Læserbrev

Jeg kan kun definere mig som kvinde, fordi jeg tillægger begrebet en klar betydning

Når transmænd siger, de er mænd, og transkvinder siger, de er kvinder, og nonbinære siger, at de hverken er mænd eller kvinder, hvad mener de så med begrebet ’mand’ og ’kvinde’? Jeg kan kun definere mig selv som noget, jeg har en definition på, skriver Karen M. Larsen i dette debatindlæg
Debat
2. juli 2020

Hvad der undrer mig ved journalistik a la den, Information præsterede den 20. juni, hvor man lod sig reducere til en mikrofonholder for LGBT+ Danmarks angreb på J.K. Rowling, er, at der øjensynligt ikke er nogen journalist, der tør stille det åbenlyst relevante spørgsmål:

Når transmænd siger, at de er mænd, og transkvinder siger, at de er kvinder, og når nonbinære siger, at de hverken er mænd eller kvinder (eller at de er begge dele), hvad mener de så med begrebet ’mand’ og ’kvinde’?

Jeg mener, jeg ved, at jeg er en kvinde, fordi jeg er født med en kvindes krop. Jeg ved, at jeg er en lesbisk, fordi jeg kun er seksuelt interesseret i andre, der er født med samme type kønnede krop som min.

Jeg kan kun definere mig selv som noget, jeg har en definition på. På samme måde ved jeg, at jeg ikke er en isbjørn, fordi jeg kender definitionen på en isbjørn og ved, at den passer rimelig dårligt på mig.

Jeg ved også, at jeg ikke er en veganer, fordi jeg har en forståelse af, hvad det indebærer at være en veganer. Bevares, jeg kunne da godt hævde, at jeg er veganer, selv om jeg ikke siger nej tak til stegt flæsk med eller uden persillesovs. Men hvad ville være pointen i det?

Selvfølgelig kunne en person som mig, der jævnligt spiser kød, insistere på, at hun er veganer. Hun kunne kræve, at andre veganere anerkender hendes identitet. Men hvis veganere skulle inkludere kødspisere i veganismen, så ville man selvsagt fratage de ikkekødspisende veganere en letforståelig betegnelse for deres livsstil.

De ville så være nødt til at omtale sig selv som ’ikkekødspisende veganere’, hvorefter de formodentligt ville blive mødt med den kritik, at det da er unødvendigt at definere, hvad de ikke spiser. At deres definition er udtryk for, at de ikke anerkender de kødspisende veganere som rigtige veganere.

Der ville blive opfundet udtryk som ’kødspiser ekskluderende radikale veganere’ (KERV’s), der ville tjene som skældsord om og anklage mod dem, der begår den fundamentale tankeforbrydelse at tillægge ’veganer’ en klar betydning.

Og dermed ville veganerne være midt i det samme absurde teater som kvinder, der definerer deres køn og seksualitet ud fra deres medfødte kroppe, er havnet i.

Karen M. Larsen er lektor.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kenneth Krabat

Bravo. Og pisse morsomt tillige.

Flemming Berger, Anina Weber og Mette Eskelund anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

“Når transmænd siger, at de er mænd, og transkvinder siger, at de er kvinder, og når nonbinære siger, at de hverken er mænd eller kvinder (eller at de er begge dele), hvad mener de så med begrebet ’mand’ og ’kvinde’?”

Hvis vi erstatter ‘er’ med ‘opfatter sig som’, sku’ det være lidt af en forklaring, når der refereres til kønsidoler - hvordan de så dannes ?

David Zennaro

Nu fører alle veje jo til Rom, så når Karens vej til identiteten som kvinde går gennem sin krop, så betyder det vel ikke, at andre mennesker ikke kan komme frem til deres kønsidentitet via en andren måde? Transpersoners kønsidentitet kommer gennem deres hjerne, og det er vel ikke nogen ringere måde at erkende, end hendes?

Når jeg underviser folk i køn og kønsopfattelse, så beder jeg dem altid om at lukke øjnene og mærke efter, hvordan de ved, at de nu tilhører det køn, som de opfatter sig som. Det giver nogle sjove diskussioner, for folk har normalt mange forskellige måder at komme dertil. Mange giver som Karen udtryk for, at de er det, fordi de er født med et sæt kønsorganer. Dertil plejer jeg at spørge dem, om de så mener, at en soldat, som får skudt sin penis af i en krig, er mindre mand?

