Liberale medier har behandlet amerikanske Black Lives Matter (BLM) på en ganske anden måde, end de behandlede den franske bevægelse Gule Veste. BLM møder de med udstrakt forståelse. Bevægelsen beskrives som nødvendig og progressiv. Derimod skildres De Gule Veste som regel som en primitiv og reaktionær pøbel.
Forskellen kan have flere forklaringer – den vigtigste er formentlig økonomisk. Kravet om, at de amerikanske politikorps skal holde op med chikanere – og dræbe – (fattige) afroamerikanere, koster nemlig ikke alverden. Vold mod sorte reduceres til alene at handle om race og om racistiske brodne kar inden for USA’s politi. Nærlæser man BLM’s program på bevægelsens egen hjemmeside, finder man da heller ikke socialpolitiske krav.
Af samme grund har ’progressive’ kæmpekæder som Starbucks og Burger King ingen som helst skrupler ved at udtale aktiv støtte til protesterne. Men den dag, hvor BLM måtte finde på at kræve højere mindsteløn – som De Gule Veste gjorde og endda havde succes med – vil kaffe- og fastfoodkædernes velvilje og forståelse dog sikkert prompte gå i sig selv igen.
Rådden moral
Man kan her drage en parallel til de liberale meningsdanneres nærmest religiøse opbakning til #MeToo-bevægelsen. Sexchikane og sexovergreb blev alene gjort til et spørgsmål om enkeltindividers rådne moral. Det er det i vidt omfang også, men ingen var synderligt interesserede i at diskutere, hvordan usikre ansættelsesvilkår påvirker ens muligheder for at hævde sin ret til ikke at blive forulempet.
For den progressive middelklasse er De Gule Veste noget skræmmende. Ifølge det liberale kommentariat havde bevægelsen kun ét samlende krav: at få sænket afgifterne på motorbrændstof. Dermed afslørede den sig selv som bestående af bagstræberiske klimabenægtere, ja, ligefrem som en fare for planetens overlevelse.
Efter ugers vedholdende protester fik man dog øjnene op for, at De Gule Veste ville meget mere end at have råd til at bo i omegnskommuner og landdistrikter. De ville have reallønsforbedringer og højere købekraft. Og de krævede et program for reformering af den franske socialstat, som ville have forudsat en historisk vidtgående progressiv omfordelingspolitik.
Netop disse krav var grunden til, at den progressive middelklasse havde så svært ved at støtte De Gule Veste. Deres mærkesager ville påføre statsbudgetterne »uansvarligt« store udgifter. Det er sådan retorikken begynder at lyde, når man ikke selv vil betale mere i skat.
Der er dog en yderligere ’identitetspolitisk’ forklaring på forskellen i synet på, hvem man anser for at være autentisk undertrykt. At USA’s fattige sorte befolkning har gode grunde til at føle sig undertrykt, er uimodsigeligt sandt. Men arbejderklassen? Nej da, den er jo bare forkælet. Og de, som må nøjes med en lavere levestandard, bærer vel også selv et ansvar. De kunne jo bare have været flittigere i skolen og have taget sig en bedre uddannelse. At Den Gule Veste er den største militante og multietniske bevægelse, vi længe har set i noget vestligt land, så man bort fra.
Vold og hærværk
Både Black Livers Matter og De Gule Veste har rigtignok haft problemer med elementer, der er skejet ud i vold og hærværk. Voldsudbruddene er dog blevet vidt forskelligt beskrevet. De Gule Veste er blevet fremstillet som iboende aggressive, hvorfor ingen bør undre sig over, at det statslige voldsmonopol måtte svare igen med tåregas, vandkanoner og gummikugler – de sidste endda i nogle tilfælde rettet mod ansigter og øjne. Arbejderklassen er altid blevet anset for at være et vildt bæst, en upålidelig masse, som enten kan ledes, vildledes – eller forrås yderligere.
Så snart en bevægelse begynder at føre ægte klassekamp, vil den uvægerligt blive diffameret og forsøgt delegitimeret. Bliver den først rigtig farlig, kan det endda blive nødvendigt at indføre nye love og regler. Da det spanske parti Podemos samlede hundredtusindvis af mennesker foruden aktionsgrupper, som i lokalsamfund beskyttede mennesker imod husudsættelser, slog staten til med sin jernnæve: Bøder for at deltage i ulovlige demonstrationer blev forhøjet til 60.000 euro per næse – og det liberale kommentariat mælede ikke et suk om denne illiberale foranstaltning.
Coronapandemien har forårsaget massearbejdsløshed. Den vil i tiltagende grad skabe en social (og multietnisk) desperation, der før eller siden kan eksplodere: Vi kan forvente nye protestbølger af historiske proportioner og nye politiske bevægelser, både fra højre og fra venstre.
Hvordan statsmagten vil reagere på disse udfordringer, vil også afhænge af, hvordan det liberale kommentariat vælger at tolke dem. I værste fald risikerer vi at se afslutningen på demokratiet, som vi kender det.
© Åsa Linderborg og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen.
Tak, Åsa, endelig en journalist der klar og skarpt retter fokus mod centrum/venstres hykleri overfor og undsigelse af den internationale klassekamp.
Er centrum-venstre lig med de liberale medier? For jeg forstår simpelthen ikke artiklens præmis. I Danmark må de centrum-venstre medier være Information og Politiken, og jeg har ikke oplevet, at de skulle være imod de gule veste. Så for mig ligner det her en stråmand.
Jeg kan heller ikke se andet, end de har fået overmåde god omtale i Politiken, Information og DR.
Jeg synes Åsa's klumme rammer plet. Man kunne tilføje, at sprogbrugen også har ændret sig tilsvarende, således, venstreorienterede eller progressive nu i mange spørgsmål gælder rullekraverne Østergaard og Ellermann, mens de rigtig venstreorienterede bliver til yderligtgående venstreorienterede.
De gule veste er en trussel for den etablerede elite, hø tyvene så at siger. Black lives matter har ingen betydning i den henseende. Heraf forskellen.
Politiken og til en vis grad Information og i særdeleshed DR og TV2 har negligeret og kritiseret De gule Veste siden bevægelsen ved årsskiftet fik karakter af folkefront. Så bliver det virkeligt og virkelig farlig for 'rullekraverne' (ha ha), og så holder forståelsen op på redaktionerne. Man kan selv få en vis grad af historik på sagen ved at søge 'De gulde Veste' i Pols, Inf.s og DRs søgefelter
Iht. BLM og de igangværende protester/demonstrationer/optøjer i flere amerikanske storbyer, har Greenwald denne dugfriske System Update: https://www.youtube.com/watch?v=I_2CVBN4mlo
Tak til Åsa for endnu en klar analyse - og jo Information kan såmænd også godt føle sig ramt og overveje redaktionens sprogbrug og prioritering. Måske ikke direkte vedr. omtale af de gule veste, men en uforbeholden positiv svaghed for Macron og hans politik lige fra hans start har hele tiden fået spalteplads i Information. Også sprogbrug og synspunkter på venstreorienterede bevægelser og regeringer i syd- og latinamerika udsættes for idelig kritik vedr. især liberale værdier som individuelle frihedsretttigheder ( som naturligvis ikke er uvigtige), medens de anstrengelser der handler om social,sundhed og uddannelse - altså løft ud af fattigdom ikke får ligeså meget omtale.
Herudover bruger Information overdådig megen spalteplads på "pæne progressive," idenditetspolitiske meninger. Man kan som læser godt blive træt af den småborgerlige tilgang og iver for at have de rette korrekte" progressive holdninger", som det generelt ikke koster noget at tilslutte sig. Seneste efter hukommelsen. De mange sider med ukritisk tilslutning til BLM inkl. demonstrationerne i DK, statue diskussion mv.. En leder med afvisning af brug af mundbind og masker i det offentlige rum under påberåbelse af den "tungtvejende personlige frihed". Megen spalteplads om ordet eskimo og Hans Egede statuer og i forhold hertil meget lidt analyse om de væsentlige forhold på Grønland, herunder de politiske, sociale og arbejdsmæssige forhold. Eller støtte til eller bare omtale af en grønlandsk demonstration for bedre vilkår for grønlændere. Herudover en idenditær borgerlig optagethed af køn og kønskamp. f.eks. vedr. feminisme, transkøn, voldtægt, "me too" sprogbrug mv. Det er ikke i Information der er fokus på "ingen kvindekamp uden klassekamp og Ingen klasssekamp uden kvindekamp". Som kuriosum mindes jeg også en gennemgang af alle de betydende tyske filosoffer uden omtale af Karl Marx. Generelt glædes man når der dukker et væsentligt graverjournalistisk arbejde op og når Ulrik Dahlin, Anton Geist, Georg Metz samt andre leverer informationer og analyser og ubekvemme meninger.
Demo bøder på 60.000 euro per næse, altså på dansk 450.000 kroner, passer det?
Niels Vest-Hansen, det er muligvis korrekt, alt efter folkning: https://english.elpais.com/society/2020-05-19/hundreds-of-spaniards-marc...
Steffen Gliede, din henvisning siger 600.000 eure, altså 4.500.000 kroner. Vi er oppe i beløb der næppe kan skræmme nogen proletar (besiddelsesløs). Man klipper jo heller ikke håret af de skallede. Jeg har svært ved at erkende troværdigheden af udsagnet.
Nej, men jeg tror nu også, at der er tale om bøder for brud i en anden størrelsesorden, altså f.eks. ved at organisere en demonstration, som artiklen skitserer: imod corona-foranstaltningerne og altså uden nogen form for hensyn eller værnemidler.
Hele systemet er sat op med det ene formål: Hvordan får vi pengene til at regne opad? Det er det magiske spørgsmål. Alle uden undtagelse, som er ansat i finansvæsenet, arbejder på det samme spørgsmål. Derfor eroderer de den demokratiske process, dominerer medierne i en anti-social retning, samt postet store beløb i lobbyfirmaer. Man reducerer demokratiet og forøger uligheden år for år. Det efterlader et tyrannisk, koldt og kynisk system. Det er essensen af historien om den moderne europæisk politik: Alle penge fjernes fra bunden af samfundet, for at dem i toppen kan feste.
Coronapandemien er i alle medier hver eneste dag, og med god grund. Men hvilke andre emner bliver fortrængt på grund af det? Mediefilteret som forhindrer at fattigdommen i Danmark ses på TV, er opstået ved at centrale journalister er løftet op i indtægter som ligner den øvre middelklasses, dvs. en årsindtægt op over 700.000 kr. og deres chefer er løftet op i indtægter som ligner overklassens; en årsindtægt op over 1.3 million. Dette skaber en offentlig bevidsthed hvor ulighedens konsekvenser ikke synes af det store flertal.
Der har været mange undskyldninger for at fjerne pengene fra bunden af samfundet, for 12 år siden var det finanskrisen. Sidenhen gav man den undskyldning for nedskæringerne, at det var de fremmedes skyld, at der ikke var råd, hvilket Kontant har gennemhullet. Så fandt de på en ny undskyldning: Klimakrisen. I dag er der ikke råd til at fordele pengene på en rimelig måde pga. Coronakrisen. Ikke et ord om fattigdomsskabelsen i medierne.
Politikerne er tavse om emnet fattigdom. På trods af de overvældende skift på det sociale område, viser nyhedsmedierne ringe til ingen bevidsthed om, at fattigdomsudviklingen har ændret sig dramatisk. Fattigdomskabelsen sker i hemmelighed. Man kan næppe se fattigdommen på TV i dette land, og man møder den slet ikke hvis man er en del af middelklassen eller opad. Mediefilteret som forvrænger billedet af et udelukket rigt land, bidrager til den kroniske underfinansiering af underklassens velfærd og medvirker til at forøge børnefattigdommen.
Middelklassen ignorerer fattigdommen. Der hvor vi må sætte ind, er at undervise middelklassen om fattigdommens realiteter. Dem der rent faktisk lever med fattigdom er børn og teenagere i lavindkomstfamilie husholdninger, for dem er fattigdom følelsesmæssig og fysisk ødelæggende, en tilstand af kronisk stress. Middelklassen har en tendens til at ignorere den kendsgerning, at fattigdom er et effektiv middel til at fremme splittelse. Adgang til næsten ubegrænsede kontanter medfører generelt tab af sympati for dem som intet har, de formuende mister følelsen af empati. Anti-sociale holdninger gør, at de bliver interesserede i at politikerne skaber umenneskelige love, samt udsætte de fattige for ydmygende kontrol.
Alle sociale bevægelser skal koordinere indsatsen for fattigdomsbekæmpelsen. Der skal ske dramatiske ændringer i samfundet. Det fatter de formuende ikke. For at løse problemet med fattigdom har vi brug for stærke sociale bevægelser i en indflydelsesrig koalition. De vigtigste sociale forandringer er skabt ved krav nedefra, fra de mennesker som mærker de sociale problemer hver dag.
