Kronik

Eva Selsing: De røde har tilranet sig et kulturelt magtmonopol, der truer Danmark

Vi konservative er vrede over det institutionelle, kulturelle magtmonopol, venstrefløjen har tilranet sig, når den da ikke har fået det foræret af en angst og behagesyg borgerlighed. Uddannelsessystemet, pressen og kunsten er domineret af venstreorienteret tænkning, skriver Eva Selsing i den første kronik i en ny serie, hvor Information har bedt højreorienterede stemmer skrive om, hvad de mener, der er værst ved de rødes dominans i Danmark
'Vi borgerlige er ganske rigtigt vrede. Eller det er måske primært konservative, som er det. De glade grise i den liberale lejr har jo mange fællessager med den herskende venstrefløj, mammon eller ej,' skriver Eva Agnete Selsing i dagens kronik.

'Vi borgerlige er ganske rigtigt vrede. Eller det er måske primært konservative, som er det. De glade grise i den liberale lejr har jo mange fællessager med den herskende venstrefløj, mammon eller ej,' skriver Eva Agnete Selsing i dagens kronik.

Thomas Lekfeldt

Debat
7. juli 2020

Det er kun de fladeste ånder, der går op i Christiansborg-politik. Derfor er der da heller ingen borgerlige intellektuelle, der for alvor interesserer sig for Borgens skærmydsler – i hvert fald ikke som andet end den lille spejling af verden udenfor, hvis realitet bliver stadig tungere.

Tung som en koranklods. Tung som de ord, man ikke må sige. Tung som den historie, vi skal slette, glemme, skamme os over og erstatte. Tung som skammen og arvesynden, vi åbenbart skal svøbe vores børn i, fordi de har den forkerte hudfarve. Tung som udsigten til at gentage århundredernes værste fejltagelser.

Men vi borgerlige er ganske rigtigt vrede. Eller det er måske primært konservative, som er det. De glade grise i den liberale lejr har jo mange fællessager med den herskende venstrefløj, mammon eller ej. Man elsker det grænseløse, det frigjorte, det overnationale, det overskridende, det nye.

Men den konservative vrede, den kan altså ikke reduceres til Christiansborg-taktik.

Den handler derimod om det institutionelle, kulturelle magtmonopol, venstrefløjen har tilranet sig, når den da ikke har fået det foræret af en angst, kompleksramt, behagesyg, ’progressiv’ borgerlighed.

Et monopol, der gør, at livsvigtige områder for et samfund som uddannelsessystemet, retsvæsnet, pressen og kunsten er meget eller totalt dominerede af venstreorienteret tænkning. En udvikling, der mærkeligt nok accelereres for tiden af venstrefløjens gamle fjende, kapitalismen, hvis wokeness har vist sig nyttig for kulturrevolutionen anno 2020.

De fleste lærere er venstreorienterede eller meget venstreorienterede. Er det et problem? Ikke hvis man er venstreorienteret af den pluralismehadende æt.

Men kunne man forestille sig, at der var perspektiver på 9/11, på Israel-Palæstina-konflikten, på samarbejdspolitikken, på EU, på næstekærlighedsbegrebet, som ikke blev inddraget eller ligefrem blev udeladt, som en følge af denne markante bias? Eller emner som det nationales betydning, indvandringens konsekvenser, familiens status, valget af Trump – hvordan behandles de? Jo, i samme ånd som Ole Bornedals rædselsserie 1864.

Røde journalister

Fra folkeskole til akademia: Historien er den samme. Dygtige, akademisk tænkende borgerlige intellektuelle kan ikke få ansættelse på universitetet. De meget få offentligt erklærede borgerlige, som bestrider faste universitetsstillinger, er enten meget, meget forsigtige med at sige noget borgerligt i offentligheden, eller også venter de helt med at tale, til de når pensionsalderen.

Tænk på historikeren Uffe Østergaard, som måske ikke er klassisk borgerlig, men som dog havde gjort sig ikkevenstreorienterede tanker om indvandringen i sin forskning og først kunne tale frit om emnet, da han indledte sit otium.

Hvordan mon det påvirker ideernes kampplads i det brede samfund, at de definerende tanker, som jo altid kommer fra elfenbenstårnet, stort set udelukkende er røde? Er der så overhovedet længere tale om en kampplads?

Medierne er ikke bedre. Fire ud af fem journalister stemmer til venstre eller langt til venstre for midten. Er vi ikke Jordens største løgnere, hvis vi påstår, at det ikke påvirker nyhedsdækningen?

