Folk

FOLK

Har højrefløjen fundet et nyt tema i ligestillingens navn: De stakkels mænd? Eller har de bare en pointe?
Debat
2. juli 2020

Camilla Fabricius

Det er sjældent, at en socialdemokrat argumenterer for forskelsbehandling. Men det gjorde Camilla under folketingsdebatten i maj om ti timers psykologhjælp til kvinder på krisecentre. Ifølge lovforslaget fik mænd i samme situation udtrykkeligt ikke samme adgang, men det var okay.

Karina Adsbøl

Hvad med de 19.000 mænd, der udsættes for vold, spurgte DF’s ordfører, da ti timer til mænd blev nedstemt for en uge siden. De partier, »der hver dag råber på ligestilling«, gør det ikke, når det handler om mænd, sagde Karina med et nyt tema til højrefløjen: De stakkels mænd.

Fatma Øtken

Men højrefløjen har en pointe. Venstres ordfører henviste således til, at Institut for Menneskerettigheder og Offerrådgivningen i Danmark også mente, det var forskelsbehandling. »Vold kønsforskelsbehandler ikke, men det gør regeringen og dens støttepartier,« sagde Fatma.

Brigitte Klintskov Jerkel

Og minsandten om ikke også den konservative ordfører kom på banen med kloge ord som modstander af forskelsbehandling af de stakkels mænd: »Vold er vel vold, og hvis du er voldsoffer og har brug for hjælp, er det vel ligegyldigt, om du er mand eller kvinde,« sagde Brigitte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her