Kronik

Rasmus Stoklund: Integrationen er en succes, når vi kan nedlægge Integrationsministeriet

Her er 13 mål, som i større eller mindre omfang skal være opfyldt, før man kan tale om, at integrationen er lykkedes. For eksempel skal flere blive venner på tværs af etniske og religiøse skel, skriver Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
Indvandrere og deres efterkommere får et bedre liv med bedre fremtidsudsigter og større muligheder, hvis flere formår at tilpasse sig skik og brug i Danmark, skriver skriver Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, i denne kronikserie om, hvornår man er velintegreret.

Indvandrere og deres efterkommere får et bedre liv med bedre fremtidsudsigter og større muligheder, hvis flere formår at tilpasse sig skik og brug i Danmark, skriver skriver Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, i denne kronikserie om, hvornår man er velintegreret.

Anders Rye Skjoldjensen

3. august 2020

De fleste danskere er tilhængere af en relativt stram udlændingepolitik. Det ville de næppe være, hvis de seneste fire årtiers indvandring fra især Stormellemøsten havde været en succeshistorie.

De første til at påpege problemerne var de socialdemokratiske vestegnsborgmestre, som i 1980’erne oplevede dem på nært hold. De blev desværre affejet som fremmedfjendske, og de gamle partier tog ikke kultursammenstødet helt alvorligt, før vi trådte ind i det nye årtusind.

De fleste ikkevestlige indvandrere er heldigvis blevet gode samfundsborgere, som har taget Danmark til sig, men en for stor gruppe volder fortsat problemer. Ikke desto mindre er der fortsat stemmer i integrationsdebatten, som bortforklarer problemerne med sniksnak om tonen i debatten og andre søforklaringer, der fjerner ansvaret fra dem, der ikke kan finde ud af at gebærde sig i et demokratisk, ligestillet land.

Derfor er det befriende, at Information nu stiller spørgsmålene: Hvornår er man velintegreret, og hvornår er integrationen en succes? For det er en måde at anerkende, at vi måske faktisk har nogle problemer på det område.

For at svare har jeg på uvidenskabelig vis – for den frihed har man jo som politiker – kortlagt 13 mål, som jeg mener i større eller mindre omfang skal være opfyldt, før man kan tale om, at integrationen er lykkedes.

Det er forskelligt, hvad folk sprogligt forstår ved vellykket integration, men efter min mening er målet assimilation. På den værdipolitiske venstrefløj vil mange sikkert affeje det mål som fremmedfjendsk, men det er forkert. Tværtimod mener jeg, at indvandrere og deres efterkommere får et bedre liv med bedre fremtidsudsigter og større muligheder, hvis flere formår at tilpasse sig skik og brug i Danmark.

Det betyder ikke, at man skal give afkald på hyggelige traditioner fra hjemlandet, eller at man absolut skal spise frikadeller og karbonader. Alle de vaner og fornøjelser, man har, der ikke har negative konsekvenser for andre, skal enhver naturligvis være fri til at nyde. Den personlige frihed skal ingen give afkald på.

Mit bud på, hvornår integrationen – eller assimilationen – er i mål, er derfor, når følgende 13 mål er nogenlunde opfyldt.

1. Fælles politiske interesser 

I den seneste folketingsvalgkamp var der moskeer, som opfordrede muslimer til at stemme på Enhedslisten og de Radikale, og I Vollsmose og Gellerup endte de Radikale da også med at få omtrent 34 procent af stemmerne.

Det er trods alt et stykke fra, hvordan befolkningen som helhed støtter de Radikale – her fik de i alt 8,6 procent af stemmerne. Vi er nået langt den dag, folk med ikkevestlig baggrund stemmer nogenlunde som resten af befolkningen ved folketingsvalg, fordi det vil være et udtryk for, at de har fået de samme prioriteter og værdier og ikke ser et valg som et spørgsmål om udlændingepolitisk interessevaretagelse.

2. Socioøkonomisk lighed

Socioøkonomisk klarer danskere og ikkevestlige indvandrere sig meget forskelligt. Den dag folk med rødder i Stormellemøsten ikke adskiller sig væsentligt fra majoritetsbefolkningen, når det gælder beskæftigelse, a-kassemedlemskab, boligeje, pensionsopsparing, offentlig forsørgelse og uddannelse, er vi nået langt.

3. Fælles værdier 

Værdiundersøgelser viser jævnligt, at der er for store forskelle på, hvordan ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere vurderer kønnenes ligestilling, religionens rolle i forhold til demokratiet og lignende.

Derfor har kvinder og homoseksuelle fra Stormellemøsten på grund af social kontrol ikke altid friheden til at leve det liv, de ønsker. Det er uacceptabelt, og assimilationen er ikke i mål, før en ung kvinde med mellemøstlige rødder har præcis samme muligheder som alle andre danskere. 

4. Dansk sprog 

Mange små børn behersker ikke alderssvarende dansk, når de begynder i skole, og alt for mange voksne kan ikke klare sig tilfredsstillende på dansk. Det er en barriere for beskæftigelse og assimilation i øvrigt. Samtidig koster det samfundet dyrt i tolketimer til diverse møder i det offentlige.

