Kronik

Oplys unge om ulemper ved hormonprævention, og bak dem op i at bruge kondom og pessar

Vi skal udvide vores syn på prævention og sikker sex, så ingen går på kompromis med helbredet. Det betyder, at unge skal lære om hormonfrie alternativer til p-pillen og om det fælles seksuelle ansvar, man har for at beskytte sig mod graviditet, skriver antropologistuderende Samina Nørgaard i denne kronik
Vi bør som samfund fremme viden om hormonfrie præventionsformer og kroppens naturlige processer, så de unge forstår, hvilke kompromiser de indgår ved at vælge den ene eller den anden præventionsform, skriver dagens kronikør.

Vi bør som samfund fremme viden om hormonfrie præventionsformer og kroppens naturlige processer, så de unge forstår, hvilke kompromiser de indgår ved at vælge den ene eller den anden præventionsform, skriver dagens kronikør.

Peter Hove Olesen

8. juli 2020

Siden Weekendavisen for nogle uger siden publicerede videnskabsjournalist Lone Franks artikel om p-pillens påvirkning af kvinders hjerner, har der i medierne været en hed debat om den velkendte præventionsform. De studier, Lone Frank henviser til, peger blandt andet på p-pillens konsekvenser for kvinders sociale og følelsesmæssige liv og psykiske helbred grundet dens påvirkning af hjernens signalstoffer.

Det er ikke nogen nyhed, at der er bivirkninger ved p-piller. Selv den øgede risiko for blodpropper tages der tilsyneladende meget let på. Jeg husker ikke, at jeg som 16-årig blev gjort opmærksom på denne risiko, da jeg hos lægen fik anvist min første pakke p-piller. Mange p-pillebrugere i min omgangskreds er desuden heller aldrig blevet indkaldt til blodtrykskontrol.

Vi ser som samfund roligt til, mens millioner af kvinder verden over sætter deres helbred på spil for at beskytte sig mod uønsket graviditet. Et ansvar, som tilsyneladende stadig ligger primært hos kvinden.

Kønslig ulighed i prævention 

Kommentarsporet på Facebook til Franks artikel var fyldt med forargede kommentarer særligt fra kvinder. Nogle påpegede urimeligheden i, at de hormonelle præventionsformer kun er udviklet til kvinder. Den mandlige p-pille har været på tale, siden pillen til kvinder kom frem i 1960’erne, men det har endnu ikke været muligt at udvikle en pille til mænd med et acceptabelt niveau af bivirkninger.

I 2016 præsenterede et hold amerikanske forskere et præparat til mænd, som kunne nedsætte den naturlige sædproduktion i kroppen og dermed forhindre en graviditet under samleje. Den kom dog aldrig på markedet, da den viste sig at have bivirkninger som nedsat sexlyst, akne og forhøjet risiko for depression, som fik flere af testpersonerne til at droppe præparatet. De samme bivirkninger som ved de p-piller, vi som samfund har udleveret til kvinder i årtier.

Samtidigt lader der ikke til at være påfaldende stor interesse for et hormonelt præparat til mænd, da vi som samfund har vænnet os til, at det er noget, kvinden tager sig af. Det er forståeligt, at kvinder kan opleve vrede over denne kønslige ulighed i prævention.

Som samfund bør vi derfor spørge os selv, om tiden ikke er inde til, at vi udvider vores syn på prævention og sikker sex og bliver bedre til at fremme viden om kroppens processer og præventionsformer, hvor ingen mennesker behøver at gå på kompromis med deres helbred for at være beskyttet.

Et af de største problemer i valget af præventionsformer er mange lægers manglende viden på området og ofte ukritiske tilgang til hormonel prævention. I sin klumme beskriver kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen, hvordan hun oplever, at unge kvinders psykiske helbred bliver negligeret af læger og samfundet generelt.

At være mere tilbøjelig til at bukke under for psykisk pres bliver ofte blot betragtet som et grundvilkår for kvindens natur, uden at der trækkes paralleller mellem de hormoner, mange af dem fylder deres kroppe med, og de bivirkninger, de medfører.

Da jeg selv for nogle år tilbage overvejede at droppe mine p-piller, blev jeg hos lægen mødt med en indstilling om, at så længe de fungerede for mig, og jeg ikke oplevede gener, var det bedst, at jeg som ung kvinde i mine 20’ere – uden planer om at skulle have børn foreløbigt – bare fortsatte med dem.

Og hvis jeg endelig ville insistere på at skifte præventionsform, var det hormonspiralen, der blev foreslået. Hormonspiralen indeholder færre hormoner end p-pillen, men er stadig en hormonel præventionsform og påvirker også kvindens naturlige cyklus.

Jeg følte mig ikke imødekommet og forstået af min læge og den sygeplejerske, som blot fnyste ad mine bekymringer for de mange hormoner, jeg fyldte min krop med. Det kan undre, at ikke engang kondomet, som forøvrigt også er den eneste præventionsform, der beskytter mod kønssygdomme, blev foreslået. Men i virkeligheden siger min læges og sygeplejerskens attitude omkring mine bekymringer rigtigt meget om vores indstilling til sikker sex i samfundet.

