Klumme

Kære Sundhedsstyrelsen: Jeg skal nok selv finde ud af, om eller hvornår jeg vil have børn

Sundhedsstyrelsen vil ’oplyse’ unge kvinder om fertilitet via deres praktiserende læger. Men der findes ikke én kvinde i dette land, der ikke ved, at hendes fertilitet har en udløbsdato, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme
Sundhedsstyrelsen vil ’oplyse’ unge kvinder om fertilitet via deres praktiserende læger. Men der findes ikke én kvinde i dette land, der ikke ved, at hendes fertilitet har en udløbsdato, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme

Ida Guldbæk Arentsen

28. juli 2020

Blandt mine venner og mig føres der for tiden en løbende samtale, der kunne navngives ’(Hvornår) skal vi have børn?’-samtalen.

Slutningen af 20’erne er reproduktionens tidsalder, uanset om man vil det eller ej, for vi ved alle, at den dag man fylder tredive, styrtdykker ens fertilitet.

’(Hvornår) skal vi have børn’-samtalen er meget sjældent behagelig. Faktisk handler den som oftest om ikke at kunne få sine drømme og virkeligheden til at stemme overens. Mange føler sig nødsaget til at tænke på børn nu, selv om de ikke føler sig klar, alt imens de betragter verdens tilstand og spørger sig selv, om den her verden overhovedet er et sted, et barn kan få et godt liv.

I vinter skrev jeg en klumme, der handlede om netop det: det etiske dilemma ved at få børn i en klimakrise. Ikke så meget på grund af barnets CO2-aftryk, men fordi barnets liv med al sandsynlighed vil blive præget negativt af den klimakatastrofe, vi befinder os i begyndelsen af.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Marianne Rosendahl Erichsen
  • Hans Larsen
  • ingemaje lange
  • Eva Schwanenflügel
  • Jon Mangerel
  • Kristian Nielsen
  • Troels Ken Pedersen
Marianne Rosendahl Erichsen, Hans Larsen, ingemaje lange, Eva Schwanenflügel, Jon Mangerel, Kristian Nielsen og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alana Frederiksson

“Men der findes ikke én kvinde i dette land, der ikke ved, at hendes fertilitet har en udløbsdato.”

Og når vi nu godt ved det er der vel heller ikke noget galt i at blive mindet om det, vel? Siden hvornår er oplysning en dårlig idé? Du kan bare sige til lægen at du ikke vil tale om det. Det kan være andre kvinder gerne vil og gerne vil have yderligere fertilitetsinformation. Du har en politisk holdning til det og den burde du holde ude af sundhedsvæsenet. Jeg tvivler i øvrigt på at alle kvinder bare lige ved præcist hvordan deres fertilitet er på et givent tidspunkt. En bekvem stråmand lige her men groft usandsynligt.

Freddie Vindberg

"skat, hvordan vil du have dine æg, her til morgen?"
»...helst ubefrugtede, tak...«

Hans Larsen, Flemming Berger, Søren Mortensen, Maj-Britt Kent Hansen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Eva Ströberg og Gitte Loeyche anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Kære Mathilde, hvis du venter på et samfund, en verden du kan stå inde for, kommer du til at vente forgæves, og vise din historieløshed. Fremtiden har altid været usikker, og vi har tidligere haft gode liv med meget mindre resourceforbrug.

Mads Kjærgård

Jeg tror nogen gange, at jeg er havnet i Sovjet! "Og når vi nu godt ved det er der vel heller ikke noget galt i at blive mindet om det, vel?" Det kunne være en KGB bemærkning? Men jeg tror, at det nye sundhedspolitiske paradigme, hvor staten kan blande sig i alt, det er et faktum, vi skal leve med! De fleste danskere har også taget imod det med kyshånd. Tror at 1967 og Summer of Love, med den realtive frihed, som det medførte, er endt nu. Hårde tider er i møde, for de, der står uden for hulen og ikke kan vende tilbage til væggen og hylde "Lillemor" stat med den dertilhørende fællessang!

