Kronik

Rasmus Stoklund: Integrationen er en succes, når vi kan nedlægge Integrationsministeriet

Her er 13 mål, som i større eller mindre omfang skal være opfyldt, før man kan tale om, at integrationen er lykkedes. For eksempel skal flere blive venner på tværs af etniske og religiøse skel, skriver Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
Indvandrere og deres efterkommere får et bedre liv med bedre fremtidsudsigter og større muligheder, hvis flere formår at tilpasse sig skik og brug i Danmark, skriver skriver Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, i denne kronikserie om, hvornår man er velintegreret.

Indvandrere og deres efterkommere får et bedre liv med bedre fremtidsudsigter og større muligheder, hvis flere formår at tilpasse sig skik og brug i Danmark, skriver skriver Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, i denne kronikserie om, hvornår man er velintegreret.

Anders Rye Skjoldjensen

3. august 2020

De fleste danskere er tilhængere af en relativt stram udlændingepolitik. Det ville de næppe være, hvis de seneste fire årtiers indvandring fra især Stormellemøsten havde været en succeshistorie.

De første til at påpege problemerne var de socialdemokratiske vestegnsborgmestre, som i 1980’erne oplevede dem på nært hold. De blev desværre affejet som fremmedfjendske, og de gamle partier tog ikke kultursammenstødet helt alvorligt, før vi trådte ind i det nye årtusind.

De fleste ikkevestlige indvandrere er heldigvis blevet gode samfundsborgere, som har taget Danmark til sig, men en for stor gruppe volder fortsat problemer. Ikke desto mindre er der fortsat stemmer i integrationsdebatten, som bortforklarer problemerne med sniksnak om tonen i debatten og andre søforklaringer, der fjerner ansvaret fra dem, der ikke kan finde ud af at gebærde sig i et demokratisk, ligestillet land.

Derfor er det befriende, at Information nu stiller spørgsmålene: Hvornår er man velintegreret, og hvornår er integrationen en succes? For det er en måde at anerkende, at vi måske faktisk har nogle problemer på det område.

For at svare har jeg på uvidenskabelig vis – for den frihed har man jo som politiker – kortlagt 13 mål, som jeg mener i større eller mindre omfang skal være opfyldt, før man kan tale om, at integrationen er lykkedes.

Det er forskelligt, hvad folk sprogligt forstår ved vellykket integration, men efter min mening er målet assimilation. På den værdipolitiske venstrefløj vil mange sikkert affeje det mål som fremmedfjendsk, men det er forkert. Tværtimod mener jeg, at indvandrere og deres efterkommere får et bedre liv med bedre fremtidsudsigter og større muligheder, hvis flere formår at tilpasse sig skik og brug i Danmark.

Det betyder ikke, at man skal give afkald på hyggelige traditioner fra hjemlandet, eller at man absolut skal spise frikadeller og karbonader. Alle de vaner og fornøjelser, man har, der ikke har negative konsekvenser for andre, skal enhver naturligvis være fri til at nyde. Den personlige frihed skal ingen give afkald på.

Mit bud på, hvornår integrationen – eller assimilationen – er i mål, er derfor, når følgende 13 mål er nogenlunde opfyldt.

1. Fælles politiske interesser 

I den seneste folketingsvalgkamp var der moskeer, som opfordrede muslimer til at stemme på Enhedslisten og de Radikale, og I Vollsmose og Gellerup endte de Radikale da også med at få omtrent 34 procent af stemmerne.

Det er trods alt et stykke fra, hvordan befolkningen som helhed støtter de Radikale – her fik de i alt 8,6 procent af stemmerne. Vi er nået langt den dag, folk med ikkevestlig baggrund stemmer nogenlunde som resten af befolkningen ved folketingsvalg, fordi det vil være et udtryk for, at de har fået de samme prioriteter og værdier og ikke ser et valg som et spørgsmål om udlændingepolitisk interessevaretagelse.