Det mente nogen åbenbart, for de penisrekonstruktioner, som nogle transmænd får, blev opfundet under første verdenskrig, hvor det netop skete for nogle soldater. Og man kunne ikke sende dem hjem til deres koner uden.

Jeg forstår ikke helt, at andres kønsidentiteter skulle gøre Karens mere usikker. Når hun argumenterer på denne måde, lyder det mest af alt, som når heterosexuelle mener, at deres ægteskab bliver mindre værd af bøsser og lesbiskes ægteskab.

Jens Flø, Mads Horn, Steffen Gliese og Peter Ussing anbefalede denne kommentar
Julia Neistfeldt

Den forestilling Karen M. Larsen har om hvad transkønnede og nonbinære er, er så langt fra virkeligheden som den kan.

Og hun er lige som J K Rowling, en der er med til at ødelægge transkønnedes livskvalitet, begrund af hendes udtalelser kan føre til at vi som transkønnede møder flere problemer med manglende enderkendelse.

Og så at sammenligne det med at tro man er en isbjørn eller veganer, er fås langt ude, da det at føle sig som tilhørende modsatte køn af hvad man bliv tildelt ved fødslen og have krops dyfori som følge af det, slet ikke kan sammenlignes.

Men i stedet en latterligt transfobisk Argument, som ikke holder i den virkelige verden.

Kønsidentiteten sidder ikke mellem benene men i mellem ørerne
https://jv.dk/artikel/overl%C3%A6ge-k%C3%B8nsidentiteten-sidder-ikke-mel...

Og endnu et argument, hjernen passer ikke nødvendigvis sammen med den krop vi har.
https://youtu.be/A3C4ZJ7HyuE

For mig er det en meget akademisk tilgang lektor Larsen lægger op til. Altså en meget begrebslig forståelse, der så også skal anerkendes.
For mig kan et køn også være helt uden ord, både mit eget, og andres der påvirker mig på forskellig måde. Jeg oplever både kvinder og mænd der både kan virke som kvinder, mænd, begge dele, eller hverken eller, også helt uafhængig af egen sproglige definition.
På det her område syntes jeg der bør være plads til hver sin opfattelse.

Karen M Larsen har ikke hørt ret godt efter hvis hun mener at nogen anfægter hendes ret til at definere sit køn og seksualitet ud fra den krop hun er født med.

Det er hendes ret til at definere ANDRES køn og seksualitet ud fra den krop DE er født med der stilles spørgsmål ved.

Man skulle tro at hun som lesbisk vidste at cis-kvinders erfaringer ikke annullerer hendes personlige erfaringer med hensyn til seksualitet og at hendes erfaringer derfor ikke er relevante for hvordan andre opfatter sig selv.
Da vi ikke kan opleve verden gennem andres øjne er vi nødt til at tage deres udsagn for pålydende.

Kan det give anledning til problemer og unøjagtigheder?
Absolut, men at putte folk i kasser de ikke føler sig hjemme i har langt værre konsekvenser som det ses af de nuværende selvmordsstatistikker for transkønnede.

En binær opdeling i to og kun to køn passer simpelthen ikke med data når man når ser nærmere på biologien.
Omkring en halv til en procent af os mennesker har tvetydige kønsdele, der er mennesker med XY kromosomer der ikke reagerer på testosteron og derfor har kvindelige kønskarakteristika, der er XXX, XXY osv osv
Når hardwaren kan have så store variationer vil det være naivt at tro at vores software ikke skulle være lige så "rodet".
Søg på "The Dress" og se hvordan noget så simpelt som farver kan skabe vild uenighed. Ser DU den som sort/blå eller hvid/guld?

Det kan være skræmmende når verden viser sig at være større og mere kompleks end man gik og troede, men løsningen er ikke at benægte virkeligheden.