At det ikke har afgørende betydning for, hvilke historier der bliver fravalgt?

At det ikke har afgørende betydning for, hvilke oplysninger der systematisk bortfiltreres af politisk sensitive årsager?

At pressen ikke de facto er et taknemmeligt redskab til at modellere bløde sind henimod de rigtige meninger – om Trump, om klima, om indvandring?

Rød kulturmagt

At kunsten er rød, er også åbenbart. Kan man overhovedet komme ind på Kunstakademiet, hvis ikke man hader alt traditionelt? Abstraktion, grimhedsdyrkelse, vulgarisme, opløsning, ødelæggelse – det er skabelonen for dagens kunst og har været det i årtier efterhånden.

Det sjove er, at det sælger – ikke mindst til dem, der gerne vil tilkøbe sig en fernis af dannelse. Det er ’stiv pik og håret tilbage’-rigmanden, der skal bruge det vulgære eller prætentiøst-abstrakte til at tegne sig som én, der rummer mere end nye penge. Ham – og så underklassen.

Det er dem, der hænger på alt det grimme, og som bliver skadet af det – nogle for livet. De bor i det, omgives af det, injiceres med det af systemet, der også elsker opløsning, især af familier. Mens kulturradikalerne selv har god smag, bor sjælfuldt og omgiver sig med skønhed. Det er klassebevaring.

Og så er der jo retssystemet. Befolket af mennesker, som bruger fem års studietid på at lære at elske forbryderen og se med procedural ligegyldighed på offeret.

En jurist vil altid, med overbærenhed, kunne forklare dig, hvordan man jager et uhyre og fanger et utrolig menneskeligt menneske, som det er meget synd for, og hvis barndom var hård. Som lider under omgivelsernes onde fordømmelse. Og så virker straf i øvrigt heller ikke. Undtagen når det handler om cigaretpriser og overtrædelse af racismeparagraffen.

Nej, der er ingen ende på de (ofte kvindelige) paragrafister, hvis hjerter og munde formelig strømmer over med karnovske pikanterier til belæring af masserne om det forkerte i strengere straffe. Åh, feinschmeckeriet i at kæle for den serielle forbryder. Douze points til at bruge i dydsbutikken.

Dér har I magten. Og den er ikke borgerlig.

En konservativ tendens

En klog bekendt spurgte forleden, om ’tidsånden’ egentlig overhovedet havde været konservativ, sådan som vi er mange, der har gået og sagt det de seneste år. Han var nok ramt af et øjebliks defaitisme, men jeg forstår hans spørgsmål.

Sagen – og svaret – er, at ’tidsånden’ ikke er én strømning, men mange hoved- og bifloder, som i en periode flyder sammen for atter at skilles og tykne andetsteds under andre overskrifter.

Der er en tydelig kulturrevolution i gang, som er antikonservativ, antiborgerlig, antinational. Ja, og dens globalitet, dens disruptive virkemåde, huer i noget omfang den mest moderne liberalisme, der også ser farlig ’nationalisme’ alle vegne. Bøhmand Orbàn og dét.

Men der er også en tydelig, modsatrettet tendens, som blot er blevet styrket de senere år. En national, konservativ, traditionsbevidst én.

Den forfægtes af ordentlige mennesker, som elsker deres land. Som er taknemmelige og ydmyge over for de ofre, vores forfædre har givet for, at vi kunne vokse op på dette skønne sted. Gode, fredelige folk, som er trætte af at blive udgrænset og udskammet, fordi de vil give deres børn et fredeligt Danmark i arv.

Som ikke vil finde sig i den vold, indvandringen – som er venstrefløjens og liberalismens fælles projekt – ubestrideligt medfører.

Som ikke vil finde sig i at blive kaldt racister (sic!), fordi de tillader sig at sætte ord på ugerningerne. Farlige ord, fordi de er sande.

Venstrefløjens fortsatte hegemoniske kulturmagt forudsætter, at disse ord og de mennesker, de bor i, kan undertrykkes for evigt. Det kan de ikke.

Heldigvis.

Eva Selsing er filosof og borgerlig debattør

Serie

Hvad er de blå vrede over?

