Kronik

Jeg troede på alle de løgne, menneskesmugleren fortalte mig om Danmark – de fries land

Efter fem år i Danmark drømmer og bander jeg på dansk. Jeg er gift med en dansk kvinde, læser på universitetet og deler jeres nedtur, når landsholdet taber. For mig er alt det tegn på vellykket integration. Men jeg føler mig ikke dansk. Den fremmedfjendske diskurs minder mig hver dag om, at jeg ønskes væk, skriver Tarek Kelani i den første kronik i en ny serie, hvor Information har spurgt en række skribenter om, hvornår man er velintegreret
Først når man føler sig accepteret, tør man vise sin skrøbelighed, skriver Tarek Kelani, der kom til Danmark som flygtning fra Syrien for fem år siden.

Først når man føler sig accepteret, tør man vise sin skrøbelighed, skriver Tarek Kelani, der kom til Danmark som flygtning fra Syrien for fem år siden.

Sarah Hartvigsen Juncker

23. juli 2020

Da jeg kom til Danmark for fem år siden, vidste jeg slet ikke, at der var en debat om flygtninge og indvandrere. Jeg vidste slet ikke, at jeg var ved at blive til nogens mærkesag. Jeg troede faktisk på alle de løgne, menneskesmugleren fortalte mig om Danmark – landet med frihed, lighed og ligeværdighed.

Jeg skulle bare komme ud af Syrien, og så ville verden forstå, at jeg var offeret og ikke forbryderen.

At blive integreret i Danmark har ikke været den nemmeste proces. Sproget er svært. Samfundet er langt mere individualistisk end det, jeg kommer fra. Og Danmark er et af de lande i verden, hvor det er sværest for nytilkomne at skabe venskaber.

Det har været – og er stadig – meget svært at få danske venner. Jeg har prøvet at være åben fra første dag – og gennem bevægelsen Venligboerne, som jeg i sin tid var med til at stifte, fik jeg mange dyrebare venskaber, som lærte mig en hel masse om Danmark.

Men vellykket integration er mere end venskaber og aktiviteter. Det er en fundamental ændring i den måde, man anskuer verden på. Den måde, man taler med sine naboer, klassekammerater og kolleger på, er anderledes. Den måde, man forholder sig til sin lærere, venner, familie og endda staten, er anderledes.

Alle de forskelle er ikke noget, man kan lære ved at læse en bog. Man bliver nødt til at opleve dem for at kunne forstå dem.

Som et ægteskab

Efter fem år i Danmark taler, drømmer, tænker og bander jeg på dansk. Jeg er gift med en dansk kvinde og læser psykologi på Københavns Universitet.

Når jeg bliver inviteret hjem til min danske svigerfamilie, laver de flæskesteg til sig selv og noget kylling til mig, men vi sidder omkring det samme bord og snakker om de samme emner. De ser mig sikkert ikke som dansker, men jeg er en del af familien. Min svigerfar laver sjov med ting fra min kultur – noget med kameler – og nogle gange griner han af min dialekt, og jeg griner med.

Jeg føler mig ikke dansk. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer til det – men den fremmedfjendske diskurs gør det i hvert fald ikke mere sandsynligt.

Det der står i vejen for en vellykket integration, er blandt andet de mennesker – som især udgøres af politikere på højrefløjen – der tror, at deres kultur er den rigtige. Det er de samme mennesker, der brokker sig over, at vi ikke integrerer os, mens de samtidig bombarderer os med deres ’du kommer aldrig til at blive dansker’-pjat.

Der er ikke noget, der hedder ’rigtig’ kultur. Kultur er bare kultur. Den kan have gode og dårlige konsekvenser. Men kultur er som sådan ligeglad med at være rigtig, for den er konstrueret i en anden tid og af mennesker med en anden tankegang.

Se bare på drukkulturen i Danmark. Det er hverken en god eller sund kultur – hverken for det enkelte individ eller samfundet. Den er der bare.

Det jeg og mange andre minoriteter i Danmark søger efter, er anerkendelse og accept. Vi behøver ikke nødvendigvis at blive betragtet som danskere. Vi vil bare mødes i øjenhøjde og med forståelse for det, vi kommer fra. At vi hellere vil ryge vandpibe end at drikke alkohol. At vi hellere vil spille kort end brætspil. At vi kan holde fast i dele af vores rødder uden at få dårlig samvittighed.

