Folk

FOLK

Svenskerne bringer regelrytteriet op på et nyt niveau
Debat
15. juli 2020

Regelryttere I

Overdrevent bureaukrati har længe været en dansk nationalsport. Men nu må vi se os slået af svenskerne, som har bragt regelrytteriet op på et nyt niveau. I Örebro er politi og embedsmænd nemlig havnet i et dramatisk opgør. Årsagen? En lillebitte øgle.

Regelryttere II

Spørgsmålet er, om en leopardgekko fundet ved en cykelsti skal regnes for ’hittegods’, som er politiets ansvar, eller et ’efterladt dyr’, som er länsstyrelsens. Tovtrækkeriet er dog endt med, at länsstyrelsen betaler for dens ophold på et dyreinternat.

Regelryttere III

Et sted, der til gengæld kunne trænge til mere lovgivning, er de sociale medier. Det siger næstformand i foreningen Digitalt Ansvar til Ekstra Bladet, efter at influenceren Fie Laursen er begyndt at reklamere for pornografisk indhold på sin instagramprofil.

Regelryttere IV

Her opfordrede hun sine flere end 300.000 følgere til at betale for pornografiske videoer og fotos af hende. Det er »gråzoneprostitution« og kan påvirke hendes mange unge følgere, mener næstformanden. Laursen selv mener ikke, hun har gjort noget galt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her