Vi tager kontrollen over vores liv tilbage. Ingen særskilte love imod vores eksistens. Vi kæmper for vores frihed, en fair indkomst, menneskerettigheder og et samfund uden social overvågning, en bolig som er til at betale, fri ret til at bo alle vegne ligesom alle andre borgere. Vi accepterer ikke stigende social kontrol og konstant færre midler at leve for, alt imens landet bliver rigere hvert år. Vi skal ikke tillade erhvervslivet at bestemme over vores forhold. Politikerne skal have en over nallerne hver gang de bare overvejer at lovgive imod vores favør.
Ikke mere af den samme symbolpolitik med det formål bare at holde den kørende, så de formuende kan skrabe mere til sig, og arbejderklassen får forringet den sociale sikkerhed, samt de sociale udsatte får mere ydmygende kontrol og får færre penge år for år. De politiske partier som i øjeblikket overvejer at indføre flere nedskæringer i bunden af samfundet skal reduceres i mandat, stop med at stem på dem.
Regeringen har undladt at tackle epidemien for kronisk sygdom og tidlige dødsfald blandt de dårligst stillede i samfundet. Vi skal ikke vente på at et flertal i Folketinget ændrer mening angående socialvæsenet i Danmark. Politikerne fatter det simpelthen ikke. Ikke flere undskyldninger.
Vi er blevet fyldt med festtaler om hvor godt det går med at sænke fattigdommen globalt og hvordan det kapitalistiske system skaber fremgang trods stigende ulighed. Politikerne læner sig op af de manipulerede tal og ser ikke livsbetingelserne i sin helhed for den stadig stigende gruppe af marginaliserede. Endelig kommer IBIS med tal der effektivt gennemhuller myten om fremgangen for verdens fattigste :https://oxfamibis.dk/det-gik-slet-ikke-saa-godt-som-vi-troede/?fbclid=Iw...
Den liberale progressive middelklasse fører i høj grad klassepolitik - mens de bilder alle andre ind at der ikke eksisterer klasseforskelle.
"De Gule Veste ville meget mere end at have råd til at bo i omegnskommuner og landdistrikter. De ville have reallønsforbedringer og højere købekraft. Og de krævede et program for reformering af den franske socialstat, som ville have forudsat en historisk vidtgående progressiv omfordelingspolitik.
Netop disse krav var grunden til, at den progressive middelklasse havde så svært ved at støtte De Gule Veste. Deres mærkesager ville påføre statsbudgetterne »uansvarligt« store udgifter. Det er sådan retorikken begynder at lyde, når man ikke selv vil betale mere i skat"
Præcis. Og eksperterne - fortæller os at det er der sandeliog ikke råd til hvis de skal redde økonomien. Som om de med deres økonomiske politik nogensinde har vist sig at være til dette . Den ene krise følger den anden.
De gule veste udråbes til populister og sådan nogle er klimabenægtere og fremmedfjendske. Det er pøbelen forstås.
Den liberale elite/middelklasse er tonedøve og det kan vise sig at være farligt og i sidste ende berede sejren for ultrahøjre kræfter som italesætter deres bekymringer og forståelse for den voksende betrængte del af befolkningen.
https://theanalysis.news/interviews/liberal-elites-will-create-condition...
Liberal Elites Will Create Conditions for Another Trump – Thomas Frank (3/3)
Præcist. Og eksperterne - fortæller os at det er der sandelig ikke råd til hvis de skal redde økonomien. Som om de med deres økonomiske politik nogensinde har vist sig at være i stand til dette . Den ene krise følger den anden.
Herhjemme bliver pensionsalderen hævet uden et kny, og vi har vist nu den højeste i EU. Denne apati i befolkningen overfor forringelser af levevilkårene er både tankevækkende og skræmmende.
BLM har da flere tinge, som rækker udover "race" og som koster penge: en ændring af sundhedsvæsnet, immigration, miljø, uddannelsessystemet, mv.?
Artikeln beskriver det som en klassekamp mellem arbejdere og liberalismen. Synes det er noget politisk bevl. Målet for de gule veste var som en affyret haglsvärm der gik i alle muglige retninger. De blokeringer af trafik og persontransport som de gule veste skabte ramte jo ikke kun de liberale i samfundet, men i aller höjeste grad de med de små inkomster i samfundet. Som altid titrak det dem som bare vil ha rav i gaden. At udråbe det til klassekamp er bla ha. Derimod er den liberale bevägelse i EU gået allt for langt. Jeg tror dog på demokratiet og ikke på voldelige ödeläggende bevägellser, som ser sig ha ret til at ta loven i sine egne händer.