For først når man føler sig accepteret, tør man vise sin skrøbelighed. Først når man føler sig inkluderet og ikke bliver truet med at blive udvist af landet hver anden dag, giver man sig selv lov til at udforske en anden verden, en anden kultur, en anden måde at gøre tingene på.

Integration er ligesom et ægteskab. Hvis ikke man accepterer den andens måde at gøre tingene på uden at dømme, fungerer det ikke. Begge parter skal acceptere, at deres verdenssyn måske er det rigtige for dem, men ikke nødvendigvis for alle. Man skal være villig til at indgå et kompromis, hvor man accepterer den andens eksistens, uden at den behøver at være en kopi af en selv.

Ingen to do-liste

Da jeg var helt ny i Danmark, stod jeg ved et lyskryds og ventede på, at der blev grønt. I det sekund lyset blev grønt, begyndte alle cyklister at hilse på mig ved at række hånden op og stoppe, mens jeg gik over vejen. Det var underligt, tænkte jeg. Jeg vidste ikke, om jeg skulle hilse tilbage. Jeg kendte dem jo ikke.

Det viste sig at være et signal, cyklister i Danmark giver, når de skal stoppe, så andre ikke cykler ind i dem. Det havde intet med mig at høre. Dog åbnede det mine øjne for, hvor forskelligt man fortolker verden baseret på ens indlejrede fortolkningssystem.

Sarah Hartvigsen Juncker

Jeg mener derfor bestemt ikke, at debatten om danskhed kommer ud af den blå luft. Jeg forstår udmærket det teoretiske standpunkt, der siger, at danskhed udgøres af noget, selv om vi ikke har en klar definition på den. Der er en overordnet dansk mentalitet, som man kan se i forskellige typer adfærd.

Men hvor meget skal man egentlig have tilfælles med danskere for at kunne kalde sig integreret og bydes velkommen i Danmark – eller et hvilket som helst nyt samfund for den sags skyld?

Efter min mening er svaret enkelt. Der skal ikke være bestemte kriterier eller en to do-liste. Man skal anerkende og acceptere hinanden.

Nogle indvandrere flytter straks ind i et parallelsamfund og isolerer sig.  De lærer hverken sproget eller kulturen at kende. De fravælger bevidst at deltage i noget som helst dansk. De ønsker en lille udgave af deres hjemland i Danmark og udgør både en byrde for sig selv og for samfundet. Hvis det er sagen, er det måske bedre for alle parter, at man ikke er her.

Men hvis man fungerer ordentligt, er der ingen, der må bestemme ens påklædning, eller hvad man må spise eller drikke.

En del af fællesskabet

Selv om jeg er syrisk statsborger, føler jeg på mange punkter, at jeg er faldet godt til i Danmark. Jeg føler, at jeg har et kæmpe potentiale her, som jeg gerne vil udfolde. Men jeg passer meget på med mine ambitioner, for hvad nu hvis jeg bliver udvist af landet?

Derfor prøver jeg altid at knibe mig selv i armen og huske mig selv på, at jeg skal være parat til, at mine drømme og ambitioner muligvis bliver knust lige om lidt. Det gør mig ufokuseret, forvirret og ustabil.

Jeg tænker hele tiden over, om jeg skal begynde at handle som et ’normalt’ menneske og fokusere på min fremtid, min uddannelse og mulige karrieremuligheder, eller om jeg altid skal huske på, at jeg er uønsket og ønskes væk, og at det derfor er dumt at tænke på fremtiden.

Selv om jeg kommer fra et andet land, lever jeg sammen med danskere, og jo længere tid der går, og jo flere oplevelser jeg har i Danmark, des større bliver min tilknytning til landet. Det gør, at jeg hele tiden identificerer mig mere og mere med danskerne.

Jeg deler de glædelige tidspunkter ved jul og påske med jer, jeg deler jeres nedtur, når det danske landshold taber en fodboldkamp, jeg deler jeres frustrationer, når I næppe ser noget talent i Danmark har talent.

