vores kamp for klimaet!

David Joelsen

Stadig uden at kunne læse artiklen, men blot en reaktion på overskriften.
Klimaforandringerne er i øvrigt også kommet af en opportunistisk økonomi og veritabelt tag-selv bord. Og nu vil man have de samme kræfter til at "hjælpe" os på plads?