2. Socioøkonomisk lighed

Socioøkonomisk klarer danskere og ikkevestlige indvandrere sig meget forskelligt. Den dag folk med rødder i Stormellemøsten ikke adskiller sig væsentligt fra majoritetsbefolkningen, når det gælder beskæftigelse, a-kassemedlemskab, boligeje, pensionsopsparing, offentlig forsørgelse og uddannelse, er vi nået langt.

3. Fælles værdier 

Værdiundersøgelser viser jævnligt, at der er for store forskelle på, hvordan ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere vurderer kønnenes ligestilling, religionens rolle i forhold til demokratiet og lignende.

Derfor har kvinder og homoseksuelle fra Stormellemøsten på grund af social kontrol ikke altid friheden til at leve det liv, de ønsker. Det er uacceptabelt, og assimilationen er ikke i mål, før en ung kvinde med mellemøstlige rødder har præcis samme muligheder som alle andre danskere. 

4. Dansk sprog 

Mange små børn behersker ikke alderssvarende dansk, når de begynder i skole, og alt for mange voksne kan ikke klare sig tilfredsstillende på dansk. Det er en barriere for beskæftigelse og assimilation i øvrigt. Samtidig koster det samfundet dyrt i tolketimer til diverse møder i det offentlige.

Når indvandrere er repræsenteret på lige fod med danskere ved forældremøder i folkeskolen, og de er i stand til at gennemføre møder uden en tolk, vil det være et udtryk for et gavnligt engagement i det fællesskab, en skoleklasse er.

5. Ingen særbehandling 

Når krav og forventninger om særbehandling af muslimer ikke længere er en naturlig del af mange indvandreres liv, er vi kommet langt. Kønsopdelt svømmeundervisning, ønsker om bønnekald i det offentlige rum, fællesgrill i de almene boligbyggerier, som ikke må bruges til svinekød og lignende er alt sammen uønsket og urimeligt.

6. Mindre vold i hjemmet

Flere kvinder og børn med ikkevestlig baggrund udsættes for vold i hjemmet, og den overrepræsentation skal elimineres.

7. Medieforbrug 

Når folk fra Stormellemøsten i højere grad orienterer sig i de samme medier som majoriteten, end de gør nu, vil det være et udtryk for en naturlig interesse for det samfund, de er en del af.

8. God opførsel

En for stor andel af især unge mænd med rødder i Stormellemøsten opfører sig for dårligt i det offentlige rum. Parkeringer midt på kørebanen, truende færden i grupper, hasarderet kørsel og dytten efter bryllupsfester kunne være eksempler.

Det samme gælder den manglende forståelse for, hvordan man eksempelvis besøger en slægtning, der er indlagt på et hospital, hvor det er uhensigtsmæssigt med store grupper, medbragt mad og en højrøstet adfærd.

9. Mindre kriminalitet

Folk med rødder i Stormellemøsten er voldsomt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. Intet retfærdiggør det faktum. Tværtimod kunne man argumentere for, at det er en mystisk måde at kvittere for det danske samfunds gæstfrihed på. Ser man på indvandrere med rødder i vestlige lande, tegner der sig da også det modsatte billede – de er faktisk mindre kriminelle end majoriteten.

Målet bør som minimum være, at indvandrere og efterkommere har samme repræsentation som befolkningen generelt.

10. Bredt netværk 

Flere skal have et netværk, der ikke primært baserer sig på den minoritet, de kommer fra, men også er velfunderet i majoritetsbefolkningen. Det er godt, når vi bliver venner og kærester på tværs af etniske og religiøse skel, fordi det øger tilliden, den gensidige forståelse og styrker uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder, når en person med indvandrerbaggrund for eksempel mangler en læreplads eller et job.

11. Ingen racisme eller diskrimination 

Velintegrerede unge mænd og kvinder med navne eller udseende, der peger i retning af Stormellemøsten, lider fra tid til anden urimelige nederlag, når de afvises på diskoteket eller deres jobansøgning sorteres fra. Den slags skal der slås hårdt ned på, og færre skal opleve diskrimination.

