Kronik

Professor i klimaforandringer: Den politiske klimahandlingsplan snegler sig af sted

Den nyligt indgåede klimaaftale er et skridt i den rette retning, men langtfra det nødvendige for at komme i mål med blandt andet klimalovens 70 procents reduktion. Det, der efterlyses, er effektivt klimapolitisk lederskab fra nationalt til globalt niveau, skriver professor Sebastian H. Mernild i denne kronik
Fortsatte udledninger af drivhusgasser vil medføre yderligere opvarmning og ændringer i alle komponenter i klimasystemet. Det vil for eksempel sige varmere, vådere og mere ekstremt vejr mange steder, skriver dagens kronikør. Her er det veje og græsarealer i Hørsholm i Nordsjælland.

Fortsatte udledninger af drivhusgasser vil medføre yderligere opvarmning og ændringer i alle komponenter i klimasystemet. Det vil for eksempel sige varmere, vådere og mere ekstremt vejr mange steder, skriver dagens kronikør. Her er det veje og græsarealer i Hørsholm i Nordsjælland.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

27. juli 2020

Folketinget har skruet op for den nationale klimaambition. Ved lov er der officielt sat et politisk mål om 70 procents reduktion af CO2 til atmosfæren i 2030 sammenlignet med 1990-niveauet – samt et mål om netto nul emission i 2050. Det er seriøse ambitioner og mål set i forhold til, hvor vi står i dag, og hvad det tager af tid for at omstille samfundet, ikke kun nationalt, men i højere grad globalt.

I dag er vi for Danmarks vedkommende (baseret på basisfremskrivningen fra Energistyrelsen) 44 procent af vejen – med tilgængelige virkemidler og teknologier – og et stykke fra det lovmæssige mål om 70 procents reduktion.

Regeringen har anmodet dansk erhvervsliv om indspark til, hvordan samfundet skal realisere CO2-reduktionerne gennem etableringen af 13 nationale klimapartnerskaber. Også Klimarådet er kommet med idéforslag. Hensigten er at tilvejebringe ideer angående mulige virkemidler – at gå mod stigende grad af elektrificering, energieffektivisering og stigende mængder af energi fra vedvarende energikilder. Men også at der gennemføres stigende fangst og lagring af CO2 samt en grøn skattereform med en forhøjet CO2-afgift.

Virkemidlerne er mange og skal bidrage til en mulig grøn omstilling inklusive tiltag til en stigende reduktion af CO2 til atmosfæren, men også at Danmark klimapolitisk skaber globalt lederskab.

Reduktionsmålet er fjernt i horisonten set i lyset af de seneste udmeldinger fra den nyligt indgåede klimaaftale (indgået den 22. juni af regeringen og et bredt flertal i Folketinget). Klimaaftalen bebuder en Co2e (CO2-ækvivalent) reduktion på 3,4 millioner tons i 2030. Det nødvendige i 2030 anslås at være 20 mio. tons for at nå klimalovens mål om 70 procents reduktion.

For Danmarks vedkommende har vi en ambition om en fossilfri energi- og forsyningssektor allerede i 2030, men det er ikke nok, såfremt vi skal i mål med de 70 procent. Danmark når ikke sit reduktionsmål, medmindre transportsektoren og industrien op imod halverer forbruget af fossile brændsler, og landbruget reducerer sine udledninger betydeligt.

Med klimaaftalen har vi til gode at vide, hvordan disse områder gribes an, jo før, jo bedre. Tiltag og virkemider, der ikke vil lykkes uden massive investeringer i forskning og uddannelse samt i teknologisk udvikling. En energiteknologisk revolution vil globalt set være vejen frem, men en sådan er ikke uden udfordringer.

Ikke kun dansk

En af to store udfordringer hober sig blandt andet op. Erfaringsmæssigt har historien vist, at implementeringen af teknologiske revolutioner over tid globalt set tager omkring tre generationer – fra teknologierne udvikles, til de effektivt er implementeret globalt (fra inkubation over disruption til installation).

Det synes desværre også at være tilfældet for den grønne omstilling, hvor inkubationsperioden er godt påbegyndt, men langtfra i mål. Jo før vi kommer i gang med massive investeringer i forskning og uddannelse samt i teknologisk udvikling, jo bedre. For som tingene er i dag, er drivhusgasudledningen steget 1,5 procent pr. år over det seneste årti.

En anden udfordring er, at klimaproblematikken ikke kun er et dansk anliggende, men en global udfordring. Er målet at nå Parisaftalens mest optimistiske målsætning – en global middeltemperaturstigning på kun 1,5 grader i 2100, skal vi have de store CO2-udledende nationer (Kina, USA, EU og Indien) med på reduktionssporet gennem international forståelse og samarbejde.