Når indvandrere er repræsenteret på lige fod med danskere ved forældremøder i folkeskolen, og de er i stand til at gennemføre møder uden en tolk, vil det være et udtryk for et gavnligt engagement i det fællesskab, en skoleklasse er.

5. Ingen særbehandling 

Når krav og forventninger om særbehandling af muslimer ikke længere er en naturlig del af mange indvandreres liv, er vi kommet langt. Kønsopdelt svømmeundervisning, ønsker om bønnekald i det offentlige rum, fællesgrill i de almene boligbyggerier, som ikke må bruges til svinekød og lignende er alt sammen uønsket og urimeligt.

6. Mindre vold i hjemmet

Flere kvinder og børn med ikkevestlig baggrund udsættes for vold i hjemmet, og den overrepræsentation skal elimineres.

7. Medieforbrug 

Når folk fra Stormellemøsten i højere grad orienterer sig i de samme medier som majoriteten, end de gør nu, vil det være et udtryk for en naturlig interesse for det samfund, de er en del af.

8. God opførsel

En for stor andel af især unge mænd med rødder i Stormellemøsten opfører sig for dårligt i det offentlige rum. Parkeringer midt på kørebanen, truende færden i grupper, hasarderet kørsel og dytten efter bryllupsfester kunne være eksempler.

Det samme gælder den manglende forståelse for, hvordan man eksempelvis besøger en slægtning, der er indlagt på et hospital, hvor det er uhensigtsmæssigt med store grupper, medbragt mad og en højrøstet adfærd.

9. Mindre kriminalitet

Folk med rødder i Stormellemøsten er voldsomt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Intet retfærdiggør det faktum. Tværtimod kunne man argumentere for, at det er en mystisk måde at kvittere for det danske samfunds gæstfrihed på. Ser man på indvandrere med rødder i vestlige lande, tegner der sig da også det modsatte billede – de er faktisk mindre kriminelle end majoriteten.

Målet bør som minimum være, at indvandrere og efterkommere har samme repræsentation som befolkningen generelt.

10. Bredt netværk 

Flere skal have et netværk, der ikke primært baserer sig på den minoritet, de kommer fra, men også er velfunderet i majoritetsbefolkningen. Det er godt, når vi bliver venner og kærester på tværs af etniske og religiøse skel, fordi det øger tilliden, den gensidige forståelse og styrker uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, når en person med indvandrerbaggrund for eksempel mangler en læreplads eller et job.

11. Ingen racisme eller diskrimination 

Velintegrerede unge mænd og kvinder med navne eller udseende, der peger i retning af Stormellemøsten, lider fra tid til anden urimelige nederlag, når de afvises på diskoteket eller deres jobansøgning sorteres fra. Den slags skal der slås hårdt ned på, og færre skal opleve diskrimination.

12. Nationalfølelse 

Flere med indvandrerbaggrund skal føle, at det at være dansk også er en væsentlig del af deres identitet, så de for eksempel har lyst til at sætte små dannebrogsflag i lagkagen og holde med det danske fodboldlandshold – det ville være vigtige symbolske bidrag til sammenhængskraften og fællesskabsfølelsen.

13. Nedlægning af Udlændinge- og Integrationsministeriet 

Mit sidste kriterium for, at integrationen er fuldendt, kan først opfyldes den dag, hvor vi lykkes med de foregående 12 mål. Her husker jeg, at Henrik Dahl fra Liberal Alliance for nylig sagde i Folketingssalen, at hvis ikke vi havde integrationsproblemer, kunne Udlændinge- og Integrationsministeriet være et lille kontor i Justitsministeriet.

Henrik Dahl har ret, men desværre har opfyldelsen af mål nummer 13 lange udsigter.

Rasmus Stoklund er udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet.

Serie

Hvornår er man velintegreret?

Hvad skal der til for, at integrationen er en succes? Handler det udelukkende om at deltage på lige fod på arbejdsmarkedet og overholde lovene? Eller er vi først i mål, når patriarkalske strukturer er nedbrudt, racisme er udryddet og Aisha og Emil gifter sig? Det afsøger Information i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Social kontrol handler ikke om islam, men om kultur. Det ved jeg som kristen efterkommer

    21. august 2020
    Som ung dansk-serber med kristen baggrund har den sociale kontrol fyldt lige så meget i mit ungdomsliv som for mange danske muslimer og etniske danskeres vedkommende. Alligevel reducerer politikerne altid integrationsdebatten til at handle om islam og muslimer, skriver Zaklina Rajovic i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
  • Luk ghettoskolerne – de taber nydanske børn på gulvet og forhindrer integrationen

    17. august 2020
    Inden jeg begyndte i gymnasiet, var jeg gemt væk i ghettoen. Jeg havde aldrig flirtet med en pige og end ikke rørt en øl. Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg fandt ud af, at det var helt almindeligt for unge på min alder. Ghettoskoler taber både børn og integrationen på gulvet, og derfor bør de lukkes, skriver Adam El-Matari i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
  • Jantelovspolitiet har sat en grænse for, hvor integreret man har lov at være

    12. august 2020
    Mange pladdernationalister kan ikke tro, at jeg betaler topskat og samtidig ikke spiser svinekød. I deres samfundsopfattelse kører indvandrere taxa eller sælger grøntsager. Men det skal være meritterne, vi interesserer os for, skriver jurist Safia Aoude i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Hansen
  • Jens Flø
  • Gert Romme
Carsten Hansen, Jens Flø og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Alana Frederiksson

Og lad os fluks se på om danskere bosat i udlandet lever op til de samme krav.

