Læserbrev

Det bliver dyrt for en almindelig familie at leve op til et potentielt krav om mundbind

Det kan komme til at koste en almindelig familie cirka 1.300 kroner om måneden at leve op til det krav om brug af mundbind i det offentlige rum, der nu også er på tale i Danmark. Det er politikerne nødt til at forholde sig til, skriver Henrik Prebensen i dette debatindlæg
Det kan komme til at koste en almindelig familie cirka 1.300 kroner om måneden at leve op til det krav om brug af mundbind i det offentlige rum, der nu også er på tale i Danmark. Det er politikerne nødt til at forholde sig til, skriver Henrik Prebensen i dette debatindlæg

Mads Claus Rasmussen

28. juli 2020

Det undrer mig, at ingen diskuterer husholdningernes økonomi i forbindelse med resten af diskussionen om det potentielt kommende krav om brug af mundbind i det offentlige rum. For det kan blive dyrt at leve op til.

Skal man følge retningslinjerne for brug af mundbind, skal bindene skiftes efter tre til fire timer, og de må ikke genanvendes. Det vil sige, at en almindelig borger, der skal til og fra arbejde skal anvende minimum to mundbind dagligt, normalt fem dage om ugen.

Hertil kommer andre aktiviteter, der medfører færden i det offentlige rum. Man kan regne med, at borgeren skal bruge mindst 14 mundbind pr. uge for at opfylde et påbud om mundbind i alle lukkede rum: transport, butikker, måske undervisningslokaler, cafeer og restauranter, biografer m.m.

En æske med 50 mundbind fremstillet af firmaet Evercare, som opfylder lægemiddelstyrelsens krav til kvalitet, kan købes hos OneMed, der forhandler medicinske plejeprodukter, til en pris af 285 kroner. Prisen pr. mundbind er altså 5,70 kroner. For 14 mundbind om ugen løber det op i 79,80 kroner svarende til en månedlig udgift på 319,2 kroner. I en familie med to arbejdende forældre og to skolesøgende børn bliver det 1.276,8 kroner om måneden for mundbind.

Hvis mundbind gøres obligatorisk, svarer dette krav til en skattestigning på knap 320 kroner om måneden pr. person. Skal man bruge et mundbind til hver rejse i et offentligt transportmiddel, svarer det til en stigning i billetprisen på 5,70 kr.

Hvad siger de politiske partier til disse fordyrelser af dagliglivet? Kan mundbind gøres gratis for alle? Eller hvilke løsninger kan tænkes? Disse forudselige merudgifter skal diskuteres konstruktivt, også for at sikre at folk rent faktisk følger retningslinjerne og ikke begynder at spare på og genbruge mundbind – for så ryger først hele pointen.

Henrik Prebensen er cand.mag. og seniorforsker

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Bjarne Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjørn Pedersen
  • Carsten Munk
  • Jens Flø
  • Freddie Vindberg
  • Dorte Sørensen
  • Niels Makholm
  • Anker Heegaard
  • Johnny Christiansen
  • Hans Larsen
  • Lillian Larsen
  • Ebbe Overbye
  • Lise Lotte Rahbek
  • Poul Anker Juul
Alvin Jensen, Bjarne Jensen, Eva Schwanenflügel, Bjørn Pedersen, Carsten Munk, Jens Flø, Freddie Vindberg, Dorte Sørensen, Niels Makholm, Anker Heegaard, Johnny Christiansen, Hans Larsen, Lillian Larsen, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Tak for at pointere at også mundbind har omkostninger for befolkningen.
Især for dem som ikke har for mange penge i forvejen.

PS: Masseproduktion af, logistik, lager og affald i form af mundbind i læssevis.. det går ikke den rigtige vej for ressourcerne.

Therese Hagen, Alvin Jensen, Bjarne Jensen, Carsten Wienholtz, Ole Schwander, erik pedersen, Thomas Andersen, Holger Nielsen, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Heidi Larsen, Lillian Larsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

I kiosken hvor jeg bor koster de 25 kr. stykket. Udbud og efterspørgsel. Hvis man indfører et påbud bliver det næppe med et krav om at masken skal være e-mærket. Man må sige at Sars-Cov-2 viser os alle sprækkerne i alle illusionerne.

