Kommentar

Selv om jeg er en liberal skatteforskrækket VU’er, støtter jeg en klimaskat

Vor tids vigtigste politiske kamp er at skabe fundamenterne til en grøn verden i morgen på byggestenene af det mulighedsrige og velstående liv, hele verdens befolkning er trådt ind i. Derfor skal vi indføre en global skat på CO2-forurening, skriver August Stengaard i dette debatindlæg
’En virkningsfuld klimaskat skal fremyngle markedsdrevne løsninger uden at begrænse borgernes personlige frihed. Kun sådan sikrer vi en effektiv løsning på klimakrisen uden at køre verdens befolkninger midt over,’ skriver VU’er August Stengaard i denne kommentar.

’En virkningsfuld klimaskat skal fremyngle markedsdrevne løsninger uden at begrænse borgernes personlige frihed. Kun sådan sikrer vi en effektiv løsning på klimakrisen uden at køre verdens befolkninger midt over,’ skriver VU’er August Stengaard i denne kommentar.

Vidar Ruud / NTB / Ritzau Scanpix

Debat
18. juli 2020

Den storstilede grønne klimaaftale fra den selvbeklædte grønne socialdemokratiske regering har ladet en del tilbage at ønske i grønne ambitioner og visioner.

Skuffende er det, at socialdemokratisk nølen og tommelfingertrilleri har forsinket en grøn skattereform til efteråret. Blandt Christiansborgs partier, og deres ungdomspartier, er der udbredt enighed om at indføre en klimaskat og tilhørende klimabidrag.

Socialdemokratiets klimaminister har decideret afvist Klimarådets ellers entydige anbefaling af en klimaskat, og takket være regeringens tilbageholdenhed lader en grøn skattereform vente på sig til efteråret. Det er slet ikke godt nok.

Vor tids vigtigste politiske kamp er at skabe fundamenterne til en grøn verden i morgen på byggestenene af det mulighedsrige og velstående liv, hele verdens befolkning er trådt ind i. Derfor skal vi indføre en global skat på CO2-forurening, som klogt vil udnytte det frie markedskræfter.

I takt med at skatten virker efter hensigten, bør den stige, og pengene fra skatten bør sendes tilbage til borgere og virksomheder, så den tunge ende ikke vendes nedad, og danske arbejdspladser forbliver danske.

Hvis Danmark, på én gang, skal fortsætte med et stærkt konkurrencedygtigt erhvervsliv, høj grad af valgfrihed for den enkelte borger og placere sig forrest i den internationale klimakamp, bør en grøn klimaskattereform udformes – snarere i dag end i morgen.

Grobund for innovative virksomheder

Henved samtlige af Folketingets partier er enige om at indføre en CO2-skat, hvor det sorte bliver dyrere, og det grønne bliver billigere. Så langt, så godt. Derfra ender enigheden også. Den ene lægger vægt på social retfærdighed. Den anden lægger vægt på danske virksomheders internationale konkurrenceevne. Den tredje lægger vægt på at bruge klimaskatteindtægterne på øgede offentlige udgifter.

Alle Folketingets partier har det til fælles, at de glemmer den enkelte borger og det internationale udsyn i udformningen af en grøn skattereform.

Lad mig forklare, hvorfor en liberal skatteforskrækket VU’er kan støtte en klimaskat, og hvilke hegnspæle skatten skal omgives af.

En klimaskat vil – med den rette udformning – udnytte det frie marked til at skabe grobund for mange nye innovative virksomheder, der vil udvikle produkter og servicer til at nedbringe CO2-forureningen. Gennem simple prissignaler vil borgerne købe billigere grønne produkter frem for de dyrere sorte. Grønne virksomheder sikres en bæredygtig fremtid med tilskyndelse til innovation og nytænkning. Helt uden at staten nidkært peger på én specifik grøn løsning.