Eva Bertram, Ete Forchhammer , Rikke Nielsen, René Hansen, Hanne Utoft, Per Klüver, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Elisabeth From, Holger Nielsen, Anders Reinholdt, Hans Larsen, Gert Romme, Jørgen Mathiasen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

"dytten efter bryllupsfester"
... så kan du godt bestille tid hos Hjemrejsestyrelsen.

Eva Bertram, Eva Schwanenflügel og Per Klüver anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvilke 12 mål skal gl. danskerne så opfylde for at integrationen er lykkedes?

Her bare en bemærkning til det første af RS's mål. Forstår han ikke, at de nævnte partier har en politik, der tager muslimerne alvorlige og ikke bare vil udskamme dem som gruppe.

De 12 mål gør mig virkelig bange - Var det ikke bedre at RS og socialdemokraterne igen førte socialdemokratisk politik med at bekæmpe ulighed og skabe lige muligheder for alle - mon ikke det var en bedre måde.

Eva Bertram, Lars Løfgren, Ete Forchhammer , Jørgen Mathiasen, Rikke Nielsen, René Hansen, David Breuer, Erik Karlsen, Thomas Holbech Anker, Per Klüver, Kasper Kjær, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Anders Skot-Hansen, Maj-Britt Kent Hansen, Elisabeth From, Kurt Nielsen, Holger Nielsen, Hans Larsen og Lone Hedelund anbefalede denne kommentar
thomas jørgensen

For at svare har jeg på uvidenskabelig vis – for den frihed har man jo som politiker . den lader vi lige stå lidt............... også til politikken der fik DF ud i grøften
1 Du stemmer ikke på politiske partier der generalisere din herkomst
5. fælles grillen ikke må bruges til svinekød, vi kan jo ikke have 2 forskellige ved siden af hinanden det ødelægger fællesskabet
8 er en generalisering af ungdommen fra hele mellemøsten ,igen hvorfor tror du de ikke stemmer på dig ?
9 kriminalitet udspringer ikke af din hudfarve men af dine omgivelser opvækst og social struktur du kan putte en smølf ned i samme kasse og den vil med stor sandsynlighed få en kriminel løbebane
(her vender vi tilbage til det uvidenskabelige )
min nationalfølelse ville være på et nul efter de 4 punkter

Eva Bertram, Ete Forchhammer , Rikke Nielsen, David Breuer, Erik Karlsen, Thomas Holbech Anker, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Halfdan Illum, Karsten Aaen, Anders Skot-Hansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Alana Frederiksson
Det var da et rigtigt godt spørgsmål, som med et snubtag sætter hele denne nærmest groteske tekst i relief.
Da Rasmus Stoklund åbenbart har et meget enfoldigt begreb om mennesker og verden, tror jeg, at jeg vil indskrænke mig til at nævne, at jeg aldrig sætter dannebrogsflag i en lagkage (hvorfor i alverden skal indvandrere gøre det?), og det danske fodboldhold støtter jeg heller ikke. Hvad Stoklund så vil stille op med det, er ikke godt at vide, men jeg tror, at man gør klogt i ikke at udstyre ham med andet end begrænsede magtbeføjelser.

Lars Løfgren, Ete Forchhammer , Flemming Berger, David Breuer, Erik Karlsen, Thomas Holbech Anker, Hanne Utoft, Per Klüver, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Carsten Munk, Anders Skot-Hansen, Jon Mangerel, Christian Mondrup, Maj-Britt Kent Hansen, Herdis Weins, Elisabeth From, Elise Berg, Kurt Nielsen, Holger Nielsen, Charlotte Binau, Hans Larsen, Dorte Sørensen, Lars Schmidt og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

"dytten efter bryllupsfester"

Da jeg for mere end tredive år siden blev gift, og efter brylluppet i kirken i kirken midt København kørte hjem med min brud i en bryllupspyntet bil, passerede vi tilfældigvis en brandbil - ikke i tjeneste.

Brandmændene brugte hornet som salut til min nye kone og mig ... og tro mig, en brandbil har altså et 'alvorligt' horn ;)

Når jeg kører forbi en vogn med 'nybagte' studenter giver jeg da også et trut i hornet.

Er brandmændene og jeg 'udanske' ??

Eva Bertram, Rikke Nielsen, David Breuer, Jens Carstensen, Erik Karlsen, Per Klüver, Kasper Kjær, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Halfdan Illum, Karsten Aaen, Jon Mangerel, Jørgen Mathiasen, Christian Mondrup, Herdis Weins, Elisabeth From og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Alana Frederiksson,
@ Jørgen Mathiasen,

Vi, min hustru og jeg, kan selvfølgelig ikke svare for alle danske i udlandet. Men ind imellem møder vi faktiske helt tilfældigt danske, der lige som os bor uden for Danmark. Ofte sker det på lunch-restauranter og ofte i en Ikea-restaurant, der bliver brugt af mange Skandinaver.

