Kronik

Jeg forlod islam, fordi den forhindrede mig i at blive integreret i Danmark

Alt for mange herboende muslimer værner om deres forældres kultur. De vil forbyde religionskritik og vægter Koranen over Grundloven. Denne kulturelle bagage forhindrer, at integrationen kan lykkes. Da jeg forlod islam, faldt jeg endelig til i Danmark, skriver Mustafa Sayegh i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
Når man vokser op med et muslimsk tankegods, vil det unægtelig kollidere med det frisind og den ytringsfrihed, vi har i Danmark, mener Mustafa Sayegh.

Når man vokser op med et muslimsk tankegods, vil det unægtelig kollidere med det frisind og den ytringsfrihed, vi har i Danmark, mener Mustafa Sayegh.

Sarah Hartvigsen Juncker

29. juli 2020

Jeg er vokset op i Danmarks ældste by, Ribe. Byen med de velbevarede bygninger, som minder borgerne om en tid, hvor Danmark endnu ikke skulle forholde sig til spørgsmål om social kontrol, bønnekald, halal og haram.

Mine barndomsvenner i det vestjyske var stort set udelukkende etniske danskere. Jeg voksede op blandt drengevenner, hvor normen var, at deres søster også datede, ligesom de selv gjorde, og at de kunne tale med deres forældre om sex, selv om det også kunne være akavet.

I vores rolige rækkehuskvarter gik både mødrene og fædrene på arbejde og betalte skat til det samfund, deres forfædre havde opbygget.

Det naturlige udfald deraf har været, at jeg har tilegnet mig normer og værdier fra mine omgivelser. Og selv om meget i min opvækst også kunne have fastholdt mig i et mellemøstligt tankesæt, har min omgangskreds i barndommen præget mig i langt højere grad.

Da jeg som teenager flyttede fra det rolige rækkehuskvarter i Ribe til en lejlighed på anden sal i en ghetto i Kolding med min familie, blev min islamiske og arabiske identitet styrket. For pludselig havde størstedelen af mine venner også samme etnicitet og religiøse baggrund som jeg selv.

Men jeg var hverken ærlig eller tro mod mig selv. Det var en påtaget identitet.

Jeg brød mig ikke om, at jeg, hver gang jeg skulle tage en beslutning, skulle overveje, om mine handlinger var halal og haram, af frygt for, at alle andre i ghettoen ville tale dårligt om mig eller min familie.

Jeg brød mig ikke om, at min nye omgangskreds forventede, at jeg blandede mig i, hvem min søster måtte date, hvis hun ønskede det.

Jeg brød mig ikke om at gå i samlet flok med mine indvandrervenner i byen, vel vidende hvilket truende signal vi sendte til alle andre omkring os.

Da jeg blev bevidst om, hvordan min kulturelle bagage forhindrede mig i at integrere mig, tog jeg ansvar og undersøgte, hvor min selvopfattelse og mine værdier kom fra. Det var en af grundene til, at jeg forlod islam – ikke bare teologisk, men også identitetsmæssigt.

Assimilation er nødvendig

Integration er et spørgsmål om indstilling – og en forståelse af, at assimilation ikke nødvendigvis behøver at være negativt. Faktisk mener jeg, at en vis grad af assimilation er nødvendig for at opnå god integration – medmindre man ikke bryder sig om den kultur, man skal assimilere sig ind i.

Når jeg taler om assimilation, taler jeg derfor også om at opgive noget – men en opgivelse af noget for at indgå i noget større eller noget andet. Jeg assimilerer eksempelvis mig selv, når jeg konsekvent vælger at tale dansk med mine børn.

Vellykket integration og assimilation kræver først og fremmest, at den enkelte må gøre op med sig selv, om man overhovedet vil leve i Danmark med de værdier, der værnes om her.

Desværre oplever jeg, at for mange herboende indvandrere og efterkommere ser integration og assimilation som noget negativt. De værner om deres forældres kultur frem for den danske kultur.

Kan man værne om ligestilling mellem kønnene, når man samtidig lader sønnen gå i byen og date, mens datteren skal blive hjemme? Kan man værne om vores ytringsfrihed, når man samtidig mener, at islam er en ’no go’-zone for frit at ytre sig eller at tegne en profet? Det mener jeg ikke, man kan.

Jeg husker, da jeg for nogle år tilbage oprigtigt følte mig personligt angrebet, hver gang den offentlige debat handlede om indvandring – selv om kritikken ikke var rettet mod mig personligt.

I dag forstår jeg, at man som et lille land som Danmark er nødt til at passe på sig selv. Og den indvandring, vi hidtil har haft, har åbenlyst bragt komplekse problemer med sig, som på sigt, hvis vi ikke gør noget, kan være destabiliserende for et homogent, harmonisk og fredfyldt samfund som det danske.

Et alt for højt antal indvandrere, primært fra muslimske lande, hverken kan eller vil tilegne sig de danske normer og værdier. De føler sig stigmatiseret og udenfor – ligesom jeg selv gjorde, inden jeg forlod islam. Men følelsen af eksklusion skyldes ikke det danske samfund, den skyldes de rigide regler i islam, der gør, at man ikke kan deltage i samfundet på lige fod med alle andre.

De muslimer, der trives bedst i Danmark, er i min optik også de muslimer, som har forstået at holde deres religion privat.

Handler om værdier

Jeg ser klart og tydeligt, hvordan mange herboende indvandrere, som har boet her i over 20 år, stadig ikke ønsker at tage Danmark til sig. Som kæmper med en loyalitetskonflikt mellem Danmark og deres hjemland. Som vægter Koranen over Grundloven. Det er der også mange undersøgelser, der viser.

77 procent af muslimerne i en undersøgelse fra Jyllands-Posten og Wilke svarer, at Koranens anvisninger skal følges fuldt ud. 76 procent af indvandrere og efterkommere i Danmark mener ifølge Ytringsfrihedskommissionen, at det skal være ulovligt at kritisere islam. Det vidner om, at det ikke går lige så godt med integrationen, som mange på venstrefløjen ellers ønsker at fortælle.

Men andelen af muslimer, der mener disse ting, overrasker mig ikke. Det ligger implicit i den islamiske opdragelse, at profeten, Koranen og islam ikke må hånes, kritiseres, at de er perfekte.

Når man vokser op med et muslimsk tankegods, vil det unægtelig kollidere med det frisind og den ytringsfrihed, vi har i Danmark.

Mange på venstrefløjen fremhæver, at det går fremad med integrationen, fordi indvandrere med muslimsk baggrund taler sproget, klarer sig godt i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og alle de andre klassiske parametre, man i årtier har målt integration på.

Og selv om jeg forstår, at vi skal tale ting op og ikke ned, så er det altså kontraproduktivt, når man ikke kalder en spade for en spade.