12. Nationalfølelse 

Flere med indvandrerbaggrund skal føle, at det at være dansk også er en væsentlig del af deres identitet, så de for eksempel har lyst til at sætte små dannebrogsflag i lagkagen og holde med det danske fodboldlandshold – det ville være vigtige symbolske bidrag til sammenhængskraften og fællesskabsfølelsen.

13. Nedlægning af Udlændinge- og Integrationsministeriet 

Mit sidste kriterium for, at integrationen er fuldendt, kan først opfyldes den dag, hvor vi lykkes med de foregående 12 mål. Her husker jeg, at Henrik Dahl fra Liberal Alliance for nylig sagde i Folketingssalen, at hvis ikke vi havde integrationsproblemer, kunne Udlændinge- og Integrationsministeriet være et lille kontor i Justitsministeriet.

Henrik Dahl har ret, men desværre har opfyldelsen af mål nummer 13 lange udsigter.

Rasmus Stoklund er udlændinge- og integrationsordfører for Socialdemokratiet.

Serie

Hvornår er man velintegreret?

Hvad skal der til for, at integrationen er en succes? Handler det udelukkende om at deltage på lige fod på arbejdsmarkedet og overholde lovene? Eller er vi først i mål, når patriarkalske strukturer er nedbrudt, racisme er udryddet og Aisha og Emil gifter sig? Det afsøger Information i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Social kontrol handler ikke om islam, men om kultur. Det ved jeg som kristen efterkommer

    21. august 2020
    Som ung dansk-serber med kristen baggrund har den sociale kontrol fyldt lige så meget i mit ungdomsliv som for mange danske muslimer og etniske danskeres vedkommende. Alligevel reducerer politikerne altid integrationsdebatten til at handle om islam og muslimer, skriver Zaklina Rajovic i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
  • Luk ghettoskolerne – de taber nydanske børn på gulvet og forhindrer integrationen

    17. august 2020
    Inden jeg begyndte i gymnasiet, var jeg gemt væk i ghettoen. Jeg havde aldrig flirtet med en pige og end ikke rørt en øl. Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg fandt ud af, at det var helt almindeligt for unge på min alder. Ghettoskoler taber både børn og integrationen på gulvet, og derfor bør de lukkes, skriver Adam El-Matari i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
  • Jantelovspolitiet har sat en grænse for, hvor integreret man har lov at være

    12. august 2020
    Mange pladdernationalister kan ikke tro, at jeg betaler topskat og samtidig ikke spiser svinekød. I deres samfundsopfattelse kører indvandrere taxa eller sælger grøntsager. Men det skal være meritterne, vi interesserer os for, skriver jurist Safia Aoude i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Carsten Hansen
  • Jens Flø
  • Gert Romme
Carsten Hansen, Jens Flø og Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Carsten Hansen

Der er en der skriver at SF nok ikke vinder ved dets integrationspolitik.

Tjah; Man må jo tro hvad man vil i Dnamark og måske har har vedkommende ret.
Kigger vi på de seneste målinger så vinder Ø , Å og B heller ikke andet end gåsevin og vindfrikadeller.

https://voxmeter.dk/meningsmalinger/

Ole Schwander

Jørgen Mathiasen - "Du har netop oplevet, at Danmark blevet kategoriseret som "sparebande" og "nærig", og hvis du vil have flere eksempler på Danmarks omdømme, skal du bare søge i den kvalificerede europæiske presse uden for kredsen af konservative blade."

Undskyld, jeg vidste ikke, at jeres bemærkninger gik på, hvad udenlandske journalister får tilsendt fra Ritzau og Politiken og skriver i deres respektive medier, men om helt almindelige mennesker, I møder på jeres vej.

Almindelige menneskers mening om Danmark er, at vi er et lille, velhavende og demokratisk samfund oppe nordpå. Jeg ved ikke, hvem der overfuser jer - eller hvordan danskerhadet ellers former sig - for noget må I da have lagt ører til, for de første bemærkninger gik ikke på medierne - som jeg læste dem.

