Kommentar

Der er ingen snuptagsløsninger på ældreplejens problemer

Ældreplejen har været under pres, længe inden den frygtelige historie om 90-årige Else kom frem i medierne. Derfor er det på høje tid, at vi vender kursen og sætter velfærd og værdighed i centrum, skriver Torben Hollmann, der er sektorformand for social- og sundhedssektoren i FOA, i dette debatindlæg
Fra FOA’s side vi ved godt, hvilken retning vi bør gå: Vi skal have borgerne og deres behov som omdrejningspunkt. Vi ønsker en ældrepleje, som understøtter den ældres værdighed, så vi i fællesskab kan skabe et godt ældreliv for alle borgere, skriver Torben Hollmann, der er sektorformand for social- og sundhedssektoren i FOA.

Fra FOA’s side vi ved godt, hvilken retning vi bør gå: Vi skal have borgerne og deres behov som omdrejningspunkt. Vi ønsker en ældrepleje, som understøtter den ældres værdighed, så vi i fællesskab kan skabe et godt ældreliv for alle borgere, skriver Torben Hollmann, der er sektorformand for social- og sundhedssektoren i FOA.

Ida Guldbæk Arentsen

Debat
3. august 2020

Det seneste stykke tid har vi alle været optaget af historien om 90-årige Else og den fuldkommen uacceptable behandling, hun har været udsat for. Det har været svært at opleve og umuligt at forsvare. Men måske har vi mulighed for trods alt at få noget godt ud af en ulykkelig situation.

Debatten har fået politikernes opmærksomhed og for eksempel har ældre- og sundhedsministeren  indkaldt til et såkaldt ældretopmøde, hvor alle parter skal mødes – borgere, medarbejdere og repræsentanter for den offentlige velfærd – og grundigt drøfte en langsigtet plan for udvikling af ældreområdet.

Det er vigtigt, for selv om de billeder, vi har set fra Kongsgaarden, ikke er hverdagen i den danske ældrepleje, har ældreområdet været under pres, længe før TV 2 og Ekstra Bladet lavede deres historie. Og den vil også være det mange år frem. Løsningen er ikke et quick fix, men en lang fælles vandring.

Som om der ikke er udfordringer nok, er vi samtidig i gang med store og nødvendige ændringer i vores sundhedsvæsen. Det betyder, at langt flere opgaver skal løses tæt på borgerne i kommunernes ældre- og sundhedspleje. Det er på høje tid, at vi handler.

Fra FOA’s side vi ved godt, hvilken retning vi bør gå: Vi skal have borgerne og deres behov som omdrejningspunkt. Vi ønsker en ældrepleje, som understøtter den ældres værdighed, så vi i fællesskab kan skabe et godt ældreliv for alle borgere.

Fire veje til forbedring

I fremtidens ældrepleje skal mødet mellem borgeren og velfærdsmedarbejderen i centrum. En samlet indsats skal derfor bygge på mindst fire veje til forbedring af ældreområdet.

For det første er der hele udfordringen med at rekruttere og fastholde kompetente medarbejdere. Vi har brug for 40.000 flere social- of sundhedsmedarbejdere over de næste ti år, hvis vi bare skal holde det nuværende niveau. Det kræver en lang række initiativer, hvis det skal lykkes. Og vi er allerede bagud.

For det andet skal vi styrke faglig ledelse og den faglige kultur på området. Det handler igen om at skabe attraktive arbejdspladser, der har som omdrejningspunkt at levere god kvalitet til borgerne – og som bliver hjulpet i den rigtige retning af en bærende faglig kultur og en faglig kompetent ledelse.

For det tredje skal mål og ressourcer hænge meget bedre sammen, end de gør i dag. Vi skal vende mange års udsultning og smalhals uden mulighed for at følge med den almindelige velstandsudvikling i samfundet. Der er brug for en udvidet ramme, der fremover både kan følge med velstanden i samfundet og med de stigende behov, som følger af flere borgere og af de nye opgaver, som kommer i kølvandet på en omlægning af sundhedssektoren.

For det fjerde handler det om at gentænke styringsmodellen på ældreområdet. Foruden det økonomiske pres er særligt hjemmeplejen udfordret af et miskmask af ramme- og aktivitetsstyring, bureaukrati og tidsregistrering. Det primære formål er at sikre »lige konkurrence« inden for rammerne af et tilbud om frit valg.

Et frit valg vel at mærke, som ikke handler om borgerens behov, men alene om valget mellem forskellige leverandører, der i princippet er lige bundet af det samme bureaukrati. Og hvor ydelserne til den ældre bliver styret benhårdt gennem en stram visitation og sat i skema omregnet i minutter.

Det skal vi gøre smartere. Vi håber, at det også bliver en del af den lovede og længe savnede nærhedsreform, som statsministeren har sat sig i spidsen for at gennemføre.

Akutberedskab til hverdag

Vi har brug for mindre enheder med færre borgere og ansatte, hvor vi opbygger arbejdsfællesskaber, der selv tager ansvar for borgerne og de ansattes dagligdag.

I den forbindelse er det vigtigt, at medarbejderne har en høj faglighed, hvor udførelsen af opgaver kan tilrettelægges fleksibelt mellem alle i arbejdsfællesskabet. Og at der rent faktisk er ordentlig kapacitet i forhold til det aktuelle, daglige behov. Tingene bliver ikke bedre, når vi i hverdagen altid opererer tæt på akutberedskabet.

Arbejdsfællesskabet skal nemlig selv kunne håndtere det meste fravær og de fleste variationer i behovet hos borgerne. Det giver arbejdsro og kontinuitet og mindsker bureaukrati, uro og forstyrrelser i dagligdagen.

Som det er nu, oplever næsten hver anden social- og sundhedsmedarbejder i ældreplejen, at de har dårligere muligheder for at yde værdig pleje og omsorg end tidligere. Det er på høje tid, at vi vender kursen og sætter velfærd og værdighed i centrum. Vi er parat.

Torben Hollmann er sektorformand for social- og sundhedssektoren i FOA.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

02/aug/2020

Kære Venner,
så vidt jeg husker, har Danmark gennem
mange, mange år haft årlige 2 procent
besparelse indenfor de sociale områder.

Om det er 10, 15 eller 20 år, vi taler om,
ved/husker jeg ikke, men dårligt er det :-( !

Med venlig og bekymret hilsen
Claus

Kim Houmøller, Hans Larsen, Dennis Tomsen, Per Torbensen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Lillian Larsen og Lene Henriksen anbefalede denne kommentar
Lene Henriksen

Der har helt sikkert, som Claus Bødtcher-Hansen siger, gennem mange år været alt for få ressourcer.
Allerede helt tilbage i begyndelsen af 70`erne blev der skåret drastisk ned. (der kan selvfølgelig have været lidt optur ind mellem siden da).
Jeg arbejdede da, under min gymnasie- og studietid som uuddannet sygehjælper (jeg fik en MEGET god og grundig oplæring af kollegaer blandt andet på Kolonien Filadelfia - og fortsatte derefter på plejehjem i København).
Men efter et par år valgte jeg at sige mit gode studiejob op, da jeg ikke kunne få det over mit hjerte,
at der ikke var tid nok til at udføre arbejdet ordentligt, - også selv hvis jeg sprang alle pauser over.
Det gik fra at være et tilfredsstillende og meningsfuldt arbejde, hvor de ældre også syntes at trives, til at værre jag og ubehag ved ikke at kunne være i ordentlig social og menneskelig kontakt med den enkelte ældre, udover ikke at have nok tid den tilstrækkelige pleje.
At andet problem, som jeg har set nu om dage, er forringelsen af den ældres mulighed for aktivitet, hvis der er mangel på ressourcer. Der træder frivillige nogle gange til, men det kan ikke udfylde mangelen.
Med venlig hilsen Lene

Carsten Munk, David Adam, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Egon Stich anbefalede denne kommentar

“ Fra FOA’s side vi ved godt, hvilken retning vi bør gå: Vi skal have borgerne og deres behov som omdrejningspunkt. Vi ønsker en ældrepleje, som understøtter den ældres værdighed, så vi i fællesskab kan skabe et godt ældreliv for alle borgere.”

Og herefter kommer så 4 løsningsforslag, som udelukkende handler om fagforeningspolitik - ikke det fjerneste om fokus på de ældres liv og værdighed. Typisk!

Jørn Pedersen

Ældrepleje er ikke et arbejde, det er et kald!