Og dem vil taler med, skilter faktisk ikke med, at de er danske. - Altså ingen diskret dansk flag på bil, på tøjet eller på postkassen. Skal man identificere sig, bruger man ikke det danske pas dem det udenlandske Ausweis og så videre.

Og for vores eget vedkommende, vi kan faktisk stemme til parlamentsvalget i det ene af "vores" lande, har vi valgt ikke at stemme. Men skulle vi stemme som flertallet i dette land (jv. punkt 1), skulle vi faktisk stemme på et gammelt fascistisk parti, der stadig har overbevidste gamle fascister med på slæb. Det kan da ikke være det, den noget enfoldige, Rasmus Stoklund, forstår ved at lade sig integrere?

Vi har lige talt det igennem her ved morgenmåltidet. og vi er enige om, min hustru og jeg, at denne svagt fungerende Rasmus Stoklund ikke aner en pind om det, han taler om. Og man kan jo ikke forlange noget fra nogen, der overstiger deres evner. Men man burde faktisk kunne forlange af en integrationsordfører, at han evner at sætte sig ind i det fagområde, som han faktisk modtager sin betydelige indkomst fra.

Eva Bertram, Ete Forchhammer , Rikke Nielsen, Flemming Berger, David Breuer, Erik Karlsen, Kasper Kjær, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Anders Skot-Hansen, Christian Mondrup, Elisabeth From, Kurt Nielsen, Holger Nielsen, Jørgen Mathiasen, Rolf Andersen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar

God integration drejer sig i et hvilket som helst samfund om en eneste ting, nemlig accept af hinanden og hinandens forskelligheder, så er det egentlig ikke sværere. Jeg delte i et halvt år en lejlighed med en medstuderende, da jeg læste i Wien. Han var fra Nigeria, fra Biafra. En morgen under morgenmaden, sagde jeg til ham, hen over bordet: ‘Ved du hvad, jeg lægger slet ikke længere mærke til at du er sort’ . Hvortil han svarede: ‘ ja sjovt nok, for jeg ser heller ikke længere at du er hvid’. Det er integration. Så en ting har Rasmus Stoklund ret i. Når vi ikke længere har brug for er integrationsministerium.

Eva Schwanenflügel, Jens Carstensen, Jørgen Mathiasen, Per Klüver, Halfdan Illum, Steffen Gliese, Jens Flø, Karsten Aaen og Anders Skot-Hansen anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Gert Romme - hvorfor skulle man dog også reklamere med klistermærker og andre former for skiltning, at man er født som dansker, når man har valgt at bosætte sig i udlandet?

Jacob Nielsen

Hvis vi ikke stopper med at tildele udenlandske statsborgere dansk statsborgerskab, får vi aldrig løst problemet med integration.

Men vi skal tage godt imod, og behandle udlændinge godt, hvis de har et anerkendelsesværdigt formål med deres ophold i Danmark. Det gælder især turister, arbejdende, studerende, og arbejdssøgende, samt folk der gifter sig af kærlighed. Men vi skal stoppe med at grave den grøft dybere, der splitter vores samfund, og det kan vi kun hvis vi ikke længere tildeler udlændinge statsborgerskab. Vi har i mange årtier prøvet alle mulige og umulige forslag, forsøgsordninger, love og regler, men uden reel virkning, og som flere af Rasmus Stoklunds forslag er de ikke andet end dårlige lappeløsninger og billedligt talt “at skovle vand ud af en båd hvor det fosser ind”.

Ole Schwander

En af udfordringerne med indvandring i Danmark er, at vi, i modsætning til mange andre af verdens lande, ikke har et arbejdsmarked med alle de ufaglærte lavtlønsjob eller det uregulerede ‘slavearbejde’ vi ser i Tyskland og i Sydeuropa.

Som Jacob pointerer ovenover, så skal behandle de indvandrere, der er nu, rigtig godt og sørge for uddannelse, jobs og anstændige offentlige ydelser. Vi skal ikke have et voldsomt proletariat af indvandrere.

Erik Fuglsang, Rikke Nielsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

@ Ole Schwander,

Tak for dit interessante spørgsmål.

Jeg har faktisk meget lang erfaring med at være udenfor landets grænser.
- Da jeg var ganske ung officer i ubådseskadren havnede jeg i en længere periode ubådstjeneste i Storbritannien.
- Inden jeg læste økonomi arbejd jeg en periode for Landbrugets Afsætningsråd i tysktalende lande.
- Efter denne uddannelse har jeg i en årrække haft ansættelse på hovedkontorene i et stort fransk og efterfølgende et stort italiensk koncern - begge med rejser og udstationeringer i andre lande.

Og jeg kan sagtens huske, dengang det blev anset som noget særligt at være dansk. Mange anså dengang Danmark som et ideelt samfund. Og mange danske i udlandet markerede deres bil med små danske flag eller et diskret DK-skilt.

Fortryllelsen ved at være dansk - for det var nærmest en urealistisk fortryllelse, begyndte at krakelerer i starten af 2000-tallet. I udlandet følger man jo også med i medierne om andre lande. Omkring 2011 skete der en kraftig forandret opfattelse af Danmark hos mange mennesker i andre lande. Og siden er Danmarks omdømme blevet fortsat ringere og ringere.