Ligesom mange af jer bliver jeg irriteret på folk, der ikke holder til højre på motorvejen. Jeg synes også, det er træls, når flaskeautomaten ikke vil tage imod en flaske. Jeg bliver også irriteret på mine naboer, der går tur med deres hund uden snor på, fordi det gør min hund utryg.

Jeg er en del af jeres fællesskab. For mig er alt det og meget andet tegn på vellykket integration. En integration, der manifesterer sig i tanken om, at alt det, vi har tilfælles, er meget mere, vigtigere og rigere, end det, der skiller os ad.

Tarek Kelani læser psykologi på Københavns Universitet

Serie

Hvornår er man velintegreret?

Hvad skal der til for, at integrationen er en succes? Handler det udelukkende om at deltage på lige fod på arbejdsmarkedet og overholde lovene? Eller er vi først i mål, når patriarkalske strukturer er nedbrudt, racisme er udryddet og Aisha og Emil gifter sig? Det afsøger Information i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Jantelovspolitiet har sat en grænse for, hvor integreret man har lov at være

    12. august 2020
    Mange pladdernationalister kan ikke tro, at jeg betaler topskat og samtidig ikke spiser svinekød. I deres samfundsopfattelse kører indvandrere taxa eller sælger grøntsager. Men det skal være meritterne, vi interesserer os for, skriver jurist Safia Aoude i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
  • Det var gode naboer og danske venner, der integrerede mig – ikke integrationsprojekter

    8. august 2020
    Jeg er vokset op langt fra ghettoen. I en by, hvor min vens mor udfordrede min far, da han sagde, at jeg ikke måtte komme med på kanotur. Skal nytilkomne blive en del af det store fællesskab, skal vi gøre op med særbehandling og streetbasketprojekter, skriver socialrådgiver og forfatter Ali Aminali i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
  • Rasmus Stoklund: Integrationen er en succes, når vi kan nedlægge Integrationsministeriet

    3. august 2020
    Her er 13 mål, som i større eller mindre omfang skal være opfyldt, før man kan tale om, at integrationen er lykkedes. For eksempel skal flere blive venner på tværs af etniske og religiøse skel, skriver Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Rasmus Stoklund, i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Breuer
  • Jørgen Mathiasen
  • Ole Henriksen
  • Viggo Okholm
  • ingemaje lange
  • Flemming Berger
  • Lisbeth Glud
  • Henrik Leffers
  • Karen Grue
  • Torsten Jacobsen
  • Ete Forchhammer
  • Carsten Munk
  • Gert Romme
  • Ruba Altawil
  • Lillian Larsen
  • Dorte Sørensen
  • Steffen Gliese
  • Herdis Weins
  • Eva Schwanenflügel
  • Kurt Nielsen
  • Katrine Damm
  • Anker Heegaard
  • Esben Lykke
  • erik pedersen
David Breuer, Jørgen Mathiasen, Ole Henriksen, Viggo Okholm, ingemaje lange, Flemming Berger, Lisbeth Glud, Henrik Leffers, Karen Grue, Torsten Jacobsen, Ete Forchhammer , Carsten Munk, Gert Romme, Ruba Altawil, Lillian Larsen, Dorte Sørensen, Steffen Gliese, Herdis Weins, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Katrine Damm, Anker Heegaard, Esben Lykke og erik pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Bødtcher-Hansen

22/jul/2020

Kære Ven,
nej, du ønskes ikke nødvendigvis væk,
der er “bare” nogle mennesker (m/k),
der selv har et så lavt selvværd, at de
har et “behov” for at nedgøre andre :-( ...

Venlig hilsen
Claus

Eric Philipp, Ole Svendsen, Ole Henriksen, ingemaje lange, Kirsten Delfour, Karsten Lundsby, Lisbeth Glud, Karen Grue, Kirsten Lindemark, Ete Forchhammer , Nette Skov, Jan Weber Fritsbøger, Lillian Larsen, Eva Bertram, Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Gitte Loeyche og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar
Young-suk No

Artikelserien skal hedde: Føler man sig hjemme i Danmark?
Intergration er envejs process og er blevet synonym med at ligne 'dansker' i tale og opførsel og succesen måles på hvor dansk man er blevet. At være succefuldt integreret skal man negere det man var inden man kom til Danmark. Ingen kan blive ved med at undertrykke en vigtig del af sig selv og have det godt og føle sig hjemme.
Så i stedet for integration, skal vi sameksistere med alt det vi er og hylde forskellighederne med respekt og ansvarfuldhed.

Ole Svendsen, Viggo Okholm, Pietro Cini, Karsten Lundsby, Lisbeth Glud, Kirsten Lindemark, Jesper Lerche, Ete Forchhammer , Ruba Altawil, Jan Weber Fritsbøger, Elisabeth Bencard, Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Jürgen Røhrup anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Kultur er rigtig nok ikke et spørgsmål om "rigtig" eller "forkert", det er et spørgsmål om man hører til eller ej. Altså i kulturen, for man kan godt være en del af det danske samfund, uden at være dansk af kultur.

Jeg forstår ikke dem, der forventer at nogen som helst 1. generations indvandrer, uanset om de kommer fra Tyskland eller Tyrkiet, USA eller Eritrea, med det samme skulle kunne blive integreret, med det samme blive kulturelt set dansk, med det samme være del af den danske stamme.

Jeg accepterer indvandring fordi jeg forventer at man efter tre generationer, er blevet dansk. Af kultur, stamme og sind. I hvert fald i så høj grad som polakker blev det for hundrede år siden + tre generationer senere. Men så er der jo dem, der ønsker at bevare deres oldeforældres kulturer, og de vil aldrig blive danske. Det gør dem ikke til dårligere mennesker, ikke nødvendigvis til nogle der skal smides ud, det gør dem bare til danskere på samme måde som jøder er danskere. Halv danske, halvt fremmede, hører ikke 100% det ene eller andet sted - og så må de jo høre til hos os fordi det var her hos os de landede sidst.

Man skal ikke skamme sig over sit ophav, sine forældre og bedsteforældres historie og kultur. Men ligesom jeg ikke er en rakker eller en fæstebonde, vil unge hr. Kelanis oldebørn med stor sandsynlighed også være fuldstændig danske. Hvis ikke, skal de selvfølgelig ikke blive her. Og det skal gøres med respekt, ikke med Støjbergske kager og skadefryd.

Viggo Okholm, Flemming Berger, Emil Davidsen, Jacob Nielsen og Anker Heegaard anbefalede denne kommentar
niels astrup

" Jeg føler mig ikke dansk. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer til det – men den fremmedfjendske diskurs gør det i hvert fald ikke mere sandsynligt.".

Dyyyyyb indånding: Jeg har boet mere end 15 år i Tyskland - men det fik mig ikke til at føle mig tysk. Snarere tværtimod. Og det havde ikke en skid med en "fremmedfjendsk diskurs" at gøre.,men snarere med, at det ikke var alle ting i Tyskland, jeg kunne lide.

Og det tror jeg faktisk de fleste udvandrere har oplevet.

Therese Hagen, Ole Svendsen, Inga Rasmussen, Hans Aagaard, jens peter hansen, Erik Fuglsang, Niels Johannesen, Ole Schwander, Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Emil Davidsen, uffe hellum, Per Christensen, Karsten Lundsby, Erik Fleischer, Lillian Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"For først når man føler sig accepteret, tør man vise sin skrøbelighed. Først når man føler sig inkluderet og ikke bliver truet med at blive udvist af landet hver anden dag, giver man sig selv lov til at udforske en anden verden, en anden kultur, en anden måde at gøre tingene på."

Sagen i en nøddeskal.

Trusler - især om udvisning - fremmer ikke forståelsen eller integrationen. Tværtimod.
Det er uklogt og fordummende, grænsende til det imbecile, at tro noget andet.

Men det er netop heller ikke det, de udlændinge fjendtlige partier tror; deres retorik handler om at splitte befolkningen i 'dem-og-os', og derefter samle vælgerne i deres eget parti.

Og alle deres løfter om at være til gavn for "danskerne" fordufter som en lummer prut i vinden, når de bare får udlændingestramninger til gengæld for deres mandater.

Sådan overlevede Anders Fogh Rasmussen som statsminister i otte år, og Lars Løkke Rasmussen efter ham.

I det hele taget ville det nok gavne Danmark, såfremt inklusion og anerkendelse stod højere på partiernes og skoleskemaernes to-do liste.
Og i sidste ende befordre demokratiet og opbakningen til politikerne, der rangerer på linje med brugtvognsforhandlere.