Alvin Jensen, Kim Houmøller, Klaus Lundahl Engelholt, Claus Nielsen, Holger Nielsen, Carsten Mortensen, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche, Lise Lotte Rahbek og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Anker Heegaard

Det har lidt dystre perspektiver, hvis de almindelige markedskræfter skal bestemme omkostningerne for at beskytte sig mod en pandemi.

Den periode vi gennemlever nu viser tydeligt, at der er behov for, at priserne for værnemidler i detailsalg, skal ligge tæt på omkostningerne ved at producere dem.
I modsat fald vil der være mange mennesker, der er afskåret fra at købe dem i første omgang, og dernæst kun at bruge dem som anbefalet af sundhedsmyndighederne - f.eks. at engangsmundbind kun anvendes én gang.

Profitinteresser må ikke være en spiller i bekæmpelsen af en virus, så det kræver regulering gennem lovgivning, så alle kan beskytte sig uden at blive kørt ned af brættet økonomisk.

Anita Sørensen , Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Christian Aunsborg, Thomas Andersen, Klaus Lundahl Engelholt, Holger Nielsen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, søren ploug, Heidi Larsen, Freddie Vindberg og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Anker Heegaard, det kaldes for planøkonomi.

Jannick Sørensen, Holger Nielsen, Anker Heegaard og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Der kunne gives gratis engangsmundbind til familier under en vis indkomst. Hvis der skal regnes i økonomi - så vil det nok blive billigere for samfundet end endnu flere smittede.

Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, Christian Aunsborg, Maj-Britt Kent Hansen, Holger Nielsen, Anker Heegaard, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, søren ploug, Gitte Loeyche og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Heidi Larsen

I Tyskland, Frankrig og Storbritannien hvor mundbind er obligatorisk i offentligt rum, er stofmundbind med eller uden udskiftelige filtre (også kaldet ikke medicinske mundbind) fuldt ud lige så gode at bruge for almindelige mennesker. Der er ingen krav om at det skal være medicinske engangsmundbind, altså type 1 og type 2 mundbind (dog skal type 2 bruges i lufthavnene).

Jeg går ind for brugen af mundbind, men sådan som vores sundhedsmyndigheder har ageret i forhold til den her pandemi indtil videre, kan jeg godt frygte at de begynder at opfinde den dybe tallerken igen og ikke ser mod udlandet, og når vi så pludselig står i en situation hvor vi skal iføre os mundbind, så bliver der panik, fordi de ikke kan finde ud af at melde ud hvad der kan bruges af dig og mig som almindelige borgere. Vi risikerer at ende ud i en endnu større mangel på medicinske engangsmundbind, at folk genbruger engangsmundbind fordi de ikke har råd til andet osv. Så er vi lige vidt.

Medicinske engangsmundbind er monster dyre herhjemme og vil ødelægge alles økonomi, og tænk lige på hvad det gør for miljøet. I mine øjnene skal medicinske mundbind kun bruges af den almindelige befolkning i fx de tilfælde hvor der er mistanke om smitte. Ellers overlad medicinske mundbind til sundhedsvæsnet, hjemmepleje, plejehjem osv.

Mundbind handler om at holde andre fri fra smitte, det er på tide at de danske sundhedsmyndigheder melder ud omkring diverse mundbind til den almindelige befolkning. En eller anden form for beskyttelse er vel bedre end ingen? Var der ikke noget med Riget gik i gang med en test af diverse mundbind inkl. stof mundbind engang i foråret?

Jeg personligt har bestilt vaskbare mundbind med lomme til udskiftelige filtre, de kommer en af dagene fra UK. Og ja, jeg er godt klar over det nok kommer til at virke provokerende på andre mennesker, men jeg er en af de sårbare og når nu folk ikke kan finde ud af at holde behørig afstand og spritte deres hænder af, så er det måske provokation der skal til for at folk vågner op igen og tager det her alvorligt.... og ikke mindst kræver at sundhedsmyndigherne får fingeren ud og melder klart ud i stedet for at blive ved at med sige, at lige nu er der ingen grund til brug af mundbind i DK, men at det kan blive aktuelt senere.