Siden valget i juni sidste år har de blå måttet affinde sig med en rolle som kritisk opposition frem for magtudøvere. I denne kronikserie skriver nogle af Danmarks førende højreorienterede stemmer om, hvad de mener, er det absolut værste ved de rødes dominans i Danmark.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen Mathiasen

Jeg kan skrive under på Marianne Jespersens fremstilling af Danmarks politiske historie 2001-19. Det er der andre, som ikke kan, og i stedet for tager de en dannebrogsfarvet hat på hovedet. Det er underligt, ligesom det er underligt, at Information mener, at spaltepladsen er egnet til skribenter, der i den grad kan vælte rundt på egen hukommelse, samfundets hukommelse og begreberne om det hele.

Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I forlængelse af Marianne Jespersens glimrende analyse :

"Målt på indkomst siden 2004 er Danmark et af de OECD-lande, som har oplevet den største stigning i ulighed. Den er blevet mere end fordoblet på bare 15 år.

I samme tidsrum har Danmark bevæget sig fra at være mere lige end det gennemsnitlige EU-land, til nu at være mere ulige end gennemsnittet. Uligheden vokser desuden hurtigere i Danmark end i andre EU-lande.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at indkomstuligheden er steget mærkbart i Danmark, og det er især dem i toppen af indkomstfordelingen, der er blevet rigere."

"Uligheden er fordoblet i Danmark siden 2004"
https://nyhedscentrum.dk/uligheden-er-fordoblet-i-danmark-siden-2004/

Forsker Tina Bømler siger i et interview med FOA om sin nye bog (om sygedagpenge og aktiveringskravet) "Når de syge skal arbejde" :

"Ikke nok med at de skulle forholde sig til alvorlig sygdom, så var de hele tiden underlagt trusler om økonomiske sanktioner. En af borgerne har været ved at tage sit eget liv,” siger Tina Bømler, der selv er voldsomt oprevet ovenpå arbejdet med bogen.

”Selv om jeg kender reglerne og vidste, at syge bliver aktiveret, havde jeg ikke regnet med de oplevelser, de syge borgere sad med. Det havde jeg faktisk ikke forestillet mig,” siger Tina Bømler"

"Syge borgere er jaget vildt i Danmark"
https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler/2019/01/29/Forsker-Syge-borgere-er-...

Årsagen til denne miserable tingenes tilstand, som ovenstående blot er nogle af eksemplerne på, er jo netop de borgerliges neoliberalistiske regime fra 2001-2019.
Og ikke mindst, at Socialdemokratiet, SF og de Radikale i Thorning-regeringen abonnerede på samme politik.

Der er ikke megen solidaritet tilbage.

At Eva Selsing påstår det modsatte, gør det blot enormt tydeligt, at borgerligheden og de nationalneurotiske fundamentalister er blevet fuldstændig rundforvirrede over at have tabt magten.

Derfor dette skriv udi alternative fakta.

Chris Ru Brix, Steffen Gliese, Peter Wulff, Ebbe Overbye, Randi Christiansen, Jørgen Mathiasen, Ib Christensen og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Herregudmingud hjælp mig, de røde lejesvende er overalt.

Steffen Gliese, Trond Meiring og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Nu ved jeg det ... selsing er farveblind, hun kan ikke skelne blåt fra rødt og blander i stedet det hele sammen. Da hun har brug for at placere skylden for fortrædelighederne, opfinder hun polariteter, hvor der ingen er, og de, der er, navngiver hun forkert.

Ole K. Ersgaard

Eva Schwanenflügel

“Årsagen til denne miserable tingenes tilstand, som ovenstående blot er nogle af eksemplerne på, er jo netop de borgerliges neoliberalistiske regime fra 2001-2019.
Og ikke mindst, at Socialdemokratiet, SF og de Radikale i Thorning-regeringen abonnerede på samme politik.”

1) “Den miserable tilstand - skyldes borgerliges neoliberalistiske regime?”

Er det nu det?
Mon ikke det snarere er socialliberalisme, der ikke mindst er støttet af Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre, der har været tale om?

For kan hovedårsagen til “den miserable tilstand” ikke findes i den alternative U-landsbistand?

Altså de mange gratister, der gennem de seneste godt 27 år har fået adgang til Danmark?

Udgiften til “gratisterne” har jo fået lov til at vokse og vokse. Og udgiften er jo blevet gigantisk. Officielt koster alene "ikke vestlige indvandrere 89 mia. årligt. Og pengene kan nu en gang kun bruges én gang pr. år.
Og hvem går det ud over? Ja, det rammer overalt i samfundet.