I det danske samfund er vi desværre ikke gode nok til at udvide vores vennekreds, og resultatet er, at et stigende antal mennesker føler sig ensomme.

Udover det er mobning, chikane og diskriminerende opførsel udbredt.
Hver tiende voksne mobbes på arbejdspladsen.
Hver tiende voksne oplever racisme på arbejdspladsen.

Det bør italesættes og ageres på !!

Det er ikke nok med skåltaler, når majestæten fylder år, eller selvfedme når udenlandske aviser omtaler os positivt.

Tak for din gode kronik, og held og lykke, Tarek :-)

David Breuer, Ole Svendsen, Ole Henriksen, Bjarne Bisgaard Jensen, nils valla, Viggo Okholm, peter juhl petersen, Christel Gruner-Olesen, ingemaje lange, Mai Britt Skar, jens rasmussen, Karsten Lundsby, Lisbeth Glud, Pia Nielsen, Kirsten Lindemark, Morten Nielsen, Ete Forchhammer , Nette Skov, Ruba Altawil, Jan Weber Fritsbøger, Elisabeth Bencard, Lillian Larsen, Arne Albatros Olsen, Dorte Sørensen, Jørgen Mathiasen, Steffen Gliese og Eva Bertram anbefalede denne kommentar

Bjørn Pedersen, du skriver: "Men ligesom jeg ikke er en rakker eller en fæstebonde, vil unge hr. Kelanis oldebørn med stor sandsynlighed også være fuldstændig danske. Hvis ikke, skal de selvfølgelig ikke blive her." Jeg har virkelig gjort mig umage med at forstå din kommentar, men det er ikke lykkedes. Du kalder fx jøder "halvt danske, halvt fremmede" - men dem vil du, så vidt jeg forstår ikke sende ud? Mit problem ligger nok dels i dit begreb "fuldstændig dansk", dels i begrebet "kultur". Tarek Kelani nævner fx den danske drukkultur. Er det i dine øjne noget man skal deltage i for at være "fuldstændig dansk"? Skal man være "kulturkristen" som de fleste danskere, eller til nød "kulturmuslim", men ikke dybt troende? Når jeg betragter det danske samfund og dets borgere, har jeg meget svært ved at finde den fuldstændige danskhed. Til gengæld synes jeg, det er et fornuftigt - og relativt klart - krav til landets borgere, at de kender og overholder lovene. Kulturelle krav er uoverstigelige - og jeg ønsker i øvrigt heller ikke selv at leve op til den slags.

Ole Svendsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Ruth Sørensen, Bjarke Christensen, Susanne Kaspersen, Lisbeth Glud, Henrik Leffers, Kirsten Lindemark, Ete Forchhammer , Nette Skov, Ruba Altawil, Gert Romme, Jan Weber Fritsbøger, Inger Jensen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Tarek Kelani
Det er et rigtigt problematisk land, du er vandret ind i, et jeg kun ville anbefale til et mindre antal nationaliteter. Det er vist også præcist, hvad et stort flertal i Folketinget tænker og siger.

Jeg er ikke stødt på nogen bibliografi for ind/udvandrere, men man kan med sikkerhed sætte en sammen, især hvis man inddrager andre sprog end dansk. Talrige mennesker, herunder de eksilerede kunstnere, har skrevet tekster til den bibliografi.

Det klogeste, jeg har læst om det at være i to kulturer eller sågar tre samtidigt, er Hans Boll-Johansens De danske og de franske. Frankofiliens metamorfoser, Kbh. 2007 (Gyldendal). Forfatteren, som har været anmelder her i avisen, er ikke alene opvokset med dobbeltidentiteter i grænselandet, han har også været docent i fransk, og kan betragte Danmark med franske øjne eller omvendt. Boll-Johansen har et begreb om identitet, som jeg selv anvender: Ligesom et løg kan blive større gennem nye lag, kan et menneske lægge nye lag på sin identitet. Sådan kan man starte i Danmark og føle sig hjemme i Frankrig. Især hvis man også kan lukke ørerne.

