Kommentar

Georg Metz: Med Trump ved roret får journalisterne sin sag for

USA på katastrofekurs mod kup
Den journalistiske dækning af fænomenet Trump rejser til stadighed fundamentale spørgsmål.

Den journalistiske dækning af fænomenet Trump rejser til stadighed fundamentale spørgsmål.

Leah Millis

Debat
31. juli 2020

Bortset fra den daglige demonstration af klar inkompetence. Bortset fra at han lyver hurtigere, end hestene på galopbanen render. Bortset fra at han utvivlsomt forbereder et statskup for at fastholde den magt, der kan forpurre et senere retsopgør. Bortset fra det og ikke så lidt andet er det mest oprivende ved den amerikanske præsident, Donald Trump, at man er tvunget til at beskæftige sig med denne underlødighed.

Det betyder noget, hvad personen med koderne til atombomberne siger og foretager sig. Forleden forklarede præsidenten tre gange i træk, at han netop havde »bestået« en kognitiv test, som imidlertid viste det modsatte af, hvad han hævdede. Testen blev heller ikke foretaget nu, men i 2018. Frem for hævdede åndsevner tydede det roterende referat af præstationen på en ringe forstand under mentalt havari. Ganske enkelt.

Men den journalistiske dækning af fænomenet Trump rejser til stadighed fundamentale spørgsmål.

Objektivitet i princippet

De klassiske journalistiske dyder er et ideal, som alle i den del af branchen, der under ét bekender sig til det lidt fluffy begreb public service, holder sig efterretteligt. Et direktivt ideal, altså i princippet og helst uden for mange undtagelser fra reglen, som er: saglig, dialektisk, værdifri objektivitet. I princippet.

Journalisten har som sin forpligtelse – uden at skele til uvedkommende interesser – at opsøge og viderebringe nyheder efter journalistisk metode. Det vil sige kildekritisk forsvarligt.

Faget åbner tillige mulighed for den journalistiske kommentar, det vil sige en argumenteret saglig opfølgning af den objektive eller tilstræbt objektive beskrivelse af tildragelsen eller forløbet eller konsekvensen af en bestræbelse eller af givne handlinger eller af personen.

Dette blads legendariske grundlægger Børge Outze skabte under besættelsen nyhedsbureauet Information og lagde ufravigelig vægt på at indsamle og bearbejde nyheder med henblik på nøgtern viderebefordring.

Børge Outze blev vred, hvis nogen digtede for at understrege en pointe – in casu skærpe tendensen mod besættelsesmagten og dens danske håndlangere. Begivenhederne skulle videreformidles uden sovs og kartofler, som man siger. Hvilket så heller ikke passede helt.

Selve det at Børge Outze agerede som illegal nyhedsformidler, var en funktion, der periodisk fik journalistisk strengt taget uvedkommende eller utilsigtede endda beklagelige følger. Sådan stod sagerne nu engang. Dertil kom selve valget af nyheder, hvis formål alt andet lige var at stimulere den nationale bevidsthed og modstandsånd i kampen mod besættelsesmagten.

Børge Outze fulgte to spor, der nu og da ikke var til at skille fra hinanden. Men han fastholdt i lange stræk i det illegale Information journalistikkens grundprincipper. Principielt. Spørgsmålet er, om Børge Outze overhovedet ville have været i stand til at fungere uden at bryde disse principper og bryde dem radikalt alene ved også at operere i et illegalt ekkokammer. Det var et valg.

I virkeligheden ville Børge Outzes troværdighed – hvis han ikke med åbne øjne var gået over stregen og ind i tendensen – have lidt så alvorlig skade, at tilliden til ham både som modstandsmand og journalist var gået fløjten.

Børge Outze befandt sig unægteligt i en ekstrem situation, hvorfor han også måtte agere ekstremt. Samtidig med respekten for grundprincipperne måtte han også tilsidesætte dem uden at gå modstandskampens ærinde.

Uden dette indforståede forbehold over for det journalistiske ideal havde det hele ikke kunnet lade sig gøre, og denne avis var aldrig blevet til. Så ville den gode journalist Børge Outze blot have været en inferiør aktør i den nationale undtagelsestilstand. Også en der med sin holdningsmæssige neutralitet, som parentetisk bemærket jo også er en slags stillingtagen, havde sanktioneret tingenes tilstand. I den virkelige verden koster neutralitet også noget.

Information og CNN

Journalisterne i CNN, som skribenten følger nidkært, står i en lignende klemme mellem forventningerne til den neutrale nyhedsformidling med afvejede kommentarer på den ene side og på den anden en undtagelsessituation af postfaktuelt humbug, som dag for dag bliver mere entydigt på vejen mod skæbnesvangre tilstande.

Trump erklærer ikke at ville acceptere et valgnederlag og sender nu paramilitære forfatningskrænkende enheder ind i byer med demokratisk bystyre. Som i en ond drøm. Som et langstrakt statskup.

Samtidig udvikler coronaen sig til den største katastrofe i USA’s nyere historie. Lederen i det snart sagt værst ramte land i verden har ikke vilje eller evne til – eller interesse i – at imødegå krisen.

Trumps løgne er nu så massive, at reporterne træder ud af deres rolle og siger det, som det er: præsidenten lyver.

At foregive en normaltilstand ville være juks.

Når politikere serverer vidtløftige tolkninger eller løse påstande, fremlægger journalistikken normalt baggrund, fakta pro et contra, folk kan selv se.

Her ombringer løgnagtigheden alt.

CNN-værten Jake Tapper henvendte sig, uhørt i public service, direkte til Trump: Hr. Præsident, De lyver, og De slår deres landsmænd ihjel …

Det er blevet en journalistisk opgave at tage aktivt del og gå til modstand.

Trumps åbenlyse uduelighed demonstreres dagligt i kredsen af hastigt udskiftelige medarbejdere. Trumps ambassadør i Danmark anskueliggør krisens væsen.

Journalisterne reagerer, hvor nu kun Trumps korrupte nikkedukker er tilbage. Den kritiske masse er åbenbar, det praktiske grundlag for et kup for hånden.

Journalisterne står med ryggen mod muren i nationalt nødværge. Selv Fox News reagerer så småt.

Under besøget i Danmark mødtes udenrigsminister Mike Pompeo med Anders Fogh Rasmussen. Ifølge Fogh drøftede de autokratiske tendenser i verden.

Fogh, der i sin tid hilste Trump velkommen, fik velsagtens anbragt et par kreative bemærkninger om Pompeos chef som den allerfarligste autokratiske trussel. Hvad mon Pompeo, der heller ikke bryder sig om pressen, svarede om de bristende forudsætninger for den frihed, de to mænd iført skyklapper uden mundbind hævder at hylde?

Serie

Intermetzo

Den ugentlige klumme af Georg Metz

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Metz - Tak for den rosværdige beretning om Børge Outze´s balancegang i tider hvor objektiviteten er under pres,men hvad gør man har med en præsident at gøre der tydeligvis er sindsyg - en egocentriker der har atom-knappen inden for rækkevidde ? Well - Man gør det rigtige inden det er for sent - man angriber uden smålig skelen til metoderne med sandheden - det eneste våben man har mod løgnene i håbet om at flertallet af vælgerne får ham sat på porten inden galningen gør ubodelig skade - på USA og resten af Verden.

Torben Lindegaard

@Georg Metz

"Bortset fra at han utvivlsomt forbereder et statskup for at fastholde den magt, der kan forpurre et senere retsopgør."
citat fra artikelen

Virakken må være steget dig til hovedet, når du således påstulerer at være bekendt med Trump's planer om et statskup, hvis han skulle tabe valget til November .... al det ved du ikke en dyt om.

@Torben Lindegaard: Metz skriver ikke noget om hvis Trump skulle tabe valget. Jeg tror Metz sigter til Trumps forsøg på at undgå valget
https://www.dr.dk/nyheder/udland/trump-lufter-ide-om-udskyde-praesidentv...

Torben Lindegaard

@Ron Levy 31. juli, 2020 - 14:24

Hvis præsidentvalget udsættes, er det på grundlag af en Lov vedtaget i Kongressen -
jævnfør Martin Burcharth's leder i dag - og så er det ikke et statskup.

Så Georg Metz ævler bare om ting. han i hvert fald ikke ved noget om.
Såsom det Statskup, der utvivlsomt er under forberedelse i USA !!!

Thomas Tanghus

Jeg kan ikke huske på hvilken TV-station, men Trump ville ikke sige, hvorvidt han ville acceptere et eventuelt nederlag.