Seneste vurderinger fra WMO er dystre. Det vurderes, at der er en 20 procents sandsynlighed for, at den globale middeltemperatur allerede i et af de næste fem år vil være 1,5 grader over det førindustrielle niveau (siden 1880). Selv det at nå 2,0 grader i 2100 er udfordrende. Og her kan de 13 nationale klimapartnerskaber ikke bringe os i mål alene. En internationalisering af partnerskaberne kan forhåbentlig være med til at åbne op for den globale forståelse og interesse for tiltag, som er vigtigt for den globale reduktion af CO2 til atmosfæren.

Som forholdene er i dag, er vi på ingen måde på vej imod at indfri ambitionerne i Parisaftalen fra 2015, og det bliver samfundsmæssigt dyrt at sidde videnskabens advarsler overhørig. Det er derfor vigtigt, at vi minder hinanden om, at vi både har tiden og det manglende internationale udsyn og samarbejde imod os.

Vi skal minde hinanden om konsekvenserne

Set i et globalt perspektiv er den årlige CO2-udledning stille og roligt steget over tid, samtidig med at der er investeret milliarder af dollar i grøn omstilling. 2019 var året, hvor der globalt set blev udledt mest CO2 til atmosfæren, hvor for eksempel G20-landene tegner sig for 78 procent af de samlede globale udledninger.

I dag ses den højeste koncentration af CO2 i atmosfæren i et perspektiv på tre millioner år. Samtidig var 2019 året, hvor vi så det største gab mellem det, vi udledte, og det, vi burde udlede, for at imødegå Parisaftalen.

Men hvor er vi på vej hen, når nu hverken Parisaftalens 1,5 eller 2,0 graders målsætning er indenfor praktisk rækkevidde? For jo længere vi venter, jo højere bliver risiciene for klimaekstremer i fremtiden.

Det er derfor vigtigt, at vi minder hinanden om konsekvenser af en stigende udledning af CO2 og stigende koncentration af CO2 i atmosfæren. For de valg, vi træffer i dag, har afgørende betydning for den klode og de udfordringer, vi vil stå overfor i fremtiden. Allerede i dag er mange af de observerede ændringer i klimaet af en uset dimension i forhold til forudgående århundreder og i nogle tilfælde flere årtusinder.

Fortsatte udledninger af drivhusgasser vil medføre yderligere opvarmning og ændringer i alle komponenter i klimasystemet. Det vil for eksempel sige varmere, vådere og mere ekstremt vejr mange steder med flere og længere tørkeperioder samt hyppigere og voldsommere skybrud, og hyppigere kystnære oversvømmelser bl.a. grundet stigende ustabilitet og irreversible tab fra klodens to isskjolde.

I forhold til det førindustrielle niveau vil den globale gennemsnitstemperatur ifølge IPCC (FN's klimapanel) forventeligt passere 1,5 grader celsius tidligst i 2030 og 3,2–3,6 grader i 2100. Selv med reduktioner og fuld stop i CO2-udledninger, vil de fleste konsekvenser af klimaændringer fortsætte i mange århundreder.

Vi står med ryggen mod muren. Vi ser i gennemsnit stadig stigende globale CO2-udledninger til atmosfæren. Dette til trods for, at milliarder af dollar allerede er anvendt på grønne investeringer og omstilling over tid. Det har ikke været nok.

Den politiske klimahandlingsplan snegler sig af sted med det, vi har set af politiske tiltag i for eksempel COP-regi (Conference of the Parties i UNFCCC, FN’s klimakonvention) og af politiske tiltag i dansk klimaregi. Klimaaftalen er et skridt i den rette retning, men langtfra det nødvendige for at komme i mål med klimalovens 70 procents reduktion, og med de globale emissionsreduktioner og klimaudfordringer vi står midt i. Det, der efterlyses, er effektivt klimapolitisk lederskab fra nationalt til globalt niveau.

