Klumme

Jan-Werner Müller: Den antiracistiske bevægelse er ikke identitetspolitik

Black Lives Matter er ikke et udtryk for en hævdelse af ’sort identitet’, men et ønske om reel lighed i et samfund, hvor de grundlæggende universelle rettigheder ikke er universel virkelighed, skriver den tyske professor Jan-Werner Müller i dette debatindlæg
’Fra starten af har Black Lives Matter været et forsøg på at få en indifferent eller uvidende majoritetsbefolkning til at forholde sig til sorte amerikaneres oplever af at være særligt sårbarhed. Det er ikke et identitetspolitisk mål, men et mål, som er alment forståeligt og alment vedkommende,’ skriver professor Jan-Werner Müller i denne kommentar.

’Fra starten af har Black Lives Matter været et forsøg på at få en indifferent eller uvidende majoritetsbefolkning til at forholde sig til sorte amerikaneres oplever af at være særligt sårbarhed. Det er ikke et identitetspolitisk mål, men et mål, som er alment forståeligt og alment vedkommende,’ skriver professor Jan-Werner Müller i denne kommentar.

Sarah Hartvigsen Juncker

8. juli 2020

Protestbølgen i USA bekymrer den politiske midte. Er aktionerne ikke unødigt splittende? Risikerer man ikke bare at forære Trump fire år mere i Det Hvide Hus?

Kritikken af den såkaldte identitetspolitik har fået ny vind i sejlene. Ifølge disse kritikere trues vores samfund af splittelse. Grupper lukker sig inde i et identitetsfængsel og rejser stadig mere vanvittige krav om særrettigheder. Gensidig forståelse mellem borgere bliver umulig.

Kritikken rammer ved siden af. Det, som driver den bevægelse, vi nu ser, er ikke »mangfoldighed for mangfoldighedens skyld« eller »narcissistiske selvspejlinger, der repræsenterer en pseudopolitisk forlængelse af vores selfie-kultur«.

Fra starten af har Black Lives Matter været et forsøg på at få en indifferent eller uvidende majoritetsbefolkning til at forholde sig til sorte amerikaneres oplever af at være særligt sårbarhed. Det er ikke et identitetspolitisk mål, men et mål, som er alment forståeligt og alment vedkommende.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steffen Gliese
  • Marie Vahl Hansen
  • Chris Ru Brix
  • Hans Larsen
  • Olaf Tehrani
  • Anders Reinholdt
  • Ib Gram-Jensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Troels Ken Pedersen
Steffen Gliese, Marie Vahl Hansen, Chris Ru Brix, Hans Larsen, Olaf Tehrani, Anders Reinholdt, Ib Gram-Jensen, Eva Schwanenflügel og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Young-suk No

Det er den seneste tids værdi- og identitetspolitikker der har polariseret i den grad folk har det svært med at samles om det fælles menneskelige udfordringer som afskaffe racisme og sexisme.
I stedet for at være solidarisk og vise forståelse for ofrene af racisme og sexisme, så er man defensiv og kynisk og ikke forstår det faktisk er for fælles bedste. Politikker der har hoppet på værdi- og identitetspolitik så ukritisk, må nu tage ansvaret for at polariseringen og splittelsen i samfundet.

Bjarne Bisgaard Jensen, Olaf Tehrani, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel, Ruth Sørensen, Jeppe Bundgaard, jens christian jacobsen, Jens Thaarup Nyberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Thomas T. Jensen

Hvad er "reel lighed i et samfund"?
Det mangler vi en definition på.
Ellers bliver det et tomt slagord.
Er det lige mange penge i pengepungen?
Er det nøjagtig samme indtjening?
Er samme ensartede hudfarve?
Er det samme ensartede fælleskøn?
Samme højde og drøjde, levealder, intelligens osv. osv?

Claus Bødtcher-Hansen

08/jul/2020

Kunne man (m/k) ikke bare skrive:

ALL HUMAN LIVES MATTER !

Venlig hilsen
Claus

Selvom de fleste forskere og filosoffer er enige om, at race er et social konstrueret begreb, bliver racisme til virkelighed, historisk gennem racistiske insitutioner som Vestens slaveri, Jim Crow, ghettoer og det amerikanske fængselssystem og aktuelt gennem systematisk diskrimination pba. hudfarve. Når man siger "Black Lives matter" og ikke "All lives matter, er det fordi sorte oplever racismens "virkelighed", også selvom velmendende "hvide" oprigtigt ikke tror på racer/er farveblinde. At sige "All Lives Matter" vil i den henseende svare til en fornægtelse af, at der findes systemisk forskelsbehandling på social konstruerede racemæssige skillelinjer.

Jakov Tvede Holgersen, Steffen Gliese, Søren Dahl og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Line Høj
"At sige "All Lives Matter" vil i den henseende svare til en fornægtelse af, at der findes systemisk forskelsbehandling på social konstruerede racemæssige skillelinjer."

Ja, ifølge den socialt konstruerede virkelighed du anerkender, er det - ligesom racismen - socialt sent sandt. Sjovt at for ti år siden kunne "All lives matter" have været et ganske udmærket slogan for amerikanske antiracister. Underligt hvad en omgang "guilt by assoication" kan gøre ved vores verdensanskuelser.

Thomas Østergaard

Alt hvad der omsættes til sprog er vel sociale konstruktioner.

Race (og køn) forekommer mig at være nogle af de allermindst socialt konstruerede begreber, derved at du kan give et 6-årigt barn billeder af 100 mennesker fra hele verden og bede det dele det op i bunker med mennesker der naturligt hører sammen, og med stor sikkerhed vil ende op i en fordeling på enten race eller køn. Med mindre, naturligvis, du har givet barnet nogle andre visuelle markører de mindst lige så let kan identificere, såsom at give halvdelen klovnenæser på.
Man kan indvende at problemet er at barnet er blevet sat til at dele op i grupper til at begynde med, at de ikke kender de folk de skal dele op, eller at det allerede er blevet hjernevasket af samfundets socialt konstruerede virkelighed, men det begynder at blive lidt latterligt.

Det store problem med at hævde at racer ikke eksisterer, er at en barnehjerne med lethed kan identificere dem. Det vil naturligt udmønte sig i sproget, hvorved det bliver til en social konstruktion, som muliggør racisme, og at sende folk der ikke hører til ned bagerst i demonstrationerne.

Hvorfor skriver en tysk professor et debatindlæg i Information? Det virker mere sandsynligt at Information har syndikeret en klumme fra en tysk avis for at kunne smække "Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning" på...

Morten Simonsen, Hans Jensen og Flemming Olsen anbefalede denne kommentar

"Den antiracistiske bevægelse er ikke identitetspolitik"

Den kunne med større ret kaldes nyracistisk. Begrebet race var forlængst diskvalificeret, men fejrer nu sin genkomst med bogafbrændinger, vandalisme og historieomskrivning, helt som i George Orwells 1984.

Mads Kjærgård

Hvide har også været slaver. I de historiske analer, kan man læse om mellemøstlige slavehandlere, der er taget så langt, som til Færøerne. I Europa har man også taget hinanden som slaver. Det giver derfor ikke så meget mening i at se de sorte, som en slags undtagelse, det er de langt fra. Derfor giver det god mening at sige "All Lives Matters." U.S.A. og andre lande deriblandt Tyskland har jo også et stort antal mennesker, der arbejder under slavelignende omstændigheder. Det rammer alle og det går tabt i en meningsløs debat om broncestatuer! Og om Den Amerikanske Borgerkrig!

Mads Kjærgård

#Peder Bahne
Jeg er måske ikke en man har lyst til at være enig med. Men jeg synes du rammer plet med din bemærkning. Smukt!

Steffen Gliese

Mads Kjærgård, der er en afgørende forskel på den 'gamle' slavehandel, der foregik i en ikke-kapitalistisk økonomi, men baserede sig på 'gudernes vilje': hvem der tabte og vandt krige, plus i det hjemlige: hvem der begik visse forbrydelser.
Den 'ny' slavehandel dækkede sig ind under en pseudovidenskabelighed, der kategoriserede menneskers værd ud fra et postuleret naturhistorisk fantasme, og den var derfor langt mere nedrig i sin determinisme og deklassering af folk på en måde, som fortiden ikke kendte.
Desværre er denne MISforståelse blevet selvopfyldende, fordi de strukturer, der gjorde den mulig, er intakte.

Det forekommer besynderligt, at personer, som ikke selv er ofre for racisme, insisterer på, at man kan afskaffe racisme ved at erklære, at begrebet race for længst er diskvalificeret eller at det ”kun” er et socialt konstrueret begreb.
Når det er sagt, er det naturligvis rigtigt, at alle liv har betydning, at også hvide har været slaver og at fattigdom og ulighed, der rammer sorte såvel som hvide, er et kæmpeproblem.
Men det er jo netop det artiklen påpeger, at vi, der ikke selv er ofre for racisme, ofte hellere vil tale om noget andet, når ofrene for racisme vil tale med os om netop det.

Brian W. Andersen

@ Claus Bødtcher-Hansen

Nej, det kan man desværre ikke, fordi modstandere og kritikere af Black Lives Matter bevægelsen bruger #AllLivesMatter som slogan. Bruger du denne sætning, så signalerer du at du er imod den antiracistiske bevægelse, hvilket efterlader et ubehageligt spørgsmål om hvad du så er for. Hverken indsættelse af "m/k" eller "human" redder dig ud af kommunikationsproblemer her. Det er nærmere tværtimod, fordi det kan sætte dig på kollisionskurs med to andre og overlappende bevægelser. Hvilket du end sætter ind, er sat ind i et allerede stærkt ladet udtryk, så "m/k" kan let blive opfattet som at du ikke anerkender andre kønsidentiteter, og "human" kan tilsvarende blive opfattet som at du sætter menneskeliv højere end naturens liv. Det ene vil ikke blive taget pænt blandt medlemmer af LGBTIQ-bevægelsen og det andet ditto hos dyreretsbevægelsen.

Det er en meget tynd is at bevæge sig ud på. At der er et logisk rationale i at anerkende at alle liv betyder noget, kan ikke hjælpe dig væk fra isen her, fordi samfundsudvikling er ikke drevet af logik. Den er drevet af følelser, samt af politisering af ord og udtryk, som sætter skub på disse følelser, frem til et punkt hvor folk reagerer med handling.

Dette var mit svar på hvorfor man ikke kan/bør/skal og der findes naturligvis andre svar set fra andre perspektiver. Nogle af disse kan du læse her: https://www.vox.com/2016/7/11/12136140/black-all-lives-matter

I øvrigt mener jeg at Jan-Werner Müller er ude i en problematisk generalisering ved at påstå at den antiracistiske bevægelse er ikke identitetspolitik. Dele af bevægelsen er identitetspolitiske og andre dele er ikke, fordi der altid er dem som tager egne og andre dagsordener med ind i enhver større bevægelse og #BlackLivesMatter er en gigantisk bevægelse.

Symptomerne på at dette er tilfældet kan ses alle steder og også lige her i Danmark. Bare her i Information har vi set flere danskere med primær afrikansk genetisk afstamning og hertil medfølgende hudfarve argumentere indædt for at de er lige så danske som danskere af primær dansk/skandinavisk genetisk afstamning og hertil medfølgende hudfarve, hvor de bare få sætninger senere kræver at blive anerkendt som afrodanske. Ofte har dette yderligere været fulgt af flere krav, hvilket bl.a. har inkluderet krav om at anerkende kulturtraditioner fra deres forældres, bedsteforældres, oldeforældre eller "hvor mange tip-tip'er vi nu skal tilbage"s lande, som lige så danske som de kulturtraditioner, der er dannet af Danmarks århundrede lange historie. Dette er de facto at føre identitetspolitik og samtidigt endnu et forhold hvori stærke følelser har sendt logik og fakta til ringhjørnet.

