Kronik

Vi skal styrke danskernes muligheder for at bruge naturen og dyrke friluftslivet

Der er kommet større efterspørgsel på natur og friluftsliv, og det er enormt positivt, fordi det er med til at styrke folkesundheden. Det er derfor vigtigt, at vi holder momentum og også arbejder for at gøre det endnu mere attraktivt fremover, skriver Kirsten Lund Andersen og Michael Nørgaard i denne kronik
Støtte til blandt andet initiativer målrettet børn og unge vil være helt afgørende for at styrke og fastholde efterspørgslen på natur- og friluftsliv i de kommende år.

Støtte til blandt andet initiativer målrettet børn og unge vil være helt afgørende for at styrke og fastholde efterspørgslen på natur- og friluftsliv i de kommende år.

Søren Breiting/Biofoto/Ritzau Scanpix

30. juli 2020

Danskernes brug af friluftslivet har taget fart i de sidste måneder, og det giver mere sundhed og livskvalitet for mange. Det forbrug, der er knyttet til natur og friluftsliv, skaber mere beskæftigelse per krone end forbrug generelt, så der er mange gode grunde til, at staten og kommunerne skal prioritere natur og friluftsliv.

Storbyferierne til Rom, Berlin og Barcelona er ikke så attraktive i øjeblikket, og de store sportsbegivenheder er udskudt, så mange danskere har fået meget ekstra tid til rådighed. Det betyder flere vandreture, flere ture i skoven, mere fiskeri og i det hele taget meget mere efterspørgsel på natur og friluftsliv.

Der er pres på. For eksempel kan du nogle steder først booke et af Naturstyrelsens shelters i foråret 2022. Alt i alt har danskerne taget naturen og friluftslivet til sig i endnu større grad end tidligere.

Dette er selvfølgelig enormt positivt – uanset årsagen – for det er dokumenteret, at motion og friluftsliv på alle måder er sundt. Flere danskere bliver overvægtige, og mange kæmper med stress og præstationsangst. Natur og friluftsliv er simpelthen en schweizerkniv, når den udvikling skal bekæmpes, og vi skal styrke folkesundheden.

Paletten af muligheder er heldigvis bred, og der er også mange naturområder, der ikke bliver brugt. Så der burde være muligheder for alle; fra hundeluftere til lystfiskere og motionister. Samtidig ser vi ofte, at disse aktiviteter skaber og styrker sociale fællesskaber, der også er afgørende for den mentale sundhed og livskvaliteten for den enkelte.

Derfor er det vigtigt, at vi holder momentum og gør det endnu mere attraktivt for danskerne at bruge naturen og dyrke friluftslivet.

Friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk

Det er interessant at kaste et blik på det, forskerne kalder ’friluftslivets nationaløkonomiske fodaftryk’, altså de økonomiske effekter af forbrug i Danmark knyttet til friluftslivet.

For nogle år siden viste en undersøgelse fra Københavns Universitet, at danskerne havde et samlet forbrug på cirka 29 milliarder kroner årligt knyttet til friluftsaktiviteter, og at dette giver fuldtidsbeskæftigelse svarende til flere end 28.000 personer.

Et vigtigt perspektiv fra undersøgelsen er, at forbrug knyttet til de mest almindelige friluftsaktiviteter som nævnt giver mere beskæftigelse pr. krone, end danskernes gennemsnitlige forbrug gør.

Dette skyldes blandt andet, at det forbrug, der er knyttet til friluftslivet, i større omfang falder i serviceerhvervene, f.eks. i form af overnatninger og restaurationsbesøg, der typisk har større brug af mandskab, samtidig med at de beskæftigede har en lavere indkomst. 

Én af konklusionerne i undersøgelsen er, at der »vil være en klar nationaløkonomisk pointe i at fastholde flere danskeres ferie i Danmark for eksempel gennem et aktivt friluftsliv …«.

Når vi så samtidig ved, at vi med mere friluftsliv også får bedre sundhed, flere sociale fællesskaber og en mere bæredygtig fritid, er der vel ikke meget at betænke sig på? Vi skal selvfølgelig styrke og forbedre danskernes muligheder for at bruge naturen og dyrke friluftslivet.

Biodiversitetsmedarbejder

Det er i mange sammenhænge omtalt, at Danmark er et af de mest intenst opdyrkede lande i verden. Prisen er, at biodiversiteten forsvinder, og at den frie natur, der findes, ikke hænger sammen. Friluftslivet er ikke den eneste gode grund, vi har, til at fastholde og genskabe vild natur og biodiversitet – det er også hele forudsætningen for frisk luft, rent vand, rene fødevarer osv.

Mange aktører har ansvar og muligheder for at forfølge den beskrevne dagsorden med så mange positive effekter, herunder beskæftigelse. Kommunerne har gode muligheder for gennem egen drift at skabe og understøtte naturen og mangfoldigheden i lokalområderne og kan ligeledes understøtte naturvejledning og skabe faciliteter til friluftsliv.

Aalborg Kommune har for eksempel ansat en medarbejder, der har til opgave at implementere biodiversitetsstrategien Rig Natur og have fokus på at forbedre og øge biodiversiteten i Aalborg Kommune. Det skal blandt andet ske ved at udvikle og igangsætte naturplejen på de kommunalt ejede naturarealer og ved at udvikle drift af blandt andet vejrabatter, parker og grønne områder.