Sebastian H. Mernild er professor i klimaforandringer og glaciologi ved universiteterne i henholdsvis Bergen og Sogndal og adm. direktør for Nansen Centeret, Bergen. Desuden er han hovedforfatter på FN's klimapanel (IPCC) kommende hovedrapport, der udkommer i 2021.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Flemming Berger
  • Eva Schwanenflügel
  • Gert Romme
  • Kurt Nielsen
  • Torsten Jacobsen
  • Anker Heegaard
  • Hans Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Marie Vibe
Thomas Tanghus, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Kurt Nielsen, Torsten Jacobsen, Anker Heegaard, Hans Larsen, Dorte Sørensen og Marie Vibe anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, ja og ja.
Desværre. Det er nu; det var mindst... for dekader siden vi skulle have handlet. Jeg er angst hver dag. Vi privilegerede, der bor nogenlunde højt, rigt og i en middeltemperaturzone, skal da nok overleve. Men alt udsat liv, gælder både arter og mennesker, al frisk luft, al mangfoldighed, - alle årstider, al is - og alt uberørt: alt det, er ved at forsvinde. Lad os give alt; hvad vi har i os; lokalt, enkeltvis og globalt og politisk (LÆS METTE KOM SÅ!!!!! NUUUUUUUUUU DAN??!!!) og via FN lægge pres og tonstunge afgifter, på lande der reelt har verdens overlevelse i deres hule hånd. Det mest idiotiske er...at vi kan; vi kunne forbedre alt; hvis alle ville. Det er så grotesk. Dét er virkelig skræmmende; den lemminge laizzez faire, der hersker alt for meget, hos alt for mange. TAK for god kronik.

Søren Fosberg, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Karsten Nielsen, Holger Nielsen, Gitte Loeyche, Susanne Kaspersen, Hans Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Hvis der skal lægges et effektivt, folkeligt pres på beslutningstagerne - både nationalt og internationalt - så er det ikke nok alene at møde op med et krav om en ikke nærmere defineret løsning på problemerne.

Der er såmænd grund til at have en vis medfølelse med de politiske beslutningstagere:

De forventes at træffe beslutninger, som på en og samme tid løser et særdeles komplekst og omfattende problem, samtidig med at en sådan løsning ikke må koste noget for nogen overhovedet. Tværtimod er det et underliggende krav til ethvert tilløb til 'grøn omstilling', at vi fortsat skal blive 'rigere' og 'rigere'.

Hvordan gør man sig som politiker 'uvalgbar', det vil sige irrelevant? Jo, man møder op med et budskab om, at levestandarden i samfundet - udmålt som forbrugsevne - med nødvendighed må falde dramatisk i en ikke nærmere afgrænset årrække, hvis man gennem en 'grøn omstilling' skal have en chance for at at afbøde de værste konsekvenser af den igangværende, menneskeskabte globale opvarmning.

Så længe der i den brede vælgerbefolkning ikke eksisterer en forståelse for - for ikke at tale om en accept af - at 'den grønne omstilling' i meget konkret forstand kommer til at kræve offervillighed på ethvert niveau i samfundet, ja så er politikerne reelt set handlingslammede.

Men hvad står i vejen for en sådan offervillighed? Hvilke mekanismer i det nuværende, hyperindividualiserede, markedsdrevne konkurrencesamfund står dog i vejen for ethvert tilløb til solidarisk selvopofrelse?

Det nytter ikke noget at gå til klimademonstrationer den ene dag, hvis man den næste kæmper med næb og kløer for at sikre sig en så stor bid af samfundskagen som muligt!

Vi har brug for en reel folkebevægelse, der på tværs af samfunds- og klasseskel insisterer på, at udmålingen af levestandard afkobles fra 'forbrugsevnen'. Det betyder i praksis, at en sådan folkebevægelse må opfinde - eller måske snarere genfinde - et andet mål for, hvad det i grunden vil sige at være en 'god samfundsborger'..

Jens Hovmand, Erik Winberg, Lillian Larsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, David Adam, Karsten Nielsen, Carsten Svendsen, Ruth Sørensen, René Arestrup, Mogens Kjær og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Det er ikke udelukkende erhvervslivet, der skal stå for skud. Hvad med privatbilisme og brændeovne. Begge dele bidrager voldsomt til klimaændringerne.

René Arestrup

Mit postulat er, at det er et forsvindende lille mindretal -. globalt set - som er parat til at acceptere en afmontering af vækst-paradigmet. De fleste mennesker forstår udmærket, at vi har kurs direkte mod katastrofen, men det er stadig en abstraktion, noget der kan - vil - ske ude i en ikke nærmere defineret fremtid og derfor også noget, som, i konkret forstand, virker afkoblet fra vores egen, hverdagsagtige behovs-tilfredsstillelse. Eller helt egoistisk: Ja, det kan da godt være at økosystemerne på et tidspunkt vil begynde at bryde sammen i en accelererende domino-effekt, men til den tid er JEG her ikke mere.

Derfor er det også, som Torsten Jacobsen påpeger, en politisk taber-position at insistere på grundlæggende forandringer, der, som den centrale præmis, fordrer et radikalt anderledes forbrugs- og livsmønster.