Ja, men så lad mig da tage fat i punkt 1, hvor R. Stoklund skriver det her:

"I den seneste folketingsvalgkamp var der moskeer, som opfordrede muslimer til at stemme på Enhedslisten og de Radikale, og I Vollsmose og Gellerup endte de Radikale da også med at få omtrent 34 procent af stemmerne. Det er trods alt et stykke fra, hvordan befolkningen som helhed støtter de Radikale – her fik de i alt 8,6 procent af stemmerne. Vi er nået langt den dag, folk med ikkevestlig baggrund stemmer nogenlunde som resten af befolkningen ved folketingsvalg, fordi det vil være et udtryk for, at de har fået de samme prioriteter og værdier og ikke ser et valg som et spørgsmål om udlændingepolitisk interessevaretagelse."

Til det har jeg det her at sige:

a) når indvandrerne, muslimerne, og andre indvandrere, og efterkommere, mm. og mv. ikke engagerer sig i samfundet, og deltager i valgene til Folketinget her i landet, her i dette DK, så det galt!, når de så ved valget til FV-2019 (5.juni) deltager i stor stil - så er det også galt!

b) del jer efter anskuelser, sagde politiker Hørup, fra det Radikale Venstre engang, altså del jer efter jeres politiske interesser - og stem på de partier, I synes, bedst repræsenterer jeres politiske synspunkter og interesserer - det gør folk så! Landmænd stemmer stadig i stor stil på partiet Venstre, Dansk Folkeparti får (stadig) sine vælgere fra land-områderne i DK! (og fra 1. generationsarbejdere); S får stadig sine vælgere, altså de personer, der stemmer på S fra 2. og 3. generations-arbejdere mm. og mv. - medlemmer til Liberal Alliance kommer alle fra statskundskabs-studiet, oecon-studiet (økonomi) studiet, og er næsten alle sammen unge mænd! - det samme er deres vælgere, LA's vælgere ser det ud til; SF's og De Radikale's vælgere synes meget at være lærere, gymnasielærere, ansatte i kultursektionen, på museer mm. og mv. - hvorfor mon de stemmer på de partier? Fordi de her mennesker, der stemmer på de her partier, gør det, fordi de føler (eller mener), at netop de partier repræsenterer nogle interesserer, som de, personer, der stemmer på f.eks. Radikale, Enhedlisten, SF, gerne vil have fremmet på tinge, altså i Folketinget - altså havde de nok stemt på de Konservative, Venstre, eller Nye Borgerlige f.eks. -

er det ikke det som er meningen med vores dejlige danske demokrati? - at man stemmer på de personer, det parti, man bedst føler, eller mener, gør noget for at fremme de synspunkter, man selv har eller mener f.eks. ift. integration mm. og mv.

Præcis som man i Vestjylland stemmer på en kristendemokrat, fordi som en præst! udtrykte det fra prædikestolen søndagen før 5.juni 2019, at der måtte komme 'en god kristen' ind i Folketinget....

Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Jørgen Mathiasen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Karsten Aaen skriver bl.a.

Er det ikke det som er meningen med vores dejlige danske demokrati? - at man stemmer på de personer, det parti, man bedst føler, eller mener, gør noget for at fremme de synspunkter, man selv har eller mener f.eks. ift. integration mm. og mv" Citat slut.

I så fald må det konstateres at knap 15 %, i følge seneste meningsmåling stemmer på Ø-Å-B,
mens resten, altså 85 % , stemmer på partier der vil en integrationspolitik der bl.a. har krav til indvandrere.

Her er f.eks s-SF´s forslag til handling fra 2018.
https://www.altinget.dk/artikel/udspil-saadan-vil-s-og-sf-bekaempe-paral...
De borgerliges er stort set helt uden "gulerod".

Jørgen Mathiasen

@Ole Schwander
Det er kun få dage siden, at Charlotte Sylvesteren i Deadline redegjorde for italienske meninger om den danske Europapolitik.

Carsten Hansen

Tjah, det kan du da have en vis ret i ;)

Pointen i mit indlæg er den her:

R. Stoklund fra S, dette stolte arbejderparti, der vist NU! helt har glemt, at det er et arbejderparti!, mener - indirekte (eller direkte), at folk i Vollsmose og i Gellerup burde stemme på andre partier end Det Radikale Venstre, f.eks. burde S jo få 25 procent af stemmerne i Vollsmose, fordi det gør S på landsplan, de Radikale burde få cirka 9 procent af stemmer i Gellerup, fordi det gør de, Radikale, jo på landsplan!