- Og hvem ved? Måske vil det give mening at nyde en bøf som veganer når teknikken med at dyrke muskelceller i bioreaktorer modner?
I hvert fald hvis man definerer veganere som nogle der er imod drab på dyr og at holde dyr som slaver ;-)

Steffen Gliese, David Zennaro og Jens Flø anbefalede denne kommentar

Forbandet ævl. De (ret få), der erklærer sig transkønnede, er efter alt at dømme langt mere ligesom deres erklærede køn, end deres genitialer viser.

Der er forskelle på mænd og kvinder, og selvom jeg aldrig har været specielt maskulin (hverken stor eller stærk eller intelligent eller konkurrence-aggressiv), så strander jeg hjælpeløst, når jeg feministisk forsøger at være kønsneutral. Min kone er nu engang bedre til alt det der kvinde-noget.

Det er for mig ubegribeligt, at nogle ikke vil respektere de, der rent faktisk er køns-neutrale, eller har modsat køn. Hvis de virkelig føler sig som kvinder/mænd/neutrale, så skal man da være et ufattelig dumt svin for ikke at respektere det.

Rent biologisk ved vi, at køn, mosaik, og varieret udtryk og hormonbalance er komplekst. Rent neurologisk ved vi, at de store forskelle mellem stereotype mænd og kvinder er et spektrum, og at hjerne skanninger matcher med hvad personen allerede selv siger.

Det ligger lige til højrebenet bare at respektere folks egen præference, og glæde os over deres bidrag.

Jeg har hørt et interessant sports-argument: Fordi nogle kvinder er dårligere til sport, er der specielle kvinde-konkurrencer i nogle sportsgrene, og nogle trans-kvinder er meget bedre til at svømme, end mange andre kvinder. Jeg har lidt svært ved at se problemet - de bedste kvinder har ikke brug for special-regler og vil uden videre slå 99% af alle mænd.

Hvis det egentlige formål ikke er at fremme sporten, men at se flere kvinder på medaljeskamlerne, så skal reglerne laves om til at favorisere de deltagere med størst bryster. Eller vi kan favorisere tykke, gamle, korte mænd i dårlig form, med dårlig koordination, så jeg kan vinde?

Jeg elsker Go og Snookers, fordi der IKKE er kvinde-regler. De bedste er dem, der faktisk vinder.

Jens Thaarup Nyberg

Skal man tro lektor Larsen, kan hen forestille sig, at være nonbinær veganer.

Steffen Gliese

Men er den politiske del ikke det paradoks, at transpersoner i højere grad fastholder ret konforme kønsstereotyper, som i f.eks. mange lesbiskes og bøssers øjne vil fremstå regelret reaktionære? Non-binære og panofiler er selvfølgelig et helt andet spørgsmål

David Zennaro

Jo Steffen, det kan synes et paradoks, men når man tænker efter, så giver det måske mening alligevel. Det fleste møder kun transmænd i overgangsperioden, for bagefter kan ingen se, at vi har en usædvanlig fortid. Og "gamle" transmænd er lige så forskellilge som alle andre, når det kommer til kønssstereotyper. Transkvinderne har derimod noget af deres biologi imod sig: dels er mange af dem maskuliniserede, og det mister de kun i behersket grad, selv når de får hormoner, stemmetræning og kirurgi. Og det er svært for transkvinderne at markere sig som kvinder gennem tøjer, fordi det meste også kan bæres af mænd. Derfor er der kun det virkelig feminine tøj som kjoler og nederdele tilbage, og det er ikke sikkert, at det egentlig passer så godt til personen. Men når man skal ud og kræve sin plads i samfundet som kvinde, så kræver det en hel del.

En anden ting er, at andre måske har en tendens til at lægge mærke til de transpersoner, som gør deres nye køn på en måde, som de ikke bryder sig om?

Karen starter af med at spørge hvad køn betyder for transpersoner og laver derefter intet forsøg på at svare på spørgsmålet men viser heller at hun har en katastrofal manglende forståelse for hvilke forskellige ideer der er omkring køn. Måske kunne hun havde startede med at læse lidt for at svare sit eget spørgsmål frem for at bringe frem de samme trætte samligninger med at tro man er dyr som alle højreorienterede teenagere morer sig så meget over.