Kommentar

Naturfredningsforeningen lader sportsfiskerne drive rovdrift på truede fiskearter

I mange af de danske vandløb er bestanden af vilde laks og ørreder truet. Sportsfiskeriet på de sårbare arter bærer en væsentlig del af ansvaret. Alligevel ignorerer naturfredningsforeningen problemet og lader fiskene i stikken, skriver formand for Dansk Akvakultur, Niels Dalsgaard, i dette debatindlæg
Det er forståeligt, at sportsfiskerne ønsker den størst mulige adgang til fiskeri, også på truede fiskearter og i sårbare naturområder – foreningen varetager jo sportsfiskernes og ikke fiskenes interesser. Men det er helt uforståeligt, at naturfredningsforeningen vælger at tilsidesætte naturinteresser og biodiversitet af hensyn til sportsfiskerne, skriver formand for Dansk Akvakultur, Niels Dalsgaard, i dette debatindlæg.

Det er forståeligt, at sportsfiskerne ønsker den størst mulige adgang til fiskeri, også på truede fiskearter og i sårbare naturområder – foreningen varetager jo sportsfiskernes og ikke fiskenes interesser. Men det er helt uforståeligt, at naturfredningsforeningen vælger at tilsidesætte naturinteresser og biodiversitet af hensyn til sportsfiskerne, skriver formand for Dansk Akvakultur, Niels Dalsgaard, i dette debatindlæg.

Sigrid Nygaard

14. juli 2020

I Dansk Akvakultur har vi en klar interesse i, at der i vandløb og på kysten omkring vores anlæg, hvor vi opdrætter ørreder, er god økologisk tilstand i vandmiljøet og gode forhold for flora og fauna. Derfor har akvakulturvirksomheder også deltaget i mange naturgenopretningsprojekter, for eksempel fri passage i vandløb og udsætning af ørreder og laks til at styrke de vilde fiskebestande.

Derfor bekymrer det os, at vi kan se i mange vandløb, at de vilde laks og ørreder ikke kan opnå gunstig bevaringsstatus. Det vil sige, at de fortsat er truede på trods af de mange miljøforbedringer.

En forklaring på den ringe bevaringsstatus er sportsfiskeri efter vilde laks og ørreder. Sportsfiskeri er både en glæde ved naturen og en udnyttelse af naturens ressourcer. I England betegnes sportsfiskeri som en blod- og trofæsport. Det handler om ’kampen’ med fisken og trofæfotos, man kan dele med vennerne. Sportsfiskeri af truede arter i sårbar natur er en fritidsinteresse, men det er ikke naturbeskyttelse.

Derfor kan man undre sig over, at Danmarks Naturfredningsforening, der har som formål at beskytte natur, miljø og biodiversitet, tilsyneladende føjer de danske sportsfiskere i stedet for at passe på den vilde bestand af laks og ørreder.

Laksefiskeri i Skjern Å er et konkret eksempel. Naturfredningsforeningen har accepteret sportsfiskernes laksefiskeri i et område med sårbar natur, hvor laksen er truet.

Sportsfiskerne har tilladelse til at fiske og hjemtage ca. ti procent af de laks, som vender tilbage for at gyde. Der er samtidig tilladelse til at fiske et ubegrænset antal fredede laks med catch & release-metoden, hvor man fanger laksen med krog for at slippe den løs igen. Det svarer til at gå på jagt på en truet dyreart med gummikugler med begrundelsen, at de anskudte dyr nok ikke dør af det, men kan humpe væk, når de kommer til sig selv.

Trods investeringer i naturgenopretning og udsætning af laks er der ikke opnået gunstig bevaringsstatus i åen. Faktisk er bestand af laks og ørred i de fleste af vores vandløb ikke bæredygtig.

Det må være indlysende for alle, også for naturfredningsforeningen, at sportsfiskeriet bærer en væsentlig del af ansvaret. De vilde fisk påføres fysiske skader ved catch & release-fiskeri. Derfor betegner Dyreetisk Råd denne form for sportsfiskeri som etisk uacceptabel, og metoden er forbudt mange steder i Europa.