Det var sådan set det jeg opponerede imod, ikke, det som du skriver her! (selvom det muligvis også er sandt!) - men imod at R. Stoklund åbenbart mener, at folk i Gellerup, og Vollsmose ikke må stemme De Radikale, men hellere skal stemme på S - indirekte er det hans mening - ser det ud til.

Og jeg sammenlignede det med, at landmænd stadig - i stor stil - stemmer på Venstre, fordi de ved at stemme på Venstre mener, at de derved får deres interesser bedst varetaget i Folketinget - en hel del ældre tyrkiske, og pakistanske indvandrere stemmer på S, fordi det har de altid gjort....

Ole Schwander

Jørgen Mathiasen

Du skriver: "Det er kun få dage siden, at Charlotte Sylvesteren i Deadline redegjorde for italienske meninger om den danske Europapolitik."

Og jeg svarer (igen) at jeg troede, jeres bemærkninger gik på menige menneskers mening og ikke medierne siden man i dagligdagen ser sig nødsaget til at skjule, man er fra Danmark.

Jørgen Mathiasen

Schwander,
Nu var det så ikke længere tilsendinger fra Ritzau. Så mangler du bare lige at forestille dig, hvad Charlotte i Milano befinder sig i, og hvad andre danskere vil befinde sig i, hvis de rejser dertil.

@ Carsten Hansen

”Altså ikke assimilation i den forstand at man skal være præcis som "danskere””

Jo jo jeg har skam læst hele indlægget, inklusiv ovenstående. Og jeg læser også følgende:

”Når krav og forventninger om særbehandling af muslimer ikke længere er en naturlig del af mange indvandreres liv, er vi kommet langt. Kønsopdelt svømmeundervisning, ønsker om bønnekald i det offentlige rum, fællesgrill i de almene boligbyggerier, som ikke må bruges til svinekød og lignende er alt sammen uønsket og urimeligt.”

Èn ting er at jeg tror at Rasmus groft overdriver punktet, om de såkaldte krav og forventninger om særbehandling (hvem er de og hvor mange er der tale om?), og for mig lyder det altså som et forsøg på afkulturalisering og tvungen assimilation. Det kommer der ikke noget godt ud af, og er ikke vejen frem.

Steffen Gliese, Eva Bertram, Jørgen Mathiasen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Vi kan i øvrigt starte med at bruge en mere inkluderende tone og begreber, i stedet for marginaliserende og ekskluderende begreber som "ikke-vestlige indvandrere", "1, 2, 3...X gen indvandrere" m.m.

Erik Fuglsang

Som Carsten Hansen skriver 04. august, 2020 - 20:52

"......konstateres at knap 15 %, i følge seneste meningsmåling stemmer på Ø-Å-B,
mens resten, altså 85 % , stemmer på partier, der vil en integrationspolitik, der bl.a. har krav til indvandrere.

Sådan som vælgerne sætter deres kryds i dag - og som vel ikke er meget forskellig fra mønsteret de seneste 3 årtier - er der vel næppe udsigt til, at der danner sig et nyt flertal, som vil en helt anden udlændinge- og integrations-politik, eller hvad...?

Statsministerens 1:1 eller 1:0.98 kopiering af DFs udlændingepolitik er vel i høj grad forklaringen på, at S sidder så sikkert i sadlen, som de gør, eller...?

Carsten Hansen

Hvis man virkelig mener at man skal gemme sig som dansker, så vil anbefale at man tager til Holland, Sverige, Østrig eller Finnland.