Therese Hagen, Mette Poulsen, Anna Regine Irgens Bromann, Jon Mangerel, Flemming Berger, Maj-Britt Kent Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Sundhedsstyrelsen skal bare blande sig udenom.
Det mener de praktiserende læger sjovt nok også.
De har ikke megen tid i en enkelt konsultation.

Foruden de valide spekulationer, skribenten gør gældende, er det heller ikke gratis at få børn.
Og kvinder rammes hårdere end mænd på pengepungen.

Derudover er der kvinder, som har en helbredsrisiko, eller slet ikke kan få børn.
For dem vil det være smertefuldt at få smidt et sådant uopfordret forslag i synet.

Og sidst men ikke mindst, er der faktisk - tro det eller ej - kvinder, der overhovedet ikke vil have børn.
De skal nu tvinges til at forsvare deres beslutning overfor en læge, som måske ikke vil godtage deres argumenter.

Nej, det er fuldkommen utidig indblanding i kvinders liv.

Stop jer selv.

Therese Hagen, Mette Poulsen, Jeppe Bundgaard, Marianne Rosendahl Erichsen, Anna Juul, Ole Henriksen, hannah bro, Karen Møller Grothe, Anna Regine Irgens Bromann, Jimmy Hansen, Estermarie Mandelquist, Markus Lund, Luiza Labouriau, Halfdan Illum, Agnete Tjærandsen, Jon Mangerel, ingemaje lange, Katrine Damm, Mathilde Moestrup, Dorte Sørensen, Ole Svendsen, Maj-Britt Kent Hansen, Hanne Ribens, Hanne Utoft og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Svendsen

Sundhedsstyrelsen skal blande sig udenom, og lade kvinder selv bestemme over deres eget liv!
Vi lever altså i Danmark og ikke i DDR.

Men det er bestemt interessant at undersøge årsagerne til de lave fødselstal i Danmark. Der kan være flere, men der er særligt nogen årsager, man ikke taler om. Det kan undre meget.

I starten af 00'erne var der noget universitets forskning, hvor man undersøgte om mobil telefoner påvirker mænds sæd kvalitet. (Dengang var det stadig muligt at have en kontrol gruppe, som ikke gik med mobil telefon.) Resultaterne af undersøgelsen viste, at de mænd som gik med mobilen tændt dagen lang, havde MARKANT dårligere sædkvalitet, end mændene fra kontrolgruppen, som ikke bar mobil telefon. Dette kan være en rigtig god forklaring på den dårlige sædkvalitet blandt mænd i dagens Danmark, hvor næsten alle render rundt med mobilen tændt.

Desuden er det påvist, at stråling fra trådløse enheder som tablets, mobiler og mobilantenner kan forstyrre stamcellers opførsel og skade DNA. Herunder lave skader på biologisk væv. Fostre skulle være særligt sårbare. Nu kan jeg af gode grunde ikke blive gravid, men hvis jeg kunne, ville jeg undgå at sidde med mobilen eller tabletten på min gravide mave. Jeg ville også undgå at have en trådløs router hjemmet og bruge LAN kabel i stedet.

I Rusland og Kina er tålegrænserne for den maximalt tilladte stråling fra trådløse teknologier kun 1/100 del af hvad tålegrænserne er i Danmark. I Østrig er tåle grænserne meget lavere end de er i Rusland og Kina. Desuden har EU parlamentet indført meget skrappe tålegrænser for mobilståling, efter nogle forskere holdt et oplæg om de alvorlige sundhedsrisici, der er forbundet med mobilstråling.

Forskeren Lennart Hardall har påvist, at mennesker, der begynder at snakke i mobil telefon før de fylder 20 år, har 520 % øget risiko for at få hjerne kræft. Samme studie viste, at hvis man først begynder at snakke i mobil telefon efter man fylder 20 år, så er der 280 % risiko for at udvikle hjerne kræft i forhold til folk, der ikke snakker i mobil telefon.