I forhold til laksefiskeri respekterer naturfredningsforeningen og sportsfiskerne hverken hensynet til sårbar natur eller forsigtighedsprincippet, nemlig at det skal kunne dokumenteres med sikkerhed, at sportsfiskeri ikke har negativ betydning på den truede bestand eller natur. Det er indlysende, når laksebestanden ifølge DTU Aqua er langt fra at kunne reproducere sig selv.

Samme regler for alle

Naturfredningsforeningen stiller krav om, at vi i dansk fiskeopdræt skal respektere habitatdirektivet, et EU-direktiv fra 2006 til beskyttelse af sårbare naturområder og truede dyrearter. I Dansk Akvakultur er vi enige med naturfredningsforeningen i, at nye fiskeopdræt på land og på havet naturligvis skal overholde habitatdirektivet og alle øvrige miljøregler.

Det er derfor for os uforståeligt, at naturfredningsforeningen tilsidesætter naturens interesser, når det kommer til de vilde fisk.

Her accepterer foreningen tilladelser til sportsfiskeri uden at forlange de samme miljø- og habitatregler for de truede fiskebestande, uden inddragelse af andre interessenter og uden, at offentligheden får indsigt.

Det er forståeligt, at sportsfiskerne ønsker den størst mulige adgang til fiskeri, også på truede fiskearter og i sårbare naturområder – foreningen varetager jo sportsfiskernes og ikke fiskenes interesser. Men det er helt uforståeligt, at naturfredningsforeningen vælger at tilsidesætte naturinteresser og biodiversitet af hensyn til sportsfiskerne.

Det er hykleri, at naturfredningsforeningen og sportsfiskerne fører sig frem som naturens beskyttere i deres kampagne mod fiskeopdræt, når ingen af de to organisationer kan eller vil efterleve de samme miljøbeskyttelsesregler, som de kræver, at andre skal overholde.

Det er kun naturligt, at naturfredningsforeningen udfordrer akvakulturvirksomhederne, ligesom de gør med landbruget. Men de danske havbrug producerer en meget klimavenlig fødevare, som har en samlet kvælstofpåvirkning på ca. 350 tons om året ifølge Miljø- og Fødevareministeriets egne tal, svarende til ca. 0,06 procent af den samlede kvælstoftransport i danske farvande.

Naturfredningsforeningens præsident, Maria Reumert Gjerding, sagde det faktisk selv i P1 Orientering den 27. august 2019: »Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg jo er enig i, at den andel, der kommer fra havbrug i det store kvælstofregnskab, er ret lille. Det er klart landbruget, der belaster allermest.«

Dansk Akvakultur, naturfredningsforeningen og sportsfiskerne har en fælles interesse i at bevare et godt vandmiljø. Derfor er vi også klar til samarbejde. Men kan vi ikke blive enige om, at samme regler og hensyn til truede fiskearter og sårbare naturområder skal respekteres af alle – inklusive naturfredningsforeningen og sportsfiskerne?

Niels Dalsgaard er formand for Dansk Akvakultur.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • S.G Thorup
S.G Thorup anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørn Kristiansen

Interessant indlæg hvor akvakulturen pludselig bliver grøn... Efter en lang række rigtige møgsager med overtrædelser af stort set alle regler springer Dansk Akvakulturs ud som ja nærmest en miljøorganisation. Mon ikke det er et lille hævntogt mod Danmarks Sportsfiskerforbund, der spillede en væsentlig rolle i afdækningen af de skandaløse forhold i havbrugene? Danske sportsfiskerne yder en enorm indsats for at opbygge sunde fiskebestande via frivilligt arbejde og økonomisk bidrag via Fisketegnet. At Dansk Akvakultur pludselig skulle bidrage til opbygning af bestande er en sandhed med modifikationer. EU krav om fri passage ved opstemning er har 100% haft en positiv virkning på dambrugernes samarbejdsvilje. Uden krav og kompensation/opkøb via offentlige og EU midler, var der ikke sket noget som helst. Spærringer er den væsentligste årsag til usunde fiskebestande, og dambrug har spærret adgangen til tusindvis af km vandløb i DK. Det er dog positivt, at Dansk Akvakultur pludselig bliver grønne, mon det medfører, at organisationen vil arbejde for miljøgodkendelse af de mange ferskvandsdambrug, der skulle have været godkendt for mange år siden. Se det ville indebære et væsentligt løft for de vilde laksefiskebestande.