Sex skal være sundt og sikkert

Jeg oplever ofte, at den dominerende indstilling til sikker sex blandt mine jævnaldrende er, at det først og fremmest skal være nemt. I samtaler om prævention gives der ofte udtryk for en negativ opfattelse af kondomet, som begrundes med, at processen med at putte det på spolerer noget af spontaniteten i sex, hvilket fjerner det fra listen over foretrukne præventionsformer hos mange.

Vi er tilsyneladende som samfund villige til at gå på kompromis med helbredet for tusindvis af kvinder herhjemme, for at sex kan være så nemt og spontant som muligt. Spørgsmålet er bare, om vi overhovedet behøver at gå så meget på kompromis?

For nylig valgte en veninde at skifte sine p-piller ud med et pessar. Pessaret er en gammel barrieremetode, som forhindrer sædceller i at komme i kontakt med kvindens ægceller. Den kan påføres flere timer før et formodet samleje og giver forøvrigt 97 procent beskyttelse, så længe det anvendes korrekt.

Min veninde tog til lægen for at få tjekket, om hun havde sat sit pessar korrekt, men lægen følte sig utryg ved at udføre undersøgelsen med en forklaring om, at hun ikke vidste nok om denne præventionsform. Det er ikke underligt, at mange unge kvinder aldrig tager hormonfrie alternativer til p-pillen i overvejelse, når selv ikke lægerne ved nok om det.

Vi bør som samfund fremme viden om hormonfrie præventionsformer og kroppens naturlige processer, så de unge forstår, hvilke kompromiser de indgår ved at vælge den ene eller den anden præventionsform.

Samtidig bør vi i seksualundervisningen styrke opfattelsen om, at ansvaret for at beskytte sig mod uønsket graviditet ligger lige meget hos begge parter i enhver seksuel relation. Vi skal gøre op med antagelsen om, at kvinden altid bare kan tage en pille, og bevæge os væk fra vanen med ofte at prioritere bekvemmelighed over sundhed, når det drejer sig om sikker sex.

Det skal tilføjes, at jeg ikke er modstander af hormonel prævention. For mange kvinder er det metoder som p-piller og hormonspiral, der fungerer bedst, og som de føler sig tryggest ved, hvilket er allervigtigst i valget af beskyttelse. Men det er vigtigt, at vi som samfund forholder os kritisk til de hormonelle metoder.

Man frygter, at alternative præventionsformer vil føre til flere uønskede graviditeter, fordi de unge vil tage flere chancer og have ubeskyttet sex, da metoder som kondomet og pessaret besværliggør processen. Den bekymring skal vi tage alvorligt.

Derfor er det vigtigt, at sundhedspersonale og seksualundervisere kan tilbyde tilstrækkelig information om forskellige præventionsformer. Og ja, det er klart nemmere at tage en pille, end det er at påføre et kondom eller et pessar, men som med så mange andre ting er det ofte et spørgsmål om tilvænning.

Mange kvinder skal også bruge tid på at vænne sig til at bruge en menstruationskop, som der ellers er en fremvoksende begejstring for blandt kvinder i alle aldre.

Det er nok også muligt at vænne sig til, at der går en lille smule af spontaniteten i sex ved valget af en hormonfri præventionsform, når den til gengæld kommer begge parters helbred til gode.

Samina Nørgaard er antropologistuderende og arbejder desuden som seksualunderviser hos Sex & Samfund.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • Marie Vahl Hansen
  • erik pedersen
  • David Zennaro
  • Lillian Larsen
  • Mie Skou
  • Kristian Nielsen
  • Randi Christiansen
  • S.G Thorup
  • Claus Bødtcher-Hansen
Estermarie Mandelquist, Marie Vahl Hansen, erik pedersen, David Zennaro, Lillian Larsen, Mie Skou, Kristian Nielsen, Randi Christiansen, S.G Thorup og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Lindholm

Arbejdet hos den praktiserende læge går i dag primært ud på at udskrive medicin og kontrollere om man nu også kan overleve at indtage den. Ingen råd og vejledning om en måske mere naturlig tilgang til sundhed og helbredelse. Heller ikke engang råd og vejledning om de problemer en medicinering kan medføre - Det bøvl springes hurtigt over. Piller er nemme og bekvemme. Fraskriver lægen et ansvar, da det jo er det lægerne gør. Udskrive medicin. Det er almen anerkendt og kan derfor normalt ikke anfægtes.

Alana Frederiksson

“Kommentarsporet på Facebook til Franks artikel var fyldt med forargede kommentarer særligt fra kvinder. Nogle påpegede urimeligheden i, at de hormonelle præventionsformer kun er udviklet til kvinder. Den mandlige p-pille har været på tale, siden pillen til kvinder kom frem i 1960’erne, men det har endnu ikke været muligt at udvikle en pille til mænd med et acceptabelt niveau af bivirkninger.”

Det kan godt være man skal overveje konsekvenserne af pilleprævention til mænd meget alvorligt. Her tænker jeg ikke på bivirkninger af fysisk art men de samfundsmæssige konsekvenser af at mænd får fuld kontrol over deres reproduktion. Tomme børnehaver kunne sagtens blive en konsekvens.

Careful what You wish for!