Dertil kommer hele diskussionen om uligheden i verden - og herunder ikke mindst de perspektiver et paradigme-skifte vil tegne for den fattigste del af klodens befolkning.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Torsten Jacobsen, Ole Schwander, Carsten Svendsen og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Min største bekymring er 1) vi har gjort klimakampen til klassekamp, hvorfor klimadiskussionen bliver transmogriffet over i en helt anden debat, som måske ikke nødvendigvis giver de rigtige løsninger, og især 2) hvis vi i Danmark blev så dygtige, at vi udledte 0 t C02, ville det alligevel ikke batte en pind i en global kontekst. Vi er for små.

Det internationale samarbejde er alfa og omega for at nå nogle resultater overhovedet. Men der vi kunne være stærke var at udvikle klimaløsninger, der kunne sælges til - og dermed hjælpe andre - lande med deres transformation.

Klassekampen er bare støj i klimadiskussionen og vi burde holde os for gode til denne skævvridende snak - det er ren ansvarsfraskrivelse. Danmark - inkluderende ALLE - befinder sig i den 10% rigeste del af glodens befolkning.

René Arestrup

'Klassekampen er bare støj i klimadiskussionen..'

Rikke Nielsen, du skal ikke ret langt væk fra dette privilegerede smørhul før livet er en daglig eksistentiel kamp. Hvordan forestiller du dig, at vi nogensinde skal nå nogen vegne med en grøn omstilling, der ikke tager højde for den ulige fordeling af verdens goder?

Ruth Sørensen, Torsten Jacobsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og David Adam anbefalede denne kommentar

Det Mernild, en af verdens førende klimaforskere, siger er, at løbet er kørt. Hvad der udestår er ren og skær afbødning og samvittighedspleje..

Ole Schwander

Ligegyldigt hvad vi gør i den vestlige verden, vil det altid gå ud over den fattigste del af verdens befolkning.

Jeppe Lindholm

Globaliseringen hæmmer de enkelte lande i verden til at omsætte nationale mål for beskyttelse af klimaet og miljøet som helhed. De økonomiske mål og krav for at øge væksten gennem det globale eksportmarked arbejder imod en lokal beskyttelse af klima og miljø og er i stadig stigende grad med til at ødelægge det frem for at forbedre forholdene. Forbedringer, som presser mere og mere på før det endegyldigt er for sent. Set med klima og miljø brillerne på giver det ingen verdens nytte, at transportere alverden rundt om jorden. Heller ikke en gang økonomisk på længere sigt. For de skader, som globaliseringen medfører på klima og miljø har en pris. En pris, som ender med langt at overstige gevinsten. Måske endog ubetalelig, hvis det her fortsætter.

Mogens Kjær

Ole Schwander

For at sige det som det er, så er din kommentar det rene vås. Du skriver, at det ikke udelukkende bør være erhvervslivet, der skal stå for skud. Det er så heller ikke det, som Mernild skriver.

Jeg citerer: ” For Danmarks vedkommende har vi en ambition om en fossilfri energi- og forsyningssektor allerede i 2030”. Det er bare ikke nok, såfremt vi skal i mål med de 70 procent. Derfor skal transportsektoren, industrien og landbruget også på banen. Og så er privatbilismen i øvrigt omfattet af transportsektoren.

Du skriver, at brændeovne bidrager voldsomt til klimaændringerne. Det er det rene vås. Tværtimod er de CO2-neutrale, hvis vi anvender samme beregningsmetode som ved pille-og flisfyrede kraftvarmeanlæg. Hvis vi tager lidt mere realistiske briller på, så er der en beskeden CO2-emission, som næppe er større end elforbruget ved luft-eller jordvarme. Sammenligner man med den samlede, eksisterende opvarmning form, så mindsker brændeovne CO2-udledningen. Altså præcis det modsatte af hvad du skriver.

Derimod synes jeg, at Torsten Jacobsen og René Arestrup indlæg set under ét, giver en forbilledlig sammenfatning af vanskelighederne ved at få gang i CO2-reduktionerne. De kan heller ikke læses. som om det kun er erhvervslivet, der står forskud.

Flemming Berger, René Arestrup og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Rikke Nielsen,

Jeg forstår godt en liberalt sindets bekymring for, at klimakrisen anvendes som påskud for et ideologisk betinget opgør med det eksisterende samfundssystem. Det forstår jeg vitterligt godt.

Men hvad er det liberale alternativ til et sådant opgør?

For mig at se består det alene i en ligeledes ideologisk betinget tro på, at det eksisterende samfundssystem er tilstrækkeligt gearet - bedst egnet - til at håndtere den igangværende, globale krise.

Men som René Arestrup også påpeger, så er det vel meget svært at forestille sig et fælles, internationalt fodslag, hvis ikke de uhyre forskelle i rigdom landene imellem italesættes? Og italesættes disse forskelle, så må man vel med noget nær nødvendighed erkende, at disse uhyre forskelle er et produkt af det eksisterende system?