Dette at være dansk, Ole Schwander, har absolut ikke den værdi eller prestiges mere. Derfor er de fleste danske udenfor Danmark meget diskrete med deres nationalitet. En dansk familie, der bor fast i Frankrig men med rejseaktivitet i Tyskland, som vi mødte for 3-4 år siden, fortalte noget interessant. At mange der hørte dem tale sammen, anså dem som hollændere, og det var de helt tilfredse med.

Vi har for tiden huse i 2 forskellige lande - oppe i Sverige og på Balkan. Og hvis nogen, der ikke kender os, spørger om vores nationalitet, viser både min hustru og jeg vores svenske ID. For Sverige har fortsat et rigtig godt omdømme blandt de fleste i udlandet.

Carsten Munk, Ete Forchhammer , Rikke Nielsen, Jens Carstensen, Karsten Aaen, Hans Larsen, Kasper Kjær, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Ole Schwander
Åh ja, hvis bare du havde ret, men desværre har du nok mere skyklapper på, siden du ikke ved eller vil vide at vi i Danmark - bl.a. i landbruget har masser af ufaglært og underbetalt arbejdskraft, som snydes for alle arbejdstagerrettigheder, forresten også i byggebranchen.
Statsborgerskab er bl.a.en beskyttelse mod uanstændige og undertrykkende vilkår, evig usikkerhed og stress og den bedste sikring af at man ikke kun har pligt, men også ret. Hvis man nu skal minde RS om den klassiske og af Mette Frederiksen genoplivede socialdemokratiske parole: "Gør din pligt og kræv din ret". Mig bekendt forudsætter dette hverken pligt til dannebrogsflag, svinekoteletter eller pligt til at abonnere på den borgerlige presse eller stemme på partier, der går ind for forskelsbehandling. Ret til demokratisk deltagelse medfører demokratisk deltagelse, læs selv og lær af de sidste 150 års Danmarkshistorie.

Eva Bertram, Ete Forchhammer , Rikke Nielsen, Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Jørgen Mathiasen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nu tror jeg, at meget havde været langt bedre og lettere at håndtere, hvis ikke politikerne løbende over 26 år havde afskaffet velfærdssamfundet og i stedet arbejdet målbevidst på at skabe en form for slavestat.

Lars Løfgren, Ete Forchhammer , Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Marianne Jespersen, det er jo faktisk sådan i et demokrati, at deltagelsen er en pligt, mens alt muligt andet, som vore politikere har travlt med at pålægge folk, faktisk er noget, de har al mulig ret til selv at bestemme.

Ete Forchhammer , Jens Carstensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Gert Romme
Skulle jeg lave en fremstilling af Danmarks omdømme, ville det blive langs de samme linjer, som dine: Der er i dag europæiske lande, hvor det er en fordel ikke at nævne, at man kommer fra Danmark. I det europæiske samfund er Danmark som en konservativ kommune, der bestræber sig på at få gjort udligningsordningen så billig som mulig, altimens man beholder samtlige handels-fordele.

I Bayern er det et krav til en politiker, at vedkommende egner sig som øltelttaler. Når blæserkapellet er holdt op med at spille, serveres den ene konservative banalitet efter den anden som umistelig visdom, altimens de landlige, jankerpåklædte tilhørere fordyber sig i ølkrusene. På de kanter hedder assimilation Leitkultur, men det er lige så naivt. Der er kun karneval en gang om året, og øltelttalere har derfor ingen adgang til kanslerembedet, men i det mindste er de bayerske politikere komiske i deres enfold. Det er Stoklund ikke.

Ete Forchhammer , Kurt Nielsen, Karsten Aaen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Man stemmer på de partier, der lover at varetage éns interesser.

At det så næsten aldrig sker i praksis at løfterne bliver overholdt, er vist noget, I skal tage en alvorlig samtale med jer selv om inde i Folketinget..!!

Steffen Gliese, Carsten Munk, Eva Bertram, Steen Bahnsen, Ete Forchhammer , Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Dorte Sørensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik Ovesen

Steffen Gliese. Tilskæringen af det danske velfærdssamfund begyndte væsentlig tidligere end du skriver. Allerede Jens Otto Krag var klar over at tilslutningen til EF ville nødvendiggøre et opgør med de socialdemokratiske ønsketanker. Læs eventuelt Erik Meier Karlsen's: Konger uden land" kapitel 3 med titlen "Visionen om balance".

Carsten Hansen

Fin artikel.

Er meget enig i det meste.
Er sikker på at mine med-SF-vælgere kan sætte flueben ved langt de fleste punkter.

Carsten Hansen

Det er nemt at blive utryg ved begrebet "assimilation" hvis der dermed menes at man skal være præcis som andre.
Da artiklens forfatter pointerer at det ikke er det han mener, bliver jeg mere rolig.
Dog mener jeg at ordet er forkert at b ruge da det meget kan misfortolkes. "Vellykket Integration" er et udmærket udtryk.

Carsten Hansen

Eva Schwanenflügel

Man stemmer på de partier, der lover at varetage éns interesser..Citat slut.

Ofte men ikke altid :
Feks. har Enhedslisten og SF mange vælgere der stemmer ud fra et ønske om at skabe bedre forhold for undertriviligerede mennesker, mens de selv ikke mangler noget..
Hvordan det så skal udføres er der nok ikke helt enighed om.