Når man udelukkende måler integration på de klassiske parametre, bekræfter man indirekte, at det eksempelvis er i orden, når herboende muslimer ønsker at begrænse ytringsfriheden. Men det er ikke i orden. For vores frihedsrettigheder har vi kæmpet for at opnå.

Kun indvandrernes ansvar

Ansvaret for integration eller assimilation ligger ikke hos samfundet, det er den enkelte indvandrer og efterkommer, der har ansvaret for det. Jeg tror ikke på, at man med politiske tiltag kan integrere nogen.

Unge Jesper har de samme tilbud og muligheder som unge Mohammed. Det kan sagtens være, at Mohammed har det svært – men det har mange etniske danskere fra den hvide underklasse også.

Da jeg forlod islam, forstod jeg, at min livsanskuelse havde forhindret mig i at finde fred i Danmark, men jeg forstod samtidig også, at den kunne være afgørende for, at jeg kunne finde freden i fremtiden.

Siden har jeg oplevet, hvordan al den racisme, uretfærdighed og ulykke, jeg førhen så overalt, i virkeligheden ikke var så omfattende.

På samme måde hjalp det mig at slippe offerrollen og insistere på at være mig selv. Mine rødder kan jeg ikke ændre – de er, hvad de er. Men de værdier, jeg vælger at værne om, er et aktivt valg, jeg kan træffe.

Vil man være en del af samfundet, skal man agere som en del af samfundet. Det giver ikke mening at ændre det samfund, man lever i, til noget, som findes andre steder i verden. Hvorfor så ikke finde et andet land at leve i?

Mustafa Sayegh er selvstændig malermester og stifter af Foreningen Frafalden for eksmuslimer

Serie

Hvornår er man velintegreret?

Hvad skal der til for, at integrationen er en succes? Handler det udelukkende om at deltage på lige fod på arbejdsmarkedet og overholde lovene? Eller er vi først i mål, når patriarkalske strukturer er nedbrudt, racisme er udryddet og Aisha og Emil gifter sig? Det afsøger Information i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Det var gode naboer og danske venner, der integrerede mig – ikke integrationsprojekter

    8. august 2020
    Jeg er vokset op langt fra ghettoen. I en by, hvor min vens mor udfordrede min far, da han sagde, at jeg ikke måtte komme med på kanotur. Skal nytilkomne blive en del af det store fællesskab, skal vi gøre op med særbehandling og streetbasketprojekter, skriver socialrådgiver og forfatter Ali Aminali i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
  • Rasmus Stoklund: Integrationen er en succes, når vi kan nedlægge Integrationsministeriet

    3. august 2020
    Her er 13 mål, som i større eller mindre omfang skal være opfyldt, før man kan tale om, at integrationen er lykkedes. For eksempel skal flere blive venner på tværs af etniske og religiøse skel, skriver Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
  • Hvis du lykkes med at bekæmpe patrioten i mig, så vil integrationen for alvor mislykkes

    25. juli 2020
    Både de, som har været danskere gennem mange generationer, og vi, som er første- og andengenerationsdanskere, skal sænke paraderne og anerkende, at vi kun bliver stærkere af at smelte sammen. Vi skal turde stå ved, hvem vi er, og hvad vi kommer af, skriver politiker Samira Nawa i denne kronikserie om, hvornår man er velintegreret
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Mads Greve Haaning
  • Jakob Knudsen
  • John Scheibelein
  • Estermarie Mandelquist
  • Klaus Lundahl Engelholt
  • Ole Frank
  • Erik Fuglsang
  • Søren Gosvig Olesen
  • Magnus Bravo
  • Carsten Hansen
  • Emil Davidsen
  • Karen Grue
  • ingemaje lange
  • Søren Nielsen
  • lars søgaard-jensen
  • Christian De Thurah
  • Christian Skoubye
  • Andreas Lykke Jensen
  • Therese Hagen
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lisbeth Glud
  • Peter Møllgaard
  • Marianne Stockmarr
  • Werner Gass
  • ulrik mortensen
  • Jens Flø
  • Anker Heegaard
  • Tommy Clausen
  • Kurt Nielsen
Mads Greve Haaning, Jakob Knudsen, John Scheibelein, Estermarie Mandelquist, Klaus Lundahl Engelholt, Ole Frank, Erik Fuglsang, Søren Gosvig Olesen, Magnus Bravo, Carsten Hansen, Emil Davidsen, Karen Grue, ingemaje lange, Søren Nielsen, lars søgaard-jensen, Christian De Thurah, Christian Skoubye, Andreas Lykke Jensen, Therese Hagen, Claus Bødtcher-Hansen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lisbeth Glud, Peter Møllgaard, Marianne Stockmarr, Werner Gass, ulrik mortensen, Jens Flø, Anker Heegaard, Tommy Clausen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kurt Nielsen

Vil man være en del af samfundet, skal man agere som en del af samfundet. Det giver ikke mening at ændre det samfund, man lever i, til noget, som findes andre steder i verden. Hvorfor så ikke finde et andet land at leve i?
Spot on.
Det , der mest undrer mig ved den islamiske indvandring er den nostalgi, der kommer til udtryk i bestræbelserne på at opbygge et samfund, der til forveksling ligner det, man kom fra - i mange tilfælde ligefrem flygtede fra. Det har jeg svært ved at se logikken i.
Hvis jeg selv forestiller mig, at jeg skulle flygte/udvandre så skulle betingelserne til det sted jeg flygtede/udvandrede til da helst ikke ligne det sted, jeg flygtede/udvandrede fra. Det ville jo simpelthen ikke være umagen værd.

Martin Sørensen, Hans Aagaard, Michael Hullevad, Bente Petersen, Minna Rasmussen, Rolf Højland, John Poulsen, Arne Ebbesen, Jannick Sørensen, Jimmy Hansen, Frank Hansen, Jan Kauffmann, Estermarie Mandelquist, Klaus Lundahl Engelholt, Per Torbensen, Henrik Brøndum, Søren Gosvig Olesen, Bjarne Jensen, Erik Fuglsang, Ole jakob Dueholm Bech, Ole Schwander, Peter Hansen, Inga Rasmussen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Karsten Lundsby, Flemming Olsen, Therese Hagen, Rolf Andersen, P.G. Olsen, Holger Nielsen, Lisbeth Glud, Marianne Stockmarr, Jørn Rasmussen og Michael Hansen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Godt for dig, Mustafa Sayegh.
Og som du selv siger, så handler det om at være ærlig og tro mod sig selv.
Lige meget hvem man er.