Alvin Jensen, Mette Poulsen, Henriette Bøhne, Henriette Laidlaw, Carsten Wienholtz, ingemaje lange, Karin Hansen, Poul Reynolds, Klaus Lundahl Engelholt, Claus Nielsen, Anina Weber, Holger Nielsen, Jane Nielsen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Merete von Eyben, søren ploug, Kristine Skøtt-Jensen, Anker Heegaard, S.G Thorup og Svend-Erik Runberg anbefalede denne kommentar
Svend-Erik Runberg

Mon ikke det er svært at ryge med mundbind på? - For nogle kan obligatorisk mundbind måske blive en besparelse. :-)

Ingen lande påbyder deres befolkning at bære dyre medicinske mundbind til daglig. Men der er mange som påbyder at man dækker næse og mund -- "cover your nose and mouth" -- når man går i butikker, i offentlig transport, og andre steder hvor man står tæt og risikerer dråbesmitte.

Et mundbind af stof, som forhindrer (eller i hvert fald: begrænser) dråbesmitte, kan laves af et lommetørklæde, to hårelastikker, nål og tråd. Eller de kan købes for 80-100 kr/stk og holder i årevis. Jeg har to, som jeg bruger 1-2 dage ad gangen (når jeg går i supermarkeder og kører i bus), og vasker ved at lægge dem i biotex i 20 minutter. Det er ren bomuld, sjove farver, og til at holde ud at have på.

Der er heldigvis ingen grund til at lade fremherskende kommercialiserings og ressourcespilds-tendenser gøre mundbind til et fattigdomsproblem. Tænk ud af den kommercielle box.

Alvin Jensen, Nike Forsander Lorentsen, Thomas Andersen, ingemaje lange, Erik Karlsen, Klaus Lundahl Engelholt, Claus Nielsen, Holger Nielsen, Merete von Eyben, søren ploug, Kristine Skøtt-Jensen og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Marius Bredsdorff

Nu er det jo ikke engangsmundbind til klinisk brug, der evt vil blive krav om. Jeg har bestilt to med en fodboldklubs logo på fra deres hjemmeside for 6€ pr stk.
Så hvis en familie på fire skal have seks styk hver (så de kan bruge to om dagen hver i tre dage mellem hver vask), ville det koste 72€ eller knap 550,- DKK. Det burde ikke vælte en middelklassefamilies økonomi.
Og hvis det ikke behøver være AFC Swansea-masker og/eller nogen i familien kan sy dem selv, kan det blive væsentligt mindre.
(De fylder så lidt i vaskemaskinen, at det ikke er til at få øje på, så merudgift til vask er negligibel).
Så det vil altså koste under halvdelen af de beregnede 1300,- som en engangsudgift og derefter 0,- om måneden.

S.G Thorup, Holger Nielsen og søren ploug anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Bredsdorff
Og hvad skal underklassen så stille op? Jeg kan love dig for at 550 kr om måneden er umuligt på en SU eller en kontanthjælp. Eller.. hov, det er jo sjovt nok også de samme mennesker, som er nødt til at bruge offentlig transport fordi de ikke har bil.
____

Og nej, det er ikke lige meget om man selv strikker sit mundbund eller laver det af gazebind eller hvad nu kreativiteten må finde på og så håbe på. at der er beskyttelse i det.
Det handler om partikelstørrelse. Virus-partikler er små. Meget små. Meget mindre end ultrafine partikler af støv og støvpartikelbeskyttelse er utilstrækkelig mod virus.
Virus varierer i størrelse fra ca. 20 til ca. 300 nm i diameter. (https://denstoredanske.lex.dk/virus) En centimeter ,cm, er 10.000.000 nanometer. Vi er altså nede i meget, meget små enheder og der skal kun een viruspartikel til at smitte.
Der foruden skal man bruge mundbund, som ikke opsuger fugt fra åndedrættet, for når mundbindet er mættet med fugt, kan vejrtrækningen besværes og der opstår fare for andre infektioner.