Eller sagt med andre ord: Det er ikke just Ghana, som bør forventes at bringe de første og største ofre i kampen for at afværge konsekvenserne af den globale opvarmning. Ej heller er det Afghanistan eller Vietnam. Tværtimod er det de rigeste, mest forbrugende lande i verden - Danmark værende et af dem - som først udvise mådehold.

Og hvad vil det så i denne sammenhæng sige? At udvise 'mådehold'? Det vil sige, at man i en ikke nærmere defineret årrække accepterer en markant reduktion i sin levestandard udmålt som forbrugsmuligheder. Altså nulvækst, gerne minusvækst. I en ikke nærmere defineret årrække.

Tanken forekommer umiddelbart absurd, bevares. Det eksisterende samfundssystem i et land som Danmark fordrer vækst frem for alt. Det private initiativ har i det store og hele alene et ønske om berigelse - resulterende i øgede forbrugsmuligheder - som sin primære drivkraft. Og hvem vover dog i vore dage og i fuld offentlighed at stille spørgsmålstegn ved dette, det private initiativs åndløse bestræbelser?

Anders Holch Povlsen er god for over 20 milliarder kroner. Han har tilsyneladende ét eneste mål her i tilværelsen: At udvide sin formue. Den betragtelige formue har han anskaffet sig ved at producere tøj og ved at investere. Profitten opnår han tildels ved at holde produktionsomkostningerne på et absolut minimum i forhold til salgsværdien af samme produkt (en øvelse der alene lader sig gøre, fordi verden ikke just er fattig på desperate mennesker). Tildels ved ikke at nære for høje etiske fordringer i udvælgelsen af sit investeringsportefølje.

Skal vi bygge en 'grøn omstilling' på ryggen af så velærværdige mennesker? Er det ikke den liberalt sindedes eneste bud på en réel løsning? Mere af det samme?

Hvorfor har en Holch Povlsen ikke for længst revolutioneret den danske tøjbranche, f.eks. ved med sine mange milliarder at understøtte en dansk produktion af hamp, med tekstilproduktion for øje? Hvorfor synes en hovedrig Holch Povlsen mere optaget af at opkøbe det halve Skotland, end han synes optaget af at skabe en egentlig bæredygtig og etisk forsvarlig produktion af det billige skidt, som hans rigdom er funderet på?

Svaret giver vel næsten sig selv?

Og dog skal vi blot have mere af det samme, Rikke Nielsen? Er det vitterligt dit bedste bud?

Nej, det er sgu ikke vi alternativt tænkende, som først og fremmest er svar skyldig..

Jens Hovmand, Ruth Sørensen, Flemming Berger, Carsten Svendsen, Mogens Kjær og René Arestrup anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Mogens Kjær

Undskyld mit vrøvl, men det er svært at vidd, hvad man skal ‘tro’ på, når samtlige toneangivne medier er fyldt med fake news som dette: “På landsplan er billedet endnu mere dystert. Her står den samlede brændefyring for omtrent 65 procent af den samlede udledning af skadelige partikler i Danmark.“ Ifølge ‘fake news-medierne‘ er forurening fra brændeovne værre end bil/transportsektoren. Undskyld. Ret din vrede mod vrøvl i videnskaben og medierne ..!

René Arestrup

@Ole Schwander
Jeg tror, at du er nødt til at sondre mellem CO2-udledning og udledning af skadelige partikler. Brændeovne er, isoleret set, ikke en betydelig kilde til CO2-udledning - omend de naturligvis udleder CO2 til atmosfæren. Problemet med brændeovne er, at de frigiver en lang række problematiske stoffer, som er bundet i træ - arsen, bly, crom m.m. - helt uden nogen form for filtrering.

Mogens Kjær

Ole Schwander

Jeg er ikke vred, men jeg synes bare ikke, at Information skal fyldes med dit vrøvl. Det gælder også dit vrøvl om partikelforureningen. Det er et miljøproblem, og ikke et klimaproblem, som du påstår. Bortset fra den beskedne ændring af albedoen, som nedfaldent sod fra brændeovne medfører.

Det er i øvrigt ikke "fake news", når medierne skriver, at 65 pct. af partikeludledningen kommer fra brændeovne. Det kan slås op på nettet.

Rikke Nielsen

I et kapitalistisk samfund er det forbrugeren, der har magten. Og det er der en kulturændring er påkrævet; forbrugeren skal efterspørge den vare, der er klimavenlig og bæredygtig. Ændret efterspørgsel kræver tilpasning og innovation, I vores social-kapitalistiske samfundsform har staten ligeledes en enorm magt ift. reguleringer af industrien via skatter, afgifter, tilskud, lovgivning - noget der også presser industrien til at tilpasse sig og tænke nyt.