Global klimaskat og klimabonus

For at sikre en socialt balanceret klimaskat skal der samtidig indføres en klimabonus. Dermed ryger skatteindtægterne ikke til staten, men tilbage til borgerne og virksomhederne. Danskerne flås dermed ikke – endnu mere – i skat. En klimabonus sikrer en socialt afbalanceret klimaskat, så borgere med de laveste indkomster ikke ofres på klimaets alter.

Klimaudfordringerne kender ikke landegrænser. Løsningerne skal derfor heller ikke kende til landegrænser. Det nytter ikke noget, at Danmark går enegang på klimaskatten uden at få resten af verdens lande med. Det svækker kampen for klimaet og Danmarks konkurrenceevne. Derfor bør vi indføre en global klimaskat og klimabonus.

En virkningsfuld klimaskat skal fremyngle markedsdrevne løsninger uden at begrænse borgernes personlige frihed. Kun sådan sikrer vi en effektiv løsning på klimakrisen uden at køre verdens befolkninger midt over.

Efterårets grønne skattereform har ladet vente på sig, og med den socialdemokratiske tøven må en dansk klimaskat ikke kapres af venstrefløjens populistiske klimasymbolisme, der ikke gavner klimaet og kører den enkelte danskers frihed midt over.

August Stengaard er forretningsudvalgsmedlem i Venstres Ungdom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Young-suk No

Først var jeg glad men så skuffet big time:(
Selv den kommende borgerlige generation har ikke erkendt at klimaet er der hvor det er på grund af de uhæmmede markedskræfter og den ansvarsløse frihed til at bruge og smide væk forbrugerisme.
Uden erkendelse, ingen nye visioner til løsningerne.
Mere grønne reguleringer af makedskræfterne og ændring af vores livstil fra kvantitativ forbruger til kvalitatitav livsnyder!

Klaus Lundahl Engelholt, Kristian Spangsbo, Trond Meiring, Vibeke Hansen, Steen K Petersen, Susanne Kaspersen, Torben K L Jensen, peter juhl petersen, Eva Schwanenflügel, erik pedersen, Ib Christensen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Man kan da næppe give "de uhæmmede markedskræfter" skylden for en "bruge og smide væk forbrugerisme". Det kan da kun være forbrugerens skyld.
Og jeg synes, det er en kæmpe erkendelse, der helt mangler i kritikken af markedet: At det er forbrugeren, der sidder med magten - ikke "de uhæmmede markedskræfter". Og hvis der er nogle, der skal ændre adfærd, så er det forbrugeren.

Markedet vil indrette sig totalt efter, hvad forbrugeren beslutter sig for. Gerne selvfølgelig hjulpet g odt på vej af statslige reguleringer ift. f.eks. CO2 afgifter, krav til langtidsholdbare produkter, standardisering af plastik og emballage etc etc.

Selv i et klimavenligt samfund, er der behov for et marked og der er behov for forbrug.

Klaus Lundahl Engelholt, Rolf Andersen, Per Torbensen, erik pedersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

"Selv om jeg er en liberal skatteforskrækket VU’er, støtter jeg en klimaskat "

Det betaler vi allerede i store mængder

Jeg nævner i flæng: SOx og NOx afgifter, energiafgifter, vandafledningsafgifter, bilafgifter, emballage afgifter, alkohol afgifter, sukker afgifter og afgift på divere import varer som chokolade .

Ditte Jensen, Niels K. Nielsen, Per Torbensen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Bo Holm Jacobsen

“Klimaskat” er nok et for vagt begreb, da det får nogen til at slår chokoladeafgift i hartkorn med en afgift på drivhusgas. Det er afgiften på drivhusgasser, som skal redde dage,

Klaus Lundahl Engelholt, Søren Fosberg og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Iveren for ikke at få nuværende skatter korntroleret, gør jeg ikke tror det mindste på en "skat".

Fra mit arbejdsliv har jeg set nok omgåelse af regler, som en selvfølge, at sådan klare man det, fortæller mig, at i de dele af samfundet jeg ikke kan se, er der ikke meget håb for, at det skulle være bedre der.

