Klumme

Derfor står USA, Brasilien og Mexico for næsten halvdelen af verdens COVID-19-dødsfald

Høj ulighed undergraver sammenhængskraften og tilliden til samfundsinstitutionerne og øger den politiske polarisering. Det har en negativ effekt på regeringers evne og vilje til at håndtere kriser som COVID-19, skriver professor Jeffrey D. Sachs i dette debatindlæg
’Brasilien og Mexico mimer USA’s politik. Bolsonaro og Mexicos præsident Obrador er ret beset populister af samme støbning som Trump. De gør nar ad virussen, ringeagter eksperternes råd og nægter flamboyant at beskytte sig selv. De er også i færd med at føre deres land ud i en Trump-agtig katastrofe,’ skriver Jeffrey D. Sachs i denne kommentar.

’Brasilien og Mexico mimer USA’s politik. Bolsonaro og Mexicos præsident Obrador er ret beset populister af samme støbning som Trump. De gør nar ad virussen, ringeagter eksperternes råd og nægter flamboyant at beskytte sig selv. De er også i færd med at føre deres land ud i en Trump-agtig katastrofe,’ skriver Jeffrey D. Sachs i denne kommentar.

Bruno Kelly

3. juli 2020

Tre lande – USA, Brasilien og Mexico – står for næsten halvdelen af verdens registrerede COVID-19-dødsfald, selv om de kun er hjemsted for 8,6 procent af verdens befolkning. Omkring 60 procent af Europas dødsfald er sket i blot tre lande – Italien, Spanien og Storbritannien – der er hjemsted for 38 procent af Europas befolkning. Der var færre døde og lavere dødelighed i det meste af Nord- og Centraleuropa.

Der er flere faktorer, som påvirker et lands COVID-19-dødelighed: kvaliteten i regeringsførelsen, sammenhængen i regeringens handleplaner, kapaciteten i sundhedsvæsnet, omfanget af international rejseaktivitet og befolkningens alderssammensætning. Der er imidlertid ét strukturelt karakteristika, som ser ud til at betinge den rolle, samtlige af disse faktorer spiller: landenes indkomst- og formuefordeling.

Både USA, Brasilien og Mexico har høj indkomstulighed og ulighed i fordelingen af formuer. Ifølge Verdensbankens seneste opgørelser (2016-2018) har USA en Gini-koefficient på 41,4, Brasilien på 53,5 og Mexico på 45,9 (til sammenligning er Danmarks på 29,3 i 2017, red.).

I Europa har Italien, Spanien og Storbritannien også langt højere ulighed end lande som Finland, Norge, Danmark og Polen. Sammenhængen mellem dødelighed og indkomstulighed er ikke uden undtagelser, og andre faktorer har også stor betydning. Frankrig har for eksempel samme ulighedsniveau som Tyskland, men en betydeligt højere dødelighed under COVID-19.

Dødeligheden i det relativt lige Sverige er også betydeligt højere end i dets nabolande, fordi Sverige for eksempel besluttede at gøre afstandsreglerne frivillige frem for obligatoriske.

Høj indkomstulighed er på mange måder et socialt onde, som fører til overordnet ringere sundhedstilstand i befolkningen, hvilket øger sårbarheden over for COVID-19. Det undergraver også sammenhængskraften og tilliden i befolkningen samt øger den politiske polarisering. Alt sammen bidrager negativt til regeringens evne og vilje til at håndtere en krise med håndfaste metoder.

Højere ulighed betyder også proportionelt flere lavtlønnede arbejdere, der er nødt til at fortsætte deres daglige gøremål, selv om det øger risikoen for smitte. Højere ulighed betyder også, at folk bor tættere og derfor ikke kan overholde sikkerhedsforanstaltninger i hjemmet.

Gør nar af virussen

Populistiske ledere spiller på ulighedens konsekvenser. Både Donald Trump i USA, Jair Bolsonaro i Brasilien og Boris Johnson i Storbritannien blev valgt ved at tale til de dele af arbejderklassen, som er bitre over deres faldende sociale og økonomiske status. Men bitterhedspolitik er nærmest antitesen til den politik, der er nødvendig for at kontrollere en epidemi. Bitterhedspolitik nedvurderer ekspertvurderinger, videnskabelige beviser og skaber modvilje mod de eliter, som varetager deres arbejde online, mens de fortæller dem, der ikke har den mulighed, at de skal blive hjemme.

USA er så ulige, politisk delt og elendigt ledet under Trump, at landet mere eller mindre har opgivet at have en sammenhængende national strategi for at kontrollere epidemien. Alt ansvar er blevet lagt over til delstatslige og lokale myndigheder, som er overladt til deres egen skæbne. Trump nægter at bære mundbind og har for nylig sagt, at det er udtryk for modstand mod ham, hvis man bærer et.

Brasilien og Mexico mimer USA’s politik. Bolsonaro og Mexicos præsident Obrador er ret beset populister af samme støbning som Trump. De gør nar ad virussen, ringeagter eksperternes råd og nægter flamboyant at beskytte sig selv. De er også i færd med at føre deres land ud i en Trump-agtig katastrofe.

