Klumme

Spørgsmålet ’Hvor kommer du fra?’ er blevet politisk

Når spørgsmålet ’Hvor kommer du fra?’ opfattes som stødende, afspejler det en politisk debat, hvor det er et problem at stamme fra andre lande end Danmark, skriver journalist Solveig Helles Eriksen i denne klumme
Vi må ikke stoppe med at spørge ’Hvor kommer du fra?’, for det er en styrke, at vi interesserer os for hinanden. Men vi bliver også nødt til at tale om og forstå, at spørgsmålet kan virke stødende, skriver journalist Solveig Helles Eriksen i denne klumme.

Vi må ikke stoppe med at spørge ’Hvor kommer du fra?’, for det er en styrke, at vi interesserer os for hinanden. Men vi bliver også nødt til at tale om og forstå, at spørgsmålet kan virke stødende, skriver journalist Solveig Helles Eriksen i denne klumme.

Scanpix

21. juli 2020

Jeg har mange gange haft lyst til at spørge »Hvor kommer du fra?« Faktisk har jeg cirka haft lyst til det hver eneste gang, jeg er faldet i snak med personer, som havde mørkere hud eller sortere hår end de fleste etniske danskere eller som talte dansk med accent.

Alligevel har jeg sjældent stillet spørgsmålet, for måske ville personen opleve det som fremmedgørende, har jeg tænkt. Andre gange har jeg i stedet spurgt – når det lidt elegant kunne glide ind i samtalen – »Hvor kommer dine forældre fra?«

Er det bare mig, der har overtænkt det? I virkeligheden spørger jeg jo af interesse og nysgerrighed.

Nej, det er ikke bare mig. Den 24. juni skrev Hong Nhi Nguyen i en kronik i Information, at hun ikke ved, hvordan man kan stille spørgsmålet ’Hvor kommer du fra?’, uden at det er stødende for modtageren.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Magnus Bravo
  • Nike Forsander Lorentsen
  • Gert Romme
  • Christian Mondrup
  • Werner Gass
  • Marie Vibe
  • Lillian Larsen
Magnus Bravo, Nike Forsander Lorentsen, Gert Romme, Christian Mondrup, Werner Gass, Marie Vibe og Lillian Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jørgen Ellegård Frederiksen

Jeg har en bekendt som blev adopteret fra et børnehjem i Indien som spæd. Når man spørger hende hvor hun kommer fra lyder svaret prompte: Jeg kommer fra ESBJERG! På klingende vestjysk! Hun er TRÆT af det, for hun er dansk, opvokset i Danmark, og kender ikke andet.
Jeg har lige haft et debatindlæg i avisen her om noget af problemet: Hold nu op med at tale om "af andet etnisk oprindelse end dansk". Vi definerer ikke nogen ved at tale om hvad de IKKE er! Vi kan begynde med at anerkende at disse personer ER danske. Derfra evt: Danskere med udenlandske rødder. Det være sig mellemøstlige, østeuropæiske, nordamerikanske, russiske etc. rødder.

Søren Andersen, erik pedersen, Rolf Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Thomas Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Christian Mondrup, Poul Genefke-Thye, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Anker Heegaard, David Zennaro, Luiza Labouriau, Werner Gass, Marie Vibe og Troels Ken Pedersen anbefalede denne kommentar
Michael Hansen

Ok, Jørgen. Næste gang tror jeg bare vil spørge, om den anden er Dansker med udenlandske rødder. Det kan jeg i forvejen se, så det er et dumt spørgsmål, måske endda sarkastisk...
Nej, jeg stemmer på hvor kommer du fra eller hvad er dine rødder...

Young-suk No

Det er på tide at vi glædes over mangefoldigheden i det danske samfund og nyde hinandens fortællinger om hvor vi kommer fra i stedet for den hæmmende og indskrænkede holdning til alt det der kommer udefra og er anderledes.

Jan Weber Fritsbøger, Thomas Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, David Zennaro, Werner Gass, Normann Errebo, Marie Vibe og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Lad spørgsmålet lyde:
Hvem er du ?
Og ordet er: Forskel-LIGHED <3
Modsat alt, alt for meget, der udsiges fra borgen.

Freddie Vindberg

Det er et uforskammet og irrelevant spørgsmål.

Gert Romme, Ole Frank, Poul Genefke-Thye, Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen og Luiza Labouriau anbefalede denne kommentar
Johnny Werngreen

Ja, hvor er det trist, at de, som ønsker at skade andre mennesker i tale og handling, har ødelagt anstændige menneskers muligheder for at tale fordomsfrit med hinanden. Skam få dem.