Det systematisk løntryk, i et land hvor arbejdsløn giver skatte bidrag, for at hæve profitten i toppen, hvor enkelte individer tager, hvad mange familier kunne leve for, tyder ikke på en klimaskat vil have meget effekt.
Klimaskat vil blot ramme dem, der ikke har råd til at træffe de rigtige valg, mens dem der har råd, vil mene de kan betale sig fra at svine.

Lav en transport skat i stedet. Jo længere et produkt skal rejse rundt om jorden, for at nå frem til køber, bør beskattes på virksomheds niveau, for at give incitament til ikke at spekulere i slappe miljøregler i andre lande.

Ib Christensen

Mente en transport afgift

Per Christiansen

Jeg kan ikke med min bedste vilje forstå en liberal skatteforskrækket VU’er eller en LA.
Jeg forstår dem simpelt hen ikke, som i overhovedet ikke.
Måske fordi jeg er blevet klogere/ældre end en 20 årlige jeg ved alt liberal.
Oskar W sagde det rammende. “jeg er ikke ung nok til at vide alt”
Men når man lærer at leve livet og med de oplevelser, livet kan finde på at smide i hovedet på en.
Gad jeg godt se en stålsat VUér, forklarer deres politik, til en borger der ligger og gisper efter vejret.
Der ikke er noget at komme efter, fordi der er nogen der har valgt at være skatte forskrækket.
Nu er det naturligvis ikke August-stengaard og co der skal ligge uden for døren og ikke få behandling.
August og ligesindede har jo altid et job og et godt helbred.
De vil jo aldrig komme ud for at ikke have et job eller genetiske sygdomme.
Derfor kan man tillade sig at være skatte forskrækket.
Klima skat og VU. Måske hr. August bør kikke 10 + år tilbage i tiden og konstaterer at moderpartiet Venstre ikke går ind for klima reguleringer
Og næppe ville gør det idag, med mindre at det ikke er fordi at klima politik er nyeste mode.

Ib Christensen

@Rikke Nielsen

Er faktisk enig med dig. Forbrugerne glemmer at leve op til deres ansvar for, at fravælge de u kvalificerede og u etiske i den fri konkurences navn. Men mange gange er forbrugerne u vidende om netop de ting. De må ikke vide noget, for det skader netop konkurrenceevnen.

Det er ikke kun i plejesektoren, tingene fejes under gulvtæppet.
Vi bliver nødt til at må tale om enkeltsager, så vi kan se gentagelserne der giver mønstre.

Nils Bøjden

"Det er afgiften på drivhusgasser, som skal redde dage,"

Nu er drivhusgasser et noget vagt begreb. Men vi er f.eks allerede kommet af med Freon.

Leif Andersen

Globalt postes billioner af kroner i at støtte den fossile energi. Tåbeligt at opkræve afgifter med den ene hånd og udbetale støtte med den anden hånd.
Aftrap støtten over 10 år, og markedet for fossile energier vil tabe i konkurrencen med ikke fossile energier.
Inden længe er VUeren syltet ind i blå bloks dans med erhvervslivet, og røsten forstumme.

Trond Meiring, Steen K Petersen, Søren Fosberg, P.G. Olsen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jeg synes det er under lavmålet at kritisere August med henvisning til den unge alder. Gå dog efter substansen, hvis der er noget. Jeg kan selv lægge for. En global CO2 skat en en god ting, men det bliver ikke indført før om alt for mange år. Hvis vi skal vente på at hele verden går i takt, så er det alt for sent. British Colombia i Canada har gjort det uden at resten af Canada eller resten af Nordamerika fulgte med. Danmark kunne også gøre det med et par ligesindede lande. Hvis vi skal vente på hele EU tager det også for lang tid. Begynd dog nu og send pengene retur til borgerne på en smart måde.

Trond Meiring, Rolf Andersen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

I middelalderen betalte pøblen aflad for deres synder til den katolske kirke og selv om billedet ikke er helt kongruent er frygten for global opvarmning vist lige så reel i befolkningen som for fordums gudsvrede. Og vist nok også lidt mere velbegrundet. Så mon ikke forbrugerne kan bringe til at betale en mindre CO2 afgift på fx. flybilletter, alene på baggrund af dårlig samvittighed og sådan set også med glæde? Med det forbehold, naturligvis, at passagerene har råd til en ekstraudgift, men det er jo ikke noget problem i vores del af verden.

Søren Fosberg

Afgifter er samlet set ikke en omkostning for samfundet men en omlægning som betyder at nogle vil få mindre mens andre vil få mere. Det burde være velkendt.

En CO2 afgift vil øge konkurrenceevnen for bæredygtige teknologier på bekostning af de sorte forurenende teknologier. En CO2 afgift vil integrere markedets eksterne omkostninger i markedsprisen i stedet for at overlade til fællesskabet (tredie part) at bære byrden mens forurenerne privatiserer profitten. Principielt er det blot at flytte rundt på omkostningerne for at stimulere konkurrenceevnen for bæredygtige løsning. Lige præcist det vi alle ønsker - undtagen hvis vi tjener på at forurene naturligvis.

Det helt signifikante ved vores måde at producere på er at det er (næsten) gratis at forurene. Alt hvad der produceres ender som affald, det gælder i industri som i naturen. Forskellen er at naturens affald har en rolle som resource I de naturlige kredsløb (derfor er naturen ikke løbet tør for resourcer i de tre-fire milliarder år Jorden har eksisteret) mens industriens affald typisk ophobes som forurening af naturgrundlaget (ændring af atmosfæren og havets kemiske og fysiske sammensætning (drivhusgas, partikler), plast og andet affald i havene osv.

Hvis ikke vi værdisætter forurening gennem afgifter så det ikke længere kan betale sig at forurene, kan vi ikke standse forureningen. Det er denne erkendelse der ligger bag bl.a. klimarådets anbefaling af indførelse af CO2 afgifter. Det er også den unge mands pointe.

Alternativet er at afskaffe markedssystemet. En gennemprøvet strategi. Hvordan var det lige det gik?

Nils Bøjden

"Afgifter er samlet set ikke en omkostning for samfundet men en omlægning som betyder at nogle vil få mindre mens andre vil få mere."

Det tror jeg er noget sludder. Hvis der var store afgifter på vindmøller tror jeg ikke at der ville blive sat så mange op.

Søren Fosberg

Niels Bøjden. Netop. Du siger det selv. Så hvorfor er det noget sludder?

Det jeg prøvet at sige et at afgifter er omfordeling. Alle pengene føres tilbage til samfundet på den ene eller anden måde. Hensigten er at opnå en anden måde at bruge pengene på - som i dette tilfælde med CO2 afgifter at fremme investeringer i ikke-forurenende teknologier.

Nils Bøjden

"Det jeg prøvet at sige et at afgifter er omfordeling. Alle pengene føres tilbage til samfundet på den ene eller anden måde"

Nej. Alle pengene forbruges på en eller anden måde. Og det er formålet med forbruget der er interessant.

Hvis man forbruger mere administration skal hver dansker arbejder mere for at få de samme fordele.

En anden mulighed er at afggifter får pengene til at flytte til udlandet. Prøv at spørge i Jylland om hvor meget øl, sodavand, slik og fødevarer de tror der sælges syd for grænsen.

Afgifter (og skatter) har 2 sider. Den ene er af vi ønsker at opkræve noget til fordeling, den anden side er den moralske om at vi ikke ønsker et givernt forbrug i Danmark.

Så hvis vi bevidstløst hæver afgifter kan vi være 1000% sikre på at forbruget falder (og dermed indtægterne) og pengene vil søge et andet sted hen.