Et ikke-kapitalistisk samfund (statskontrolleret) vil slet ikke kunne udvikle industrien med samme kraft som et kapitalistisk samfund (forbrugeren) kan. Hvordan skulle den kunne det...

René Arestrup

Jeg har en ven, som er, ja, lad os kalde ham forbenet liberal. Formet af en agrar-kulturel opfattelse af hvordan verden er skruet sammen og hvordan menneskelivet bør være. Jeg har stor sympati for mange af hans synspunkter eftersom jeg også selv hylder ideen om menneskelig integritet, ligesom jeg nærer en dyb skepsis over for systemer og systemtænkning.

Men vi er ofte uenige. Og ikke mindst om markeds-paradigmet. Så derfor tager vi os nogle herlige, og ofte højlydte, holmgange en gang imellem. Han er eminent til at stå på mål for det, han tror på. Refleksiv og velargumenteret. Og han stiller altid op, når jeg kaster en slet skjult provokation op i luften.

Den eneste gang, hvor jeg har oplevet, at han kom til kort, var da vi havde en diskussion om ovenstående problematik - og ikke mindst om vækstparadigmet. Selv han måtte erkende - eller rettere undslå at forholde sig til - at vi, indtil videre, lever på én skrøbelig planet, med begrænsede ressourcer, hvoraf det giver sig selv at uendelig vækst er et uholdbart fatamorgana.

Så spørgsmålet må råbes ud: Hvad er det liberale svar på den problemstilling, vi er konfronteret med?

Jens Hovmand, David Adam, Ruth Sørensen og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

"I et kapitalistisk samfund er det forbrugeren, der har magten", skriver Rikke Nielsen.

Hertil kan man svare - lidt næbbet, bevares - at det i et humanistisk samfund er mennesket, som har magten..

Nuvel, kan man ikke forestille sig en horisont hinsides det kapitalistiske samfund, ja så kan man vel næppe forestille sig mennesket som andet og mere end en 'forbruger'. En noget fattig definition, tør jeg nok mene, men bevares: Enhver er salig i sin tro..

Mere seriøst kan man dog angribe påstanden om, at 'forbrugeren' i det nuværende samfund har magt af betydning.

'Forbrugeren' skal efterspørge den mest klimavenlige og bæredygtige produktion, fortæller Rikke Nielsen os. Så skal markedet såmænd nok rette ind. Ligeledes skal Staten blot regulere udbud og efterspørgsel i kraft af sin enorme magt og dermed evne til at detailregulere snart sagt enhver bevægelse i markedet.

Se, det lyder jo i besnærende grad som den opskrift, vi som samfund har fulgt de sidste 50 år.

Resultatet:
https://www.climate.gov/news-features/understanding-climate/climate-chan...

"Et ikke-kapitalistisk samfund (statskontrolleret) vil slet ikke kunne udvikle industrien med samme kraft som et kapitalistisk samfund (forbrugeren) kan. Hvordan skulle den kunne det..."

Således Rikke Nielsen..Tør man formode, at hun slet ikke har begreb om problemets omfang?

Torsten Jacobsen

I forlængelse, og for nu at imødegå Rikke Nielsens tidligere udtrykte modvilje mod at kæde 'klassekamp' sammen med kampen for at begrænse de værste konsekvenser af den igangværende globale opvarmning:

Anders Holch Povlsen har råd til at købe 50.000 eldrevne Tesla'er. Mon ikke han allerede ejer en eller to? Jeg selv er på røven, selvforskyldt i øvrigt, og har derfor end ikke råd til at købe en Tesla-nøglering..i overført betydning, naturligvis. Jeg har end ikke et kørekort..

Det er altid morsomt - som fattigrøv i dagens Danmark - at blive belært om, hvorledes man som 'forbruger' blot kan udtrykke sin magt og sin vilje gennem dagligdags indkøb. Hvorledes man i bund og grund har del i samme mulighedsrum som de, der - som en anden Anders Morgenthaler - køber sig blinde i klimavenligt overforbrug.

Nej, jeg kunne såmænd æde mig fed på en daglig kost af fedtsvedende oksekød hver eneste dag i året, uden jeg af den grund kommer til at nærme mig en velnæret, middelklasse-danskers abnorme Co2-uddunstninger:

Jeg ejer ikke en bil. Min bolig er på 43m2. Mit tøj er hullet og medtaget i en grad, så selv min egen far finder grund til forbehold. Jeg lever som en fattigrøv, og jeg kommer til at dø som en fattigrøv.

Hvis nogen skulle være i tvivl, er det en alt andet end magelig måde at eksistere på..