Ulighed er ikke en dødsdom. Kina har temmelig høj ulighed (en Gini-koefficient på 38,5), men dets nationale og lokale regeringer indførte strenge restriktioner efter udbruddet i Wuhan og lykkedes i det store hele med at inddæmme virussen.

I de fleste lande er vi imidlertid endnu en gang vidne til de kæmpe omkostninger ved ulighed: dårlig regeringsførelse, social mistillid og en stor andel af befolkningen, som er ude af stand til at beskytte sig selv. Endnu mere bekymrende er epidemien i færd med at grave ulighedskløften endnu dybere.

De rige arbejder og trives online (Amazons grundlægger Jeff Bezos rigdom er steget med 49 milliarder dollar siden årets begyndelse), mens de fattige mister deres job, deres liv og deres førlighed. Omkostningerne vil med sikkerhed blive endnu større, når de økonomisk udsultede regeringer begynder at skære ned.

I fraværet af dygtige og troværdige regeringer vil verden blive ramt af nye bølger af uro skabt af en bred vifte af globale kriser.

© Project Syndicate og Information

Jeffrey D. Sachs er professor i bæredygtig udvikling.
Oversat af Nina Trige Andersen

Vi samler, sorterer og prioriterer de vigtigste historier om coronavirus. Alle ugens hverdage
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen K Petersen
  • Jesper Eskelund
  • Jakob Trägårdh
  • Mads Greve Haaning
  • Arne Albatros Olsen
  • Morten Wieth
  • Poul Anker Juul
Steen K Petersen, Jesper Eskelund, Jakob Trägårdh, Mads Greve Haaning, Arne Albatros Olsen, Morten Wieth og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Leif Jacobsen

Jeffrey D. Sachs skriver, at “Brasilien og Mexico mimer USA’s politik. Bolsonaro og Mexicos præsident Obrador er ret beset populister af samme støbning som Trump. De gør nar ad virussen, ringeagter eksperternes råd og nægter flamboyant at beskytte sig selv. De er også i færd med at føre deres land ud i en Trump-agtig katastrofe.”

Om beskrivelsen af Brasilien og dermed Bolsonaro er korrekt, er jeg ikke i stand til at sige, men jeg kan med sikkerhed sige, at beskrivelsen af Mexico og Obrador ikke er korrekt.
I et interview med El País,

https://elpais.com/sociedad/2020-03-21/en-mexico-hay-cosas-que-se-estan-...

forsikrer lederne af WHO-Pan American Health Organization (PAHO) i Mexico, Jean Marc Gabastou og Cristian Morales Fuhrimann, at der træffes passende foranstaltninger i vores land, og at den tid, der er vundet, tjener til at lære af andre lande.
Selvom de bekræfter, at de værste scenarier også vil komme, og det er ikke til at vide, hvad der vil ske, så gør Morales Fuhrimann det klart: “Mexico tager flere af de erfaringer, som andre lande har lært, såsom Kina, og anvender foranstaltninger, der er i overensstemmelse med WHO’s henstillinger; og var det første land til at udvikle en screeningstest for coronavirus, og det er den grundlæggende forudsætning for at reducere spredningshastigheden for pandemien. Disse bestræbelser får os til at tro, at tingene stadig gøres godt. ”
Med hensyn til, hvad der er Mexicos styrker til at tackle denne krise, påpegede Gabastou: ”Det har virksomheder, teknologi af meget høj kvalitet og højtuddannet personale. Reaktionskapaciteten var øjeblikkelig, den har et de bedste laboratorier i regionen og i verden, og det var det første land, der implementerede algoritmen til komplet diagnose. Det har kapacitet, det er et spørgsmål om organisering og omorganisering af tjenester i en situation som denne, og det er her vi skal se, hvordan det reagerer på scenarie 3 i de kommende uger ”.
Hvad angår, hvordan de forudser, at han vil reagere, sagde Gabastou: ”I lyset af erfaringerne fra andre lande håber vi, at det er blevet lært, og at der træffes foranstaltninger for at afbøde de økonomiske og sundhedsmæssige virkninger. Hver vundet uge lærer os, hvad vi skal gøre eller ikke gøre, og omkostningerne i forbindelse med effektivitet. ”
”På kort sigt skal vi bevare kontinuiteten i tjenester generelt og sundhedsydelser især, fordi der er andre kroniske, overførbare og ikke-smitsomme sygdomme, der kræver overvågning, behandlinger, der kan blive påvirket. Og på mellemlang og lang sigt har økonomien en global virkning, og Mexico vil ikke være fritaget for disse følgevirkninger med sanitære, økonomiske og sociale konsekvenser, ”tilføjede han.
Morales tilføjede, at ”i Mexico udføres prøver uden at efterlade en mistænkt. Og der er også et system, der er installeret takket være dets epidemiologiske overvågningskapacitet, der kaldes sentinel  (vagtpost), og som er influenza-detektionssystemet, hvortil en algoritme tilføjes coronavirus-prøven. Der er mere end 400 af disse centre, og man foretager en overblik over udviklingen. Det stemmer overens med WHO’s generaldirektørs insisteren.”
Gabastou påpegede, at “9.000 prøver for fase 1 af epidemien og eventuelt 2 er tilstrækkelige. Så snart vi går over i 2, vil antallet af smittede og kontakter stige, og hver gang vil de, der har symptomer, vil få udtaget prøver, og man vil levere  prøverne til sentinel-overvågningen, forberedelsen er allerede under planlægning. Der er allerede leverandører her, der fremstiller det, der er nødvendigt for disse prøver. Vi mangler ikke testmateriale. Og der foretages fremskrivninger til scenarie tre, men det er ikke sådan, at testene derefter multipliceres, fordi der ikke er nogen tilføjet værdi der, de vil blive behandlet på grund af deres milde, svære eller kritiske symptomer. Der [hvad der er nødvendigt] er det mere beskyttelsesforsyninger”.
– Som en konklusion, skal vi forstå, at Mexico er et forbilledligt land i denne kamp mod virussen? – Spurgte journalisten Carme Morán fra El País
Gabastou: Lektionerne kommer, når epidemien slutter. Derefter foretager hvert land og institution sin evaluering af de gunstige foranstaltninger og de huller, der skal rettes i fremtiden.
I begyndelsen af krisen lykønskede du Mexico. Også i dag? – Han insisterede.
Morales. Indtil videre, ja.