I Danmark har man kunnet konstatere, at i perioden 2003-2013 er forekomsten af en af de allermest alvorlige former for hjerne kræft eksploderet. For mænd er tallene for denne form for hjernekræft øget med over 40 % i perioden 2003-2013. For kvinderne er tallene endnu værre. Her er forekomsten af denne form for hjerne kræft øget med ca. 46 % i perioden 2003-2013.

Hvad er der sket med udbredelsen af mobiltelefoni og mobil master i samme periode?

WHO har katagoriseret mobilstråling som potentielt kræftfremkaldende.

Det er rystende, at der ikke er mere fokus på dette. Samtidig viste et europæisk studie - vist nok fra 2007 - at der er signifikant sammenhæng mellem, hvem der finansierer forskningen og forskningens konklusioner. Studiet viste, at der hvor tele-industrien finansierede forskning til belysning af mobiltelefonis mulige skadelige virkninger, var der kun ca. 30 % af studierne, der konkluderede, at mobilstråling muligvis kan give DNA skader.

Hvor der derimod var tale om uvilidig forskning - for offentlige midler - var der ca. 70 % af studierne, der konkluderede, at mobilstråling skader DNA. Dette studie blev omtalt i en 12 siders rapport fra 2011 udgivet af Europa Rådet.

Konklusionen i selvsamme rapport fra EU er, at medlemslandene opfordres til at følge forsigtighedsprincippet mht. skadevirkninger fra mobilstråling og magnetfelter fra højspændingsledninger. Det påpeges i konklusionen, at dersom man venter på yderligere forskning, end hvad der allerede findes på området, så kan det få lige så store økonomiske og sundhedsmæssige konsekvenser, som det tidligere var tilfældet med tobak, asbest og blyholdig benzin.

Til Information:
Kunne I ikke sætte noget mere fokus på denne oversete problemstilling?
Der er ingen andre medier, der gør det, så kunne I ikke tage dette op som et tema?

Nickolinne Liff Damgård, Flemming Berger, ingemaje lange, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Ole Svendsen

Der er jo i tilgift påvirkning fra miljøgifte og stoffer som pesticider, neonikotinoider, pftalater, you name it..

Men også vigtigt at få belyst stråling.

Jeppe Lindholm

Hvorfor skal børn overhovedet have forældre? Man kan sagtens fremstille læssevis af kunstige livmødre og avle børn helt uden mødres tilstedeværelse. Herfra går turen til vuggestuer, siden børnehaver, så kommer grundskolen og så en uddannelse, siden kommer voksentilværelsen. Ungen i posen kan så gennem målrettet genterapi udstyres med den farve, intelligens og andre ønskelige egenskaber man måtte ønske sig. Måske alt sammen styret fra en app.

Hvorfor skal der overhovedet være grænser?

Alana Frederiksson

Sikke mange triste holdninger til oplysning. Det kna ligefrem være tvang. Uha uha. Det lyder dramatisk.

“Derudover er der kvinder, som har en helbredsrisiko, eller slet ikke kan få børn. For dem vil det være smertefuldt at få smidt et sådant uopfordret forslag i synet.“

Mere smertefuldt end at se legende børn på gaden, nybagte forældre på facebook eller høre venner, bekendte og familie tale om børn? Vi skal altså ikke tale sundhed med lægen for nogen kan få deres følelser såret.

https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-undersogelse-hver-tredje-har-k...

https://www.netdoktor.dk/fertilitet/10-gode-raad-til-kvinder-om-fertilit...

Smike Käszner

Det er er da i den grad et samfundsanliggende hvor mange børn der fødes og ergo deraf også et samfundsanliggende hvor gamle mødrene er i gennemsnit og hvad helbredssituationen i det hele taget er. Der er jo ikke tale om at tvinge eller manipulere kvinder til at få eller ikke at få børn - eller på et bestemt tidspunkt. Der er tale om oplysning. Og hvis alle kvinder (og mænd for den sags skyld) var så pinligt bevidste og rationelle omkring de biologiske muligheder for at få børn, hvordan kan det så være at der er stadigt flere der advokere for at at aldersgrænsen for offentligt fertilitetsbehandling sættes op til 45 år eller mere? Men ja, selvfølgelig kan man også føle sig krænket over at samfundet interesserer sig for befolkningsudviklingen og gerne vil sikre at alle borgere handler på et oplyst grundlag.