Jeg tror ikke på at det er nødvendigt; Jeg er faktisk ganske sikker på at en masse tyskere er helt enige i at de sydeuropæiske lande ikke bare skal have en masse foræret. Dertil er der for mange "mini-jobbere" i Tyskland som har det rigtigt svært.
Og mon ikke f.eks. en del italienere ganske udmærket kan forstå at man ikke bare kan få foræret milliarder Euro sådan uden videre.
Lad os nu se hvor store krav om reformer der følger med pengene. Skulle der ske mærkbare ændringer, så kunne jeg forestille mig at der blev åbnet op for at resten af de lovede milliarder også bliver en foræring.
Det her selvpineri der ideligt dyrkes her på siderne er lidt trivielt, men folk må jo heldigvis mene hvad de vil.

Jørgen Mathiasen

@Carsten Hansen
Jeg har allerede nævnt i mine bidrag, at man kan få en konservativ avis til at erklære, at går rigtigt godt i Danmark. Det er bare ikke det grundlag, vi diskuterer på her, og det er åbenbart den største vanskelighed.

Information er en del af centrum-venstres europæiske offentlighed og ikke af den konservative offentlighed. Det europæiske centrum-venstre er i vid udstrækning EU-tilhængere. Det mener bl.a., at asylansøger bør fordeles solidarisk over hele kontinentet, og når lande kommer i sådanne problemer, som Italien og Spanien har, så bør man overføre midler.

Danmark vil ikke overtage bare en andel af Italiens asylansøgere, og Danmark er kun modvilligt gået med at hjælpe Italien med andet end lån. (Der kan siges meget andet grimt om dansk politik i de seneste 20 år.) Hvis man har lyst til at forsvare det over for såkaldt almindelige italienere, - jeg kender et par stykker, så har man et rejsemål og en plan for hele sin ferie. Hvis man nøjes med at parlamentere med centrum-venstrevælgere, så får man en opgave med at forklare de 117 forbehold og de mærkelige mennesker, som bor i kongeriget.
Selvplageriet er noget hjemmefødninge har opfundet, og har man andre formål med sin ferie end at forsvare en politik, der ikke er ens egen, så er det en fremragende ting at tale et fremmedsprog.

Find eventuelt Charlotte Sylvestersens rapport frem.

Eva Schwanenflügel

@ Carsten Hansen :
"Carsten Hansen
04. august, 2020 - 16:10
Der er en der skriver at SF nok ikke vinder ved dets integrationspolitik.

Tjah; Man må jo tro hvad man vil i Dnamark og måske har har vedkommende ret.
Kigger vi på de seneste målinger så vinder Ø , Å og B heller ikke andet end gåsevin og vindfrikadeller".

SF vinder så heller ikke mere end Ø, Å og B.
Så hvor vil du hen med det?

https://ritzau.com/politiske-meningsmaalinger/

Carsten Hansen

Eva Schwanenflügel

At tilsyneladende så vinder ingen af partierne på venstrefløjen ved deres integrationspoliutik.
Ud over A som mange folk her i øvrigt ikke mener hører til venstrefløjen.

Med andre ord: Ø ,B og Å´s integrationspolitik fænger heller ikke.

Carsten Hansen

Jørgen Mathiasen

Jeg er ganske klar over hvad Danmark, Holland , Sverige og Østrig (senere bakket op af Finnland., mener og gør.
Og er ganske enig i det kompromis der endte med at blive indgået. Over halvdelen af pengen gives uden tilbagebetaling, mens en stor rest kan ydes som lån.Dette var givet det mål de 5 lande havde sat sig for.
At mange almindelige mennesker i de andre mener ligeså, er jeg ganske sikker på.

Dit selvpineri giver jeg ikke meget for.

Eva Schwanenflügel

@ Carsten Hansen

Jamen, jamen..
Hvad vinder venstrefløjen, (hvor du også er inde på, at mange ikke indregner S) så på at være medløbere i det nationalneurotiske ræs for at stemmemaksimere?
Det er åbenbart kun S, der vinder på det, hvilket er ret ærgerligt.

Iøvrigt tror de fleste at S er gået så kraftigt frem pga deres håndtering af coronakrisen.
Det behøver ikke nødvendigvis at vare ved.