At Mexico’s præsident Obrador gør nar ad virussen, ringeagter eksperternes råd og nægter flamboyant at beskytte sig selv, er også forkert. Det forholder sig omvendt, han har overladt ledelsen af arbejdet to videnskabsmænd, sundhedsminister Dr. Jorge Alcocer Varela og især viceminister Dr. Hugo López-Gatell Ramírez og følger alle råd, som WHO og sundhedsministeriet giver.

Og til sidst en indrømmelse, Obrador er populist og det takker den halvdel af befolkningen, der lever i fattigdom, for. Men ikke en populist af samme støbning som Trump.

Jørgen Mathiasen

Mette Frederiksen er ikke en regeringsleder af samme støbning som Boris Johnson, for Frederiksen har i modsætning til briten udvist rettidig omhu for befolkningens sundhed.
Man kunne antagelig på samme måde pege på en enkelt eller to faktorer til at sandsynliggøre, at den mexikanske præsident ikke er populist af samme type som Trump, men det er en diskussion om populisme og ikke om ulighedens betydning for corona-epidemiens forløb. Henkastede bemærkninger er bl.a farlige, fordi de kan være fuldstændigt afsporende for nogle debatdeltagere.

På samme linje som professor Sachs men uafhængigt af ham er der i Tyskland en debat om ulighedens betydning for epidemiens fortsættelse. Grunden er naturligvis, at slagterivirksomheder med horrible arbejds- og boforhold for medarbejderne har vist sig at være rene virus-centrifuger, som slynger en kraftig smitte ud. Hvis man lægger arbejderne det til last, så kan man som Armin Laschet tabe chancen for at blive kansler, og hvis man som Sigmar Gabriel tidligere har været formand for Socialdemokraterne og optræder som rådgiver for sådanne virksomheder, så ødelægger man den sidste rest af sit omdømme.

Steen K Petersen, Holger Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Det nu tankevækkende, at skiftende danske regeringer aktivt har øget den økonomiske udlighed her i landet :(
Hvorfor ?? Når nu alle tænkende mennesker ved, at ulighed i et samfund er ødelæggende på alle måder.

Mads Kjærgård

Hvor meget er det Corona fylder i U.S.A., såfremt vi tager det i procent og ikke hele tal? Er vi nede i promiller? Såfremt jeg fik stillet spørgsmålet i en samfunds videnskabelig opgave, om hvorvidt en fluktuation på så lidt var værd at bemærke, så ville jeg svare nej! Hvorfor hidser folk sig op? Og hvorfor mon man prøver, at pege fingre? Meningen var at bremse, den hurtige spredning, ikke andet. Men folk opfører sig, som om, at det er Den Sorte Død? Squ da mærkeligt!

Mads Kjærgård

Det er jo lidt tankevækkende, at der er 50.000.000 fattige i U.S.A., ikke noget, der får dem til at "rynke på næsen," tværtom, "Corona krisen" betyder, at de enkelte byer og delstater skal spare på sociale ydelser, børn og unge, sundhedspleje etc.Heller ikke noget der får dem til at ryste på hånden! Der dør omkring 15.000 børn om dagen pga. sult og sygdom, et acceptabelt niveau? Ikke nogen der gør noget! Men Corona, prøv med 15.000 børn dør om dagen pga. Corona, så ville pressen være hysteriske, aftenshow og head line news! So WTF is going on?

Thomas Larsen

Kæmpe fejl i analysen.

Afgørende, for om vi bliver syge eller ligefrem dør af denne influenza, er vores generelle sundhedstilstand. Får du nok hvile og motion, og er din foderstand god, så er du uden for farezonen.

40 % af amerikanerne er overvægtige, med hvad der af følger, fx sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme.