Kronik

Skandalesager på plejehjem bliver ikke løst med lovgivning, men ved at ændre værdierne

Videoen fra et plejehjem i Aarhus har sat gang i en vigtig debat. Men det er væsentligt at forstå, at forråelse på plejehjem opstår som resultat af en befængt kultur og ikke kan rettes op gennem lovgivning, men ved at ændre værdierne, skriver tidligere koncernchef og forstander Sten Dokkedahl i dette debatindlæg
»Det handler først og fremmest om at sikre en værdig tilgang til beboerne i nogle ordentlige og gennemskuelige rammer for medarbejderne, hvor der er tid til at drøfte faglige forhold op imod omsorgsværdierne,« skriver tidligere koncernchef og forstander Sten Dokkedahl i denne kronik.

»Det handler først og fremmest om at sikre en værdig tilgang til beboerne i nogle ordentlige og gennemskuelige rammer for medarbejderne, hvor der er tid til at drøfte faglige forhold op imod omsorgsværdierne,« skriver tidligere koncernchef og forstander Sten Dokkedahl i denne kronik.

Ida Guldbæk Arentsen

Debat
15. juli 2020

Debatten om kvaliteten af omsorgen eller mangel på samme over for beboere på plejehjem blusser med jævne mellemrum op i medier og selvfølgelig blandt politikere. Senest har en skræmmende video på et plejehjem i Århus givet en nødvendig debat, ligesom håndtering af besøgsrestriktionerne på plejehjem har fået politikere og organisationer til at stille spørgsmål om, hvorvidt plejehjemsbeboernes tarv håndteres godt nok både i forhold til deres mentale sundhed, men også i forhold til deres retssikkerhed.

Men hvorfor dukker skandalesagerne op, og hvorfor får vi ikke de eksisterende problemer løst?

Hvis vi går tilbage i historien, tegner der sig et billede af, at hver gang omsorgssvigt dukker op i medierne, bliver de samme værktøjer foreslået – skærpet lovgivning og flere tilsyn. Omvendt vil jeg imidlertid konkludere, at tidligere skærpelser af tilsyn åbenbart ikke har løst problemerne. Det vil samtidig være naivt at tro, at problemerne kun eksisterer, når de bliver hevet frem i medierne af frustrerede pårørende eller bliver opdaget under tilsyn – omend plejehjem i Danmark normalt er velfungerende og omsorgsfulde.

Omsorgssvigt på plejehjem debatteres kun, når de bliver synlige og opdaget som enkeltsager. Men der tages ikke ordentligt fat i de forhold, der ligger til grund for disse omsorgssvigt. Flere tilsyn og mere kontrol kan kun finde problemerne og sanktionere. Men der er behov for løsninger.

Løsningen er mere simpel, end man forestiller sig i en verden, hvor meget gøres unødigt kompliceret. Det handler i bund og grund om at gøre hverdagen på plejehjem rolig og let forståelig for medarbejdere, beboere og pårørende.

Enormt komplekst

Paradoksalt nok kæmper plejefagene mod et ry om, at dette arbejde kun handler om at ’tørre røv’ og gøre rent for gamle. Samtidig bruges plejeområdet ofte af arbejdsmarkedsområdet som trænings- og praktiksted for de klienter, som har haft svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. »Om ikke andet kan man blive ansat på plejehjem, der mangler man altid hænder,« som det synes ofte at lyde. 

Paradokset opstår på et plejeområde, der er langt mere komplekst, end nogen kan forestille sig, og som kræver langt mere end to hænder. Det kræver den rette tilgang, det mentale overskud til at kunne identificere omsorgsbehov hos borgere med væsentlige funktionsnedsættelser og evnen til at yde en uegennyttig omsorg i et tæt samarbejde med mange aktører.

Plejepersonalet skal samtidig fungere i nogle rammer, hvor de hele tiden bliver distraheret af krav udefra om effektiviseringer, ledelse af varieret kvalitet og krav om deltagelse i eksterne aktiviteter/projekter, der dræner ressourcerne til plejen.

Med andre ord skal plejepersonalet fungere i en hverdag med plejeopgaver, som mange anser som værende simple, og inden for nogle rammer, der til gengæld bliver gjort unødigt uoverskuelige og pressede. Sandheden er imidlertid den, at netop fordi plejeopgaverne på plejehjem er så komplekse med ofte voldsomt syge beboere, skal rammerne for medarbejderne gøres overskuelige, forudsigelige og mindre pressede.

