Klumme

Kære, vigtige organisationer: Kunne I ikke lade være med at ringe én op i tide og utide?

Jeg betaler glædeligt til flere organisationer, som arbejder for en bedre verden. Så hvorfor er det personer som mig – som i forvejen støtter – der konstant skal ringes op for at blive spurgt, om jeg vil give flere penge til nye katastrofer, spørger Karen Syberg i denne klumme
Debat
27. juli 2020

Jeg har netop fornyet mit medlemskab af Danmarks Naturfredningsforening, formedelst 350 kroner. Med glæde. Jeg betaler også til flere af de andre gode organisationer, som arbejder for en bedre verden, og jeg kaster en sjat efter dem, der kontakter mig på sms.

Organisationerne gør et stort og vigtigt arbejde, og jeg støtter gerne. Men, kære, vigtige organisationer: Kunne I ikke lade være med at ringe én op i tide og utide? Nu råber jeg det fra tagene: Hvis der står ’Danmark’ under et telefonnummer, tager jeg ikke telefonen!

Hvad er det for en uskik at sætte unge mennesker til at bruge dagen på at ringe vildtfremmede mennesker op for at bede dem om penge? Om jeg ikke tager meget fejl, så er det en trafik, der er blevet værre i de senere år. Der går knap en frokostpause, uden at telefonen ringer, og der står ’Danmark’ under nummeret.

Den får lov at ringe! Jeg vil godt selv bestemme, hvad jeg melder mig ind i, jeg vil ikke overtales. Og hvorfor tror man, at det, at man betaler til en forening, betyder, at det står den frit for at bede om flere penge? Hvorfor er det folk, der i forvejen støtter organisationen med deres kontingent, der bestormes med henvendelser om at give til stadig nye katastrofer?

Det er jo dem, man regner med, at ens støtte går til. Man begynder da at spekulere på, hvor mange en organisation mon har ansat til at ringe op og skrive tiggerbreve. Hvor meget af ens bidrag, der går til løn og administration og ikke til underernærede børn i verdens ulyksalige konflikt- og krigszoner.

Danmarksmesterskabet i dumsmarthed

Hvis de så endda kunne formulere sig, så man slap for de værste, fladtrampede klicheer. Men med organisationernes girokort følger hver gang en ’personlig henvendelse’, hvor man takkes på det hjerteligste – og klichefyldteste. Hvorfor skal det medfølgende brev fra Danmarks Naturfredningsforening til ’Kære Karen Syberg’ indledes med et ’Jeg’ og underskrives af Maria Gjerding, foreningens præsident? Hvem tror de, de narrer med den slags pseudopersonligheder?

Og hvis man giver sig tid til at læse, hvad der står, er man sgu lige ved at melde sig ud.

»Jeg vil gerne sige dig tusind tak for din støtte sidste år. Du er med til at sikre, at vi står endnu stærkere...« Aarrgh! ’Endnu stærkere’, flosklen der kandiderer til danmarksmesterskabet i dumsmarthed i skarp konkurrence med ’det politiske maskinrum’, ’fremme i skoene’, ’lavthængende frugter’, ’svesken på disken’, ’bump på vejen’, ’ikke kunne få armene ned’, ’komme ind i kampen’, ’jeg hører, hvad du siger’ og flere med dem.

Med den tilføjelse, at ’endnu’ er manipulerende, fordi det implicerer en postuleret, allerede eksisterende styrke.

De rutinemæssige propagandametoder med kækt intime opringninger og klichefyldt sprog er begge dele med til at fremme en sproglig uformåenhed, som nu og da ligefrem slår om i en til det komiske grænsende ufølsomhed.

Ender med selv at blive ufølsom

Endnu en af klicheerne er at ’tabe sutten’. Den så jeg senest brugt i forbindelse med ubådskaptajnen, Peter Madsen, der myrdede den svenske journalist, Kim Wall. En ven af ham erklærede i et interview, at »Peter ikke er morder«, blot fordi han havde slået Kim Wall ihjel. Han havde bare tabt sutten!

Man kan selvfølgelig fundere over, om der i Peter Madsens seksualdrift gemmer sig infantile traumer fra den orale fase, men det var næppe det, vennen gav udtryk for. Han mente at kunne ugyldiggøre et sadistisk mord med en floskuløs harmløshed. Som at Peter Madsen i gerningsøjeblikket blot ’ikke var den bedste udgave af sig selv’.

Når tanke, følelse og sprog går fra hinanden, bliver tanker og følelser husvilde. Det påvirker det offentlige rum og civilsamfundets debatkultur, og resultatet ender med at blive, at de overfriske telefonstemmer og pseudopersonlige skrivelser om egne bedrifter eller verdens nød blot udløser en voldsom irritation. Og så ender man med selv at blive ufølsom.

Hvad kan man gøre? Ja, ja, man kan skrive en klumme.

Lad os se, om det hjælper.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Poul Simonsen

De er utålelige disse telefonterrorister, hvad enten de kommer fra tiggere som Dansk Naturfredningsforening, eller dem der vil sælge et eller andet lort.
De ødelægger telefonsystemet som kommunikationsmiddel, da mange ikke tager telefonen medmindre de kender nummeret.

Lisbeth Larsen, Søren Kristensen, Rikke Nielsen, søren ploug, Torben K L Jensen, Minna Rasmussen, Ole Schwander, Ellen Jeppesen, Sven Elming, Ruth Sørensen, Birte Pedersen, Ditte Jensen, Carsten Wienholtz, Erik Fuglsang, Susanne Kaspersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hannibal Knudsen, Else Petersen, Lise Lotte Rahbek, Uffe Gammelby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Hvad kan man gøre? Ja, ja, man kan skrive en klumme.

Lad os se, om det hjælper."

Suk.. Det gør det ikke.

Organisationerne ringer, netop fordi det virker; de får én og anden til at føle dårlig samvittighed over ej at støtte nok, hvorefter de forpligter sig til mere.

Eller folk er i den vildfarelse, at det nok sætter jagten på ekstra donationer lidt på pause, såfremt de punger ud; hvad det naturligvis ikke gør.

Men vær dog en smule glad for de forlorne og dumsmarte takkebreve så længe de varer.
I andre lande, fx USA, er de forlængst gået over til robot-opkald.

Og det er i sandhed en evighedsmaskine, der vedbliver at kime folk ned døgnets fireogtyve timer.

Minna Rasmussen, Maj-Britt Kent Hansen, Anker Heegaard og Uffe Gammelby anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Man kan også 1) lade den rituelle indledningsreplik gå ind ad det ene øre g ud ad det andet for derefter hurtigt at afbryde og spørge om der ringes for at få flere penge? I 99,9% af opringningerne er svaret "ja", og så kan man venligt anbefale at ringe videre til den næste i rækken, for her er grænsen nået, beklager. Eller 2) man kan føje tlf.nummeret til sin liste, så man ved at man ikke skal svare.
Det bedste ville selvfølgelig være 3) at organisationerne ikke behøvede at bruge krudt på den slags rundringen, som jeg mener tog fart da alt skulle være åh så nationalt og frivilligt og enhver-sin-egen-lykkes-smed-agtigt.

Søren Christensen, Lillian Larsen, Lars Løfgren, Thomas Andersen, Hans Houmøller, Marianne Stockmarr og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Har læææænge været utroligt træt af den adfærd og er endt med slet ikke at støtte noget direkte, selvom jeg egentlig gerne vil. Så går jeg walkaton fx hvor jeg er anonym og ikke bliver hetzet bagefter og laver frivilligt arbejde, så jeg trods alt kan være med til at gøre en forskel.

Mikael Aktor

I samme omgang må organisationerne stoppe med at få unge til uopfordret at henvende sig til en uden for supermarkedet, metrostationen og andre steder hvor man gerne bare vil hjem, på arbejde, ned og handle eller bare videre. Stop det! Send evt. en mail i stedet. Vi støtter det, vi kan.

Lisbeth Larsen, Ole Schwander, Sven Elming, Søren Christensen, Ditte Jensen, Lillian Larsen, Hannah Grant, Susanne Kaspersen, Hans Houmøller, Arne Lund og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg opgiver aldrig korrekt telefonnummer til disse organisationer. Det er yderst effektivt, og man kan jo sagtens støtte dem alligevel.

Søren Kristensen, Minna Rasmussen, Benta Victoria Gunnlögsson, Liselotte Paulsen, Erik Fuglsang, Lillian Larsen, Susanne Kaspersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Næste gang der er nogen der ringer, så sig til dem, at hvis de ikke holder op med de konstante forsøg på at få flere penge - ja, så stopper pengestrømmen, og så er der andre - trængende - der får i stedet.
På den måde fik jeg stopper Greenpeace og Folkekirkens Nødhjælp.

Søren Nielsen, Lillian Larsen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Anker Heegaard

Lad mig starte med at berolige dig med, at du næppe skal lægge noget personligt i de talrige opringninger, og de personlige breve med de nærmest uendelige strømme af bullshit, som sikkert skal stive dit selvværd af, ifald du skulle have brug for det.

Jeg har det som dig - jeg betaler med glæde til adskillige hjælpeorganisationer hver eneste måned, og modtager den samme respons som du, både i brevform og pr. telefon.
Min enkle løsning er, at jeg smider brevene ud, og jeg lader være med at tage telefonen, når ukendte numre ringer.
Simsalabim - jeg bliver ikke irriteret over det længere, og kan nøjes med at skrive en kommentar til en klumme.

Jette Kjældgaard, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller, Per Klüver, Maj-Britt Kent Hansen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

I samme boldgade finder vi alle de unge mennesker, som i den indre by af København stoppe forbipassende med opfordringer til at støtte deres gode sag. Forleden blev jeg kontaktet 5 gange og tilsidst også af en ekspedient fra en brillebutik, der spurgte om ikke jeg vil havde lyst til en gratis synstest. Det er umådeligt irriterende, at man ikke kan få lov at gå i fred i byens gader og virker direkte kontraproduktivt - jeg kan godt selv finde ud af hvem jeg vil støtte, og det kan de fleste personer nok også.

Bjørn Pedersen, Carsten Wienholtz, Erik Fuglsang, Lillian Larsen, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Hans Houmøller, Per Klüver, Hans Larsen og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar
Hans Houmøller

Klummen beskriver på bedste vis de frustrationer, jeg også efterlades med, og situationerne er velkendte.
Det kunne være interessant at spørge pågældende organisationer, hvor stor en procentdel af mine penge, de bruger på telefon- og brevfiskere. Det tror jeg, jeg vil gøre, næste gang nogen ringer for at fiske efter flere penge.

Søren Løvborg

At skrive en klumme eller rase på Facebook hjælper ikke.

For velgørende foreninger kan du tilgengæld klart meddele dem at du ikke vil ringes op igen. Hvis de gør det alligevel, er det i strid med god markedsføringsskik, og så kan du klage til Forbrugerombudsmanden: https://www.forbrugerombudsmanden.dk/kontakt/spoergmaal-eller-klage/

For at undgå andre telefonsælgere skal du først og fremmest tilmelde dig Robinson-listen på borger.dk: https://www.borger.dk/bolig-og-flytning/Beskyttelse-mod-reklamer/Robinso...
Hvis du derefter bliver ringet op, klager du til Forbrugerombudsmanden.

Virksomheder, som du er kunde hos (eller lign., fx velgørende organisationer du tidligere har støttet) kan i visse tilfælde kontakte dig, fordi du (måske uforvarende) har givet samtykke til at blive ringe op. Dette samtykke kan du altid tilbagekalde. Så igen: gør det klart at du ikke vil kontaktes telefonisk, og ved gentagelse, klag til Forbrugerombudsmanden.

Rikke Nielsen, søren ploug, Lillian Larsen, Mogens Holme, Hans Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvad der måske er mere alvorligt er den udbredte og tiltagende grad af spoofing, dvs falske modtager-betaler opkald fra svindlere der ringer med talekort fra udlandet. Her er det Ikke bare chikanerier, men risiko for at blive ribbet, og der hjælper ingen kære forbrugerombudsmand. Og idag er det blevet så raffineret med korrekt landekode osv, så du ikke opdager at det er opkald fra udlandet. Så vil man være sikker idag, så besvar ikke telefonnumre du ikke kender..

Rikke Nielsen, søren ploug, Minna Rasmussen, Benta Victoria Gunnlögsson, Lillian Larsen, Hans Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

God pointe, Ron Levy.

"Hvis andre siger, at de er blevet ringet op fra dit nummer, selvom du ikke har ringet til dem, så kan du være ramt af spoofing, men der er tale om rigtig mange opkald. Spoofing er navnet på en ny type fupopkald, hvor udenlandske svindlere ændrer visningen af deres eget nummer til et tilfældigt dansk nummer. På den måde ser det ud som, man bliver ringet op fra et dansk nummer, selvom opkaldet kommer fra udlandet. De udenlandske svindlere overtager ikke nummeret. Det danske nummer vises blot, hos modtagerne af opkaldet. Når modtageren af opkaldet ser, at der er et ubesvaret opkald, ringer de tilbage til det danske nummer, som er brugt."

https://tdc.dk/stopsvindel/spoofing

Faktisk er det muligt at bremse mange af disse uopfordrede (og i ovenstående tilfælde, svindleriske) opkald, ved at bede sit teleselskab spærre for opkald fra udlandet.
Her sidder også rigtig mange og ringer på ngo'ernes vegne fra callcentre.

søren ploug, Lillian Larsen, Ron Levy og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Spoofing er blevet et ret stort problem.
Man kan også forfalske emails med spoofing.
Det betyder i essensen, at vi ikke længere kan stole på, at afsenderen er den, de udgiver sig for at være.
Det kan være et familiemedlem eller din chef, du bliver kontaktet af - tror du.

Myndigheden på området, Energistyrelsen, vil ikke gribe ind overfor teleselskaberne.