Eva Schwanenflügel

@ Carsten Hansen :
"Man stemmer på de partier, der lover at varetage éns interesser..Citat slut.

Ofte men ikke altid :
Feks. har Enhedslisten og SF mange vælgere der stemmer ud fra et ønske om at skabe bedre forhold for undertriviligerede mennesker, mens de selv ikke mangler noget..
Hvordan det så skal udføres er der nok ikke helt enighed om"

Det afhænger jo af, hvordan man definerer 'egne interesser', Carsten.
Nogle mennesker kan fx mene, at det i særdeleshed er i egen interesse, at samfundet bliver mere lige og inkluderende som helhed, og ikke kun i egoistisk snæversyn.

Det er faktisk sådan, mange venstreorienterede definerer sig.

Carsten Munk, Lars Løfgren, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Dorte Sørensen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Ole Schwander

Gert Romme og Jørgen Mathiasen - Jeg ville aldrig frygte at blive forulempet for at fortælle, jeg er dansker, og jeg har heller aldrig oplevet det endsige kender nogle, der er blevet chikaneret af den årsag. Jeg tror, danskerhadet er en medieskabt skræk, der indpodes i visse danskeres hjerner - men I må jo have erfaret det på jeres egen krop ..? Meget mærkeligt, og besværligt, at skulle rejse rundt i verden og udgive sig for andre nationaliteter.

Gert Romme - jeg forstod på dig, at du er bosat i udlandet og ikke 'kun' var på ferie. Derfor bemærkningen om skiltning.

Marianne Jespersen - Jeg ved selvfølgelig, at der har været/er problemer i byggebranchen. Men i modsætning til andre lande er det 'ulovligt', og noget, der bliver slået ned på af vores fagforeninger og myndigheder. "Ret til demokratisk deltagelse medfører demokratisk deltagelse", - nej "Ret til demokratisk deltagelse FORUDSÆTTER demokratisk deltagelse" imo.

Steffen: Strammer du den ikke lige lovlig meget ...? Ligefrem AFSKAFFET velfærdsstaten - og indført en SLAVEstat. Hmmm ...

Carsten Hansen

Eva Schwanenflügel

Jamen så definerer jeg "egne interesser" anderledes end dig.

"Egne isterensser" er hvad der gavner lige præcis mig bedst, ikke nødvendigvis samfundet.
Mit udgangspunkt for min stemme er at stemme på et parti der efter min mening giver det bedste samfund; Ikke nødvendigvis skaber de bedste vilkår for lige præcis mig selv.

Men selvfølgelig klan man definere hvad man vil, med hensyn til dette.

Hvad angår indvandrere og integration mener jeg at partier der både vil stille krav og være imødekommende er de der gavnier samfundet bedst.

Eva Schwanenflügel

@ Carsten Hansen

Ja, det må være definitionen vi er uenige om.

For eksempel kan jeg på ingen måde se, at det er i min egen interesse, hvis samfundet blev som det amerikanske med udbredt racisme og ulighed, eller som i Polen og Ungarn, hvor LGBT-personer og kvinder undertrykkes og retssamfundet langsomt undermineres.

Vi skal netop passe på Danmark - så vores land ikke smider velfærdssamfundet og retsstaten fuldstændig overbord.

Se, dét er i min egen interesse.

Carsten Munk, Lars Løfgren, Ete Forchhammer , Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Det er en furudsætningben for at vores statsminister hedder Mette og ikke lars, at Socialdemokraterne ikke fører Enhedsliste/radikal politik på indvandrerområdet.
Det er i samfundets interesse at der handles på de reelle problemer.

Selvpineri og danskerhad. på den yderste venstrefløj og blandt det radikale/Alternative segment bringer ingen fremad.
Vel omkring 80-85 % eller måske mere blandt vores nye medborgere er med på vognen der er læsset med "vellykket integration". Vi skal have endnu flere med. Det kræver en indsats og kan ikke bortforklares med "dårlig tone" og påstande om at danskere flest er racister.

Thorning-regeringen kunne da nedlægge integrationsministeriet uden at det gav andre problemer at Messerschmidt m.fl. fik tyndskid. Og nok var der udfordringer, men de blev dog håndteret løbende og uden det store besvær.
Så kom vendekåben Lars Løkke til, og han gjorde hvad befalede, og så begyndte det angiveligt igen at gå dårligt. den fortæller har Mette Frederiksen overtaget sammen med den racistiske ghettopakke - og det er hun jo nødt til, hvis hun skal holde på stemmer hun hentede hos DF.
Vil det gavne integrationen? Næppe. Bare vent til Socialdemokratiet begynder at rive gode velegnede boliger ned - så bliver der ballade - og ikke kun fra folk med ikke-vestlig baggrund.
Realiseringen af ghettopakken vil vise Soc.dems og SF's sande ansigt: Alt for magten.

Steen Bahnsen, Karsten Aaen, Ebbe Overbye, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ja; Debatten udvikler sig helt som forventet her på information.
Her er vælgensammesætningen stik modsat den ude i den virkelige verden.

Erik Fuglsang, Ole Schwander og Henrik Ovesen anbefalede denne kommentar
Jens Carstensen

Der er rart at Rasmus Stoklund ikke er fast klummeskribent i avisen.
Den Kronik her kan egentlig ikke bruges til ret meget udover at medvirke til at grave flere grøfter; men "den frihed har man jo som politiker".