Lad os eksempelvis kigge på folkepensionisterne og førtidspensionisterne:
Folkepensionen er fx udhulet over en årrække med godt kr. 8.000 pr. år (før skat*) og førtidspensionen med godt kr. 9.500 pr. år (før skat*). Tænk på efterslæbet.
(*ifølge Faglige Seniorer).

2) Har et borgerligt neoliberalistisk regime skylden?
Nej, absolut ikke. Det er derimod et “socialliberalistiske regime”?

For hvem har haft regeringsmagten i de sidste 27 år? Socialdemokratiet (A) og Venstre (V).

Den eneste reelle forskel på en A-/V ledet regering har været og er retorikken og underholdsningsværdien.

V er gradvist blevet domineret af de socialliberale (fra 2001) og det samme har været tilfældet hos Det Konservative Folkeparti fra 2011, hvor Lars Barfoed jo gjorde knæfald for lederen af Det Radikale Venstre - Margrethe Vestager.
Og Det Radikale Venstre har jo historisk kunnet styre A, hvilket ikke mindst kom til udtryk i 2011-15, hvor partiet jo fuldstændigt styrede regeringsgrundlaget.
Det magtede DF ikke under V/“Løkke” i 2015-19, hvor den socialliberale linje blev fortsat. “Løkke” udtrykte det ganske klart i sit motto - “går den - så går den”! I den sammenhæng blev fx Inger Støjberg anvendt for at berolige de “højreorienterede vælgere” - alt i mens ord ikke blev fulgt op af tilsvarende handling.

Så enten har vælgerne ikke opdaget, at det i princippet har været Det Radikale Venstre, der har styret Danmark - eller også vil hovedparten blot have mere af det samme.

Eva Schwanenflügel

Ole K. Ersgaard

Ja, det er jo den fortælling, de nationalkonservative gerne vil have vi skal abonnere på; at det er udlændinge, der er skyld i at uligheden er blevet fordoblet siden 2004.

Sandheden er, at det handler om prioritering og omfordeling.
De rige har i samme periode fået fordoblet deres indtjening, og deres formuer er ekspanderet.

Især efter ødelæggelsen af SKAT er det blevet så nemt som ingenting at gemme penge i skattely, vaske penge hvide, og spekulere i andres ulykke.

Hvergang DF fik udlændingestramninger, fik de borgerlige skattelettelser eller fordele for det private erhvervsliv og spekulanter.
Samtidig blev pensionister, arbejdsløse, syge og udlændinge gjort til syndebukke.

Del-og-herskpolitikken har medført, at de besiddelsesløse grupper ser hinanden som modstandere, istedet for at kæmpe sammen om at forbedre deres forhold.

Du må længere ud på landet med dine lus i skindpelsen ;-)

Steffen Gliese, Trond Meiring, Randi Christiansen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

De milliarder du nævner, er nettoudgifter.
De bliver altså i samfundet.
Skoler og daginstitutioner er en del af dem.

Til gengæld får Danmark over 200 milliarder i BNP.

Randi Christiansen

Endnu har ingen lagt det økonomiske columbusæg, og det ligger ellers lige for.

Alle kæmper om ressourcerne, og samtidig har verdenssamfundet ingen fælles forståelse af, hvordan retsgrundlaget bør være bortset fra, at nationalstaterne - med mindre de af nødvendighed, dumhed eller grådighed sælger ud - i et vist omfang har råderetten over deres biotop.

Jeg fik forleden øjne så store som tekopper, da jeg så en topchef fra nestle udtale at ´vand ikke er en menneskeret´. Altså, den der med, at naturgrundlaget er fælleseje, gælder ikke i de privatkapitalistiske kredse, og det er vist heller ikke engang skrevet ind i menneskerettighederne?

Det er da opskriften på ballade.

Nu, hvor det er ved at gå op for stadig flere, at vi ikke har uendelige ressourcer til rådighed, og at det på ingen måde er lige meget, hvordan vi anvender dem, der er, er den offentlige samtale om grænseoverskridende miljøadfærd så småt ved at komme i gang.

Men er stadig alt for langt væk fra det egentlige nemlig det, at indbyrdes konkurrence om og privatkapitalisering på overlevelsesressourcer og offentlig infrastruktur er den dummeste forvaltningsmodel, som tænkes kan, og udtrykker en menneskelig dårskab af et omfang som tilslører alternativet.