Michael Hullevad, Bente Petersen, Bjarne Jensen, Erik Fuglsang, Ole jakob Dueholm Bech, Ole Schwander, Inga Rasmussen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Tusind tak for den historie. Ja, kristendom er vævet ind i dansk kultur på så mange måder lokalt. Næstekærlighed, barmhjertighed, lighed, skæbne fællesskab, eget valg, tro og tvivl er knæsat med historiske figurer som Jesus, Luther og Kierkegaard. Herhjemme spiller det så fint sammen med kvindefrigørelse, brugsforeninger og sociale bevægelser. I en veludviklet retsstat.

Michael Hullevad, Rolf Højland, Arne Ebbesen, Per Torbensen, Henrik Brøndum, Karsten Lundsby, Claus Bødtcher-Hansen, Lisbeth Glud og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
erik pedersen

Danskere der flytter ud, insisterer på at forblive danske. Bosætter sig i enklaver med ligesindede.
Jeg læser Mustafa’s indlæg, som om han mener, at hvis bare man føler sig dansk; bliver man ikke udsat for racisme i dk . ? Den artikelserie der kører pt, beretter både om racisme begået mod børn og racisme mod voksne som ikke beskriver sig som anderledes tænkende end alle vi andre.
Jeg tror Mustafa er meget heldig, hvis han formår at undgå nogen form for diskrimination overhovedet

Mvh Hanne Pedersen

Karsten Aaen, Viktor Wennesz, Klaus Lundahl Engelholt, Ole Frank, Alvin Jensen, Christian Mondrup, René Hansen, Eva Schwanenflügel, Ole Bach, Holger Nielsen, Steffen Gliese og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Denise Ellefsen

Hvor er det dejligt at se når folk kommer ud af offerrollen og tager en selvstændig beslutning i stedet for blot at følge i tidligere generationers tankesæt. Og hvor er det dog mærkeligt og nedbrydende den sladder og ondskabsfuldhed der er indenfor egne rækker, hvis man træder ved siden af reglerne. Det er ikke kun i islam den sladder findes, men også indenfor andre sekter.

Martin Sørensen, Hans Aagaard, Michael Hullevad, Rolf Højland, John Poulsen, Arne Ebbesen, Jannick Sørensen, Ole Frank, Søren Gosvig Olesen, Erik Fuglsang, Ole jakob Dueholm Bech, Ole Schwander, Inga Rasmussen, Karsten Lundsby, Flemming Olsen, Rolf Andersen, Holger Nielsen, Lisbeth Glud, Jens Flø, Steffen Gliese, Marianne Stockmarr og Werner Gass anbefalede denne kommentar
Young-suk No

Jeg respekterer dig for dit valg og glad for din vegne at du er tilfreds med dit valg. Men jeg er ikke helt enig i alle skal gøre det samme som dig. Jeg medgiver dig så vidt at det er helt nødvendigt for de nye borger at lære sproget, have kendskab til historien og kulturen og have demokratiske dannelse. Det er for for at kunne leve i samfundet og i høj grad for en selv.
Derudover skal man have individuelle frihed som person til at leve sit liv sådan som man ønsker det. Det indbefatter valget af religion, kultur m.m. og respekterer hinandens valg og endda inspirerer hinanden med hinandens særegne livs valg og oplevelser. Et menneske kan ikke leve med at undertrykke del af en selv fordi andre/samfundet ønsker/kræver det. Derfor har folk kæmpet for friheden og frigørelsen fra undertrykkelsen, men med frihed under ansvar og respekt for andres frihed.
For at forsvare denne dyrebare frihed, er vi imod religiøse og politiske ekstremisme fordi de med hver sine dogmatisme er imod frihedspricippet og demokratiske grundidealer.

Martin Sørensen, morten rosendahl larsen, Karsten Aaen, Viktor Wennesz, Alvin Jensen, Ulrik Goos Iversen, Rikke Nielsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Jens Flø, Gert Romme, Ruba Altawil, Steffen Gliese og Ole Bach anbefalede denne kommentar
niels astrup

Erik:
"Danskere der flytter ud, insisterer på at forblive danske. Bosætter sig i enklaver med ligesindede."

Det er dæleme noget af en stråmand. Lad mig lige tage et eksempel: I den (øst)tyske storby Rostock har Claus Ruhe Madsen været borgmester siden 2019. Han har været formand for byens handelskammer og rådgiver for erhvervsministeriet.

Og så insisterer han på at forblive dansk statsborger. (Det var faktisk morsomt i starten, da nogle rostockere spurgte, hvorfor han ikke kunne blive tysk statsborger - han ville ikke).

https://www.ndr.de/nachrichten/mecklenburg-vorpommern/Der-bewegte-Daene-...

Michael Hullevad, Rolf Højland, Arne Ebbesen, Søren Pedersen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Karsten Lundsby, Flemming Olsen, Gert Romme og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar

Religiøs fundamentalisme hører ikke til i Danmark - eller noget andet sted i verden!

Martin Sørensen, Michael Hullevad, Jonathan Larsen, Rolf Højland, John Poulsen, Arne Ebbesen, Estermarie Mandelquist, Klaus Lundahl Engelholt, Per Torbensen, Birgitte Street Jensen, Erik Fuglsang, Ole jakob Dueholm Bech, Ole Schwander, Therese Hagen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Flemming Olsen, jens christian jacobsen, Ole Bach, Holger Nielsen og Jens Flø anbefalede denne kommentar

Dejlig artikel Sayegh. Fortiden har heller ikke været så lys i den Danske kristendom. Op gennem 1900 tallet har masser af byer og samfund været delt op i indre mission, og Grundtvigianere. Den side med mere social kontrol, og mindre tænkefrihed, Og den side med mindre social kontrol og mere tænkefrihed.
Senere og særligt i byerne udviklede der særligt i Socialdemokratiske miljøer alternativer til den religiøse undertrykkelse. Borgerlige vielser, konfirmationer, og juletræsfest er uden for den kirkelige dagsorden.
Jeg ser det som en tværgående ting, både for kristne, muslimer, og jøder at lægge den undertrykkende del af religionen af.
Jeg ser det nyttige i religionsfrihed, som en del frihed til at tænke selv og ytre sig.

Martin Sørensen, Jonathan Larsen, Viktor Wennesz, Vibeke Hansen, Erik Fuglsang, Ole jakob Dueholm Bech, Inga Rasmussen, Christian Skoubye, Karsten Lundsby, Flemming Olsen, Poul Erik Pedersen, Claus Bødtcher-Hansen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

29/jul/2020

Kære Mustafa Bayegh,
således ser og forstår jeg det:

Gud skabte Universet, Livet og Kærligheden, og tak for det :-) ...

Men ... hvem skabte grådighed, magtbegær og grusomhed :-( ?