Rolf Andersen, Jan Weber Fritsbøger, Steffen Gliese, Ole Frank, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Karsten Lundsby, Poul Erik Pedersen og Per Kaas Mortensen anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Om jeg begriber, at nogle som noget af det allerførste spørger om, hvor folk kommer fra.

Hvad med at mødes menneske til menneske? Lade samtalen udvikle sig. Styre nysgerrigheden, droppe fordommene - undlade at trampe rundt med træsko på og så påstå, at spørgsmålet skyldes interesse. Det gjorde det måske i forne tider. Nu er der alt for meget, der peger i en anden retning.

Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Marianne Ljungberg

Fra Jorden, sagde taxi-chaufføren. Vi nåede at blive enige inden den 20 km lange tur var fuldført. Og jeg blev klogere mht begrebet konversation gennem mørket. Og jeg fortryder ikke mit spørgsmål.

Henrik Ljungberg

Poul Genefke-Thye

For mange år siden skulle jeg vejlede en udvekslingsstuderende i brug af et forskningsbibliotek.
Vedkommende var umiskendeligt østasiatisk, men i stedet for tydeligt at stille de relevante spørgsmål om hvilken uddannelsesinstitution hun kom fra, og hvad hun kendte til forskningsbibliotekers klassifikationssystem, spurgte jeg dumt "Where do you come from" svaret kom på bredt skotsk "I'm frrrom Glasgo'."
Det lærte mig, at spørgsmålet "hvor kommer du fra" er dumt, irrelevant og i værste fald stødende!!!

Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Gert Romme, Maj-Britt Kent Hansen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Genefke-Thye: Hvorfor spurgte du ikke hvor din studerendes familie kom fra, hvorfor de lever i Skotland osv?
Hvad var det der lærte dig at spørgsmålet om hvor man kommer fra er 'dumt, irrelevant og i værste fald stødende?'

jens peter hansen

Herefter må indledningsreplikken: Jeg kommer fra .... være en ligegyldig, fornærmende introduktion, som man må bede sig have sig frabedt, da den antyder at det skulle være kvalitet.

Poul Genefke-Thye

@jens christian jacobsen
Blandt andet fordi det spørgsmål er så vagt, at det ikke nødvendigvis giver den information man er ude efter - og det var jo helt klart tilfældet her!

erik pedersen, Klaus Ipsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Problemet er, at det i dag er svære at tale sammen, fordi der er så mange koder og sårbarhedspunkter, at vi reelt kun kan tale om vejret, som P. Auster sagde.

Kim Saxman, Carsten Bjerre, Lillian Larsen og Søren Mortensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@ Genefke-Thye. Men hvis du mener det spørsmål: Hvor kommer du fra? er så 'vagt', så kan du vel stille supplerende spørgsmål - og komme ud over det 'vage?' Eller mener du i virkeligheden ikke bare at 'man' ikke skal stille spørgsmål om folks baggrund osv. Af hvilken grund så?

Michael Gudnæs

Det er selvfølgelig ikke forkert at være nysgerrig, men man kan måske spørge lidt mere elegant. F.ex. 'Jeg kan høre at du er dansker, men har du også rødder i en anden kultur?' eller 'du har en lille tynd accent, som jeg ikke helt kan finde ud af' eller noget andet i den stil. Men det skal naturligvis ikke være i starten af samtalen!

Jan Weber Fritsbøger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rosa Maluna Dahl

Ja, sproget er jo den forbistring der er mellem os, og intet man ytrer, vil blive forstået som det var ment. Det er et holdspil, og uden tillid, kærlighed og den slags, bliver det noget lort.

Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Når jeg har kørt med en taxachauffør der tydeligvis ikke talte et indfødt dansk, plejer jeg at spørge: Hvor begyndte dit liv?
Mange på Sjælland spørger ikke hvor jeg kommer fra, de kan høre jeg kommer fra Jylland.

Den modsatte situation opstår også.

Her, hvor vi bor, er det normalt, når man møder fremmede, at de ikke starter med at præsenteresig med navn. Men starter med at fortælle, hvilken religion-kultur de er vokset op i, samt hvor denne religions-kultur har været hjemmehørende.

For os, der ikke interesserer os for religiøse kulturer, virkede det underligt i starten, men nu har vi vænnet os til det. Og måske siger netop dette med den religiøse kultur sammen med lokaliteten mere om mennesker, end vi som danskere egentlig tænker over. .

