Kronik

Paradokset om den kønslige fiksering i ligestillingsdebatten

Jeg har et håb om, at vi kan ændre ligestillingsdebatten fra at være en begrænsende debat om ligestilling mellem mænd og kvinder til at være en progressiv debat om ligestilling mellem de værdisæt om ’maskulinitet’ og ’femininitet’, som er så afgørende i dag, skriver studerende Tanne Morville i denne kronik
Kvindekampen bestod indtil starten af det 21. århundrede ikke kun af en frigørelse fra ulighed, men blev samtidig til en frigørelse fra femininitet. Kampen for ligestilling mellem køn kom til at bestå i en kamp for kvinders ret til maskulinitet og blev måske derfor samtidig også til en kamp, der fejlagtigt kom til at bidrage til at gøre de feminine værdier endnu mindre værd, skriver dagens kronikør.

Kvindekampen bestod indtil starten af det 21. århundrede ikke kun af en frigørelse fra ulighed, men blev samtidig til en frigørelse fra femininitet. Kampen for ligestilling mellem køn kom til at bestå i en kamp for kvinders ret til maskulinitet og blev måske derfor samtidig også til en kamp, der fejlagtigt kom til at bidrage til at gøre de feminine værdier endnu mindre værd, skriver dagens kronikør.

Sonja Iskov

28. juli 2020

På trods af at de fleste i dag er af den opfattelse, at de går ind for ligestilling, er der stadig uenighed om, hvorvidt vi har ligestilling i Danmark. Jeg vil vove at påstå, at udgangspunktet for den måde, vi anskuer ligestilling på, er begrænsende for selve ligestillingen. Vi gør det netop til et spørgsmål om ligestilling mellem køn, men er det i virkeligheden dét, det burde være?

Målet med ligestillingskampen er, at køn skal blive en mindre afgørende faktor for vores muligheder og rettigheder. Men i den kamp er vi blevet så kønsfikserede, at vi fejlagtigt modarbejder ligestillingen i kampen for den.

For mig at se tager kampen for ligestilling mellem køn indirekte sit afsæt i forholdet mellem det, der anses for værende maskuline og feminine værdier. Her er det vigtigt at understrege, at hverken det maskuline eller det feminine ret beset tilhører noget køn, men blot er udtryk for forskellige værdisæt.

Og måske er det i virkeligheden forholdet mellem de værdisæt, som burde udgøre grundlaget for kampen om ligestillingen. Køn burde i første instans være underordnet, især når vi har in mente, at der efterhånden er mange mennesker, der ytrer, at de ikke nødvendigvis identificerer sig med noget køn, mens andre identificerer sig med flere køn eller andre køn.

Måske du nu tænker, at det vel er forskellen på, hvor mange mænd og kvinder der sidder i ledelsesstillinger og har håndværkerjob, der er det egentlige problem. For mig at se udgør den ulighed snarere symptomet på en underliggende ulighed mellem de to værdisæt, som vi, gennem vores kultur, pålægges afhængigt af vores biologiske køn.

Definitionerne

Nu er det måske nødvendigt at ty til noget så firkantet og usexet som Den Danske Ordbog; for hvad henviser maskulinitet og femininitet egentlig til? I Den Danske Ordbog tilskrives ‘maskulin’ ordene ’handlekraft’, ’initiativ’, ’mod’ og ’styrke’, hvor ’feminin’ tilskrives: ’forkærlighed for pynt’, ’forfængelighed’, ’omsorg’, ’følelsesfuldhed’ og ’sensualitet’.

Måske du nu umiddelbart, ligesom jeg, tænker, at kvinder sagtens kan være handlekraftige, og at mænd sagtens kan være omsorgsfulde?

Lad os her stoppe op og huske, at værdierne ret beset er uafhængige af køn. For mig er håbet her, at ’omsorgsfuldhed’ kan blive lige så meget værd som ’handlekraft’, ’sensualitet’ lige så meget værd som ’mod’, og ’følelsesfuldhed’ lige så meget værd som ’styrke’ – og lad os lige stoppe op én gang til og hæfte os ved ordet ’styrke’.

Måske kommer hele min pointe rent faktisk til udtryk i definitionen på dét at være maskulin. Maskulin tilskrives ordet ’styrke’ og er i ordbogen samtidig defineret som antonym (det modsatte) af ‘feminin’ – og det må jo, alt andet lige, være udtryk for, at feminin dermed må tilskrives ordet ’svag’, og dét er roden til problemet.

