Læserbrev

Som børnenes statsminister bør Mette Frederiksen gøre lærerjobbet attraktivt igen

Hvis vi ikke skal mangle lærere, må Mette Frederiksen og regeringen tage politisk ansvar og give lærerne bedre arbejdsvilkår. For når færre unge vælger læreruddannelsen, er det, fordi politikere i flere årtier har forringet lærergerningen, skriver lektor Michael Pedersen i dette debatindlæg
Politikerne undrer sig over, at der i disse år er færre unge studenter, der ønsker at uddanne sig til lærer, end der er brug for. Og det er egentlig ufatteligt. Hvis de tænkte tilbage, ville de kunne finde en god del af svaret hos Bjarne Corydon og den berygtede folkeskolereform og i OK13, skriver lektor Michael Pedersen.

Politikerne undrer sig over, at der i disse år er færre unge studenter, der ønsker at uddanne sig til lærer, end der er brug for. Og det er egentlig ufatteligt. Hvis de tænkte tilbage, ville de kunne finde en god del af svaret hos Bjarne Corydon og den berygtede folkeskolereform og i OK13, skriver lektor Michael Pedersen.

Sigrid Nygaard

3. august 2020

I år er ansøgertallet til læreruddannelsen det næstlaveste inden for de seneste fem år, på trods af en stigning på to procent fra sidste år.

Rektor på Københavns Professionshøjskole, Stefan Hermann, ærgrer sig over, at der ikke er flere, der gerne vil lærergerningen. På samme tid undrer politikere sig over, at der i disse år er færre unge studenter, der ønsker at uddanne sig til lærer, end der er brug for. Og det er egentlig ufatteligt. Hvis politikerne tænkte tilbage, ville de kunne finde en god del af svaret hos Bjarne Corydon og den berygtede folkeskolereform og i OK13. 

Det er de unge, der oplevede et skolesystem, der kollapsede efter OK13, som man nu beder om at arbejde i skolen.

Jeg tror, at de unge er lettede over endelig at være sluppet ud. Skulle de så frivilligt vende tilbage? Som lærer ved man ikke længere, om man er indsat eller ansat. Min kollega sagde forleden: »Ingen ved sine fulde fem ville da uddanne sig til lærer i dag.« 

Hvis lærergerningen atter skal gøres attraktiv, skal respekten og en vis form for autonomi tilbage til læreren og væk fra regnearkstyperne. Desuden skal den mangeårige politiske dumhed begået mod lærerne i den offentlige sektor ophøre. Politikerne har med andre ord fået den skole, de selv har bestilt. 

En oplagt mulighed

Det begyndte hos Henning Christophersen i 1980’erne med moderniseringen af den offentlige sektor og nåede sit højdepunkt via Bjarne Corydons ’normalisering’ (hvor studenter og flæskesteg åbenbart skulle produceres efter samme skabelon) og sluttelig hos Lars Løkke med ’omprioriteringsbidrag’, som gav besparelser og forringelser.

Hvis børnene og de unge virkelig er det mest kostbare, vi har, så har børnenes statsminister nu en oplagt mulighed for igen at gøre lærergerningen til et attraktivt job ved at give lærerne bedre arbejdsvilkår. Og så må politikerne indse, at det er lærerne (ikke regnearkene), der ved, hvad god undervisning er. 

Hvis ikke der sker ændringer nu, vil lærerjobbet ikke være særligt attraktivt, og som følge deraf vil vores børn opleve ufaglært arbejdskraft i deres skoletid, dette lands unge mennesker vil blive dårligere uddannet – tænk selv videre ...

Bolden ligger hos politikerne. De har fået den vare, de har bestilt. Ønsker de noget andet, kræver det, at der bliver lavet om på tingene nu. 

Michael Pedersen er lektor.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Chris Ru Brix
  • Eva Schwanenflügel
  • Alvin Jensen
  • Dorte Sørensen
Chris Ru Brix, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lærerne er jo ikke de eneste. Det er nærmest samtlige faggrupper der arbejder med mennesker der skides højt og flot på.

Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Alvin Jensen, Dorte Sørensen, Karsten Aaen og Steen Obel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Lærerne er dog de eneste der fik frataget der arbejdstidsaftale, som de havde opnået gennem mange års forligsaftaler.
Et flertal i Folketinget mente , at lærerne skulle betale for de flere undervisningstimer ved at fratage dem deres arbejdstidsaftale - herunder fik de også mindre forberedelsestid til flere timer - det giver da ikke mulighed til en god og frugtbar undervisning, som de gode lærer brænder for - så flere valgte lærergerningen fra og færre vælger at tage en læreruddannelsen.
MF det må kunne gøres bedre og nu med det samme.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Lars Madsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Hvis an virkelig skal yde en ekstra indsats, skal man føle arbejdsglæde og stolthed ved sit erhverv.

Men var det egentlig ikke en forhenværende arbejdsminister ved navn: Mette Frederiksen, der fratog lærerne lysten til arbejdet?

Hvis ja, hvordan kan man så kan kalde hende for børnenes egen minister?

niels christian sauer

De unge har set til fra første parket, mens lærere kæmpede for at holde sammen på deres arbejdsliv, og de skal ikke nyde noget.

Det siger sig selv, at hvis man vil vide, hvorfor de fravælger læreruddannelsen, skal man IKKE spørge dem, der har valgt den, men dem, der har fravalgt den.

Det grundlæggende problem er, at skolereformen overhovedet ikke er et pædagogisk, men et finanspolitisk projekt med henblik på at presse den offentlige sektor, så borgerne kan få 'mere for mindre'. Og det lykkedes til fulde. 8.000 timer i skoleforløbet mod efter reformen 12.000 - til samme pris. Dét er en succes - for finansministeriet. Men en katastrofe for folkeskolen. Alt pladderet om en bedre folkeskole var bare et påskud for at få skovlen under lærerne ved at bruge deres overenskomst som et finanspolitisk instrument, resten er udenomssnak.