Steffen Gliese

Det hænger sammen med, at vi har en indgroet interesse selv for hinanden, når vi støder på folk med dansk oprindelse i udlandet.
Men det er ikke så normalt: jeg har flere gange set venner fra andre lande se desorienteret på mig, når jeg har spurgt mig om denne eller hine fra f.eks. deres arbejdsplads mon ikke kommer fra Danmark.
Tidligere spurgte vi jo altid om, hvad folk lavede...

Estermarie Mandelquist og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
kjeld hougaard

Hvis “I”, på plads søger et nyt job i Brunei, og dem ”I” kommer i kontakt med spørger hvor ”I” kommer fra. Er det krænkende? På en måde forstår jeg jer. Men ”I” behøver jo – som jeg nu gør – ikke sige Danmark, om spørgeren ved noget om os er det antimuslimsk xenofobi. Jeg siger Sverige, det vækker umiddelbart, om noget, mere positive følelser.

Morten Balling

@Freddie Vindberg

Dybest set er jeg enig. Vi er alle mennesker på planeten Jorden et sted I det ydre rum. På den anden side, så kunne jeg være flabet og spørge om det egentlig ikke er uforskammet at kategorisere et andet menneskes spørgsmål som værende irrelevant?

Jan Kauffmann

Mange tror tilsyneladende, at spoerge om "hvor kommer du fra" er noget meget dansk, men kan oplyse jer, det er det ikke. Har boet i udlandet i en del lande siden 1992, og over hele verden Europa, Asien og Afrika, alle spoerger "Hvor kommer du Fra" Intet specielt dansk over det spoergsmaal, og det er det mest normale spoergsmaal i hele verden. Bliver man kraenket over det spoergsmaal, er det ikke afsender der har et problem, men den der bliver kraenket over et af de mest naturlige spoergsmaal i verden.

Søren Fosberg, Kim Saxman, Rolf Andersen og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Sabine Behrmann

Det er et magtspørgsmål. Dem, der spørger, mener sig berettigede til at få et svar.

Da jeg var yngre, svarede jeg pænt - i dag er mit modspørgsmål: "Hvad kommer det dig ved?"

Steffen Gliese

Jan Kauffmann, du har både ret og ikke ret: hvis man taler sammen på et fremmedsprog, er det naturligt at gå ud fra, at vedkommende kommer fra et andet sted.
Selv spørger jeg, og jeg gør det af nysgerrighed. Nogle gange bliver folk overraskede over, hvor meget jeg ved, om hvor de kommer fra, hvilket undrer mig, for jeg har kun en ganske almindelig viden på konversationsniveauet. Alligevel har jeg engang forbløffet en irakisk flygtning, jeg hjalp med at finde en optiker, fordi jeg kunne høre, at baggrundstonen i hans engelsk var farsi.
Og dig, Sabine Behrmann, ville jeg helt sikkert spørge om, om du ikke kom fra Tyskland! ;-)
Slaviske sprog er også tit forholdsvis lette at stedbestemme, men jeg var faktisk ude for engang at høre et sprog, jeg ikke kunne genkende - det viste sig at være bulgarsk.

Sabine Behrmann

Steffen Gliese, det tror jeg ikke, du ville. I første omgang ville du prøve at nedtrappe konflikten. Og hvis du kan svare pænt for dig, så kan jeg da også finde på at give dig det svar, du har så inderligt brug for. - Men en eller anden vildfremmed person, der spørger mig om vej, har ikke gjort sig fortjent til min livshistorie.

Steffen Gliese

Det ville heller ikke være situationen. Når jeg spørger, er det, fordi jeg er i gang med en samtale med folk, jeg kan som regel gætte, hvor folk kommer fra, når de spørger om vej.
Jeg ser faktisk problemet modsat: en total mangel på interesse for andre mennesker - som jeg hører igen og igen fra dem, der kommer til landet og faktisk har brug for den hjælpende hånd fra myndighederne, som de er blevet lovet. Og det er virkelig en mangel på professionalisme, man møder.
Bare sådan noget som at lære, hvad ens sprogelever hedder, er åbenbart for meget for mange.
Men møder jeg nogen, der tale dansk, også med betydelig accent, går jeg ud fra, at de kommer fra et sted i Danmark.

jens peter hansen

Jeg var på Riget til en kontrol af en hudkræft. Lægen var dansk men sygeplejersken helt tydeligt fra den nære orient. Hun talte men en herlig jysk accent, jeg er selv jyde, og jeg sprugte hvor i det jyske hun kom fra. Holstebro. Og så fik vi en snak om det at komme til København. Var det grænseoverskridende eller var det ikke at gøre konsultationen medmenneskelig ? Jeg synes det sidste. Lægen der havde opereret var italiener. Vi snakkede om Italien, var det også grænseoverskridende ?

erik pedersen, Steffen Gliese og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Henrik Plaschke

Steffen Gliese (10:04):

Den irakiske flygtnings baggrundstone har nu næppe været farsi. Ellers også har vedkommende måske været fra Iran? I Irak tales normalt arabisk, mens farsi (eller persisk) er hovedsproget i Iran. Arabisk og farsi har rent sprogligt absolut intet at gøre med hinanden.

Søren Fosberg, Rolf Andersen og Fødevarestyrelsen Mørkhøj anbefalede denne kommentar

I et interview med sangeren Zayn Malik (engelsk mor - pakistansk far) kunne man læse følgende:
Journalisten: Hvor kommer du fra?
Zayn: Bradford.
Journalisten: Jamen, FØR det?
Zayn: Min mors mave.

Kim Saxman, Herdis Weins, Steffen Gliese, Sabine Behrmann, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Trond Meiring og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Jan Kauffmann

Det er noget specielt ved vestlige samfund, det er naesten som man dyrker kraenketheden, man skal/vil vaere kraenket over et eller andet, kan man ikke selv personligt vaere kraenket, saa kan/skal/vil man vaere det paa andres vegne.
Som sagt har jeg boet og arbejdet i meste af Europa, Asien og en del lande i Afrika i 27 aar. Der ude oplever man, at nogle maaske gerne lige vil roere ved ens haar, da det er saa fint og glat, eller at folk stimler sammen om dig for at se blegansigtet, at der kikkes paa dig fordi du er anderledes, ja selv meget afsidesliggende omraader kan det ske boern bliver bange og graeder og blegansigtet.
Skulle jeg gaa og blivet kraenket saa kunne jeg ikke bestille andet, saette mig i et hjoerne og vaere kraenket 24/7
Naa men jeg gider ikke vaere kraenket, hverken paa mine eller andres vegne. Det er en naturlig nysgaerrighed over for de fremmedartede, ikke mere end det.
Jo man har bestemt udviklet en kultur i vesten, hvor det at man kan foele sig kraenker, er sat i hoejsaede

Søren Fosberg, Kim Saxman, Rolf Andersen, Fødevarestyrelsen Mørkhøj, Inga Rasmussen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Henrik Plaschke, der er jo religiøse skel i befolkningen i Irak, som i høj grad også følger sproglige linjer. Folk med farsi som modersmål er som regel shiitter, og det spurgte jeg ham også om - men selvom det var hans baggrund, var han tydeligvis meget lidt interesseret i religion.
Grænserne i Mellemøsten er politisk, ikke nationalt bestemte, og det er jo en væsentlig kilde til den evige ufred: at mindretallene for ikke at blive majoriseret eller det, der er værre, sætter sig på magten - så det sunni-arabiske Syrien har en præsident med sekterisk shia-baggrund, mens Hussein i det shiittiske Irak var sunni.
Det er meget let at høre forskel på en farsi- og en arabisktalende, der er nogle helt særlige, meget smukke nasale lyde i farsi.

Henrik Plaschke

Steffen Gliese

Tak for svar. Så vidt jeg ved det, er det vist stadig en ganske lille del af befolkningen, der er farsitalende. Også blandt shiitterne.

Jeg har ingen ekspertviden på dette felt, men en hurtig søgning på nettet førte mig til en hjemmeside, der angiver fordeling af modersmål i Irak.

Skal man tro på denne hjemmesides tal (der stammer fra et canadisk universitet), er det mindre end to procent af Iraks befolkning, der taler farsi eller dermed forbundne sprog (og her inkluderer jeg ikke de kurdiske sprog, der er i familie med farsi, men som normale regnes for at være andre sprog). Nogle shiiter er måske tosprogede (arabisk og persisk), og derfor undervurderes antallet af farsitalende måske, men der er dog nok fortsat tale om forholdsvis få mennesker.

Du har så været heldig at møde en af disse forholdsvis få!

https://www.axl.cefan.ulaval.ca/asie/irak.htm

jens peter hansen

Hvis man siger Bradford og bor i England, så behøver man såmænd heller ikke at sige mere.