Undgå at skabe falsk tryghed i at bruge mundbind, som er utilstrækkelige. Det er jo ikke for mundbindets skyld, det skal bæres, men for beskyttelsens, egen og andres, skyld, hvis/når det skal bruges!

Anita Sørensen , Therese Hagen, Alvin Jensen, Carsten Wienholtz, ingemaje lange, Carsten Munk, Brian W. Andersen og Thomas Andersen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Lise Lotte Rahbek

Der skal oftest mere end en enkelt viruspartikel til at inficere, men teoretisk kan det sikkert lade sig gøre. Af samme grund kan stort set alt, hvad der dækker en smittet persons næse og mund dæmpe udåndingen af virus, og dermed spredning til omgivelserne. Et host i ærmet spredes f.eks. over kortere afstand end et host i det fri.

Hvis man er smittet og ikke har adgang til en ordentlig maske er f.eks. et tørklæde som dækker mund og næse bedre end ingenting. Det er helt sikkert også bedre end en rigtig maske som dækker munden og ikke næsen, hvilket man desværre ofte ser. Måske fordi personen som bærer masken så tror at de så overholder et påbud, samtidig med at de mener at det simpelthen er for belastende for dem ikke at have næsen fri til at sprede eller opsamle virus.

Lise Lotte Rahbek

Balling
Jeg er bange for, hvad et maskepåbud kan gøre af skade for på samfundet. Det være sig økonomisk, affalds- og ressourcemæssigt, socialt kontrollerende og følelsesaflæsende i mellemmenneskelig samspil.
Jeg er uvidende om, at et maskapåbud kan fjerne smitten og aflive virus fuldstændig indenfor en nærmere angivet periode. Jeg påstår ikke, at det er umuligt. Jeg er blot uvidende i den henseende. Og jeg er som sagt bange for konsekvenserne af et altomfattende maskepåbud i Dk uden at det fjerner smitten.
Hvis virus kun smittede via nys og host ville det give god mening med masketvang. Men sådan er det så vidt jeg som ganske almindelig lægperson har forstået, ikke.
At bruge et mundbind, som ikke filtrerer vira-størrelse partikler fra og risikere anden infektion fra fugtige mundbind - det giver ikke mening i min forståelse. Men jeg er heller ikke ekspert.

Therese Hagen, Alvin Jensen, Thomas Andersen, Holger Nielsen, Mads Kjærgård, Finn Sørensen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Men hvad med maskeringsforbuddet, er det nullificeret? Og hvad blev det til med, at vi alle skulle smittes men langsomt? Flokimmunitet kunne velsagtens være opnået nu, hvis vi ikke havde prøvet at beskytte os for enhver pris? Eller hvad? Og hvorfor siger WHO altid, at det er værre, når andre siger, at det er bedre? Er der nogle magtstrukturer her, man bør være opmærksom på?

Mads Kjærgård

Må jeg forøvrigt ikke anbefale, at man læser "Pesten" af Albert Camus, det er en epidemi, der er værd at tale om! Ikke sådan noget tynd te, som Corona virusset!

Klaus Lundahl Engelholt

@Lise Lotte Rahbek

De 550 kr. er stort set en engangsudgift, da der er tale om vaskebare og genbrugelige ansigtsmasker. Hvis masken har en lomme til filter, kan der være tale om at skulle udskifte filteret med mellemrum, men det løber ikke op i et højt beløb.

Thomas Andersen

Minder om at i samme øjeblik som en person med mundbind håndterer/rører mundbindet, så SKAL det SKIFTES for at undgå en mulig smittekilde. Plus der skal sprittes/vaskes hænder efterfølgende.
Prøv at bemærk hvor mange der tager det ned for at ryge, snakke, drikke, for dernæst at tage det på igen, eller dem der klør sig på næsen... For ikke at nævne dem, der ikke kan finde ud af at tage dem på.