Der er ikke så meget vi kan gøre ved det. Vi lever i en tid hvor polarisering igen har historiske gode forhold for at udvikles og det er endda muligt at den moderne digitale kommunikationsteknologi har givet polariseringen de bedste forhold nogensinde. Ingen af os kan sige, skrive eller gøre noget, uden at det er stødende og/eller provokerende for nogle. Det eneste vi kan gøre er at holde os orienterede og prøve at undgå de ting som støder flest og de ting som ekskluderer flest, hvilket i sig selv er en forbandet svær kunst.

Steffen Gliese

Det, vi diskuterer, er anskueliggjort meget godt i det kendte bonmot 'Det er lige så forbudt for direktøren som for den hjemløse at overnatte under Paris' broer.

Brian W. Andersen

@ Steffen Gliese

Desværre ikke så kendt mere. Der er en kløft imellem de analoge og digitale generationer, hvor meget er blevet tabt i afgrunden.

Thomas Østergaard

Teknisk set går Anatole France's citat vist "Loven, som er lige for alle, forbyder såvel rige som fattige at sove under broerne, at tigge på gaden eller at stjæle et brød."

Thomas Østergaard

@Brian W. Andersen

Der er sgu' da ikke noget at sige til at man får kommunikationsproblemer med folk der mener at at ens slogan signalerer det modsatte af hvad det siger. Jeg er tæt på at sige at det er forventeligt.

Bjørn Pedersen

Til det overordnede emne: At erklære at race er en social konstruktion og at race ikke er værd at tro på, er ikke det samme som at affærdige at andre mennesker sagtens kan tro på race. Er det måske et krav for at være antiracist, at man skal tro på racismens grundpræmis? Forhåbentlig ikke, da? Kan man bekæmpe racisme ved både at benægte racemyten, og samtidig anerkende at racemyten socialt set stadig har magt og derfor at racisme eksisterer? Naturligvis, og det er absurd at påstå andet.

@Thomas Østergaard, 9. juli, kl. 03.28:
At der objektivt set eksisterer folk med forskellige hudfarver og fysiologiske træk, og at disse fysiologiske træk alle er opstået i særlige geografiske områder på kloden, er ikke lig at menneske-racer eksisterer. Der findes hunderacer, hesteracer, racer af kvæg, racer af aber, katte, etc. Men der findes kun en race af menneske.

Mads Kjærgård

Slavehandel har altid været slavehandel og retfærdiggjort udfra en forestilling om race og nogle racers større værdi end andres. Men ellers til dels enig!

Thomas Østergaard

@Bjørn Petersen:

Det kan vi gerne sige, men min pointe var at når folk nemt kan identificere og gruppeopdele vil det naturligt udmønte sig i ord, og jeg tror ikke at ethnoisme/evolutionisme/kulturisme (jeg ved godt at ordene bruges i anden sammenhæng) ville have været et hak bedre end racisme.

Thomas Østergaard

@Mads Kjærgaard:

Egentlig ikke, slaveri er retfærdigjort ud fra den stærkeres ret. Romerne diskriminerede ikke på race når det kom til slaveri, vikingerne hentede trælle fra østeuropa og de britiske øer. Det blev altid blevet regnet for dårlig stil at hente slaver i nærområdet, det er surt at komme hjem fra trælletogt og finde ud af at konen og børnene er forsvundet.
I tiden fra trælle sidst nævnes i Jyske lov i 1241 til man begyndte at hente slaver i afrika i 1600-tallet var nærområdet ved at blive udbredt til hele Europa, men hoveri og stavnsbinding blev først ophævet omkring samme tid som slaveriet.
Forskelle i udseende og lokation var al den begrundelse de stærkeste og mest grådige havde behov for, for vedblivende at kunne skaffe sig gratis arbejdskraft.