Venlig hilsen
Claus

Der er en del flere artikler om islam i en problematisk kontekst, og knap så mange artikler om jøder i danske aviser-:)
Sikke en omgang tynd te, samme pop plade dag ud dag ind.

Jonathan Larsen

Interessant artikel af en person, der har et unikt kendskab til det at skulle falde til i et andet land med andre traditioner, værdier og kultur. Den her sætning var jeg dog ikke glad for:"Jeg brød mig ikke om at gå i samlet flok med mine indvandrervenner i byen, vel vidende hvilket truende signal vi sendte til alle andre omkring os." Hvorfor skulle du/i have været mere truende end en flok danske unge af etnisk dansk herkomst? fordi vi ikke kan spejle os i jer? fordi i har en anden hudfarve? Unge mennesker i byen er sgu de samme, ligemeget køn eller hudfarve de har.

Karsten Aaen, Klaus Lundahl Engelholt, Christian Mondrup, Rikke Nielsen, Karsten Lundsby, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Olaf Tehrani

Kompliceret problemstilling, men interessant diskussion.
Som det i disse uger bliver dokumenteret i nærværende avis, bliver der faktisk diskrimineret i Danmark.
Som ung i Nordjylland husker jeg også, hvor modbydeligt og nedladende grønlændere fra den lokale højskole blev behandlet.
Desværre går diskrimineringen også den modsatte vej.
Det er nok stadig de færreste forældre fra jødiske og muslimske minoriteter, der ville bifalde, at deres børn blev gift med etnisk danske.
På den anden side, kender jeg en hel del velintegrerede danske muslimer. Desværre også nogen, som slet ikke er det.

Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Jonathan Larsen, Karsten Lundsby, erik pedersen, René Hansen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, Pietro Cini og Jens Flø anbefalede denne kommentar

@ Niels Astrup,

Jeg kender ganske godt historien om møbelhandleren, der med støttet fra FDP og CDU blev borgmester i Rostock. Jeg ved i øvrigt også, at han har problemer med fagbevægelsen, da har ikke vil betale det lønniveau til sine ansatte, som er sædvane i analoge jobs Rostock.

Men - Erik Pedersen har altså en point i sin påstand: "Danskere der flytter ud, insisterer på at forblive danske. Bosætter sig i enklaver med ligesindede."

Sådan var det, da danskerne i sin tid udvandrede til USA, Canada og Australien, og sådan er det stadig. Jeg har arbejdet for en stor fransk dækproducent i en årrække og senere for en tilsvarende Italiensk. Jobbet bestod i en del rejseaktivitet og udstationering, og da fandt jeg ud af, at de omkring 35.000 danskere i London og de omkring 12.000 danskere i Paris i høj grad dyrker hinandens selskab. Og sådan er det i øvrigt også med de mange danskere i Berlin.

Her hærger man om de danske værdier, taler om, hvor man kan købe danske madretter eller råvarer til egen fremstilling og så videre. Savnet kan være virkelig stort omkring produkter som rødkål, sild i glas og så videre.

Vi bor nu fast i 2 forskellige lande, og gør ikke dette. Måske skyldes det egentlig, at der ikke findes danskere i områderne. Men vi rejser en del, og vi besøger aldrig de såkaldte danske huse eller danske kirker.

Men når man erfarer, at cirka 67.000 danskere på rejse i Forbundsrepublikken har registreret sig på "Danskerlisten", der egentlig var tiltænkt os danskere med fast ophold i udlandet, syntes jeg godt man kan påstå, at danskerne hænger fast ved det danske.- også på en simpel ferierejse til et nært naboland.

Karsten Aaen, Viktor Wennesz, Christel Gruner-Olesen, Lone Strøm, Hans Larsen, erik pedersen, Finn Bendixen, Erik Karlsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men, Gert Romme, prøv at se, hvor mange firmaer der lever af at levere hjemlandets vemodige varer, om det er dagligdags varemærker eller særlige specialiteter, fra den type webshops, der kalder sig noget med expat. En sådan danskerbutik findes i det mindste ikke. Det nærmeste, vi kommer det, er den nordiske: https://nordicexpatshop.com/

Karsten Aaen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar

Er Danmarks berømte "Jantelov" en variant af kristendommen?
Jeg spørger ud fra en formodning om, at den ghetto-islam, Mustafa S. skriver om, kunne være islams svar på Janteloven. Men jeg tager nok fejl.

Steffen Gliese

Pietro Cini, janteloven er formuleret af en erklæret liberalist i en roman fra 30erne. Den er et bevidst forsøg på at sværte den danske nationalkarakter med dennes indbyrdes solidaritet og trækken på samme hammel.
Forfatterens søn skrev om det i Politiken for et år siden. Med dette link kan kronikken læses, hvis man har et (gratis) medielogin på Politiken. https://politiken.dk/del/S-pCKSAARoUQ

Claus Bødtcher-Hansen, Arne Ebbesen, John Scheibelein, Eva Schwanenflügel, Pietro Cini og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Hans Hüttel

En bemærkning som

"Jeg brød mig ikke om at gå i samlet flok med mine indvandrervenner i byen, vel vidende hvilket truende signal vi sendte til alle andre omkring os."

virker lidt underlig, set i lyset af kronikørens bekendelse til den danske ikke-racisme. Gik de rundt og praktiserede deres religion?

Morten Sørensen er i øvrigt praktiserende medlem af Venstre.

http://venstreikolding.dk/mustafa-sayegh/

Michael Hullevad og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Sådan var det, da danskerne i sin tid udvandrede til USA, Canada og Australien, og sådan er det stadig. Skriver Gert Romme.
Dette er lodret forkert. Med undtagelse af et par småbyer i midtvesten findes der INGEN danske byer i USA. Jo Solvang, som vel må anses for en vittighed. I modsætning til nordmænd og svenskere som klumpede sig sammen blev danskerne langt mere spredte i det store land..
Derimod holdt/holder danskere i Argentina meget sammen.
Og Gert Romme i en lille by som København er der både en tysk og en engelsk kirke. Der er en tysk skole og ikke så få engelskesprogede skoler. Og såmænd også et par franske. Hvor mange danske skoler er der i London og Paris ? Tom Ahlberg var skoleborgmester i København 1986-94. Han var og er svensk statsborger. Der er så mange urigtige ammestuehistorier om danskere i udlandet. Jo de passer på mange på solkysten i Spanien, men det passer så sandlig også på briter, tyskere, svenskere etc. som har trukket sig tilbage og vil have köttbullar, flæskesteg eller fish and chips alt efter deres hjemland. Der findes vist ikke en dansk fødevareforretning i fx London, men der findes snesevis af tyrkiske, arabiske, pakistanske og thailandske forretninger i København, for ikke at tale om kinesiske og italienske. Når man fra Den nære Orient helst vil have sit eget så er det åh så eksotisk, mens det når det gælder danskere er rædselsfuldt provinsielt. Nogle danskere hæger om det danske, de hærger ikke Gert Romme, og masser med tyrkisk eller arabisk hæger om deres. Og hvad så.

Hans Aagaard, Rolf Højland, Jan Kauffmann, Kim Houmøller og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Peter Hansen

Tusinde tak, den artikel gjorde mig glad og giver mig håb for fremtiden!

Jeg håber at den kære Mustafa Sayegh spreder budskabet, det vil gavne rigtig mange tilkomne og deres videre succes i livet hvis de påtog sig samme syn, holdning og valg til livet i Danmark.

Martin Sørensen, Hans Aagaard, Michael Hullevad, Bente Petersen, Arne Ebbesen, Jens Flø og Mikael Jakobsen anbefalede denne kommentar

@ Jens Peter Hansen,

Du beskriver mange senarier. Nogle er jeg såmænd enig med dig i, Og på andre områder er jeg dybt uening med dig.

Men skal her i dette svar forholder jeg mig udelukkende til det, jeg har skrevet. Det du har skrevet står kun du for.

Omkring danske udvandrere i USA, Canada og senere Australien så tror jeg , du bør informere dig lidt bedre. Og det er egentlig ikke vanskeligt, for hvis det kniber med at finde lekture, hvor du bor, er der jo flere udvandremuseer, man kan besøge. Sverige har 2, og Tyskland har i hvert fald 3, og nogle af dem omhandler også danske, da de på dette stadie stort set har analoge statement.

Og jeg ved ikke, om det chokerer dig, men mange danske blev faktisk i de danske kolonier helt frem til og med tredie generation. Og nogle få rejste hjem for at gifte sig , inden turen igen gik mod vest.

Omkring dansk mad i London, så er der faktisk, - eller var tidligere, 3 restauranter med overvejende dansk mad og delvis dansk betjening. Desuden var der 1 i Birmingham og 2 i - og omkring Hull. Videre fandtes der enkelte butikker i London med en række danske fødemidler.

Til gengæld kniber det lidt i Franktig. Jeg kender dog en restaurant i Paris samt en i Nancy. Og i Nancy er der desuden en slags kiosk, der grundet alle de internationale ansatte i de store industrier, handler med en række fødemidler og øl fra Danmark, Sverige Tyskland og Holland.

I Milan, hvor jeg også var i en årrække, kender jeg dog ingen butikker eller restauranter med dansk sortiment. Til gengæld er der både "tyske" restauranter og butikker, og har man hang til det danske, er det trods alt ikke helt fejlagtigt.

Men alle steder har man Ikea butikker, og deres cafeteriaér er sikre mødesteder for danskheden. Det er blot at gå ind og lytte til samtalerne, så finder man hurtigt landsmænd - ofte udstationerede.

Måske skule du se dig lidt om i verden. Livet er dejligt - også udenfor Danmark, og vores Europa er et ganske dejligt sted at være - med eller uden danske vaner, dansk kultur og danske fødevarer. Og måske vil du få et mere nuanceret indtryk af danskheden.

Michael Hullevad, Karsten Aaen og Viktor Wennesz anbefalede denne kommentar
Jan Damskier

Opgiv de førmoderne holdninger i religionsudøvelsen
(oprindeligt trykt i Jyllandsposten 1.5.2016; nu lettere omredigeret)
Den kirke, som jeg tilhører, har og har haft mange problemer med det moderne. Men det kan lade sig gøre at få den til at flytte sig.
Allerede i 1905 måtte den franske kirke finde sig i, at stat og kirke blev adskilt. Og det accepterede den så. Det 2. Vatikanerkoncil (et internationalt, katolsk kirkerådsmøde i Rom, ca. 1958-1962) åbnede sig i høj grad for det moderne.
Her følger et uortodokst, dansk eksempel på modernitet: Hos et katolsk ægtepar, som jeg omgikkedes som ung, fik hustruen under en af sine graviditeter røde hunde, en sygdom, der som bekendt giver forøget risiko for at fosteret får alvorlige skader, såsom høretab, grå stær og retardering. Hun fik en abort – noget, som i ortodokse katolske kredse var og er utænkeligt (og en synd, der skal skriftes). Ikke desto mindre er det praksis i store dele af den katolske verden. Jeg vil ikke dømme om, hvad ægteparret gjorde. Jeg er i princippet imod abort, men i praksis er jeg sekulær.
Konsekvens af adskillelsen
Abort er juridisk lovlig i Danmark, og det er op til hvert enkelte at overveje, hvordan man forholder sig. Det er op til ens egen samvittighed. Dette vil sikkert virke selvmodsigende på mange, men det er en konsekvens af adskillelsen mellem det kirkelige og det verdslige, samtidig med at man er troende. Man kan godt leve med det moderne og være troende. Man kan også være socialist og katolik.
Krav på særrettigheder?
Nogle muslimer i DK mener at have krav på særrettigheder, og at disse særrettigheder ikke står til diskussion. Dette forhold bringer uvægerligt (nogle) muslimer på kant med det sekulære majoritetssamfund. Jeg nævner her – mere eller mindre i flæng: badeforhæng og kønsadskilte svømmehaller, bederum på offentlige steder, fx skoler; at kvinder går i niqab eller burka i det offentlige rum.
Angående det sidste: Hvorfor gå op i folks klædedragt? Jeg var ansat på et VUC, hvor der var en (meget ihærdig nyfrom) muslim, som insisterede på at gå i niqab. Som sproglærer ville jeg, af flere grunde, have haft svært med at undervise hende i mine fag, fordi man ikke kunne se hendes ansigt. Hendes dansklærer hævdede, at niqabben ikke var noget problem, og at han nærmest var ligeglad. Jeg spurgte ham, om han ville kunne have fem tilsvarende kursister på sit hold. Ja, sagde han. 10? Nej, det ville være for mange. Jeg fik ikke noget svar på, hvorfor 10 ville være for mange.
Der bor også vietnamesere og tamiler i dette land. De kom hertil som flygtninge, sådan som mange andre, bl.a. muslimer. Men de er buddhister eller katolikker. Der er meget lidt debat om dem, hvis overhovedet. Hvad skyldes det?
Opgiv det førmoderne
Kære muslimske medborgere i Danmark: Opgiv de førmoderne holdninger, forestillinger og praksisser, som præger jeres religionsudøvelse i dette land. Jeg ved ikke, hvordan I vil gøre det, men hvis muslimer for alvor vil inkluderes og accepteres i dette land, bliver I selv nødt til at gøre noget ved den del af sagen.

Michael Hullevad, Arne Ebbesen, Egon Stich og Pietro Cini anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jo, Gert Romme, der er meget stor forskel på det danske og det tyske. Når det gælder Milano, skyldes det, at denne by var provinshovedstad under den østrigske kejser, og de retter, der er indvandret i det italienske køkken nordfra, betegnes derfor 'alla milanese'. Mest kendt er en udbredt form for paneret stykket kalvekød, der serveres med citron og stegte kartofler, og som også i en lokal afart fås på de fleste danske restauranter under navn af wienerschnitzel (i det østrigske køkken serveres den med en sur kartoffelsalat og en dildtilsmagt agurkesalat).
Publikum til etniske restauranter er sjældent udvandrerne, der foretrækker at lave deres nationale retter selv, det er snarere en bekvem måde at skaffe sig en næringsvej i det fremmede med det, som man på forhånd kender. Det er på den måde, vi har fået vore mange mellemøstlige griller og pizzabarerne.
I Frankrig er det mest eksotiske indslag fra de tidligere kolonier, man møder - og det er det såmænd også i England, hvor man jo som bekendt får den allermest delikate indiske mad.

Rikke Nielsen

Det virker lidt voldsomt for mig, at du synes, det er nødvendigt at skære en vigtig del af dig selv væk, på den måde. Et alternativ kunne jo være at finde et mere moderat ståsted, men stadig værne om din tro. Der ligger jo det i, at Grundloven er øverst i "magthierakiet", at Grundloven faktisk understøtter religionsfriheden, så du ville jo sagtens kunne have din tro, bare du samtidig respekterer, at Grundloven står øverst.

Men det er jo dit helt personlige valg.

Karsten Aaen, hannah bro, Viktor Wennesz, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

For godt 200 år siden blev jøderne i Danmark og det øvrige Nordeuropa udsat for både verbale og voldelige overgreb. Den udløsende faktor var en omfattende økonomisk og social krise i kølvandet på Napoleonskrigene i tiden omkring 1800. Oven på disse overgreb konverterede jødiske familier på stribe og lod sig døbe. Tilskyndelsen hertil var ikke kun overgrebene men også længere tids almindelig diskriminering af jøder - de var udelukket fra offentlige embeder og blev forment adgang til organisationer såsom håndværks- og købmandslaver, præget som de var af luthersk kristendom. Andre tider - andre forhold, men nok også fællestræk såsom assimilation som prisen for accept.

Michael Hullevad, Karsten Aaen, Viktor Wennesz, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Læs her Gert Romme
De danske immigranters fravalg af kolonier og ghettoer betyder, at danskhed – eller rettere
dyrkelse af danskhed – kun findes relativt få steder i USA. Solvang er således et af de steder,
hvor man som besøgende oplever fokus på Danmark og dansk kultur. Men har det reelt overhovedet noget med oprindelig danskhed og dansk etnicitet at gøre? Næppe. Ganske vist er
byen grundlagt for 100 år siden af danskere og ganske vist bor der stadig i Solvang og i den
omkringliggende dal 500-600 danske efterkommere, men der er mere tale om en kommerciel
eventyrby med dansk afsæt.
Fra:Danskhed i det fremmede?
Forelæsning holdt den 15. marts 2012 i anledning af udnævnelse som adjungeret professor ved
Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet
Torben Grøngaard Jeppesen
Læs hele forlæsningen her:https://www.sdu.dk/-/media/files/om_sdu/institutter/ilkm/ilkm_files/aktu... og man vil finde ud af at netop fordi danskerne, i modsætning til nordmændene fx ikke giftede sig med landsmænd i 2. og 3. generation har klaret sig bedst af de to folk i USA.
Jeg har ikke skrevet om restauranter, men forretninger. Selvfølgelig er der restauranter der kalder sig danske rundt omkring og ja der er danske kirker i London, Berlin og Paris, men vi andre går sgu da heller ikke i en dansk kirke i de førnævnte byer, når vi er på besøg. Ej heller spiser vi på danske restauranter i udlandet.
Måske skule du se dig lidt om i verden. Livet er dejligt - også udenfor Danmark, og vores Europa er et ganske dejligt sted at være - med eller uden danske vaner, dansk kultur og danske fødevarer. Og måske vil du få et mere nuanceret indtryk af danskheden.
Skriver du Gert Romme.
Hvad mener du ? Skulle jeg ikke have set Europa og hvad antyder du ? I betragtning af dit udsyn i årevis blev klaret gennem et periskop synes jeg din latterlige patronisering er højst malplaceret.
At man kan købe dansk øl i Nancy er vist en lige så stor sensation at man kan købe Carlsberg i det meste af verden. 100 km derfra i Obernai brygges 1664 øllet. Bryggeriet er ejet af Carlsberg.

Hans Aagaard, Bjørn Pedersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Et stykke sæbe bryder sig hverken om gale hænder eller fastholdere.
Det skrev Klaus Rifbjerg i et digt, og hvis ikke andet så har alle skytter, forfatteren inklusive, det antagelig på den måde.

Digteren har nok allerede også dengang følt, at der er ubegribeligt mange fastholdere blandt hans landsmænd. Mustafa Sayeghs må jo have det på nogenlunde samme måde med sine tidligere trosfæller, men måske har han ikke opdaget fastholderne hos sine nye landsmænd endnu.

Der er kvinder, som her i avisen ret frejdigt erklærer, at myndighederne sandelig ikke skal blande sig i deres reproduktion. Det giver ikke anledning til en bekymret diskussion om, hvorvidt de pågældende kvinder skulle være utilpassede, selvom det bl.a drejer sig om en skattefinansieret fertilitetsterapi med et resultat, som eventuelt kan føre andre udgifter i sundhedssystemet med sig, for slet ikke at tale om den etiske udfordring på et samfundsmæssigt plan, som sagen udgør. Man kan tydeligt høre på de pågældende kvinder, at de sandelig ikke er til fastholdere, hverken med eller uden myndighedskasket, og det er et stensikkert tegn på, at de er velintegrerede i dansk kultur.

Carsten Hansen

Fin artikel.

Integration betyder at man er interesseret i at leve i det samfund man flytter til.
I min optik betyder det at man, som alle andre, har ret til, via engagement og deltagelse i det demokratisk-politiske liv, at forbedre samfundet.
Vil man derimod modarbejde samfundet via direkte modstand mod at integrere sig, så burde man nok overveje at finde andre græsgange.
Et demokrati vil og kan aldrig give køb på de vedtagne menneskerettigheder som ytringsfrihed, religionsfrihed og lighed mellem kønnene.
Hvad folk spiser, drikker eller tror på, må de selv om; Det er og bliver en privatsag ; En privatsag der gælder i begge retninger. Andre skal ikke bestemme og andre skal ikke belemres med ens private valg.
En ting er sikkert i et demokratisk samfund som det danske. Folketinget står over enhver religion og dens dogmer. Et folk en lov. Det går vi socialister også ind for.

Martin Sørensen, Peter Hansen, Jens Flø og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Nu fortæller artiklen og indlægget fra Mustafa ikke rigtig hvor længe han har opholdt sig i
Danmark og hvilke rødder og traditioner han kommer fra.
Hvis jeg skal gætte lidt var han måske en af de mange som kom fra Libanon i midt firserne og dem var der nogle stykker af i Ribe,hvor jeg selv dengang var kontaktfamilie for mennesker der kom der fra.
Han har nogle pointer, men samtidig virker han på mig som en frelst- altså se mig jeg har kunnet sige Islam farvel og så kan alle andre gøre lige så. Jeg tror der er mange nuancer midt imellem.
Generelt blandt debattørerne her synes der at have været ret så god forståelse for at muslimer ikke bare lige bliver som os, derfor undrer det mig at der er så mange pæne ord til manden og mange anbefalinger til de indlæg der støtter hans valg og til selve indlægget.
Men indrømmet-jeg krummer lidt tæer, når mennesker "omvender " sig og gerne vil fremhæve deres valg.

Karsten Aaen, erik pedersen, Viktor Wennesz, Eva Schwanenflügel, Christel Gruner-Olesen, Steffen Gliese, Dorte Sørensen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Artiklen viser, som andre personlige historier før, at vores nye medborgere ikke bare er en homogen masse.
Også når det kommer til at tilegne sig de værdier der kendetegner demokratiske samfund.

Folk der tror at alle indvandrere føler sig forfulgt er lige så forkert på den som de der tror at alle indvandrere er er et problem for samfundet.

Et nuanceret syn på tingene er altid bedre end fordomme fra de de yderste fløje.

Michael Hullevad, Jan August, Peter Hansen, Jens Flø og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Det var i den grad velgørende læsning!
Mange tak for din tankevækkende historie som ikke så få kunne lære rigtig meget af.

Rolf Højland, Arne Ebbesen og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Carsten Hansen, jeg er sikker på, at de forandringer, som indvandrere måtte ønske at tilføje det danske samfund, for dem ser ud som forbedringer. Det var også i Foghs øjne forbedringer, da han ødelagde velfærdssamfundet. Forskellige interesser og tilbøjeligheder vægter ting forskelligt.
I Danmark har vi traditionelt vægtet højt, at folk kan gå i fred uden at blive intimideret i offentligheden. Det var injurielovgivningens og blasfemiparagraffernes rolle, og da de ikke længere strakte til, i 1938, kom den egentlige diskriminationsparagraf til, som senere under indflydelse af internationale konventioner er blevet udvidet.

Karsten Aaen, Viktor Wennesz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Viggo Okholm.

Forstyrrer det dig at der er en indvandrer der agere anderledes end de der ellers skriver om Danmark, her på trådene ?
Er der nogen her der tror at alle indvandrere repræsenteres af en bestemt type ?

Det har jeg svært ved at tro på; Med mindre man ser meget ensidigt på tingene.
(Hvilket ellers ikke er mit indtryk af dig Viggo Okholm)

Carsten Hansen

Steffen Gliese.
Mener du at alle indvandrere i Danmark ønsker de samme ændringer?
Mener du at alle indvandrere i Danmark føler sig intimederet.

I så fald har du intet opfattet af indholdet i artiklen !

Carsten Hansen

Lad mig lige slå fast med syvtommersøm.

Indvandrere i Danmark er IKKE en homogen masse.
Heller ikke blandt vores muslimske medborgere.
Muslimer stiller op til valg for både venstre- og højreorienterede partier og der findes alt lige fra islamister til konvertitter blandt folk der er kommet fra Mellemøsten og andre muslimsk dominerede områder/lande.

Jens Flø, Viggo Okholm, Viktor Wennesz, Rikke Nielsen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det bliver allerede farligt dér, Carsten, når man taler om, hvad nogen ér. Alle er i en evig bevægelse henimod noget andet, bevæget af den omverden, man møder, i reaktion på det, man oplever.
For langt de fleste af os lyder Mustafa Sayegh som den indvandrer, vi uden videre tager til os - og jeg er sikker på, at boligministeren lapper det i sig som udtryk for, at man med ghettoplanen er på rette vej.
Vi er bare nødt til at acceptere, at vi kun får flere Mustafa Sayegh'er, hvis vi selv tager skeen i en anden hånd i forhold til nye medborgere.

Carsten Hansen

Stefan Gliese.

Langt de fleste indvandrere klarer sig ganske fint. Jeg tror at flere og flere finder ud af at integration er en fordel for dem selv.
Det farlige er at mange mennesker slår alle i bestemte grupperinger over èn kam. Blandt andet folk der tror at alle indvandrere føler sig forfulgte og intimiderede.
Sammen med folk der mener at alle indvandrere er problematiske udgør disse mennesker en masse der besværliggør livet for den ganske almindelige hverdags-indvandrer.
Hvis nogen her tror at alle indvandrere er venstreorienterede og ønsker socialisme i Danmark, så er de på vildspor.
Indvandrere er lige så forskellige som alle andre. Vi skal kunne rumme de der gerne vil deltage i vores fælles samfund.
De der vil oprette parallelsamfund bakkes ikke op af alle deres med-indvandrere.

Carsten Hansen

https://jyllands-posten.dk/politik/article4272857.ece/

Opsummerer kort virkeligheden.

https://fyens.dk/artikel/fynsk-politiker-skaber-heftig-debat-om-seksualu...

Viser at også venstreorienterede politikere kan være helt galt på den.

Vi kan finde masser af links på nettet der viser at muslimer er vidt forskallige . Og fakta er at der er folkevalgte muslimer både til højre og venstre og at folk, herunder muslimer, stemmer på dem.
Den der med at være forarget på alle muslimers vegne tror jeg ikke på at alle muslimer ønsker.

Og da slet ikke herværende forfatter af artikel.

Steffen Gliese

Jeg er ret sikker på, at langt de fleste indvandrere gerne vil finde en balance - og lever med en sådan, hvordan det så ellers kan flaske sig for dem.
Vores problem som samfund er et andet: at vi systematisk har accepteret forringelser af velfærdssamfundet, hvorfor vi også har gjort integration og modtagelse af indvandrere langt vanskeligere, end den kunne have været.
Det går langt tilbage, helt tilbage til de voldsomme arbejdsløshedsperioder i 70erne og 80erne, hvor al efterspurgt aktivitet blev brugt til at mindske ledigheden blandt danskere - en politik, der stadig videreføres i centrene, der nærmest er indrettet efter en yderst skrabet pensionatmodel.
Vi har til gengæld aldrig ført en politik, der smidigt gjorde plads i samfundet til 'de nye', så den vej må vi nok tænke nu.

jens peter hansen

Mustafa Sayegh skriver om sit aktive skifte.Han skriver også hvorfor. Jeg synes det er nedslående at så mange ellers så tolerante debattører nedgør ham og mere end antyder at han promoverer sig selv. Det er nu hans valg. Respekter nu i det mindste det.