Og til jer, der nævner at udgiften er ligegyldig. Prøv lige at overveje andre personers økonomiske formåen, altså se bare lidt ud over egen næsetip! F.eks. tænk på at nogle i forvejen vender hver en krone og allerede har skåret ungernes fritidsinteresser væk, ikke har råd til nyt tøj til nogle i familien, ikke har streamingtjenester, måske ikke råd til receptpligtig medicin, og bestemt ikke råd til dyre og luksusprægede fødevarer (ost, ordentligt kød, æg mv). Og da slet slet ikke har råd til at købe aviser! Ja forsæt selv listen.
Vi har havehøns og vi har fra tid til anden givet æg væk til nogle som var på røven, og de er blevet så glade. Overvej lige det, folk er selv kommet ud til os, og blevet så glade og taknemmelige for at få en bakke æg. Ja for at få EN #!$&#!# BAKKE ÆG!!!

Marianne Jespersen, Therese Hagen, Alvin Jensen, Finn Sørensen, Carsten Wienholtz, Klaus Lundahl Engelholt, ingemaje lange, Kim Houmøller og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Heidi Larsen

@Thomas Andersen, jeg ved ikke om jeg er en af dem du hentyder til der nævner udgiften er ligegyldig, men for god ordens skyld, så vil jeg lige sige, at jeg er førtidspensionist og har ikke mange midler at gøre godt med.
Der har været mange overvejelser hvad mundbind jeg skulle købe, jeg har spurgt mine britiske venner til råds og slået korsets tegn hver gang jeg har forsøgt at købe bare 5 medicinske mundbind herhjemme - for at have hjemme til hvis så fremt i fald jeg skulle få brug for dem. Det er ikke lykkedes endnu, små pakninger er udsolgt overalt og jeg har ikke +400 til 50 engangsmundbind, ergo derfor et vaskbart mundbind med udskifteligt filter.
Jeg er selv meget nervøs for, at når sundhedsmyndighederne herhjemme pludselig kræver mundbind, at det bliver den dyre model. Det har INGEN råd til i det lange løb og da slet ikke mange af dem som faktisk egentlig er dem der har mest brug for det.

Danny Hedegaard

Spørgmålet er altid!

Består der det rette forhold mellem omkostningerne til, og generne af et pålæg, og den faktiske effekt af pålægget.

Findes data for, hvilken forskel eller mangel på samme masker har gjort, og gør i lande der allerede har påbud om masker.
Samt ikke mindst omkostningerne til samme.

Hvis konklusionen er, at det har en positiv effekt, men at denne er minimal i sammenligning med, hvis ikke masker bliver påbudt.
Og ikke mindst hvis omkostninger, økonomisk og på anden vis, er proportionelt uden forbindelse med nytteværdien, ja så stemmer jeg for at masker ikke skal være obligatoriske.

Så længe vi har succes med adfærdsændringer, forbedret hygiejne, afspritning og afstand, er det den slags tiltag, der efter min mening bør udsættes, indtil man mener at det har en mærkbar, og ikke bare en perifer positiv effekt på spredning af Covid 19.

Jeg kører dagligt med metroen i København, nok et af de mest risikable foretagender, men nødvendigt og vi har situationen under kontrol, trods at afstand dårligt kan overholdes i den offentlige trafik.

Personligt har jeg det sådan, at alle de tiltag der, sikkert nødvendigt indføres sammen med lempelser i rejsevejledninger mm, gør at jeg ingen steder skal udenfor landets grænser, så længe de gælder.
For ikke at tale om alle restriktionerne, der hvor man gerne vil rejse hen.

Trist, men for mig er hjemme bedst i den situation, og jeg kan undvære at rejse nogen steder.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Karin Hansen

For hovedparten af befolkningen vil et ikke-medicinsk bundbind være tilstrækkeligt og de skal blot vaskes dagligt. Der findes mange brugbare løsninger og vejledninger til hvordan man selv laver disse p- f.eks. denne fra de Canadiske myndigheder. Det fungerer i landene omkring os som f.eks. Tyskland og England så hvorfor ikke i Danmark?
https://www.canada.ca/en/public-health/services/diseases/2019-novel-coro...