Desuden skal biodiversitetsmedarbejderen forestå kontakt til boligforeninger, erhvervsvirksomheder og grundejerforeninger, selvfølgelig også med det formål at øge biodiversiteten. Jobbeskrivelsen rummer også udarbejdelse af formidlingsmateriale og at holde styr på effekter og erfaringer med biodiversitetstiltagene.

Målrettede initiativer

Også bynatur og grønne arealer i byen har betydning for de rekreative muligheder, og dermed for sundheden og de sociale fællesskaber. Byfortætning er i disse år af mange gode grunde et mantra i byudviklingen, men skal de beskrevne dagsordner understøttes, så er det helt afgørende, at der netop ’levnes’ plads til bynatur og grønne uderum.

Bilerne er sikret god plads i byen blandt andet via parkeringsnormer, men der savnes tilsvarende faste krav til grønne og rekreative arealer i byudviklingen. Her er der brug for national lovgivning og ambitiøse minimumskrav til, hvor meget grønt areal der skal være i byerne, både når der byfortættes og udbygges nye områder.

I byer som Seattle, Berlin, Gladsaxe og flere steder i Sverige arbejdes med en biofaktor, der er en målestok for, hvor grøn en by er. Samlet set handler det om, at der skabes tilgængelighed til rekreative grønne arealer og natur. Kommunerne har selvfølgelig også et stort ansvar og kan sikre tilgængeligheden, for eksempel når der planlægges boligstruktur og udlægges stisystemer.

Det er noteret, at staten før sommerferien afsatte 105 millioner til to naturnationalparker med mere, blandt andet 19 millioner kroner til at give danskerne bedre mulighed for at komme ud i naturen på statens arealer. I forhold til alle de støttemilliarder, staten i øjeblikket skyder ud med spredehagl, er det småpenge.

Penge til uddannelse og efteruddannelse af naturvejledere vil for eksempel være givet godt ud. Naturvejlederne kan formidle naturen og folde de rekreative muligheder ud. Også støtte til initiativer målrettet mod børn og unge vil være helt afgørende for at styrke og fastholde efterspørgslen på natur- og friluftsliv i de kommende år.

Og så er aftalen om naturnationalparker desværre ’kun’ med regeringens støttepartier. Det havde været ønskeligt med både større bevillinger og opbakning fra et samlet folketing.

Kirsten Lund Andersen er landskabsarkitekt og formand for foreningen Park- og Naturforvalterne. Michael Nørgaard er cand.techn.soc. og projektleder i Dansk Byplanlaboratorium.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

erik pedersen

“ Der er også mange naturområder der ikke bliver brugt” .. Brugt af mennesker formoder jeg.. Det skal der helst blive ved med at være, for naturens skyld.
Mvh Hanne Pedersen

Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, jørgen djørup, Eva Schwanenflügel, mette alkjær, Carsten Munk, Karsten Lundsby og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Nåhnej, hvis formålet er at formidle fortagsomhed i friluftsparker, er det nok ikke den rigtige retning.

Christian Mondrup

Til kronikredaktionen: vil I ikke nok gøre en indsats for at få forfatterne til at undlade brugen af udtrykket 'danskerne'. Det er ikke mindst ondartet i denne artikel. I disse dage med Informations daglige beretninger om fremmedhad turde det ikke være nødvendigt at argumentere yderligere for udlugningen af dette implicit udgrænsende udtryk.

mette alkjær, Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, jørgen djørup, Lise Lotte Rahbek, Torsten Jacobsen, Anders Reinholdt, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

I forlængelse af Christian Mondrups hjertesuk:

Et opgør med det alt-inkluderende 'vi' vil ligeledes være på sin plads. 'Vi' sparer ikke mere op end nogensinde før. 'Vi' forbruger ikke mere end nogensinde før. 'Vi' dyrker ikke mere motion end nogensinde før. Osv..

Jeg anvender selv udtrykket 'vi'. Men jeg anvender det altid med bevidst omtanke: Det vil sige når jeg omtaler fænomener, der for mig at se har almenmenneskelig karakter.

Jeg tøver for eksempel ikke med at hævde, at 'vi' alle diskriminerer i vores daglige adfærd. Det er et for mig indiskutabelt udsagn - som omfavner alle mennesker - og et udsagn som jeg tilmed kan argumentere for, hvis jeg således hidkaldes.

Jeg kunne til gengæld aldrig drømme om at hævde, at 'vi' har problemer med vores sexliv, at 'vi' er tilbøjelige til at konvertere vores boliglån eller at 'vi' har svært ved at afgøre, om 'gjort' staves med 'd'..

Flueknepperi? Nej, fandeme nej!

Ikke alene er en frivol anvendelse af udtryk som 'danskerne' eller 'vi' udtryk for sproglig/intellektuel dovenskab. Nej. ofte tjener en frivol anvendelse af sådanne begreber et strategisk/retorisk hensyn, hvor skribenten bevidst forsøger at manipulere læseren til en letkøbt accept af sin i sidste ende ikke videre underbyggede pointe..

Christian Mondrup, Bjarne Bisgaard Jensen, Ruth Sørensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar