Kronik

Jeg forlod islam, fordi den forhindrede mig i at blive integreret i Danmark

Alt for mange herboende muslimer værner om deres forældres kultur. De vil forbyde religionskritik og vægter Koranen over Grundloven. Denne kulturelle bagage forhindrer, at integrationen kan lykkes. Da jeg forlod islam, faldt jeg endelig til i Danmark, skriver Mustafa Sayegh i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
Når man vokser op med et muslimsk tankegods, vil det unægtelig kollidere med det frisind og den ytringsfrihed, vi har i Danmark, mener Mustafa Sayegh.

Når man vokser op med et muslimsk tankegods, vil det unægtelig kollidere med det frisind og den ytringsfrihed, vi har i Danmark, mener Mustafa Sayegh.

Sarah Hartvigsen Juncker

Debat
29. juli 2020

Jeg er vokset op i Danmarks ældste by, Ribe. Byen med de velbevarede bygninger, som minder borgerne om en tid, hvor Danmark endnu ikke skulle forholde sig til spørgsmål om social kontrol, bønnekald, halal og haram.

Mine barndomsvenner i det vestjyske var stort set udelukkende etniske danskere. Jeg voksede op blandt drengevenner, hvor normen var, at deres søster også datede, ligesom de selv gjorde, og at de kunne tale med deres forældre om sex, selv om det også kunne være akavet.

I vores rolige rækkehuskvarter gik både mødrene og fædrene på arbejde og betalte skat til det samfund, deres forfædre havde opbygget.

Det naturlige udfald deraf har været, at jeg har tilegnet mig normer og værdier fra mine omgivelser. Og selv om meget i min opvækst også kunne have fastholdt mig i et mellemøstligt tankesæt, har min omgangskreds i barndommen præget mig i langt højere grad.

Da jeg som teenager flyttede fra det rolige rækkehuskvarter i Ribe til en lejlighed på anden sal i en ghetto i Kolding med min familie, blev min islamiske og arabiske identitet styrket. For pludselig havde størstedelen af mine venner også samme etnicitet og religiøse baggrund som jeg selv.

Men jeg var hverken ærlig eller tro mod mig selv. Det var en påtaget identitet.

Jeg brød mig ikke om, at jeg, hver gang jeg skulle tage en beslutning, skulle overveje, om mine handlinger var halal og haram, af frygt for, at alle andre i ghettoen ville tale dårligt om mig eller min familie.

Jeg brød mig ikke om, at min nye omgangskreds forventede, at jeg blandede mig i, hvem min søster måtte date, hvis hun ønskede det.

Jeg brød mig ikke om at gå i samlet flok med mine indvandrervenner i byen, vel vidende hvilket truende signal vi sendte til alle andre omkring os.

Da jeg blev bevidst om, hvordan min kulturelle bagage forhindrede mig i at integrere mig, tog jeg ansvar og undersøgte, hvor min selvopfattelse og mine værdier kom fra. Det var en af grundene til, at jeg forlod islam – ikke bare teologisk, men også identitetsmæssigt.

Assimilation er nødvendig

Integration er et spørgsmål om indstilling – og en forståelse af, at assimilation ikke nødvendigvis behøver at være negativt. Faktisk mener jeg, at en vis grad af assimilation er nødvendig for at opnå god integration – medmindre man ikke bryder sig om den kultur, man skal assimilere sig ind i.

Når jeg taler om assimilation, taler jeg derfor også om at opgive noget – men en opgivelse af noget for at indgå i noget større eller noget andet. Jeg assimilerer eksempelvis mig selv, når jeg konsekvent vælger at tale dansk med mine børn.

Vellykket integration og assimilation kræver først og fremmest, at den enkelte må gøre op med sig selv, om man overhovedet vil leve i Danmark med de værdier, der værnes om her.

Desværre oplever jeg, at for mange herboende indvandrere og efterkommere ser integration og assimilation som noget negativt. De værner om deres forældres kultur frem for den danske kultur.

Kan man værne om ligestilling mellem kønnene, når man samtidig lader sønnen gå i byen og date, mens datteren skal blive hjemme? Kan man værne om vores ytringsfrihed, når man samtidig mener, at islam er en ’no go’-zone for frit at ytre sig eller at tegne en profet? Det mener jeg ikke, man kan.

Jeg husker, da jeg for nogle år tilbage oprigtigt følte mig personligt angrebet, hver gang den offentlige debat handlede om indvandring – selv om kritikken ikke var rettet mod mig personligt.

I dag forstår jeg, at man som et lille land som Danmark er nødt til at passe på sig selv. Og den indvandring, vi hidtil har haft, har åbenlyst bragt komplekse problemer med sig, som på sigt, hvis vi ikke gør noget, kan være destabiliserende for et homogent, harmonisk og fredfyldt samfund som det danske.

Et alt for højt antal indvandrere, primært fra muslimske lande, hverken kan eller vil tilegne sig de danske normer og værdier. De føler sig stigmatiseret og udenfor – ligesom jeg selv gjorde, inden jeg forlod islam. Men følelsen af eksklusion skyldes ikke det danske samfund, den skyldes de rigide regler i islam, der gør, at man ikke kan deltage i samfundet på lige fod med alle andre.

De muslimer, der trives bedst i Danmark, er i min optik også de muslimer, som har forstået at holde deres religion privat.

Handler om værdier

Jeg ser klart og tydeligt, hvordan mange herboende indvandrere, som har boet her i over 20 år, stadig ikke ønsker at tage Danmark til sig. Som kæmper med en loyalitetskonflikt mellem Danmark og deres hjemland. Som vægter Koranen over Grundloven. Det er der også mange undersøgelser, der viser.

77 procent af muslimerne i en undersøgelse fra Jyllands-Posten og Wilke svarer, at Koranens anvisninger skal følges fuldt ud. 76 procent af indvandrere og efterkommere i Danmark mener ifølge Ytringsfrihedskommissionen, at det skal være ulovligt at kritisere islam. Det vidner om, at det ikke går lige så godt med integrationen, som mange på venstrefløjen ellers ønsker at fortælle.

Men andelen af muslimer, der mener disse ting, overrasker mig ikke. Det ligger implicit i den islamiske opdragelse, at profeten, Koranen og islam ikke må hånes, kritiseres, at de er perfekte.

Når man vokser op med et muslimsk tankegods, vil det unægtelig kollidere med det frisind og den ytringsfrihed, vi har i Danmark.

Mange på venstrefløjen fremhæver, at det går fremad med integrationen, fordi indvandrere med muslimsk baggrund taler sproget, klarer sig godt i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og alle de andre klassiske parametre, man i årtier har målt integration på.

Og selv om jeg forstår, at vi skal tale ting op og ikke ned, så er det altså kontraproduktivt, når man ikke kalder en spade for en spade.

Når man udelukkende måler integration på de klassiske parametre, bekræfter man indirekte, at det eksempelvis er i orden, når herboende muslimer ønsker at begrænse ytringsfriheden. Men det er ikke i orden. For vores frihedsrettigheder har vi kæmpet for at opnå.

Kun indvandrernes ansvar

Ansvaret for integration eller assimilation ligger ikke hos samfundet, det er den enkelte indvandrer og efterkommer, der har ansvaret for det. Jeg tror ikke på, at man med politiske tiltag kan integrere nogen.

Unge Jesper har de samme tilbud og muligheder som unge Mohammed. Det kan sagtens være, at Mohammed har det svært – men det har mange etniske danskere fra den hvide underklasse også.

Da jeg forlod islam, forstod jeg, at min livsanskuelse havde forhindret mig i at finde fred i Danmark, men jeg forstod samtidig også, at den kunne være afgørende for, at jeg kunne finde freden i fremtiden.

Siden har jeg oplevet, hvordan al den racisme, uretfærdighed og ulykke, jeg førhen så overalt, i virkeligheden ikke var så omfattende.

På samme måde hjalp det mig at slippe offerrollen og insistere på at være mig selv. Mine rødder kan jeg ikke ændre – de er, hvad de er. Men de værdier, jeg vælger at værne om, er et aktivt valg, jeg kan træffe.

Vil man være en del af samfundet, skal man agere som en del af samfundet. Det giver ikke mening at ændre det samfund, man lever i, til noget, som findes andre steder i verden. Hvorfor så ikke finde et andet land at leve i?

Mustafa Sayegh er selvstændig malermester og stifter af Foreningen Frafalden for eksmuslimer

Serie

Hvornår er man velintegreret?

Hvad skal der til for, at integrationen er en succes? Handler det udelukkende om at deltage på lige fod på arbejdsmarkedet og overholde lovene? Eller er vi først i mål, når patriarkalske strukturer er nedbrudt, racisme er udryddet og Aisha og Emil gifter sig? Det afsøger Information i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Social kontrol handler ikke om islam, men om kultur. Det ved jeg som kristen efterkommer

    21. august 2020
    Som ung dansk-serber med kristen baggrund har den sociale kontrol fyldt lige så meget i mit ungdomsliv som for mange danske muslimer og etniske danskeres vedkommende. Alligevel reducerer politikerne altid integrationsdebatten til at handle om islam og muslimer, skriver Zaklina Rajovic i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
  • Luk ghettoskolerne – de taber nydanske børn på gulvet og forhindrer integrationen

    17. august 2020
    Inden jeg begyndte i gymnasiet, var jeg gemt væk i ghettoen. Jeg havde aldrig flirtet med en pige og end ikke rørt en øl. Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg fandt ud af, at det var helt almindeligt for unge på min alder. Ghettoskoler taber både børn og integrationen på gulvet, og derfor bør de lukkes, skriver Adam El-Matari i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
  • Jantelovspolitiet har sat en grænse for, hvor integreret man har lov at være

    12. august 2020
    Mange pladdernationalister kan ikke tro, at jeg betaler topskat og samtidig ikke spiser svinekød. I deres samfundsopfattelse kører indvandrere taxa eller sælger grøntsager. Men det skal være meritterne, vi interesserer os for, skriver jurist Safia Aoude i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Den nye, mere regulære måde at diskutere betydningen af indvandring på - med vægt på diskrimination og racisme - åbner for, at vi kan tage en egentlig debat om, hvad vi måske bryder os mindre om hos hinanden. Hvad er det ved Islam, der byder så mange imod, hvad kunne det tænkes, at der i det danske samfund anses for uantageligt af indvandrerne?
Vi har aldrig haft diskussionen, vi har alene haft formodninger om modparten.

Carsten Hansen

Steffen Gliese.

Er det nu rigtigt ?.

Personligt har jeg altid snakket om det demokratisk vedtagne individuelle menneskerettigheder.
Islam anerkender ikke disse rettigheder og rigide religionsdyrkere modarbejder dem direkte.
Derudover er argumenter om: parallelsamfund, social kontrol og religiøs tvang, ofte bragt på banen.
Sidstnævnte eksempler er emner som alle partier på tinge er enige om at tage afstand fra.

Der hvor vandene skilles er når det kommer til at skelne/ikke slå alle over én kam.
Og faktisk er det ikke kun blandt højrefløjs-tilhængere der gør dette; Også blandt venstrefløjs-tilhængere sker dette. Det er de folk der påstår at der slet ikke er problemer overhovedet, men alt skyldes "gammeldanskernes" urimelige ageren. Her er alle indvandrere "ofre".
Men virkeligheden er ikke så simpel at den passer ind på nogen af fløjene.
Det har intet med indvandrere som "Modpart" at gøre og er ikke bare formodninger. Mange indvandrere selv beskriver problemerne; Herunder artiklens forfatter.

PS: Jeg tager afstand fra al religiøs/kulturel tvang og kontrol. uanset hvilken religion, kultur eller gruppering den udspringer fra.

Søren Kristensen

ARTIKLEN BURDE GØRES TIL PENSUM I BÅDE FOLKESKOLEN OG GYMNASIET.(Måske i en let forkortet version, da normale unge helst ikke læser mere end højst nødvendigt - hvilket man jo sagtens kan forstå, når man tænker på alt de andet de også skal nå).

Karsten Aaen

Se, allerede da der i et af sidste afsnit, står det her:
"Ansvaret for integration eller assimilation ligger ikke hos samfundet, det er den enkelte indvandrer og efterkommer, der har ansvaret for det. Jeg tror ikke på, at man med politiske tiltag kan integrere nogen."

og det her:

"Vil man være en del af samfundet, skal man agere som en del af samfundet. Det giver ikke mening at ændre det samfund, man lever i, til noget, som findes andre steder i verden. Hvorfor så ikke finde et andet land at leve i?"

hørte jeg ekkoer af, hvad samtlige borgerlige partier fra Nye Borgerlige over Dansk Folkeparti til de Konservative til Venstre siger lige nu - om integration, assimilation mm ! Og ganske korrekt og rigtigt:

Her er:
http://venstreikolding.dk/mustafa-sayegh

som medlem af Venstre i Kolding!
Og det mener jeg er en meget vigtig oplysning at få frem, fordi det giver en idé hos læserne om, hvor manden politisk kommer fra!

Jan Damskier, Viggo Okholm, Jane Doe, Rikke Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det, Carsten Hansen, vi har brug for at diskutere indbyrdes, er, hvad vi forstår ved at være et godt menneske.

Rikke Nielsen

Steffen Gliese

"Det, Carsten Hansen, vi har brug for at diskutere indbyrdes, er, hvad vi forstår ved at være et godt menneske."

Eller om det overhovedet kan defineres? Hvad der for den en part kan ligne en modstandskæmper (=god), kan for den anden part ligne en terrorist (=ond).

Steffen Gliese

Vi behøver vist ikke, Rikke Nielsen, at bevæge os derud.

Carsten Hansen

Steffen Gliese.

Sikken en debat.
jeg er sikker på at du allerede har en ret præcis ide om hvad du selv mener.

;-)

Carsten Hansen

Men som en lille provokation.

Hvis vi er enige om at racister ikke er "gode mennesker".
Så er det min påstand at globalt set er der mindst lige så mange racistiske muslimer som racistiske kristne. (I ordets nye forstand; troende er jo ikke en race))

Hvis vi er tilnærmelsesvis enige om dette, så lad os i fællesskab tage afstand fra disse racister (og alle andre racister; Både herhjemme og derude.

Derefter kan vi debattere om hvorvidt ikke-racister altid er "gode" mennesker.
Men kom glad med en liste over gode egenskaber !

Steffen Gliese

Jeg synes, det bliver en mærkeligt forskruet debat. Det handler om at fastslå, hvordan vi hver på baggrund af vores kultur betragter det at være god. Ikke en masse pladder om at være racist eller antiracist eller noget helt andet, men hvad det er, vi vægter som udtryk for at opføre sig ordentligt i overensstemmelse med de normer, vi bekender os til.

Nils Bøjden

Selvfølgelig. Islam er ikke kristendommens modsætning. Den er demokratiets modsætning.

Hans Aagaard, Erik Fuglsang og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Steffen Gliese.

Må jeg minde dig dine egne ord ?.

"Den nye, mere regulære måde at diskutere betydningen af indvandring på - med vægt på diskrimination og racisme - åbner for, at vi kan tage en egentlig debat om, hvad vi måske bryder os mindre om hos hinanden." Citat slut.

Men det skal vi så ikke alligevel ?

Men kom nu igang. det er din ide så læg ud !

Carsten Hansen

Forøvrigt har jeg skrevet at jeg ikke mener Islam respekterer de demokratiske menneskerettigheder., samt at jeg , som alle mine med-socialister, ikke bryder mig om islamister.
Hvilken jo betyder at der skal skelnes blandt denne religions udøvere. (Som man skal i alle andre grupperinger også)

Så hvad er det du vil Steffen Gliese ?

Hans Aagaard, Erik Fuglsang og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Nils Bøjden.

helt enig i at islam ikke har noget med demokrati at gøre.
Det er der nu heller ikke oprindeligt i kristendommen.

reformationer plejer at hjælpe; Det må være Islams tur, men...

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2015-10-13-danske-muslimer-afviser-islam-...

Steffen Gliese

Der skal stikkes meget dybere - om mennesker er gode eller ej defineres ikke af den styreform, de lever under eller bekender sig til. Det er et langt mere eksistentielt spørgsmål: hvad vil det sige at opføre sig ordentligt?

Carsten Hansen

Steffen Glies.

Så stik dybere.
Jeg venter stadig på hvad du vil.
Kom nu i gang med den debat du så gerne vil have.

Så må vi se om andre vil bruge tid på din ide.

Carsten Hansen

Lad mig endnu en gang minde dig om dine egne ord.

"Det, Carsten Hansen, vi har brug for at diskutere indbyrdes, er, hvad vi forstår ved at være et godt menneske."

Jeg venter spændt på dit udlæg.

Viggo Okholm

Carsten: Jeg blander mig lige med et buddhistisk citat,som indleder den buddhistiske meditation jeg er med i: Gør intet ond: gør alt hvad der er godt!
Så er vi tilbage i definitioner og hvad er godt og hvad er ondt?
Jeg tror langt de fleste mennesker ved det, men vore s begær m.v. forhindrer nogle gange os i at gøre det gode-og gør man det gode for at tro man "frelses" som kristendom og Islam vel prædiker.
Forskellen i forhold til min tro er- at jeg ingen Gud har at tilstræbe og håbe belønning fra men det hele er mit ansvar.
Et godt menneske e ri min optik et menneske der forsøger at finde sin egen balance og stort set i alle sine handlinger forsøger ikke at skade andre og gerne glæder sig over andres glæde.

Carsten Hansen

Viggo Okholn,

Med al respekt.
Det er jo bare en floskel.

Næ; Jeg afventer Steffen Glieses åbning på den debat han så gerne vil have.
Og hvis den ligner det du skriver, så vil jeg ikke rigtigt bruge tid på det.

Steffen Gliese

Nej, Carsten Hansen, Viggo Okholm har på fornemste vis åbnet ballet.
Selv synes jeg først og fremmest, at man skylder sig selv og samfundet at finde ud af, hvad man og vil og så arbejde henimod det under skyldig hensyntaget til, at andre ønsker og vil noget andet. Men det er selvfølgelig langt mere komplekst for alle, derfor er samtalen nødvendig, så emnet kan belyses og uddybes i sin fulde bredde.

Carsten Hansen

Nå; der kom ingenting.
En nødvendig samtale der ikke vil føres !

Slut herfra.

Carsten Hansen

Lige et afsluttende citat fra en kendt ateist.

“With or without religion, good people can behave well and bad people can do evil; but for good people to do evil - that takes religion.”

Steven_Weinberg

Viggo Okholm

Carsten Hansen:
Den var for nem- kun en floskel- I min optik er det kun en floskel,hvis det bare er noget man siger uden at forsøge at men det og handle derefter.
Jeg brugte udtrykket som eksempel til at bruge i sine generelle overvejelser omkring det at være god,da det er det du efterspørger.
At jeg så nu har buddhismen som grundlag har som sådan ikke noget med den diskussion her at gøre.
Det centrale er: det enkelte menneskes ansvar i forhold til andre i forøget på ikke at skade et medmenneske. Det er vel her kampen om egen succes i forhold til ønsker og begær set i forholdet til at konsekvensen af dette ønske ikke betyder andre menneskers "tab" eller mulighed for at have de samme muligheder.
Vi kan tage noget helt konkret:højere fortjeneste (økonomisk) og højere løn,fordi jeg/du/vi mener fortjener det og overvejelsen om den konsekvens det kan få for det menneske,som ikke lige har de samme "talenter". Dette menneske må så se at hans/hendes værdi set i det lys er mindre, da min gevinst nødvendigvis tages fra fællesskabets kage
Jeg ved godt at du får "nervøse træk" :) nå nogle blander en slags religion ind i det.

Carsten Hansen

Viggo Okholm.

En floskel ?

Tværtimod.
Citatet peger på et helt klart problem når det kommer til at gøre godt eller ondt.
Fundamentalistisk troende mener jo netop ikke at de gør noget ondt når de følger gudernes budskaber slavisk.Det er jo deres guds vilje.
Derfor er det så forbandet svært at overbevise dem om, at i demokratisk sindedes øjne, så er deres ageren af det onde.

Altså en åbning på den debat Gliese ønsker men som han ikke evner at starte.

Hvad kræver det at definere hvad det er at være et godt mennesket; Først og fremmest at der er enighed om hvad der er godt og ondt.
Hvad du, Viggo, mener der er ondt, mener andre er rigtigt og godt.

Steffen Gliese

Nej, Carsten Hansen, religiøse mennesker er ydmyge mennesker, der ved, at de ikke kan løfte sandheden.
Og nej, den debat, man kan føre, bygger på absolut forskellighed i opfattelsen af ondt og godt, ellers var der jo ikke noget at diskutere. Det er jo netop spørgsmålet om, hvad og hvorfor og med hvilke konsekvenser vi har de forestillinger om ondt og godt, vi har. Det er det, der skal til, hvis vi skal forstå hinanden som samboende i et demokratisk samfund med udpræget frihed for den enkelte.

Carsten Hansen

Steffen Glies.

jeg skelner mellem fundamentalister og almindeligt troende.
Gør du ?

Kom nu med dine dybdegående tanker; Indtil videre er der ikke megt kød på.

Carsten Hansen

"Folk der vil debattere hvad "gode mennesker" er for nogen, er nok mere interesserede i at pege på at dem der ikke mener som dem selv, er onde."

Carsten Hansen.

Carsten Hansen

F.eks mener jeg at folk der fastholder at indvandrere i Danmark udelukkende er ofre, er onde mennesker.
Det er de i den forstand at de skader integrationen mere end de gavner; De er bare ikke selv klar over det.
Onde mennesker uden at vide det.

Young-suk No

Hvis man er en ny borger, der skal starte et nyt liv i et nyt samfund, vil man gerne have andre borger er gode ved en; accepterer en som man er, respekterer en som menneske og forstå ens egen situation. Det gør nemmere ved at føle sig hjemme og giver stærkere motivation til at komme igang med at lære sproget, samfundet og kulturen at kende.

Desværre er det ikke alle der kan klare det svære process og dermed opgiver og samfundet har ikke resoucerne til at give dem ekstra støtte til at overkomme hindringerne.

Forståelse for de nye borgernes livssituation kan aldrig være at gøre dem ofre og at være gode mod dem som medmennesker kan kun gavne deres tilpassning til samfundet og ikke det modsatte.

De fleste nye borger tilpasser sig og værdsætter deres liv i samfundet og vil også gøre deres bedste til at bidrage til fælleskabet gennem deres arbejde. Selv den første generation af nye borger der lever deres liv traditionalvis, ønsker deres børn lever et godt liv hvor de føler sig hjemme i det danske samfund.

*Erkendt at der er folk blandt de nye borger der er imod de demokratiske lov som samfundet bygger på men de er under loven ligesom os alle andre.

Carsten Hansen

I Danmark er det fuldt ud tilladt at være imod demokratiet og dets tilhørende individuelle rettigheder.

Men det skal ikke afholde vi andre fra at vi tager afstand fra denne holdninger og at vi vil gøre det fuldstændigt klart at vi aldrig vil give køb på vores rettigheder.
Det skal også klart tilkendegives at hvis man ikke ønsker at lære sproget og ikke lærer sine børn sproget inden de skal i skole, så skader man sine børn for livet..

langt de fleste indvandrere ved ovenstående og ønsker at deltage i samfundet. De resterende skal vide at mange vil betragte den som problematiske og som en udgift for samfundet. ikke noget der gavner dem eller de andre nye medborgere, da der er folk der ikke kan skelne.

Carsten Hansen

Hvis det eneste man kan bibringe debatten er : "Vi skal være søé mod hinanden".
så kan det ikke betragtes som at stikke dybt; Så er det dårligt nok at plaske i overfladen.

Vil vi have den sidste del med på den gode integration, så skal der mere end luftkasteller og vindfrikadeller til.