Nille Torsen, Martin Sørensen og Merete von Eyben anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Karin Hansen
hvad mener du med, at et mindbind som ikke filtrerer viruspartikler er tilstrækkeligt - tilstrækkeligt set i forhold til hvad?
Så vidt denne kurve viser ret, så følges Danmark og Tyskland ad i smittetryk. I Tyskland har der været mundbind-påbud. I Danmark har der ikke. Se Figur 9.2 og 9.4
https://www.ssi.dk/sygdomme-beredskab-og-forskning/sygdomsovervaagning/c...

Kim Houmøller

Personligt kommer jeg ikke til at bruge 5 mund-bind pr. dag. Holder mig hellere helt væk, og køber alle dagligvarer på nettet.

Jeppe Lindholm

Hvorfor pludselig snak om brug af mundbind i det offentlige rum? Det var der da ingen, som brugte i Danmark under nedlukningen tilbage i marts måned. Skal mundbind erstatte en fornyet nedlukning når anden bølge rammer landet som en billig løsning?

Jens Frederik Drivsholm

@ S.G.Thorup skrev: "to, som jeg bruger 1-2 dage ad gangen (når jeg går i supermarkeder og kører i bus), og vasker ved at lægge dem i biotex i 20 minutter."

Der er "film" i mundbind af fugt & bakterier - og så er der sygdomsfremkaldende VIRUS
Jeg tvivler på, at 'klatvask" efter iblødsætning med BioTex el. lign er tilstrækkeligt. Til hverdag anbefales anti-bakteriel vask ved 60 gr. C - og ved sygdom helst højere (-> 90 gr. C).

Martin Sørensen

Man kunne også enten lave eller købe stof mundbind som vaskes eller ja varme de mundbind man har af papir op til 60 grader i ovnen efter og ha lagt i en lille uge og genbruge dem.. Hvilket er både lovligt og ja ret enkelt.

Det er ikke nødvendigt og koge for at slå celle membranen istykker på virus. En uge og virus er næsten væk og en tur i ovnen ved 60 grader i en halvtimes tid og den er helt væk. Da det er en lav pasteurisering det vil være direkte tåbeligt og bruge nye når man ikke er i sundhedsvæsenet mm.

Ja tre fire af stof vil være nok og vask dem med din kogevask og den er nu helt sikker...

niels astrup

Altså - jeg bruger allerede nu mundbind, når jeg kører i bus/går i Brugsen etc. (Vane importeret fra Tyskland). Mundbindene er af stof, kan vaskes og hvis du ikke kender en, der er vaks ved Husquarnaen, (og DET betyder noget andet, end da Information blev grundlagt) så koster de otte Euro. Jeg har forresten lige vasket mine.

niels astrup

Altså - jeg bruger allerede nu mundbind, når jeg kører i bus/går i Brugsen etc. (Vane importeret fra Tyskland). Mundbindene er af stof, kan vaskes og hvis du ikke kender en, der er vaks ved Husquarnaen, (og DET betyder noget andet, end da Information blev grundlagt) så koster de otte Euro. Jeg har forresten lige vasket mine.

Ib Christoffersen

Så kommer der en god opgave til Politiet. Kontrollere at mundbind ikke genbruges :)

Nicolaj Rosing, Therese Hagen, Lise Lotte Rahbek, Jens Illum og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

Ak og ve, mundbind igen igen. Ja, man bruger dem i mange lande, så vidt jeg kan se for dog at gøre noget. Det er bindenes primære funktion - at man gør noget. Det er ikke lykkedes nogen at fremvise noget der blot minder om evidens for, at bindene har en effekt, der står i noget der minder om den gene, de vil være til. Oveni genen kommer udgiften, at vi ikke kan se hinanden, at angsten forstærkes. Hvor ville det dog være befriende, om fokus blev rettet væk fra et tvivlsomt middel og imod et mål.

Therese Hagen, Anders Reinholdt, Mads Kjærgård, Inger Nilsson, Henning Kjær, Finn Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henriette Laidlaw

Altså man kan bruge stof mundbind vaske dem ved 60 grader og bruge det igen.
Det drejer sig jo om at beskytte andre.

Firmaet OneMed, som er nævnt i det oprindelige debatindlæg, skal overni prisen på kr. 285 for 50 mundbind, have kr. 75 + moms = kr. 93,25 for at ekspedere pakken.