Hvis man ellers behersker sproget og har ild for fædrelandet, så mente Grundtvig, at man selv kan afgøre, om man hører til et folk, men det er alt for stærk tobak til danske politikere og de fleste af deres vælgere. Som sagt, det er et problematisk land, og flertallets opfattelser kan man ikke unddrage sig, men man kan spørge det om, hvorfor det ikke bifalder Grundtvig.

Hans Magnus Enzensberger, den tyske forfatter som har tilbragt en del tid i Norge, har noteret i en bog om et egensindigt menneske fra militæradelen, at adelen har ringeagt for grænser (de juridiske). Noget i den retning har man ned gennem historien også kunnet finde hos kunstnere, akademikere og i perioder hos håndværkere. De er altid blevet betragtet med skepsis af hjemmefødninge, tag derfor ikke Holberg med i bibiografien. Han fodrer hjemmefødninge. Læs hellere Enzensbergers bog, som svarer på, hvordan man gennem dømmekraft og egensindighed kan være general i Nazityskland uden selv at være nazist eller nogensinde blive involveret i nazismens forbrydelser og i stedet for opdrage sin børn til at være en modstandsbevægelse.

Viggo Okholm, Mohammed Mroue, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jørgen Matthiasen, den skepsis går formodentlig i høj grad blandt de mere oplyste på graden af ild i foretagendet. jeg ville ønske, jeg kunne sige, det var dér, den ligger begravet: at danskernes modvilje i dag skyldes, at deres indbydelse ikke blev modtaget i den ånd, de selv mente, den blev afsendt; men det er desværre blandt for mange åbenlyst, at det ikke er tilfældet - og selv hvis det var, så er flygtninge og indvandrere, der kommer til landet jo ikke hundehvalpe, børn kan tumle med, men mennesker som Tarek Kelani her, der forsøger at holde sig oprejst, mens stormene suser og bladene hænge.

Viggo Okholm, Lisbeth Glud, Kirsten Lindemark og Inger Jensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Eva Bertram
Jøder har ingen kultur der hører til et specifikt land. De har intet hjem-land. Nogle jøder har erobret et land for 80 år siden, som de ikke har nogen levende kulturel forbindelse til, andet end i form af brudstykker af noget oldtids-mytologi krydret med en omgang nationalisme fra 1800-tallet. At tale om at europæiske jøders "hjemland" skulle være Israel, er ligeså absurd som at tale om at Østafrika er mit hjemland fordi homo sapiens stammer derfra. Jeg skelner, fordi der er en forskel.

Jeg er ikke tilhænger af at Danmark, eller Europa, skal efterligne det amerikanske ideal om at være en "melting pot", eller det de påstår skulle være "mangfoldighed". Hvis man man vil bo i smeltedigelen New York, så flyt til New York. Hvis man ser så meget op til amerikansk kultur, at man vil efterligne AL deres kultur, så flyt selv derover.Man skal ikke tro at vores byer, vores lande, er "forkerte", fordi de ikke ligner de "multikulturelle" (undertrykte og racialiserede) amerikanske storbyer. Det er den eneste grund til at folk ser op til den slags vrøvl om at vores byer bør være mere "mangfoldige", altså visuelt se ligeså overfladisk mangfoldigt ud som New York. Det er Jean de France med amerikansk kultur i stedet for fransk. En performativ mangfoldighedsforståelse. En higen efter prestige, hvor man kopierer kejserens nye klæder... alene fordi de er kejserens.

At være "fuldstændig dansk", er når man er en del af den danske stamme og ikke nogen anden. Det er både hvorvidt om man bliver accepteret som dansk af ens danske lokalsamfund, og så er det selvføligelig også en selvidentifikation. Begge dele er lige vigtige. Kultur er ikke om man drikker, om man går i folkekirke, eller om man er meget troende eller tværtimod gør nar ad religion. Det er noget levende, noget der skabes som stamme. Det er ikke kunst, det er ikke musik, det er et bånd der hedder "Os". Det jeg associerer med dansk kultur er at vi er mindre autoritetstro, mere jordnære, mindre tilbøjelige til "bullshit". Intet der kræver en særlig religion, hudfarve eller diæt.

Der er flere heromkring, der italesætter "os og dem" som noget negativt. Absurd nok, fordi de ofte er de samme mennesker som påstår at de selv ser mangfoldighed som noget godt og positivt. Og mangfoldighed er netop accepten af at der findes et "os" og et "dem". Det er ikke ensbetydende med at vi skal hade "dem", eller se ned på "dem", eller glorificere "os". Jeg behøver heller ikke at glorificere mit "jeg", eller hade dit "dig", bare fordi at du er dig. Accepten af forskellig, er også accepten af at der findes et "vores" land, der hedder Danmark. Det er ikke menneskehedens land Danmark. Kommer du hertil, ønsker du at bosætte dig her... så skal dit stammeforhold skiftes ud før at du kan hører til din nye stamme. Og her kommer mit generationskrav ind, fordi jeg mener ikke at tre generationer er et urimeligt krav om et totalt kulturelt tilhørsforhold. Hvis man efter tre generationer stadig påstår, tror og agerer som om man slet ikke er dansk...jamen, så hører man jo ikke til og ønsker det heller ikke.

Den "fuldstændige danskhed" er når man ikke har et stammeforhold udover at være dansk. Man kan sagtens være salafistisk muslim og etnisk set dansker, særligt eftersom det at være muslim af nogen art absolut intet med indvandring har at gøre. Islam er akkurat som kristendommen en universalistisk religion og ikke en etnisk eller stammebaseret religion.

Er man dog salafistisk muslim, så kan man ikke være dansker, nej. Men så er det sådan set fuldstændig ligegyldig om man så er konvertit der hedder Rasmus Paludan og har en stamtavle, der demonstrerer man er fuldblodsdansker gennem 50. generationer, eller om man lige er indvandret fra Dubai. Det er ikke folk som Tarek, der udgør nogen kulturel trussel mod Danmark. Det er tværtimod Rasmus Paludan'erne og Henrik Marstal'erne og deres kulturforræderiske racelort. Identificerer man sig som "hvid dansker", eller "sort dansker" eller "brun dansker", så så jeg da hjertens gerne at man fik en akut billet til USA, og ens danske pas revet itu ved ankomst. Hvis man insistere på at leve i et racesamfund, så find et andet sted at bo. Er man dog bare en arabisk muslim, der passer sit arbejde, stemmer til valgene, engagere sig socialt f.eks. i foreningsliv, etc. jamen, og er man holdt op med at omtale sig selv som f.eks. libaneser, somalier, vietnameser, franskmand, etc. så kan jeg ikke se hvorfor man ikke skal kaldes fuldstændig dansker uanset hvad man tror på.

(Håber ikke det er endt for rodet; har redigeret en del i det efterhånden. )

Viggo Okholm, peter juhl petersen, Morten Pedersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

@Steffen Gliese
Jeg bryder mig ikke om økonomisk reduktionisme, men der er jo faktuelt ingen ende på alle de økonomiske grunde, danske politikere og deres vælgere i spektret fra Socialdemokratiet og hele vejen ud til det yderste højre har givet for deres deres ønske om at begrænse indvandringen til kongeriget. Hvis befolkningen i almindelighed ikke så er »hooked« på nationalismens gift, som visse af dens offentlige megafoner, så vil fremmedhadet blive stærkt reduceret sammen med den opfattelse, at indvandring er en god forretning. Altså al indvandring, for der skelnes jo uden gnist af skamfølelse i øjeblikket nøje mellem gode, mindre gode og dårlige forretninger.

Det er dog sekundært for mit anliggende og for Boll-Johansens. Vi slår et slag for dobbeltidentitet, og folks ret til at vælge deres identitet uden at skulle svare for sig ved folkedomstolen i de tilfælde, hvor de ikke tilhører en klasse, som kan se stort på grænser. Identitetsspørgsmålet tror jeg godt, vi kan antage, fortsat vil blive et stort tema for Tarek Kelani.

Steffen Gliese

Jørgen Matthiasen, jeg tror, økonomien er det mindste af det - vi er blevet så betydeligt meget rigere som nation sideløbende med modtagelsen af flygtninge og indvandrere.
Nej, jeg tror, at mange danskere oplever, at de har måttet give afkald på de sider af Danmark, der var beundringsværdige og noget at være stolte af - blot for at efterligne den samme, middelmådige og skadelige liberalisme, som vi især i de seneste 20 år er blevet påført.
Vi tåler ikke den rigdom og slet ikke den klassemæssige segregering, det har betydet. Danmark er et land, der på mange måder altid har fundet lavpraktiske og lokale løsninger på problemerne på helt andre måder end andre lande, og det vil vi gerne holde fast i.
Derfor er det også oplagt, at store dele af befolkningen oplever, at EU-medlemskabet i modsætning til alle andre har kostet dem velfærd.