Viggo Okholm

Carsten Hansen:
Rigtigt, det kan være nødvendigt at definere godt og ondt, men hvis vi lige bliver ved det religiøse uanset fra hvem, så er der samfund som har brugt religionen til at fortælle de skal bekæmpe det onde og hermed bruger en velsignelse i forestillingen om en Gud,der vil velsigne dette.
Den er jo svær at hamle op med fordi vi uanset et demokratisk samfund e runderlagt love,der fortæller at vi gerne må gøre ondt fordi andre vil gøre os ondt Dilemmaet må man forsvare ondt med ondt?
Hvis vi så går tilbage til dig og mig, så har vi to til en hver tid ansvaret for det valg vi tager i dagligdagen i forhold til medmennesket lige fra dine kollegaer.forældre og børn.
Men dette valg bliver så en del af den karma alle bærer videre men den er tom,fordi nye betingelser,viden og erkendelse kan ændre det valg til en hver tid,så vi nogen gange kan erkende at de valg vi tog kunne være ondt for nogen uanset intentionen var god.
Hvis vi erkender det er det vores (i min optik) forbandede pligt at ændre det ,så vi igen har intention om det gode..
Men du kan ikke forhindre mennesket i at have en form for vejleder i sind og ånd, men det samfund vi er en del af og som er udviklet gennem en form for demokrati har så konkret love til at tilbageholde/ straffe ud fra en ide om det enten "beskytter-hævner eller forbedrer..
Ingen kristen eller muslim,hindu. eller jøde kan bruge den åndelige vejleder til at friholde sig fra ansvar. Til gengæld kan et samfunds ledere bruge den viden man har om den pågældende tro til at forstå handlinger m.v. Det sidste kniber det efter min mening med i høj grad.

Carsten Hansen

Viggo Okholm.

Forskellen på du og jeg er at vi ikke er fundamentalister.
Vi kan godt tage en debat om hvad der er godt og ondt; Ikke at vi nødvendigvis bliver enige.
Er man derimod fundamentalist og mener at biblen, koranen, toraen er den guddommelige sandhed, også hvad angår godt og ondt, så er der ikke meget at debattere.

Og lad os bare dvæle lidt ved vi to.
Der findes mennesker der mener at de er gode når de lader deres børn bestemme alt; F.eks. hvad der skal på aftensbordet og hvilke aktiviteter der skal foregå. Der findes forældre der mener at hvis de fejer alle sten væk der ligger på deres børns vej, så gør de dem en kæmpe tjeneste..
Vi to, med vores uddannelse og erfaring ved bedre. Vi ved også at disse forældre ikke er onde, og at vi bør/burde samtale med dem om at de bør ændre retning.
Og mon ikke vi er enige om at: "Vi skal være søé mod hinanden" ikke er en brugbar vej..

Hans Aagaard, Erik Fuglsang og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

"Forskellen er at du og jeg ikke er fundamentalister" Skulle indledningen have været.

John Poulsen

Else Marie Arevad skrev:
"Hvis man vil, kan man da sagtens være en god muslim og en god dansker samtidigt. Hvis man overholder loven, passer sit arbejde og opfører sig anstændigt."

En muslim er en person, der går ind for lovreligionen islam, right ?
Og der findes jo kun 1 form for islam.

Med det i mente giver Else´s udsagn overhovedet ingen mening.....!

Carsten Hansen

Gliese.

Har du tænkt dig at bidrage med lidt dybde. Eller foretrækker du kun at anbefale alle Viggo Okholms indlæg ?

Plaskeri i overfladen er liden imponerende !

Carsten Hansen

John Poulsen.

Er alle kristne og ens ?
Er de muslimer der væltede Hosni Mubarak i Egypten og senere støttede Al Sisi mod Mohamed Mursi den samme slags muslim som F.eks Bin laden ?

Carsten Hansen

Viggo Okholm

Hatten af for din evne og vilje til at debattere med et åbent sind.

Hans Aagaard, Erik Fuglsang og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Jeg tror, han har meget ret. Og jeg kan ikke se, at der er nogen grund til også her at sætte et fokus på jøder. Det skulle da så lige være for at understrege, at der blandt danske jøder er brug for et lignende opgør.

Sider