Søren Fosberg

Nils Bøjden: penge til administration forlader ikke samfundet. Du nævner grænsehandel og det er korrekt at det kan trække penge ud af landet (et irriterende problem). Udlicitering af produktion er et større problem (derfor pusler EU med grænsetold - Carbon Tax Adjustment) og logisk en vigtig forudsætning for at kunne lægge afgift på forurening uden at give problemer med konkurrenceevnen. Men principielt er afgifter en måde at omfordele på i skabelse af et retfærdigt samfund. Skatter og og afgifter gør ikke landet fattigere men rigere fordi de er et værktøj til opbygning og drift af et velfungerende og effektivt samfund i forhold til f.eks. undervisning og uddannelse, sundhed, infrastruktur og - bæredygtig udvikling.

Og bæredygtig udvikling kommer ikke ud af et skævvredet marked der favoriserer forurening som middel til profit, men derimod et marked uden eksterne omkostninger.

Nils Bøjden

"Nils Bøjden: penge til administration forlader ikke samfundet. "

Formålet med pengeforbrug er at forbedre levevilkårerne. Det gør administration ikke. Hvis vi forbruger administration i for store mængder, forværrer vi levevilkårerne for danskerne.

Enhver process burde have som et af sine formål at reducere mængden af administration. dvs er det en nemmere måd at gøre tingene på.

Et eksempel: Gennem de sidste 15 år er skatteligning for firamerne flytte fra skattemyndighederne til de provate firmaer. Dvs at i dag skal ethvert firma selv stå for skatteligning. Dette er et eksempel på fordyrende administration hvis eneste formål er at opnå besparelse i den offentlige sektor. Decentraliseringen har imidlertid forårsaget en massiv forøgelse i administration, blot nu i provat regi.

Uproduktiivt? I den grad. Populært? Ja, fordi den påstår besparelser for fællesskabet (staten), men udelukkende flytter og mangedobler administrationen.

Nils Bøjden

"Nils Bøjden: penge til administration forlader ikke samfundet. Du nævner grænsehandel og det er korrekt at det kan trække penge ud af landet (et irriterende problem)."

Med dit argument kunne alle ansætte di den offentlige administration, hvor man så kunne sidde og klippe hinanden.

Søren Fosberg

Nu snakker du om kassetænkning. Hvis du vil diskutere mine indlæg kunne du eventuelt forholde dig til dem i stedet for at fabrikere stråmænd. Men jeg konkluderer at du er imod at lægge afgift på forurening og at naturen fortsat skal fungere som industriens gratis losseplads.

Nils Bøjden

"Men jeg konkluderer at du er imod at lægge afgift på forurening og at naturen fortsat skal fungere som industriens gratis losseplads."

Hvor er du mærkelig.

Søren Fosberg

Det er nok det der er i vejen. Og hvis du er normal passer det mig fint.

Så det er der vi endte - udveksling af personligheder. Fra stråmænd til personligheder. Tillykke Nils og fortsat god sommer.

Søren Fosberg

Søren Kristensen: formålet med at lægge afgift på CO2 er er reducere CO2 udledningen. Grundlaget for klimapolitikken og klimaplaner er at forurening med drivhusgas er årsagen til klimaændringerne. Så udledningen skal ned og helst til nul. Mht til fly rejser kan det ske ved at man flyver mindre, det har ovenikøbet lange udsigter med at se andre muligheder. Der er da i et ulige samfund mange der sagtens har råd til at betale mere for at flyve, men at prisen ikke betyder noget for det samlede forbrug af fly er jo ikke rigtigt. Tværtimod er prisen altafgørende for hvor mange der flyver. Det er derfor vi skal bruge afgifter til at ændre forbruget. Det virker - i modsætning til moralske pegefingre. At det mest begrænser de fattiges forbrug må vi leve med når vi nu har besluttet at vi vil have et samfund med både rige og fattige.