Jeppe Lindholm

Man kunne også forestille sig algoritmer koblet op på forældrenes big data for derigennem at designe den perfekte drømme baby, som end ikke engang forældrene selv kunne forestille sig det. Ganske enkelt det perfekte match. Intet mindre.

Kim Abildskov

Heldigvis er der nogen som ser mere lyst på fremtiden end Mathilde Moestrup: i Tchad f.eks føder de rask væk 8-10 unger selv om der er meget varmt og ikke så meget at æde.
Men i øvrigt er jeg enig med hende i at sundhedsvæsenet ikke skal blande sig i det enkelte individs valg på den måde

Uanset, om det handler om oplysninger om spisevaner, rygning, trafiksikkerhed, alkohol, motion, fertilitet m.m., er det et fælles kendetegn, at det er de dårligst uddannede, og den socialt laveste rangerende del af befolkningen, der føler sig trådt over tæerne, og ramt på den personlige frihed, når samfundet bruger midler på folkeoplysning.

Indholdet i klummen her adskiller sig ikke fra dette billede. Navlepilleri og egoisme, frem for en helt oplagt forståelse for fællesskabets legale- og sunde interesse i befolkningens helbred og reproduktion.

Curlingforældrenes kæledækker er blevet store, og har fået stemmer. Og hvorfor skulle de dog finde sig i noget som helst fra fællesskabets side, når de er opvokset som små prinser og prinsesser?

Soren Andersen

"Men der findes ikke én kvinde i dette land, der ikke ved, at hendes fertilitet har en udløbsdato"
Det kan godt være, men jeg vil godt stå inde for, at der findes en hel del både kvinder og mænd som over de seneste årtier har fået et helt forkert billede af, hvad der er muligt og hvad der ikke er.

Thomas Andersen

"Uanset, om det handler om oplysninger om spisevaner, rygning, trafiksikkerhed, alkohol, motion, fertilitet m.m., er det et fælles kendetegn, at det er de dårligst uddannede, og den socialt laveste rangerende del af befolkningen, der føler sig trådt over tæerne, og ramt på den personlige frihed, når samfundet bruger midler på folkeoplysning. "

Hah, der indrammede du alligevel liberal alliance segmentet meget godt!

Anna Regine Irgens Bromann

Endnu engang er det os forkælede curlingbørn, der med vores navlepilleri og egoisme ikke kan finde ud af at give tilbage til samfundet og fællesskabet! Vi må bare komme igang med at skyde nogle unger ud, så arbejdsstyrken kan reproduceres og skatteindtægterne sikres - der skal jo være råd til folkepension og ældrepleje til babyboomer-generationen.

Mange her glemmer, at samfundet og "fællesskabet" også har et ansvar for at skabe gode forhold forældreskab. Det er ikke bare fremtiden, der er usikker, det er nutiden: det er sværere at finde fast arbejde og det er sværere at få råd til fast ejendom eller bare finde en lejebolig, der er til at betale. Børnehaverne mangler pædagoger og folkeskolen er i krise. Det er nogle meget konkrete og håndgribelige årsager til, at folk holder sig tilbage med at få børn. Klimaet, den løbske kapitalisme, stigende nationalisme og andre fremtidsbekymringer er bare toppen på kransekagen af årsager til ikke at få børn. Jeg har ikke brug for at blive mindet om min fertilitets udløbsdato, jeg har brug for bedre rammer at sætte børn i verden i.