Men hvis det ikke er mig, som insisterer på at tage størst mulig del i forbrugsfesten, hvem er det så? Og hvis det ikke er mig, som tages alvorligt som 'politisk forbruger', hvem er det så? Hvor er min magt, Rikke Nielsen, i dit latterlige regnestykke?

Du er selvfølgelig velkommen til at betragte ethvert spørgsmål om klasse og forskelle i forbrugsevne som alene støjende fortrædeligheder. Myten fortæller, at Marie Antoinette forbløffedes over pøbelens klager..Hvorfor spiser de dog ikke blot mere kage...?

Jens Hovmand, David Adam og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Mogens Kjær

Ron Levy
Man kan ikke læse Mernilds kronik som en indrømmelse af, at løbet er kørt. Hvad han skriver er en efterlysning af klimapolitisk lederskab fra nationalt plan til globalt niveau, således at de teknologiske midler, som vi allerede kender, kan tages i anvendelse.

Så er det rigtigt, at selv med reduktioner og fuld stop i CO2-udledninger, vil de fleste konsekvenser af klimaændringer fortsætte i mange århundreder. Det er velkendt for alle, der ved en smule om klimaforskning.

Men det betyder jo ikke, at det kun er afbødning og samvittighedspleje at bremse udledningen af drivhusgasser. Hvis teknologien med CO2 fangst og lagring virkelig bliver taget i brug sammen med kendt teknologi, kan vi komme langt. Hertil kommer den teknologiske udvikling som fx brug af indfanget CO2 til at skabe anvendeligt brændstoffer til tung trafik.

Torsten Jacobsen

Det er smukt, Mogens Kjær:

Hvis blot al kendt teknologi tages i anvendelse, så løser problemet nærmest sig selv.

Well, den kendte teknologi er ikke markedsdygtig, det vil sige den kan (endnu) ikke konkurrere med de på markedet allerede etablerede teknologier. Et problem som måske løser sig selv med tiden, men tid er mildest talt ikke det, vi har mest af. I det mindste ikke hvis de værste konsekvenser skal undgås.

Har du for øvrigt gjort dig nogle tanker om de konsekvenser? Følgerne af ikke at have handlet i rette tid? Idioter, som for eksempel Bjørn Lomborg, ynder at opgøre den slags konsekvenser alene som tal i et Excel-ark: Et plus eller et minus på BNP, og så må Gud Fader den almægtige ellers stå for den ubetydelige rest...alt det, som falder ned i revnerne..

Nej, Mernild siger bestemt ikke, at løbet er kørt. Blot påpeger han, at vi indtil videre kører i den ganske forkerte retning..

Ole Schwander

Mogens Kjær

Så industrien, transport- og forsyningssektoren kan bare blive ved med at forurene og brænde kul og olie af helt uden sammenhæng med klimakrisen. Det er nyt. Jeg er bange for, det er dig, der vrøvler ...

Mogens Kjær

Torsten Jacobsen

Jeg tror ikke, at vi er så uenige, som du åbenbart mener. Man lad mig tage et punkt, hvor vi nok er uenige. Du skriver, at Mernild mener, at vi ”kører i den forkerte retning”. Det er forkert. Han skriver, at det går for langsomt med CO2-reduktionerne. Derfor stiger sandsynligheden for en hurtigere 2 graders temperaturstigning end oprindelig forventet. Men at køre for langsomt, betyder jo ikke, at vi kører i den forkerte retning. Vi skal sætte farten op, og det gør vi efter Mernilds ved at accelerere brugen af kendte og endnu ikke kendte teknologier gennem bedre nationalt og internationalt lederskab.

Jeg har gjort mig masser af tanker om konsekvenserne, og brugt en stor del af min15-årige pensionisttilværelse til at læse klimaforskning. Mernild sammenfatter mine tanker meget godt. Lad mig citere: ”Det vil for eksempel sige varmere, vådere og mere ekstremt vejr mange steder med flere og længere tørkeperioder samt hyppigere og voldsommere skybrud, og hyppigere kystnære oversvømmelser bl.a. grundet stigende ustabilitet og irreversible tab fra klodens to isskjolde”.

Spørgsmålet om BNP tages mest i anvendelse, når man vurderer, om det koster mere at afbøde konsekvenser end det koster at mindske CO2 udledningerne. Fordi ingen har noget kvalificeret bud på, hvor alvorligt konsekvenserne vil ramme, er det også svært at sige, om man kan afbøde konsekvenserne billigere end ved at sænke CO2 udledningerne. Tendenser er dog, at det vil være billigst at sænke CO2 reduktionerne.

Jeg har såmænd også gjort mig tanker om det, som ikke umiddelbart omfattes af BNP – fx tabet af et 2.000 km. langt koralrev. Alene det biologiske tab er uoverskueligt, og dette og lignende eksempler er rigeligt for mig til helhjertet at gå ind for CO2 reduktioner.