For at forklare min påstand vil jeg komme med et par eksempler på, hvordan jeg opfatter, at dét, der forbindes med femininitet til dagligt bliver gjort til udtryk for svaghed.

’Feminine’ cocktails og boremaskiner

Jeg har i de seneste tre år arbejdet på en cocktailbar, og her har jeg for eksempel set en tendens til, at når mænd bestiller en ’feminin’ cocktail (for eksempel i et glas på stilk eller med farven lyserød), så skal de ofte høre for det fra deres respektive selskab:

»Hvad fanden er det for en tøsedrink, du har bestilt?« 

Sommetider efterfulgt af:

»Er du bøsse eller hvad?« 

Den reaktion har både jeg og mine kollegaer overhørt nok gange til, at der tegner sig et tydeligt billede: Som mand er det potentielt farligt at bestille noget, der anses for værende feminint. Endda så farligt, at det bliver anledning til at betvivle den pågældende mands seksualitet.

Her er kvinder heldige – det er nemlig forventeligt, at de handler feminint, og derfor har jeg aldrig overværet lignende reaktioner, når kvinder bestiller ’feminine’ cocktails. Bestiller en kvinde derimod en ’maskulin’ cocktail (for eksempel noget, der nærmer sig ren spiritus i et stort tungt glas), får hun formentlig et klap på skulderen. Så unuanceret forholder tingene sig naturligvis ikke hele tiden, men måske du kan se, hvordan dét, der forbindes med maskulinitet, her er mere værdifuldt end dét, der forbindes med femininitet?

Et andet eksempel kan være noget så banalt som dét at bruge en boremaskine. Her er det generelt ikke ’godt nok’, hvis en mand giver udtryk for, at han ikke kan finde ud af at bruge en boremaskine, men det er okay, hvis en kvinde ikke kan.

Kan en kvinde derimod finde ud af at bruge en boremaskine, så får hun formentlig at vide, at hun er sej. Pointen her er ikke, at kvinder skal bore mere med boremaskiner, eller at mænd skal bore mindre, for det er fuldstændig underordnet. Men pointen er, at det skal være lige okay for både mænd og kvinder (og alle andre køn) at bore eller ikke at bore – eller med andre ord: at agere maskulint og/eller at agere feminint. Det er i første omgang værdierne, der skal ligestilles, ikke kønnene.

Frigørelse fra femininitet

For mig at se bestod kvindekampen indtil starten af det 21. århundrede ikke kun af en frigørelse fra ulighed, men blev samtidig til en frigørelse fra femininitet. Kampen for ligestilling mellem køn kom til at bestå i en kamp for kvinders ret til maskulinitet og blev måske derfor samtidig også til en kamp, der fejlagtigt kom til at bidrage til at gøre de feminine værdier endnu mindre værd.

Kampen for kvinders ret til maskulinitet er i sig selv positiv og er også i høj grad lykkedes. Det ser vi eksempelvis afspejlet i små ting som det faktum, at det er blevet legitimt for kvinder at gå i tøj, som for eksempel bukser, der førhen udelukkende var karakteriseret som herretøj. Vi ser det også afspejlet i eksemplerne ovenfor, og vigtigst ser vi det afspejlet, når vi for anden gang har en kvindelig statsminister.

Så når jeg kun skriver, at det i høj grad er lykkedes, skyldes det, at der stadig findes eksempler, hvor kvinder fortsat møder modstand med hensyn til at agere maskulint, hvilket vi for eksempel ser i kvindernes fortsatte kamp for at få ledelsesstillinger.

Den kamp udgør blot ét ud af mange eksempler på, at vi stadig reproducerer en kultur, der ikke i samme grad accepterer en kvinde med store armbevægelser som en mand med store armbevægelser.

Ligestilling mellem værdisæt

Men nu mangler vi det måske allervigtigste skridt: nemlig kampen for mænds ret til femininiteten. Og samtidig at kvinder i dagens Danmark hylder deres femininitet i lige så høj grad, som deres kvindelige forkæmpere i generationer før dem kæmpede for retten til maskuliniteten.

Lad os ophøje femininiteten således, at den bliver ligestillet med maskuliniteten. Således at alle mennesker, uafhængigt af køn, kan få lov til at være lige så maskuline og/eller feminine i præcis den grad, som føles rigtig for dem. Lad mænd være maskuline. Lad kvinder være feminine. Lad mænd være feminine. Lad kvinder være maskuline. Lad de over 50 øvrige køn være præcis lige så maskuline og/eller feminine, som de ønsker eller ikke ønsker.