Jørn Kolbeck

Hvor ynkeligt, har Dansk akavet kultur meldt sig ind i BL?
Der er to steder i verden hvor den atlantiske laks har fremgang, Island og Danmark. På Island fiskes kun catch and release.
"Laksefiskeri i Skjern Å er et konkret eksempel. Naturfredningsforeningen har accepteret sportsfiskernes laksefiskeri i et område med sårbar natur, hvor laksen er truet". Skriver Niels Dalsgaard. I Skjern å er laksen i fremgang, der er en kvote på hvor mange laks der må tages og kun en pr. person så længe kvoten ikke er opfisket. Der må højest fanges og udsættes to fisk pr. dag og maks femten pr. år. Det er nok ikke mange der når det tal.
I mange delstater i Tyskland har man indført forbud mod at genudsættes fisk. Det har haft katastrofale følger for mange karpe og geddebestande.
Fanger man en mager udleget fisk i foråret skal man så smide den op i hegnet til rotterne i stedet for at sætte den ud igen?
Niels Dalsgaard så sikkert gerne at vi droppede fiskeriet og købte hans medicinerede kemikaliefisk, jeg vil hellere koge suppe på en ligusterhæk.
Indnlægget er et panisk forsøg på at slå en kile mellem DN og DSF.

Willy Dannevang

Hvor mange år tilbage skal man i historien for at finde år med lige så god lakseopgang i de vestjyske vandløb? Et forsigtigt gæt er mindst 100 år.

Laksenes overlevelse kan man takke blandt andre Søren Larsen, som har været laksens beskytter lige siden. Sportsfiskerne i det vestjyske har langt tusinder af frivillige timer lige siden.

http://ulnits.dk/fluefiskeri/dk-lakseaer/

Kurt Loftkjær

Kommentatoren skriver:
"Det er kun naturligt, at naturfredningsforeningen udfordrer akvakulturvirksomhederne, ligesom de gør med landbruget. Men de danske havbrug producerer en meget klimavenlig fødevare, som har en samlet kvælstofpåvirkning på ca. 350 tons om året ifølge Miljø- og Fødevareministeriets egne tal, svarende til ca. 0,06 procent af den samlede kvælstoftransport i danske farvande."

Mni kommentar:
Nu er det jo sådan at klima blot er en lille del af, hvad Danmarks Naturfredningsforening burde beskæftige sig med. Her er formålet for DN's virke. Husk DN er ikke en klimaforening, selv om man til tider får den opfattelse. DN er en natur- og miljøforening.:

§2
Stk. 1. Foreningens overordnede og langsigtede mål er, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et rent og sundt miljø.

Stk. 2. Foreningen vil virke til gavn for Danmarks natur og miljø og for befolkningens mulighed for gode naturoplevelser. Derfor arbejder foreningen bl.a. med følgende områder:

Naturbeskyttelse
Foreningen arbejder for at sikre den biologiske mangfoldighed og de landskabelige værdier. Gennem bl.a. fredninger og påvirkning af lovgivningen arbejder foreningen for at bevare, pleje og genoprette levesteder for dyr og planter og for at sikre landskaber, geologiske dannelser, kulturhistoriske spor samt områder, der på grund af deres beliggenhed kan have rekreativ interesse.

Miljøbeskyttelse
Foreningen arbejder for, at produktion, forbrug, transport, affaldshåndtering og andre menneskelige aktiviteter foregår på en måde, der skader naturen og miljøet så lidt som muligt.
Foreningen arbejder for at sikre naturen og befolkningen mod forurening af vand, jord og luft, herunder lys- og støjforurening.

Planlægning
Foreningen arbejder for, at planlægningen på det lokale, regionale og nationale plan i videst muligt omfang tager hensyn til natur og landskabsværdier og integrerer hensynet til en bæredygtig udvikling.
Foreningen arbejder for en skarp adskillelse mellem by og land, og for at udformning og placering af nye anlæg i det åbne land sker under størst mulig hensyntagen til de landskabelige og kulturhistoriske værdier.

Adgang til naturen
Foreningen arbejder for at sikre og forbedre befolkningens adgang til at færdes og opholde sig i naturen under hensyntagen til dens sårbarhed.