Før vi kan begynde en seriøs samtale herom, er det nødvendigt at have en præcis diagnosticering af sygdommen. F.eks. glædede det mig forleden her i avisen endelig at læse et lille pip fra økologisk professor inge røpke om, at penge er lig med magt.

Så mon ikke et godt sted at starte er at anerkende fællesejet - vi deler biotop - og følgelig se nærmere på forvaltningsmodellen. En universitetsuddannet filosof bør kunne forstå, at grundlæggende principper for menneskelig adfærd er, at har man, hvad man skal bruge og kan leve uden frygt, har vi fred i blandt os.

Det er klart, at det vil tage nogen tid at hele årtusinders traumer, men med det rette udgangspunkt er vi godt på vej. Og i øvrigt er der ingen vej uden om. Hvis altså vi vil fred. Og det vil vi jo - ikke sandt eva selsing.

Ole K. Ersgaard

Eva Schwanenflügel:
“Sandheden er, at det handler om prioritering og omfordeling”.

Man behøver ikke være hverken “venstre-/højrefløjspopulist”, for at komme til den erkendelse.
For naturligvis gør det det. Men det ændrer jo ikke, at indvandringen har sin store andel i de negative konsekvenser den har bl.a. for pensionister, ufaglærte m.fl.

Eksempelvis sætter Kaare Dybvad Bek (den nuværende socialdemokratiske boligminister) fokus på de gigantiske samfundsmæssige ændringer i sin bog “De lærdes tyranni” som indvandringen har forårsaget i Danmark.

Og det er ikke kun De Radikale, der er skurken i den udvikling, der har og har haft voldsomme negative konsekvenser for Danmark. Venstrefløjen har også sin store andel heri.
Indvandring:
De røde partiers historiske skift fra “ingen indvandring til det modsatte”.

Et paradoks, fordi det er ødelæggende for mange af deres vælgere.
For øget tilstrømning af flygtninge fra tredjeverdenslande udfordrer jo ikke mindst de ufaglærte. Men sætter også de sociale ydelser under et gigantisk pres.
I Sverige og Tyskland kan man allerede se de voldsomme konsekvenser.
Kaare Dybvad Bek påpeger fx, at (jeg citerer): “80.000 svenskere kommer således hvert år til Norge som løsarbejderede som følge af presset på svenske ydelser.”

Og lønniveauet for ufaglærte er ligeledes faldet markant i Tyskland. Ikke mindst det seneste årti.

Kaare Dybvad Bek undrer sig da også over, at selv om man fx kan iagttage - “at mange svenske lokalsamfund falder fra hinanden, står ligesindede på denne side af
Øresund klar med samme plan”.

Men som forfatteren udtrykker det:
“Enten har man ikke forstået, hvad en indvandring i svensk størrelsesorden vil betyde for Danmark, eller også har man simpelt hen besluttet sig for, at
de multikulturelle idealer er mere værd end de ufaglærtes arbejdsvilkår”…(…)…”

Et “ødelagt skattevæsen”:
At SKAT har udestående fordringer på op mod 120 mia skyldes jo først og fremmest en uheldig moderniseringsproces, hvori et fejlagtigt indført IT-system er en væsentlig årsag.
jf. https://www.dr.dk/nyheder/penge/kmd-betaler-200-millioner-kroner-skandal...

Ole K. Ersgaard

Eva Schwanenflügel:
Omkring “de milliarder du nævner, er netto udgifter. De bliver altså i samfundet”?
Nej, det er bruttoudgifter.
https://ksdha.wordpress.com/2018/02/22/udgifterne-til-ikke-vestlige-er-p...
Og ganske store beløb sendes ud af landet. Hvert år.

Penge sendes ud af landet
https://politiken.dk/udland/art6927845/Indvandrere-sender-stadigt-flere-...ødelandet

Når der tales nettoudgifter er beløbet 33 mia. (og det der svarer hertil de næste 80 år).

https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2018/maj/ikkevestlig-indvandring-og-ef...
PS:
Udgiften er i øvrigt mange, mange gange højere al den stund en lang række poster overhovedet ikke indgår i den officielle opgørelse - lad mig nævne: Fx: socialt bedrageri, moms-/skattesvindel og belastning af sundhedssektorens ressourcer).

Jakob Elllekjaer

Hvor står det skrevet at der er en masse ord man ikke må sige?

Det du ikke forstår Selsing, det er at du ikke har pligt til at sige din mening om andre konstant og hele tiden.

Steffen Gliese

Ole K. Ersgaard, i den periode, vi har modtaget skaldede 5% ikke-vestlige indvandrere, er vores samfund eksploderet i en velstand, som vi ikke engang kan finde ud af at bruge fornuftigt. Der er ikke vilje til at give pensionister, arbejdsløse og syge flere penge, men hvis man ville, kunne man.
Vi har desværre siden 90erne haft regeringer, der ikke har hæget om vores unikke velfærdssamfund, men i stedet har ønsket at forære de fælles værdier til de i forvejen rige, herunder multinationale koncerner, som vi tidligere med et vist held forsøgte at holde fra fadet.

Chris Ru Brix, Jørgen Mathiasen, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Ole K. Ersgaard

Steffen Gliese:
Du anfører “i den periode vi har modtaget skaldede 5% ikke-vestlige indvandrere”…(…)… Er det noget “du tror”?
Det virker noget luftigt.
Ikke-vestlige indvandrere v befolkningen:
Til og med 2. kv. 2020 er der 517.987 indvandrere og deres efterkommere i Danmark.
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-...
Befolkningen er i den opgørelse 5.824.257.

Det betyder, at der ikke er tale om 5% - men om 9% (8,9%) med udgangen af marts i år.
https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/befolkning-og-b...

“Vores unikke velfærdssystem”?
Hvordan kommer du til den konklusion?
Er den opfattelse baseret på objektive data (økonomi) eller subjektive data (den enkeltes opfattelse)?

Danmark jo kun på en beskeden 6. plads blandt OPEC landene (2018)
https://cepos.dk/abcepos-artikler/0214-velstand-maalt-ved-bni-pr-indbygg....

For dumme til EU:
For det andet kan man næppe fortænke nogle danske akademikere i at deres “gratis universitetsuddannelse” nok ikke ligefrem har været velfærd i deres opfattelse.
https://indblik.net/2018/11/05/danske-akademikere-for-dumme-til-eu/

I sidste ende er det et spørgsmål om vilje, evne og kunnen (blandt de valgte politikere) - til at sikre en så høj/effektiv udnyttelsesgrad som muligt for de tilrådeværende ressourcer til gavn for befolkningen.
I modsat fald bliver stort set alle tabere.

Ole K. Ersgaard

...læs med udgangen af juni i år.

Steffen Gliese

Økonomi præsenterer ikke objektive data, men modelberegninger og løse forudsætninger.

Steffen Gliese

Nej, Ole K. Ersgaard, det er meningen, at sikre så ordentlige liv for borgerne som muligt, og det indebærer, at vi måske nok må geare lidt ned på forbruget hos de allermest velhavende, fordi de trækker uforholdsmæssigt store veksler på samfundets andre grupper.

Ole K. Ersgaard

Steffen Gliese:

Objektivitet handler om det, vi kan måle og veje, uafhængigt af, hvad den enkelte mener. Modsat subjektivitet.

Ellers kunne vi jo ikke vide, hvad velfærd koster; ikke vide hvormange folkepensionister, der er - og hvad de koster. Eller for den sags skyld den økonomiske belastningsgrad for eksempelvis ikke-vestlige indvandrere.

Eller hvad BNP/BNI er i de enkelte lande.
Ganske mange måltal ville heller ikke eksistere.

Et ordentligt liv? Hvad er det?
Det der er bedst for Nina er ikke nødvendigvis det samme for Lars. Eller det, der er bedst for den 20 årige v den 75 årige er jo ikke nødvendigvis ens.

Og begrænse forbruget?
Skulle folk så sulte?

Derimod kan forurening/klimabelastning, de nødvendige fødevarer osv. håndteres bedre ved investering i eksempelvis elitær uddannelse med det formål at sikre den fornødne teknologiske udvikling til at kompensere for det.

Louise Lamberth

Eva Selsing anbefales at læse bogen Magteliten. Det er baseret på et forskningsprojekt, der fastslår, at "kultureliten" samt journalisterne ikke har magt, når man betragter magt som defineret af muligheden for at flytte store penge og mange job samt et stort netværk af mennesker, der kan det samme. Den magt har i stedet de store virksomheder.
Hvis Eva Selsing og højrefløjen herefter stadig er vrede over, at journalister, kunstnere og lærere ofte stemmer til venstre, så er der jo kun en ting at gøre: Tag for hulen selv de uddannelser. Skriv selv artiklerne. Undervis selv børnene. Nogle skal jo ligesom ...

Sider