Arne Lund, Ete Forchhammer , Rikke Nielsen, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Flemming Berger, Jørgen Mathiasen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Ole Schwander
Det er en gevaldig bunke stråmænd, du har fået bunket sammen. Lav eventuelt en søgning i kommentarsporet for at fastslå, at det udelukkende er dine egne, overdrevne udtryk, som du nu pådutter os.

Du har netop oplevet, at Danmark blevet kategoriseret som "sparebande" og "nærig", og hvis du vil have flere eksempler på Danmarks omdømme, skal du bare søge i den kvalificerede europæiske presse uden for kredsen af konservative blade.

Det er ret nemt at skjule sin nationale identitet over for danskere, man behøver ikke andet end et fremmedsprog. For alle andre nationaliteter er sagen noget mere kompliceret, for nogle kan høre accenter og andre kan ikke. Det sidste kan være meget underholdende - jeg er blevet placeret både i Schweiz, Belgien og Holland. Min kone taler fire fremmedsprog, men da hun samtidigt fortæller alle og enhver, hvad vores nationale identitet er, så virker det kun i hendes fravær.

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Ole Schwander : "Ret til demokrati FORUDSÆTTER demokratisk deltagelse"
Man kan mene som Steffen Gliese, at der er en moralsk pligt til at deltage. Eller opstille krav som Ole Schwander, men det er ikke korrekt hverken rent faktuelt eller moralsk. Vi har alle vores demokratiske ret til at lade være med at deltage, lade være med at stemme og lade være med at bruge vores ret til at udtrykke os i læserbreve eller deltage i debatter, demonstrationer mv. Vi har f.eks. heldigvis ikke stemmepligt/stemmetvang og lign. i DK.
Min bemærkning om "at ret til demokratisk deltagelse fører til demokratisk deltagelse" var en faktuel historisk konstatering. Da ytringsfriheden blev sikret ytrede flere sig frit, når stemmeretten blev udvidet og muligheden for at vælge folk ind i de lovgivende forsamlinger steg, steg også stemmeprocenten. Check selv i relevante historiebøger

Det er bemærkelsesværdigt, at stort set alle i denne tråd ikke diskuterer de 13 punkter. Stoklund viser nogle mål, men ikke vejen dertil. Men derfor kunne man vel godt diskutere dem, måske lige bort set fra punkt 12, som er svært at tage alvorligt.

Eva Schwanenflügel

I videreførelse af Marianne Jespersens argument om at "ret til demokratisk deltagelse fører til demokratisk deltagelse", kunne man igen se på USA.
Her er demokratiet helt 'twisted'.
Faktisk nærmest et oligarki.

I valgdistrikterne laver man såkaldt 'gerrymandering', oversat til dansk 'regulering af valgdistrikterne'.
Dvs at et parti kan lave så meget om, at de garanterer sig selv flere stemmer.

Udover det er der 'voter suppression, altså undertrykkelse af valgets deltagere.
Det går især ud over afroamerikanske vælgere.

I mange stater mister løsladte fanger deres stemmeret efter afsoning i fængslerne.
Dette går igen ud over den sorte befolkning, der i mange tilfælde fængsles for bagateller.

For eksempel blev en (sort) teenager smidt i Juvenile Detention for ikke at lave sit online hjemmearbejde til skolen.
https://www.propublica.org/article/a-teenager-didnt-do-her-online-school...

I Danmark er vi åbenbart store fans af alt hvad USA gør og siger.
Vores love bliver derefter; diskriminerende og racistiske.

Hvorfor i alverden begrænse statsborgerskab og de medfølgende rettigheder til et stadigt mindre antal mennesker?

Det fører intet godt med sig at føle sig udenfor samfundet, at blive forskelsbehandlet eller diskrimineret, tværtimod.

Steen Bahnsen, Rikke Nielsen, Karsten Aaen og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Jan Damskier

I modsætning til dig, synes jeg alle Stoklunds punkter er pinlige.

Måske er der andre der deler min mening..?

Ete Forchhammer , Steffen Gliese og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Jan Damskier.

Måske debatteres ingen af punkterne fordi folk flest her mener at ethvert krav stillet til indvandrere betragtes som racisme, overgreb og helt igennem urimelig adfærd.

Punkterne er hermed irrelevante da der sådan set kan stå hvad som helst i dem.

Eva Schwanenflügel

@ Carsten Hansen

Måske skulle vi kræve, at alle danskere opfyldte Stoklunds punkter, før vi krævede det af andre.

Ej, det duer ej.
Vi har jo demokrati, ikke..?

Ete Forchhammer , Rikke Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Eva Schwanenflügel

Præcis som jeg skriver.
Det er racisme hvis vi stiller krav til indvandrere i fald ikke alla danskerne skal kunne det samme.

Med andre ord; Alle krav rettet til indvandrer er racisme , overgreb og hel igennem urimelig adfærd.

Ole Schwander, Steen Bahnsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Carsten Hansen

Stoklund stiller krav om assimilation.
Dvs at folk skal opgive deres kultur og religion.

Desuden stiller han krav om 'venskaber', men de skal kun gå én vej; fra udlændinge til danskere.