Så må de mundbind da vist også være betalt...!?

steen nielsen

Det kan blive dyrt med mundbind, måske kan det blive dyrere at lade være. Det kan blive meget dyrt at mindske CO2 udledningen. Kan det blive meget dyrere at lade være?

Mads Kjærgård

Bed folk om at stille til r......... fredag morgen, og de vil selv sørge for glidecreme og kondom! Jeg ved ikke hvad, der sker for folk. Men samfundet bliver drevet af frygt og frygt er præcis det frø, neoliberalismen har prøvet at så i alle de år siden Margeret Thatcher. Nu er det fuldkomment!

Mads Kjærgård

Bortset fra det, så tror jeg, at såfremt maskerne var gennemsigtige, så var der ikke så megen vilje til det. Læg mærke til, at myndighederne jo hele tiden har sagt, at det var et spørgsmål om at spredesmitten langsomt og at masker ingen værdi havde. Det virker nu som om, at sundhedsfacismen bliver drevet af den danske befolkning selv. Så der må have været et ønske om social adskillelse?

Henriette Bøhne

Heidi Larsen,

Jeg syr mine stofmundbind selv, dobbeltlags bomuld med plads til filtermateriale - mønsteret kan Googles og printes ud "the Olson mask" og findes i 3 størrelser.
Mønsteret fik jeg iøvrigt, fordi jeg følger Thüringens Ministerpræsident Bodo Ramelow, som delte det på fb.
Vanskeligere behøver det jo heller ikke være og stofbindene kan genanvendes og sviner ikke miljøet til.

Thomas Andersen

Anbefalingen går, så vidt jeg ved, på medicinske masker (der rent faktisk beskyttet mod virus!) og det synes jeg mange i denne tråd overser. For ellers kan jeg jo bare bruge min trøje eller et tørklæde.

Og det er heldigvis stadig kun en anbefaling.

Nicolaj Rosing, Therese Hagen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Henriette Bøhne

Nej, Thomas Andersen, anbefalingerne går på kirurgiske mundbind, som beskytter andre end dig selv. Du er kun beskyttet, hvis andre også bærer mundbindet.
Det anbefales fortsat fra alle steder, at ffp3 masker, som beskytter bæreren mod smitte, reservere til sundhedspersonale, som udfører procedurer, hvor der skal arbejdes med materiale dybt fra svælget.
Almindeligt sundhedspersonale som jeg f eks, har ikke adgang til disse masker, selv i fastholdelsessituationer, hvor en psykotisk patient spytter og råber og skriger.
Undersøgelser viser, at de almindelige mundbind af stof også begrænser dråbesmitte og frie aerosoler i indelukkede rum, hvis alle bruger dem.

Thomas Andersen

Henriette Bøhne, ahh, okay tak for opklaringen.

Jeg må se at få læst op på de der mundbind, kan ikke få det at give mening i mit hovede at barrieren kun skulle virke en vej. Men et kirurgisk mundbind begrænser måske også kun virus, ligesom et mundbind af stof eller et tørklæde..? Nå ja, men tak for svaret i hvert fald :)

PS. Ja, det giver god mening at dråbesmitte bliver begrænset i lukkede rum hvis alle har munden 100 pct tildækket altid. Men hvis folk rører ved masken (eller andre fejlkilder) og der derved opstår smittekilder den vej, så er vi jo lige vidt.
Og der er nok også mest i kontrollerede forsøg at begrænsningen er størst. Jeg har mine tvivl om det også er sådan i virkeligheden.

Nicolaj Rosing

Anbefaling af mundbind er fint men vokser smittetrykket blot en smule vil en anbefaling hurtigt kunne erstattes med et påbud. Hvis et påbud skal give mening duer hjemmelavede mundbind bare ikke. Et decideret påbud må i sagens natur følges op fra politisk side med en Politisk styret regulering af prisen så ordentlige mundbind til nogle få øre i kostpris ikke skal koste 5-10 kr stykket fordi nogle skal spinde guld på denne pandemi.

Henrik Sørensen, Per Jakobsen, Lillian Larsen, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar