Klumme

Alle de flagrende vinger i haven er både til stor fornøjelse og frustration

Tårnfalkene og deres unger spiser sneglene, men måske har de også snuppet nogle af svaleungerne. Man kunne ønske sig, at de i stedet ville spise larverne, der spiser vores kål, skriver Karen Syberg i denne klumme
Karen Sybergs have er stadigvæk næsten sneglefri, men julis rigelige regn har dog lokket tre store og to mindre snegle frem.

Karen Sybergs have er stadigvæk næsten sneglefri, men julis rigelige regn har dog lokket tre store og to mindre snegle frem.

Christian Sørensen

Debat
15. juli 2020

For tiden begynder solsortene at synge lidt i fire. Der lyder en dårende trille fra toppen af det højeste birketræ. Og ovre fra pæretræet i hegnet svarer en anden, hvorefter en tredje falder ind fra den anden side af vejen.

Vidste man ikke bedre, kunne man tro, at de var enige om at opføre en vekselsang af vellyd, men det er territoriemarkering, er det! Det er hannerne, som synger: »Her vogter jeg«, og til svar får: »Og her vogter jeg!«

Men omkring klokken fem er det slut med skønsang. Nu mister alle solsortene på én gang kontenancen og giver sig til at skræppe vækvækvækvækvækvækvæk – i ét væk. Det er tårnfalkens teenageunger, der er kommet på vingerne, og deres forkærlighed for vores matrikel fornægter sig ikke. Så sidder én på stuehusets tag, så lyder deres skrig fra valnøddetræet, og en enkelt gang stryger et par spidse vinger endda lige forbi soveværelsesvinduet, der vender ud mod gårdspladsen. Farvel morgensøvn!

Sneglenes skæbne

Jeg fortalte om naboens tårnfalke på denne plads for en måneds tid siden og kan nu oplyse, at der er kommet fire unger ud af forældrenes ihærdige arbejde med at holde vores haver fri for mus og ikke mindst dræbersnegle. Haven er stadigvæk næsten sneglefri, men julis rigelige regn har dog lokket tre store og to mindre snegle frem. Jeg fandt dem på græsplænen, jeg havde min sneglesaks med, og det blev deres skæbne.

Nu har vi imidlertid fået et nyt våben på bekæmpelsesrepertoiret. En af vores venner har fundet ud af at lægge afklippede hyldegrene i små bunker på græsplænen. Så søger sneglene ind under bladene om natten, forklarer hun. Gemalen lagde forsøgsvis to bunker ud, og om morgenen fandt jeg en snegl under hver. Heldigvis kun én, hvilket vel tyder på, at haven ikke ligefrem vrimler med dem.

Byttedyr

Jeg er til gengæld bekymret for svaleungerne. Hidtil er ni unger kommet på vingerne, men jeg synes ikke, jeg har set dem siden. Deres pudsige flaksen er let at adskille fra de voksnes lynsnare, overlegne flugt, men måske har jeg bare været uopmærksom? Mine bange anelser bestyrkes imidlertid af, at en læser, Søren Theisen, har skrevet og fortalt mig om en iagttagelse, han har gjort.

Jeg skrev i min forrige tårnfalkeklumme om min fuglebog, der oplyste, at der havde været tårnfalkereder i Københavns Domkirke siden 1954. Nu kunne læseren berette, at han havde set tårnfalke flyve ud fra domkirken så sent som forrige år, men også, at han som stor, fugleinteresseret knægt havde fået adgang til tårnet, hvor han så tre tårnfalkereder – foret med farvestrålende undulatfjer i gult, blåt og grønt!

Så tårnfalke tager småfugle, hvis de kan komme til det. Hvad havde jeg forestillet mig? De røver ikke rederne, sådan som uglen gør, men kan jeg håbe på, at det er tårnfalkenes æstetiske sans, der afgør valget af byttedyr? Jeg tvivler.

Der er en dobbelthed i alle disse flagrende vinger. På den ene side er de en stor fornøjelse, på den anden side går det hurtigt ud over noget, man helst så fredet. Det gælder også for kålsommerfuglene, der meget gerne vil lægge deres æg i grønkålen. Her tror jeg dog virkelig, at jeg har fundet et columbusæg. Forrige år blev grønkålen plantet i et højbed, hvor der havde stået koriander. Den dukkede op igen året efter, og vi lod den stå, så vi havde friske koriander ved hånden. Det år var kålen fuldkommen fri for sommerfuglelarvernes gnasken!

Så i år gentog vi forsøget. Grønkålen blev sat i et bed med selvsået koriander. Og på morgenens sneglejagt kom jeg derhen, netop som en kålsommerfugl kom flyvende med kurs mod kålbedet. Jeg standsede og stod spændt ventende – den landede yndefuldt på en korianderblomst og gav sig til at suge nektar. Måske er korianderlugten så stærk, at den slet og ret overdøver lugten af kål? I det mindste har jeg endnu hverken fundet æg eller larver, når jeg tjekker bagsiden af kålbladene. Her behøves ingen tårnfalke.

Men måske skulle man alligevel ønske, at de interesserede sig mere for larver end for fugleunger?

Serie

Karens have

Lad ukrudtet gro, det er jo godt for klimaet. Rådyr, dræbersnegle og klimaforandringer set fra Møn. Mangeårig journalist på Information Karen Syberg bor i dag på sydhavsøen, hvorfra hun med jævne mellemrum rapporterer om små og store dramaer, der udspiller sig i hendes have. 

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Freddie Vindberg

Tak, vi prøver med koriander.