Jeg har et håb om, at vi kan ændre ligestillingsdebatten fra at være en begrænsende debat om ligestilling mellem mænd og kvinder, til at være en progressiv debat om ligestilling mellem de værdisæt, som vi på nuværende tidspunkt gør determinerende for de selvsamme mænd og kvinder.

Min drøm er, at opnår vi denne ligestilling mellem værdisæt, så opnår vi også ligestillingen mellem (alle) kønnene som resultat heraf. Lad os møde hinanden som mennesker med selvvalgte værdier, frem for at møde hinanden som køn med pålagte værdier. Vil du være med?

Tanne Morville er studerende

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Overbye
  • Markus Lund
  • Viggo Okholm
  • Ejvind Larsen
  • Emma Lund Petersen
  • Søren Løvborg
  • Jens Flø
  • Luiza Labouriau
  • Eva Schwanenflügel
  • David Adam
  • Ulrik Andersen
  • Kristian Nielsen
  • Lillian Larsen
  • Troels Ken Pedersen
  • Claus Bødtcher-Hansen
Thomas Overbye, Markus Lund, Viggo Okholm, Ejvind Larsen, Emma Lund Petersen, Søren Løvborg, Jens Flø, Luiza Labouriau, Eva Schwanenflügel, David Adam, Ulrik Andersen, Kristian Nielsen, Lillian Larsen, Troels Ken Pedersen og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Det er en tildels værdifuld prisme, som Tanne Morville her opstiller for os:

Maskulin kontra Feminin energi.

Det er ikke just nyt for de af os, som interesserer sig for menneskets ånd, det vil sige for det spændingsfelt, som i sit hele udgør en form for universelt tegn.

Bedst udtrykt er denne indsigt måske i symbolet Tai Chi, Ying-Yang:

Kernen i ethvert udtryk er dets modsætning. Eller sagt på en anden måde: Først gennem erkendelsen af din skygge, vil du finde fred (Jung).

Det er således i og for sig forkert - om end en velkommen tilnærmelse - når Tanne Morville opstiller en form for modsætningsforhold mellem 'feminine' og 'maskuline' værdier [energier]. Der er for det hele menneske ikke tale om et enten eller, men derimod om en naturlig syntese.

Der er en verden til forskel på de kulturelt bestemte idealer - 'sådan er en kvinde og sådan er en mand' - og så på menneskets egentlige væren.

Sidstnævnte er autentisk - det vil sige egentlig væren - førstnævnte er blot simili..

hannah bro, Ejvind Larsen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Maya Drøschler

Modigt og flot, Tanne Morville. Det hele bunder i, at det for så vidt ret prosaiske, biologiske køn tilskrives alverdens attributter og inklinationer, som i realiteten er udtryk for kulturelle fantasier og sociale normdannelser? Det svarer til, når mennesker tror, at naturen er besjælet eller at dyr har menneskelige træk. Det er ren overtro. Som biologisk kendsgerning har kønnet nok en betydning, men denne er ret begrænset, sammenlignet med den massive kultur-kønslige prægning (henholdsvis den sporadiske modstand mod den). Jeg er mor til to unge mennesker (16, 23), og mit indtryk er, at aldrig i nyere tid har fantasierne og stereotyperne været stærkere end nu, så tak for det fine indlæg.

Niels Jakobs, Jens Flø og Luiza Labouriau anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

27/jul/2020

Kære Venner,
sådan i meget forenklet udgave:

Som jeg har forstået det, så har
den mandlige og den kvindelige
hjerne udviklet sig forskelligt gen-
mange årtusinder ... som f. eks. :

Manden var jæger, og når han var
på jagt efter et bytte/mad, skulle
han single-fokusere, for at kunne
nedlægge ét bytte ud af mange ...

Medens Kvinden skulle kunne multi-
fokusere for at kunne passe børne-
ne, naboerne, gederne og hjemmet.

Det er meget forenklet, men sådan
har jeg en gang for længe siden læst
om det :-) ...

Ja, sådan har jeg forstået det :-) ...

Venlig hilsen
Claus

PS: Tilsæt evt. lidt humor :-) ...