Men hvorfor stiller han så ikke samme krav til danskere om at inkludere mere?

Han vil jo ikke tvinge danskere til at acceptere/inkludere udlændinge.
Alt er åbenbart udlændingenes fejl.

Det mener jeg så er en søgt forklaring, egnet til at stemmemaksimere.

Eva Bertram, Karsten Aaen, Steen Bahnsen, Jørgen Mathiasen, Ete Forchhammer og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Henrik Ovesen, historisk set gik det jo anderledes, uanset Krags forudsigelse: helt indtil 1994 skete der faktisk bare justeringer af velfærden på langt de fleste områder - hvoraf nogle så ikke så heldige, som f.eks. ideen om at gør gymnasiet til først et supermarked og siden, forventeligt, til et discountsupermarked.
Men vi fik Bistandsloven, vi fastholdt dagpengene med en lang række rettigheder, som det kun er rimeligt med en betalt forsikringsordning, efterløn og vækst i den almennyttige sektor. Dette skete vel at mærke i år, hvor økonomien var stram som følge af oliekriserne. - Ikke desto mindre blev startskuddet til forandring økonomisk overophedning, og selvom Nyrup var fanget af den fatale Fukuyama-doktrin, så var der stadig balance mellem de overordnede samfundsinteresser i de initiativer, der blev iværksat for at sikre dansk erhvervsliv imod opkøb, lønmodtagerne en ordentlig pension og arbejdsstyrken mulighed for fleksibilitet igennem uddannelse.

Eva Schwanenflügel

@ Steffen Gliese

Det ville hjælpe læserne, såfremt du lige citerede Henrik Ovesen inden du påbegyndte dit argument, så jeg tillader mig at citere Ovesen :

"Henrik Ovesen
03. august, 2020 - 16:05
Steffen Gliese. Tilskæringen af det danske velfærdssamfund begyndte væsentlig tidligere end du skriver. Allerede Jens Otto Krag var klar over at tilslutningen til EF ville nødvendiggøre et opgør med de socialdemokratiske ønsketanker. Læs eventuelt Erik Meier Karlsen’s: Konger uden land" kapitel 3 med titlen "Visionen om balance".

Eva Schwanenflügel

EF modstandere mente jo at det ville gå ud over velfærdssamfundet at stemme ja, så det gjorde de naturligvis ikke.

Eftertiden har vist de havde ret.

Men nu sidder vi i suppedasen.

Carsten Hansen

Eva Schwanenflügel

Du må hellere fjerne din anbefaling. Jeg mener absolut ikke at krav til indvandrere er racisme o.s.v.

Ete Forchhammer

Konsekvensen af Rasmus Stoklunds brug i flæng af ordene "integration" og "assimilation" er vel at integrationsministeriet lige så godt kunne hedde "assimilationsministeriet"!? og han selv være "assimilationsordfører"? - stik den, DF & co...

Steffen Gliese, Eva Bertram, Karsten Aaen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Ete Forchhammer
Stoklund gør, hvad han kan for at signalere, at han er en hårdhændet karl. Der er måske en og anden, som kan huske, at socialdemokraterne engang kom ud til offentligheden og sagde, at de nu ville til at hjælpe arbejdsløse. Det var en snydeemballage, og i mellemtiden har alle opdaget, hvad "hjælpen" bestod i. Hvis man tror, at man skal tage Stoklunds tekst for pålydende, så er man meget naiv.

I pkt. 5 skriver han, at "bønnekald i det offentlige rum [...] er [...] uønsket og urimeligt." Jeg gør opmærksom på, at der efter Grundloven er religionsfrihed i Danmark og over det ganske land lyder kirkeklokker, som indkalder til bøn. Dem vil Stoklund sikkert ikke forbyde, men hvad han så vil, det tror jeg, selv Maren i kæret har en fornemmelse af. Det er hende, han har skrevet til, og hun interesserer sig bl.a ikke for retspleje.

Stoklund har ikke forklaret, hvordan han vil komme omkring Grundloven, men når alle en gang er blevet assimileret til hans forestillinger, så er han tilbage til den situation, man havde i 1849, nemlig at der kun er en religion. Vel at mærke også i den forstand, er der ikke var andet end minimale undtagelseseksempler på folk, som var uden religion.

Man bliver jo seriøst dummere af at læse Rasmus Stoklunds debatindlæg.
Hvis dette er niveauet, så undrer det mig ikke, at vores kære politikere, ikke kan finde en løsning på integrationsudfordringen, som så nu er en assimilationsudfordring.
Debatindlægget er sovset til i fordomme, stereotype fortællinger, generaliseringer, følelser og eksklusion. Hvem lefler han for?
Vi har lang vej endnu.

Steffen Gliese, Eva Bertram, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Steen Bahnsen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Jeg går ud fra at herværende debattører har læst hele artiklen; Også dette afsnit:

"Det betyder ikke, at man skal give afkald på hyggelige traditioner fra hjemlandet, eller at man absolut skal spise frikadeller og karbonader. Alle de vaner og fornøjelser, man har, der ikke har negative konsekvenser for andre, skal enhver naturligvis være fri til at nyde. Den personlige frihed skal ingen give afkald på."

Altså ikke assimilation i den forstand at man skal være præcis som "danskere

Sider