Var det ikke på tide at venstrefløjens hovedsager blev bragt på dagsordenen igen?
For jeg er faktisk enig med dig i, at det er meget stagnerende, mht til meningsmålingerne.

Carsten Hansen

Eva Schwanenflügel.

Som skrevet tidligere så tror jeg at den eneste årsag til at A sidder på statsministerposten er at partiet vil gøre noget ved integrationen.
Og som tidligere skrevet, så er jeg tilhænger af at SF, i samarbejde med A, har lavet en fælles plan, da krav er en uomgængelig ingrediens.
Jeg ønsker ikke en venstrefløj der ikke stiller krav.

Carsten Hansen

Og så er vi ganske enige om at håndteringen af Corona-krisen har signifikant indflydelse på A´s himmelflugt.
Men med tanke på valget, hvor flertallet var langt mindre end nu, da var sejren en konsekvens af A´s integrationspolitik.

Carsten Hansen

Skal venstrefløjen genvinde større stemmetal, så må der arbejdes på at forbedre forholdene generelt for de svageste danskere.
Stop med at udhule dagpenge og dagpengeretten.
Stop med uværdige arbejsdprøvninger.
Stop med mistro til kontanthjælpsmodtagere.
Stop social dumping.
Skattelettelser i bunden.
Og i den dur.

Dette uanset hvilken hudfarve eller herkomst du så end besidder.

Eva Schwanenflügel

@ Carsten Hansen :
"Men med tanke på valget, hvor flertallet var langt mindre end nu, da var sejren en konsekvens af A´s integrationspolitik".

Det tror jeg desværre også du har ret i, og det er nok uomtvisteligt.

Men betyder det så at resterne af venstrefløjen skal læne sig op ad det store moderparti og resignere?

Gør det venstrefløjen mere attraktiv at være skødehund for S?

Carsten Hansen

Eva Schwanenflügel.

Skødehund".

Nej; men vil man have indflydelse så må man være indstillet på kompromisser.
Jeg er ikke tilhænger af hverken skødehunde eller hængekøjer.

Carsten Hansen

Skulle der være valg i morgen som , efter meningsmålingerne, ville give et A-F-Ø-flertal, så vil det være naivt at tro A bare vil give sig i kast med blokpolitik én mas.
Dertil er forskellen på Ø og A for stor.

Men Ø og F ville da være nogle gedigne fjolser hvis de jog A over til B og de andre borgerlige.

Jan Damskier og Carsten Hansen:
I vil gerne have en mere præcis behandling af Stokholms 13 punkter.
For mit vedkommende er det nærmest meningsløst pga hans indledning om integration = assimilation. Derefter beskriver han noget, der afviger fra assimilation. Det er simpelt hen ikke til at tage alvorligt - manden er ordfører på området!

Carsten Hansen

Eva Bertram.

Jamen det står dig da frit.
Men taget i betragtning at omkring 85 % af de danske vælgere stemmer på partier der ønsker tiltag der kunne pege i den retning, så er mod-argumenter lidt mere interessante end tavse afvisninger.

Carsten - historien er fuld af eksempler på, at flertallet tager fejl. Ville du fx have godkendt det 'argument' i forbindelse med frigivelsen af slaverne i Amerika? Der er mange mod-argumenter i kommentarerne ovenfor - jeg finder det rystende inkompetent for en ordfører på området at bruge begrebet 'assimilation' uden tilsyneladende at vide, hvad det betyder. Stoklund har en dagsorden, og det er i mine øjne meget fejt at anbefale assimilation 'for deres egen skyld'. Hvis tilrejsende ønsker at blive assimileret, kan de vel nok selv finde ud af at blive det?

Carsten Hansen

Eva Bertram

Selvfølgelig er historien fuld af flertal der tager; Det ved alle.
Det er jo derfor du burde mene at modargumenter er mere brugbare end end tavshed.

PS: Læs mit mit første indlæg om brugen af begrebet "Assimilation" midt på på side 1.