Hans Aagaard, Michael Hullevad, Henrik Ovesen, Jens Flø og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Steffen Gliese.

I min optik har indvandrere rigtig gode chancer i det danske samfund.
Og eftersom langt de fleste klarer sig ganske fint, så er det et faktum at mange benytter sig af mulighederne.
Der hvor det halter er i de såkaldte ghetto-områder.
Der er her der skal handles; Hvilket et stort flertal af landets politikere er enige i ; Inklusive de mange muslimske politikere der er valgt ind af blandt andet muslimer.

derudover er vi enige om at vi skal igang med at genoprette velfærdssamfundet og formindske uligheden. Derfor stemmer jeg, som før nævnt, på SF. Et parti der erkender de reelle problemer vi står med i Danmark.

Viktor Wennesz

At betragte "danskere", "kristne", "muslimer" og "indvandrere" som homogene grupper er nemt, men en stor fejl. Vi kan jo bare se på de forskellige partier i FT og hvordan de skiller sig ad. De har vidt forskellige holdninger, ligesom man har indenfor kristendom, islam og andre trosretninger. En kulturmuslim er nok langt bedre integreret i samfundet end f.eks en kristen højreekstremist (se Breivik) eller f.eks. R. Paludan. Indenfor islam ligesom indenfor kristendom er der mange retninger, jeg ville selv ikke drømme om at gå i kirke for at høre Langballe eller fam. Krarup prædike i folkekirken, men det er der andre som gerne vil - fint med mig. Ligeså lidt kan vi omtale "Islam" som en homogen gruppe. Jeg håber at Sayegh bliver ved med at tale sit modersmål og at han giver de gode dele af sin kulturelle baggrund videre til sine egne børn en dag, så at de kan forstå og være stolte af sit eget ophav.

Mads Greve Haaning, Karsten Aaen, Rikke Nielsen, Jørgen Mathiasen, Jens Flø, Carsten Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Viktor Wennesz

I min optik er det kun nemt for folk med unuancerede holdninger at betragte grupperinger, som værende en homogen mase. Disse finder som regel på begge yderfløje.
At være stolt af sin oprindelse afhænger vel af hvad man lægger i det.
Her på trådene er der mange der ikke er stolte af deres danske oprindelse.

Hans Aagaard, Jens Flø og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Viggo Okholm

Carsten Hansen:
Der fangede du mig lidt, men jeg vil generelt holde fast i jeg er rimelig åben :)
Men som jeg selv slutter med har jeg også fordomme og kan krumme tæer.
Det er helt klart Mustafas lidt selvglade tone ,der forstyrrer mig og hans før og efter Jeg er helt indforstået med at han netop lever op til DF drømmen om at vore nye medborgere må være her,bare de bliver rigtig "danske". Han argumenterer for assimilering, hvilket er ok for ham og hans valg. Han skal nok klare sig og fint at Information også her vælger mangfoldigheden i menneskers valg og udvikling.
Jeg studser bare noget over begejstringen for manden her. En slags ny Naser Kadhar?
Helt enig med dig i at der også blandt vore nye medborgere er stor spredning politisk og det religiøse er vidt forskellig fra stærk tro med demokratisk sind og mindre tro, men alligevel en ide om at vi danskere er galt på den.
Uanset så har vi som mennesker et ansvar for at opføre os nysgerrig og imødekommende for derigennem at være med til at disse mennesker måske ad åre kan se at ikke kun Allah ved bedst!

Karsten Aaen, Steffen Gliese og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Viggo Okholm.

Jeg aner ikke om jeg er enig med Mustafa Sayegh i alle livets aspekter. Sandsynligvis ikke.
Og det er også sagen uvedkommende.
Det vigtige er, at når folk stiller sig op og er forargede på indvandrere/muslimers vegne, så tror de fejl hvis de bakkes op af alle dem de agerer for.
Måske er det derfor at indvandrere ofte bliver kritiseret af venstreorienterede når de ikke lige passer ind i deres billede.

Mustafa Sayegh er i sin gode ret til at mene og handle som han gør; Helt uagtet hvad DF mener. Og intet i artiklen peger i en retning af at manden stemmer DF.

Martin Sørensen, Hans Aagaard, Viggo Okholm, Morten Ingemann Pedersen og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

"så tror de fejl hvis de bakkes op af alle dem de agerer for." skulle have været:

"så tror de fejl hvis de tror de bakkes op af alle dem de agerer for."

Morten Ingemann Pedersen

Ift. til at 77% af muslimer skulle mene, at koranens anvisninger skal følges fuldt ud:
Undersøgelser viser også, at de færreste muslimer nogensinde har læst koranen eller i det hele taget har et særligt godt overblik over hvad, der står i den. At 77% svarer som de gør er muligvis et symptom på det problem, der i artiklen kredses om, men nok ikke bogstavtro, fanatisk religiøsitet. Det antydes jo i praksis at 77% af muslimer er islamister. Og det er de selvfølgelig ikke.
Hvad det nok er et symptom på er, at 77% af muslimer tænker at det, at ytre indvendinger mod koranen i praksis er at fornægte sin egen kulturkreds. Uafhængigt af hvor mange eller hvor få påbud og forbud man så i praksis rent faktisk følger, endsige har kendskab til. Det er sikkert også et, som man vil sige på nudansk, problematisk forhold, men det er nok snarere et symptom på kollektiv og individuel usikkerhed, end egentlig religiøs fundamentalisme.
Omend det første i sagens natur jo nok kan siges at nære det andet.

Karsten Aaen, Pietro Cini og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Morten Ingemann Pedersen

Der findes flere undersøgelser om emnet. F.eks.

https://nyheder.tv2.dk/2015-10-19-fire-ud-af-ti-danske-muslimer-loven-bo...

Skulle det stemme at 1 ud af 10 ønsker at Danmarks love skal bygge på Koranen, så er det da trist.
Men omvendt mener over 50 % at koranen slet ikke skal spille en rolle, hvilket er opløftende.
Fakta er at folk ikke tænker ens.

Morten Ingemann Pedersen, Rikke Nielsen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Hvis man vil, kan man da sagtens være en god muslim og en god dansker samtidigt. Hvis man overholder loven, passer sit arbejde og opfører sig anstændigt.

Sider