Lillian Larsen, Therese Hagen, Jeppe Bundgaard, Dorte Kjaer, Ole Henriksen, Anina Weber og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Og, historien gentager sig her på informations debatfora. Masser af mænd med holdninger om, hvad kvinder skal finde sig i i forhold til deres egne kroppe.
Tak til Eva og Anna for deres indlæg. Måske vi bare skulle lytte og lære, hvad der er brug for, og hvad kvinder ikke gider at finde sig i.

Lillian Larsen, Therese Hagen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Alana Frederiksson

Jeppe Bundgaard. Er oplysning pludselig noget man “skal finde sig i”? Det er oplysning til borgeren. At det så provokere nogen på deres ideologi er vel sekundært.

Jeppe Bundgaard

Alan, det virker mere som nudging end oplysning, når endemålet er, at få kvinder til at føde flere børn. Det skal staten og sundhedsmyndighederne egentlig ikke blande sig i.
Jeg tænker, at kvinder, der har gået i skole i 9+ år, og dertil livets skole, er udemærket oplyst i biologiens udløbs datoer. Ingen grund til at læger skal bruge deres sparsomme konsultationstid på det. Det mener lægerne i øvrigt også selv.

Lillian Larsen, Therese Hagen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Alana Frederiksson

“Jeg tænker, at kvinder, der har gået i skole i 9+ år, og dertil livets skole, er udemærket oplyst i biologiens udløbs datoer.“

Jette er der andre områder hvor vi alle også skal holdes på 9. klasses niveau?

“det virker mere som nudging end oplysning“.

Er det ikke irrelevant hvad det virker som for dig? Sundhed er ikke politisk. Mamnge kvinder udskyder det at få børn til efter det er for sent. Flere og flere er afhængige af hjælp for overhovedet at blive gravide så det er let at konstatere at folk generelt er uvidende over for konsekvenserne af at vente for længe.

Mette Poulsen

Man kunne også gå efter mændene. De fleste unge kvinder vil gerne have børn med deres jævnaldrende kærester, og så længe de ikke er klar, jamen så lader børnene vente på sig. Derudover er der en del sygdomme hos børn, som er forbundet med at fædrene er oppe i årene, og det vil vi vel alle gerne undgå.

Lillian Larsen, Therese Hagen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

Alana, jeg skriver intet om, at kvinder skal holdes på 9. klasses niveau. Tværtimod. Din stråmand højner ikke debatten.

"Sundhed er ikke politisk", skriver du. Hvorfor taler du så for, at sundhedsmyndighederne skal blande sig?

Alana Frederiksson

"Sundhed er ikke politisk", skriver du. Hvorfor taler du så for, at sundhedsmyndighederne skal blande sig?

Fordi det er en politisk ideologi der siger at kvinder ikke skal oplyses om reproduktion. Og det forstod du vel godt.

Jeppe det er nærmere din stråmand tror jeg. Du mener altså ikke at kvinder kan have brug for oplysning om denne enorme del af deres liv og sundhed?

Mette Poulsen. Mænd har vel den frie ret som kvinderne har til at vælge hvornår de vil have børn. Det betyder bel ikke at kvinder ikke skal oplyses.

Mette Poulsen

@ Alana, mit ærinde var nu ikke at diskutere den frie vilje. Der er to ting i det her, som virker lidt skæve: 1) at når man henvender sig med en formodet halsbetændelse eller whatever, skal man så til at tale om sin reproduktion. Helt skævt. Og 2) at mange yngre kvinder gerne vil have børn og de venter på at deres kærester bliver "parat". Det er således de unge mænd, som samfundet egentligt venter på og i sagens natur dem, som en indsats skal vende sig mod. Mange mænd er af den fejlagtige opfattelse, at deres fertilitet varer evigt og det kun er kvinder, der får problemer, hvilket er forkert. Denne information kunne man med fordel starte med at sprede. Om det skal være generelt (seksualundervisning i skolen, nationale kampagner) eller individuelt (undersøgelser ved session, ved alle kontakter hos egen læge) skal jeg ikke kloge mig på.