Du og René Arestrup diskuterer så vidt jeg kan se, om det er muligt, sandsynligt eller ønskeligt for alvor at sænke CO2 udledningerne gennem totalt ændrede forbrugsmønstre verden over.

Jeg skal ikke blande mig i diskussionen, fordi sandsynligheden for at det sker, er så tæt på 0, som den kan komme. Derfor er teknologisporet på mellemlangt sigt den eneste farbare vej der findes. Det andet er en smuk tanke, og ”held og lykke” til dem, der vil arbejde i den retning. Vi kommer nok på meget langt sigt til at ændre forbrugsvaner. Klodens ressourcer er trods alt ikke uudtømmelige.

Mogens Kjær

Ole Schwander

Du er simpelt hen en pestilens for ethvert debatforum. Du kan hverken læse eller forstå, hvad der bliver skrevet. Ulykkeligvis kan du selv skrive, og du spilder vores tid ved at gøre det. Ingen, der er ved sine fulde fem, kan tro, at jeg eller Mernild går ind for, ”at industrien, transport- og forsyningssektoren kan bare blive ved med at forurene og brænde kul og olie af helt uden sammenhæng med klimakrisen”

Er dette en ”stødende kommentar”. Ja det er det, men jeg ser ingen anden udvej til at fjerne dig fra dette debatforum. Det kan også være, at du ganske enkelt finder fornøjelse ved at sabotere dette forum. Det har jeg set andre eksempler på. Men i alle tilfælde er kuren den samme

Ole Schwander

Mogens Kjær - forklar mig, som lægmand, så, venligst dette ud fra oprigtig interesse: “Det gælder også dit vrøvl om partikelforureningen. Det er et miljøproblem, og ikke et klimaproblem ...”

Alle dine uforskammetheder lader vi så bare stå. De taler for sig selv. Det er åbenbart sådanne uartikulerede ytringer, der hører til på alle sociale medier - selv her på Information, desværre.

Mogens Kjær

Ole Schwander

Ovenfor har René Arestrup givet dig en forklaring på forskellen mellem miljøproblemer (partikel og sodforurening af luften) og klimaproblemer (udledning af drivhusgasser - herunder CO2 ) Det burde være "rygmarvsviden" selvfor en lægmand.

Må jeg ikke anbefale, at du bruger din tid på at sætte dig ind i elementære klimaproblemer i stedet for at ulejlige andre med sådanne spørgsmål. Et debatforum omkring klimaproblemer er ikke stedet
for den slags spørgsmål - "lægmand eller ej".

Mine ytringer er ved Gud ikke uartikulerede. De er et alvorligt og vel gennemtænkt forsøg på at få dig til at holde dig væk fra dette debatforum og i stedet bruge din tid på at sætte dig ind i elementære klimaproblemer. Dagbladet Information kalder sig "Den mindst ringe avis". Hvis du fortsætter med med dine skriverrier, bliver dette debatforum til " Det mest ringe debatforum". Og så må du vænne dig til, at "Sheriffen er kommet til byen".

René Arestrup

@Mogens Kjær
'Du og René Arestrup diskuterer så vidt jeg kan se, om det er muligt, sandsynligt eller ønskeligt for alvor at sænke CO2 udledningerne gennem totalt ændrede forbrugsmønstre verden over.

Jeg skal ikke blande mig i diskussionen, fordi sandsynligheden for at det sker, er så tæt på 0, som den kan komme. Derfor er teknologisporet på mellemlangt sigt den eneste farbare vej der findes.'

Jeg er tilbøjelig til at give dig ret, men tvivler på, at teknologi-fixet - isoleret set - er et realistisk svar på den udfordring, vi står over for. Men igen, hvis ikke vi har andre muligheder....

Desuden er det vel oplagt, at teknologi-sporet kan misbruges politisk - altså bruges til at distancere sig fra en række af de fundamentale problemer den kapitalistiske vækstøkonomi - også - har skaffet os på halsen. I den forstand kan teknologisporet også virke som en sovepude - eller et kollektivt selvbedrag.

Mogens Kjær

Rene Arestrup

Tak for dit indlæg, som jeg er helt enig i. Både du og jeg ser det formentlig som opgave at justere den kapitalistiske vækstøkonomi gennem en eller anden blandingsøkonomi med staten som en styrende faktor. Bl. a. til at yde tilskud til vedvarende energiformer, for at de kan konkurrere på det "frie marked" om energiforsyningen.

Ole Schwander

René Arestrup og Mogens Kjær

Jeg må så konkludere, at almindelig partikelforurening ikke påvirker klimaet. Indrømmet, der har jeg så taget fejl.