Professionel etikette

Det handler først og fremmest om at sikre en værdig tilgang til beboerne i nogle ordentlige og gennemskuelige rammer for medarbejderne, hvor der er tid til at drøfte faglige forhold op imod omsorgsværdierne.

Det må gælde for samtlige medarbejdere på plejehjemsområdet, at alle har et grundlæggende kendskab til omsorgsværdier som ansvar for den svage, styrkelse af den enkeltes integritet og bevarelse af en ligeværdighed mellem omsorgsgiver- og modtager. Og samtidig har det fornødne mentale overskud til at tilsidesætte egne behov for at kunne yde en omsorg under meget vanskelige vilkår, hvor modtagerne af omsorgen kan være frustrerede, kognitivt skadede og måske har haft et andet socialt liv, end en selv.

Det er altafgørende, at medarbejdere kan tage en professionel etikette på uden at miste deres menneskelighed, idet vi altid har en del af den andens liv i vores hænder (for at referere til K.E. Løgstrups Den etiske fordring).

På plejehjemmene har organiseringen stor betydning i dagligdagen, og det er vigtigt med klare procedurer og den rette brug af de enkelte medarbejderes kompetencer. Social- og sundhedsassistenter er eksempelvis er bundet af et autorisationsbevis, der forpligter dem til at udvise en særlig omhu og at være samvittighedsfulde – et bevis, de i dagligdagen skal være stolte over, og i øvrigt et forhold, de kan straffes for, hvis de ikke overholder.

Ledelsen skal være synlig og til stede dagligt på plejehjemmene og kun sjældent være engageret i seminarer og møder væk fra hjemmet. En faglig ledelse, der forstår de komplekse problemstillinger, som plejepersonaler/sygeplejersker står med, er klart at foretrække. Sidst, men ikke mindst bør lederen være deltagende i den daglige drift, være rollemodel og være klar til at sætte værdierne i spil, når situationer opstår.

Dokumentationen skal barberes ned til det absolut nødvendige til gengæld for en god kvalitet i en dokumentation, som lever op til Journalføringsbekendtgørelsen og kan bære et tilsyn fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Giv tiden tilbage til beboerne

Vigtigst er det dog, at personalet får den nødvendige tid hos beboerne, som opgavernes kompleksitet kræver. De skal ikke forstyrres, som det sker i dag, med deltagelse i møder omkring tværkommunale udviklings- og innovationsprojekter foranlediget af forskellige ministerier. Eksempelvis til udvikling af nye samarbejdsmodeller og velfærdsteknologiske løsninger som interaktive tavler, projektorteknologier, brug af tablets og Virtuel Reality-gåture. Teknologier, der kan være fremmedgørende i forholdet til beboerne, påvirke kulturen og ofte ikke er brugbare.

Løsningen er kort og godt den simple, at hvis plejepersonalet får mere ro, mere fremmødetid med færre opgaver pr. medarbejder, bliver rustet i dagligdagen til dialog om værdier med synlig opbakning fra deres ledelse, klare rammer og forståelse for, hvad værdighed og integritet betyder for tilgangen til beboerne, vil kvaliteten af plejen kunne øges. Og risikoen for forråelse hos plejepersonalet mindskes.

Man vil samtidig opdage, hvor lidt behov, der vil være for velfærdsteknologiske løsninger, innovationsprojekter og ekstern kompetenceudvikling. Man kunne endda være så heldig, at sygefraværet faldt med endnu mere fremmødetid til følge.

Forråelse på plejehjem opstår som resultat af en befængt kultur og kan ikke rettes op gennem lovgivning, men ved at ændre værdierne. Her står plejefagene i forvejen på nogle gode omsorgsværdier, der handler om at have en del af et andet menneskes liv i sine hænder.

Det er så en ledelsesopgave at sikre en daglig dialog om disse værdiers betydning, og hvordan de kommer til udtryk i de daglige rutiner. Det kræver tilstedeværelse af såvel medarbejdere som ledere, fysisk og mentalt. Det er her den simple løsning ligger.

Sten Dokkedahl er tidligere koncernchef for social- og sundhedsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune og tidligere forstander for Svendborg Friplejehjem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her