Alana Frederiksson

“Den reaktion har både jeg og mine kollegaer overhørt nok gange til, at der tegner sig et tydeligt billede: Som mand er det potentielt farligt at bestille noget, der anses for værende feminint. Endda så farligt, at det bliver anledning til at betvivle den pågældende mands seksualitet.“

Eller også er I bare lige for snerpede der på cocktailbaren og har misforstået humoren og gruppedynamikken hos jeres gæster. Også ærgeligt at forspilde en chance for at koge politisk suppe på dynamikken imellem to fyre der bestiller forskellige drinks og lige vikle det ind i noget der kunne lyde samfundsrelevant, “ligestilling mellem værdiset“. Manden oplevede det højst sandsynligt ikke som en farlig situation. Var hans bekymring centreret omkring den seksuelle signalværdi af hans cocktailvalg havde han nok ikke bestilt den. Så sov roligt. Han skal nok klare den. Og det skal den næste bodybuilder med værktøjsbælte der bestiller en pornstar martini nok også.

Viggo Okholm

Godt indlæg og med fokus på forskellige præmisser og fordomme eller vaner.
Men hele kønsidentiteten og hvad der "tænder" er vel helt forskellig de enkelte individer imellem uanset om de er kvinder eller mænd..
Derudover har vi roller og evner og i en ny virkelighed,som stadig skifter i takt med menneskets idelige stræben efter vækst m.v.
Men jeg som nu ældre mand med de "forkerte" evner i forhold til normen har skam haft problematikken tæt på stort set hele livet
Min styrke ligger i det sociale og omsorg og hermed den bløde mand, men absolut til kvinder og mine ideer og vaner omkring udseende og forfængelighed ligger langt fra det feminine..
Min kone kunne måske godt tænke mig lidt mere forfængelig, men som hun siger-så er det jo ikke mig .
Ja alt teknisk herhjemme ligger stort set hos hende hvilket har givet sjove oplevelser når håndværkere dukker op.Så her er madlavning i dagligdagen mig og rengøring, men el og boremaskiner og diverse ideer om forandring og mindre udbedring er min kones. Men selve seksualitet og det der her tænder har vi ingen problemer med..
Det det må gælde om er vel at bevare gnisten og så lade individualiteten råde med fuld accept.

jan henrik wegener

Jeg kan nu ikke se at der er for megen "handlekraft".
Ikke når det gælder at gøre noget rigtigt.
Måske er det snarere handlingslammelse der kan være et problem.

Niels Elgaard Larsen

Forfatteren har håndplukket eksempler, der skulle understøtte at feminine værdier er mindre værd.

Men man jo også plukke de modsatte eksempler. Fx at mænd bedre end kvinder kan slippe afsted med at påstå at de ikke kan lave mad, mens mænd der brillierer i et køkken imponerer.

Interessant take, men pas på du ikke pisser nogle kvindeekstremistiske TERFs og SWERFs af, når du slet ikke inddrager den feminine reproduktionsevne i ligningen. De hævder jo omvendt at der ligger en fundamental ulighed i den kvindelige biologi, som aldrig vil kunne føles/mærkes af mænd, og derfor skal ciskvinder have en vis positiv særbehandling af samfundet for at kunne holde til en maskulin verdensorden. Men man hører som bekendt sandheden fra fulde børn og transkvinder, som er et af de mest forfulgte køn i nutidens kønsorden. Ligesom at nazister tror pr. indoktrinering, at de hvide der det mest forfulgte folkefærd i verden, tror bioessentialistiske feminister at en rigtig kvinde udelukkende har kvindelige kønsorganer, og at alle disse 'falske' kvinder stjæler deres erfaringsrum ved blot at besidde en penis, de ikke selv har valgt. I virkeligheden handler nutidens kamp mere om identitet, da kvinderne trods modgang har en særlig status i samfundet i kraft af deres evne til at frembringe nyt liv, så de skal ikke umiddelbart frygte for udryddelse. Her er mænd såmænd mere i farezonen i kraft af deres evne til at blive involveret i krig og bombemageri.

kjeld hougaard

”Can anyone explain the thrill of a kiss? No, no, no. But when two eager lips are pressed against yours, you know, yes you know” – at reducere begreberne “maskulin”/”feminin” till ord I en ordbog, og udgå derfra, det er vist meget Dansk (racisten taler). Jeg ved det, her I landet er det helt rigtigt at være helt rigtig (jante loven). Konformismens højborg. (Det er i generne – racisten taler igen). Jeg har haft glæden at leve i andre kulturer, hvor det enkelte menneske, ikke uden stolthed, ER som det ER – kald det hvad du vil. I de kulturer kan man opleve en betagende menneskelig biodiversitet i frit flor