Steffen Gliese

Nej, den eneste grund til, at S sidder på statsministerposten, er pensionsspørgsmålet. Det er det eneste, der nogensinde har betydet noget for socialdemokratiske vælgere. Det var det, Nyrup tabte på, ovenpå efterlønsreformen, mens DF har vundet på at forhindre de store nedskæringer, som V og K ønskede, selvom det i bund er grund er fup: DF har aldrig gjort noget for pensionisterne, deres ældrecheck var et virkelig fattigt plaster på såret efter afskaffelsen af boligydelsen. Det var først, med Thornings regering, at beløbet på ældrechecken blev hævet, så det rent faktisk kunne mærkes.

Carsten Hansen

Eva Schwanenflügel

Hvis du har lyst kan di så ikke lige forklare hvad mener når du selv skriver :

"Men med tanke på valget, hvor flertallet var langt mindre end nu, da var sejren en konsekvens af A´s integrationspolitik".

Det tror jeg desværre også du har ret i, og det er nok uomtvisteligt. Ciitat slut

Hvorefter du anbefaler Gliese´s indlæg der inledes med:

"Nej, den eneste grund til, at S sidder på statsministerposten, er pensionsspørgsmålet. Det er det eneste, der nogensinde har betydet noget for socialdemokratiske vælgere."

ikke at det er absolut nødvendigt da jeg betragter hans indlæg det rene vrøvl.

Carsten Hansen

At socialdemokratiske vælgere kun går op i pensionsalder er ligeledes en gang vås.

https://www.altinget.dk/artikel/s-vaelgere-bakker-massivt-op-om-strammer...

Så kan folk opdigte alle mulige pseudo-forklaringer fra kontra-fakta-kassen.
Faktum er at 85 % af vælgerne stemmer på partier der har krav til indvandrere.
At vælgere ikke er 100%enige i alt er kendetegnende for bredere funderende partier indad mod midten, mens partisoldaterne ofte findes på de yderste fløje.

Jørgen Mathiasen

Steffen Gliese
»indvandrerkonflikten er en proxykrig om velfærdssamfundets løbede forringelse.«

Dansk politik har i de seneste 25 år gjort udlændinge til omdrejningspunkt for de fleste spørgsmål, det gælder fx. også holdningen til EU, som adjunkt Frederik Hjorth fra Institut for Statskundskab nævnte i Deadline, torsdag.

Hovedparten af den danske befolkning, Hansens 85%, har indtaget en pindsvinestilling, i andre samfund er procenten noget lavere, hvad der bl.a. ses på en lavere tilslutning til fremmedfjendtlige partier. Uanset hvad der ellers kan siges om danskernes karakter, synes forklaringen at ligge i forskellene i produktionsstrukturer (især industriel over for service), arbejdsmarkedsforhold, og forskelle i demografisk udvikling. I Danmark breder konflikterne sig også til velfærdsordningerne.

Det er ikke særligt vanskeligt at se, at Rasmus Stoklund har gjort den samme iagttagelse. Han anstrenger sig i artiklen herover med at være en del af bølgen, nøjagtigt som hele hans parti gør.

Steffen Gliese

De nødvendige konsekvenser for andre er jo kun noget, man kan tale om, fordi der gås alt for meget op i, hvad andre mennesker i samfundet gør i deres helt private liv.

Carsten Hansen

Kære venner fra den yderste venstrefløj.

Det samfund I plæderer for kommer aldrig.
Det giver langt mere mening at kæmpe for at få den indflydelse folkets mandatfiordeling tildeler partierne.
Hvis der er noget der ikke nytter er det 2 ting.
1- På herværende side at høste anbefalinger fra folk der i forvejen klapper ivrigt af en.
2- Andre steder at fremføre holdninger der ikke indeholder så meget som et gram kompromisvilje.

Jeg er ganske sikker på at Enhedslisten folkevalgte er modne nok og tilhængere nok af demokratiet, at de vil arbejde på at få indflydelse; Men med den indsigt at 7-10 % ikke giver demokratisk ret til at bestemme ret meget.
Hellere det end at lægge sig i hængekøjen, surmule og stemme nej til alt.
Den strategi overlader de nok til den del der er hard-core-vælgere som stemmer på listen.

Sider