Nu skal det igen være muligt at indgå̊ de såkaldte ’lynskilsmisser’ i Danmark, hvor man med et klik kan fraskilles sin livsledsager og gå̊ hver til sit. Det står klart, efter at et flertal i Folketinget i juli har besluttet at afskaffe den refleksionsperiode, der sikrede, at par med fælles børn skulle vente i tre måneder, før skilsmissen kunne træde i kraft.
Tragisk er det, at flertallet for afskaffelsen sikres af regeringen med en statsminister i front, der har slået sig op på at være børnenes statsminister. Netop børnene risikerer at blive ofre for forældres skilsmisser, der kunne have været undgået med en kort refleksionsperiode.
Ja. faktisk ved vi, at ti procent af de børnefamilier, der søgte skilsmisse, alligevel valgte at blive sammen efter refleksionsperioden.
Det virker fuldstændig ulogisk, at en af de største beslutninger i ens liv skal kunne tages på et kort øjeblik. En skilsmisse er på mange måder ulykkelig, og selv om der utvivlsomt er mange familier, der trods en skilsmisse har fået et familieliv til at fungere, så må udgangspunktet være, at barnets interesse ligger i et velfungerende ægteskab imellem forældrene.
Derfor giver en refleksionsperiode for børnefamilier rigtig god mening, og når vi allerede ved, at den virker efter hensigten, så̊ er det en hån imod kernefamilien at afskaffe den.
Det er vigtigt at huske på, at man med en refleksionsperiode ikke beder folk om at blive sammen. Man beder blot par, der har lovet sig til hinanden, indtil døden dem måtte skille, om at tænke sig grundigt om, inden de bryder det løfte.
Det er også det mindste, man kan gøre af respekt for børnene.
Jeremy Bo Pedersen er hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Folkepartis Ungdom.
Det er ikke bedst for børn at bo sammen med begge forældre, når disse ikke er glade for at være sammen.
Det er en underlig forståelse af virkeligheden.
Der er næppe nogen, der rejser sig fra ægteskabets første skænderi, for derefter at sætte sig computeren for at lade sig skille.
Der har temmelig sikkert været mange skænderier, mange drøftelser og overvejelser, forud for denne handling.
Det har børnene sikkert i nogen grad oplevet eller været en del af, hvilket bestemt heller ikke er en lykkelig tid for børnene. Ofte har børnene igennem al for lang tid, været vidner (og ofre) for disse familie dramaer.
For nogle af disse ægteskaber vil en "straksløsning", være den ideelle løsning på et væltet forhold, men hvorfor skal det være enten eller?
Alle forhold starter, udvikles og afsluttes på forskellig vis, så derfor behøver den løsning, der passer mig bedst ikke nødvendigvis passe naboen bedst.
Derfor bør en skilsmisseordning også rumme flere muligheder - med og uden efterfølgende betænkningstid.
En hån imod kernefamilierne.. HÅN?
Det er et overgreb at ville styre befolkningens håndtering af eget familieliv ud fra en eller anden tåget forestilling om, at det kan de jo nok ikke selv finde ud af.
(Er overgreb værre eller bedre end hån? )
Jeg troede ellers, at de borgerlige var imod 'barnepigestaten' ?
Men det er nok kun, når det forbedrer forholdene for flygtninge og arbejdsløse ;-)
En straksskilsmisse af et ægteskab med børn er ikke overstået med en anmeldelse på www. Det er første derefter den svære adskillelse for børnene begynder.