Benta Victoria Gunnlögsson, Lillian Larsen, Ron Levy og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar
Rune Andersen

En velsignet funksjon på de moderne telefoner er at man kan blokkere den som ringer. Disse organisasjoner har flere numre de ringer ifra, men etter noen titalls blokkeringer nærmer man seg.

Ja, Eva S, blokering af udenlandske opkald kan være en effektiv løsning, men desværre også et noget restriktivt tiltag for nogle..

Og Rune: nej blokering af nummer er en ret utilstrækkelig metode, da spooferne konstant fornyr deres nummer-“portefølje”. Så det løbende er nye numre der ringes med.

Lillian Larsen

Min gamle telefon gik i stykker, jeg fik en ny og et nyt nummer. Siden da har jeg ikke fået nogen af disse opkald.

Spoofing, phishing og andet lyssky digital virksomhed via emails kan man i stor udstrækning komme i forkøbet ved at klikke eller køre musen henover afsender-tekst for derved at se det reelle afsender-ID der ligger bagved.

Eva Schwanenflügel

Der er mange der bliver ringet op i øjeblikket af deres "netbank", "politiet" eller "sundhedsmyndighederne", fx.

Med en forklaring om, at der er nogen der har hævet penge fra éns konto, at der er nogen, der har stjålet éns identitet, eller at der kommer én fra 'hjemmeplejen' man skal lukke ind, bliver man bedt om fx at sende billede af sit nøglekort, skifte password, eller åbne døren for fremmede.

Det skal man aldrig gøre.
Offentlige myndigheder henvender sig aldrig over telefonen for at få personlige oplysninger af den art.
Læg på - eller slet mailen uden at trykke på linket.

Appen "Mit digitale selvforsvar" er nyttig.
Her får man løbende advarsler om svindel på nettet eller over telefonen, og kan selv advare andre.

Svindlerne kan også benytte spoofing, og ringe til éns bank for at få tilsendt nyt nøglekort.
Når det så havner i postkassen, venter svindlerne på det.
Dette sikkerhedshul har mange banker ikke lukket.

Ine Jeppesen, Morten Voss og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Ron Levy
27. juli, 2020 - 16:43:
"Spoofing, phishing og andet lyssky digital virksomhed via emails kan man i stor udstrækning komme i forkøbet ved at klikke eller køre musen henover afsender-tekst for derved at se det reelle afsender-ID der ligger bagved."

Det samme kan man gøre på smartphonen ved at gå op og trykke på "anmeld som spam".
Så fremkommer den virkelige adresse.

Jeppe Lindholm

Jamen, det er da fordi du står på deres liste over altid villige betalere.

Jeg elsker dig højt. Tak for klummen. Men snak alligevel lige med avisens reklamefolk om telemarketing. Jeg vil således ansporet for mit vedkommende svesken på disken for at komme ind i kampen og for ikke at tabe sutten måske genoptage min gamle vane og tekste den skide halvtredser. Men kun som respons på korte sms’er. Aldrig over telefonen. Måske.

Man skal ikke klandre den arbejdsomme telefonsælger, men tage fat i sit folketingsmedlem og få ændret telefon, og dørsalgsloven, som tillader det.
I dag kan man selv finde dem på nettet man vil støtte.

Lisbet Møller

Enig og hvorfor gør organisationerne det? Sandsynligvis fordi de har mit nummer og fordi strategien sandsynligvis giver penge i kassen. Efterhånden er jeg blevet god til lige at trække vejret og ikke bare at svare, men prøve at tjekke nummeret fx. på Krak. Hvis jeg ikke kan finde en afsender sletter jeg nummeret. For hvis det er vigtigt så vil personen prøve at ringe igen, lægge en besked eller sende mig en sms. Hvis jeg ikke nær at trække vejret, så sige jeg - stop, stop spild ikke din tid på mig for jeg støtter allerede. Farvel. Og så lægger jeg på.

Michael Jensen

Ja, Karen Syberg skildrer så fint det raseri, der griber én, når man invaderes af åndssvage opkald.
Må jeg reklamere for "Robinsonlisten". I mit tilfælde har den totalt stop for opkaldene.

Torben K L Jensen

Jeg installerede en app der hedder "truecaller" der afbryder alle opkald jeg ikke bryder mig om - feks. opkald fra aviser,forsikring og alle NGO´er jeg har dømt ude eller allerede har en aftale med. Det virker !

Søren Kristensen

På den ene side har jeg ondt af dem, hvis lod det er at skulle ringe til folk, hvoraf formodentlig hovedparten slet ikke ønsker at blive ringet op. På den anden side har de jo selv valgt det, frem for fx. at blive opvasker eller gå med aviser. Men jeg ved godt hvad jeg ville vælge.