Jørgen Mathiasen

@Steffen Gliese
Det tog bare 1 søgning at finde denne Informationsartikel fra 2016, der til al overflod bekræfter tesen:
https://www.information.dk/indland/2016/01/mette-frederiksen-flygtninge-...
Det er jo nærmest en vits, når Frederiksen udtaler »Jeg forholder mig ikke så meget til, hvad Dansk Folkeparti gør.« Som man ved fra en dansk vise med tekst af en vis langhåret herre, så forstår hver andet barn i Dannevang en halvkvædet vise.

Og sådan kom vi væk fra identitetsspørgsmålet.

Steffen Gliese

Jørgen Mathiasen, vi skal huske, at det var på et tidspunkt, hvor der virkelig var sport i dansk diskriminerende sprogbrug. Ligesom der var gang i den forfejlede opfattelse af værditilvækst og omkostninger - noget, vi jo først, og her i landet med tøven, er ved at forstå nu. Det er så nemt, hvis man undlader at se på, hvor pengene forsvinder hen - altså ind i det økonomiske kredsløb, hvor de passerer igennem mange hænder og beriger mange.
Men under coronakrisen har vi lært, at den indbyrdes solidaritet ikke er blevet ofret på egoismens og narcissismens altre, heldigvis. Vi har også i kraft af en ægte krise været fri for pseudodiskussioner.

Steffen Gliese

Men, Bjørn Pedersen, ingen holder så indstændigt fast på deres nationalitet som vi, uanset hvor i verden vi bosætter sig.

peter juhl petersen, Lisbeth Glud, Kirsten Lindemark, Ete Forchhammer , Gert Romme og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Bjørn Pedersen: tak for dit svar. Jeg forstår, at dit fokus er STAMMEN ("Den "fuldstændige danskhed" er når man ikke har et stammeforhold udover at være dansk."), og det er derfor, jeg ikke kan følge din tankegang. Først og fremmest ønsker jeg, at et menneske som Tarek Kelani skal kunne føle sig som en værdifuld del af vores samfund.

Bjarne Bisgaard Jensen, Viggo Okholm, Mai Britt Skar, Karsten Lundsby, Lisbeth Glud, Kirsten Lindemark, Steffen Gliese og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Steffen Gliese
Og det er jeg netop også imod. Særligt når det kommer til danskere, der bosætter sig i et område hvor de bliver til en mikro-minorite og skaber sig en lille grisefests-koloni. Uanset vi taler Spanien eller Ghana, vil man bosætte sig permanent så lærer man sig sproget og den kultur man vil, eller bør ville være, en del af.

@Eva Bertram
Jeg tænker at det er tankegangen om en "hastværks-integration", der gør at Tarek og andre bliver udsat for folk, der tænker at de "aldrig" kan blive integrerede eller aldrig vil høre til. En forventning om at hvis nogen, der enten selv kom hertil for et par årtier siden, eller deres forældre kom hertil, hvis de ikke er fuldstændigt fordanskede, ikke taler deres forældres sprog, etc... så har integrationen "fejlet". Det er naturligvis en uretfærdig og fjollet forventning. Tarek er i færd med at blive integreret, og den... "overgang" eller hvad man nu kan kalde den, bør være et helle. Jeg tænker at det både er urealistisk, men også unødvendigt og respektløst at bede 1. generation om at "glemme" deres kultur. At anerkende forskelle er ikke, bør ikke, være det samme som at hade forskelle.

Flemming Berger, Lisbeth Glud, Steffen Gliese og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

For fem år siden ændrede Folketinget en langvarig dansk politik 180 grader og tillod dobbelte statsborgerskaber. Det siger sig selv, at man dermed også tillader dobbelte identiteter udtrykt ved besiddelsen af et dansk pas samtidigt med et andet pas.

Hvis lovgiver i mange tilfælde forsigtigt venter på, at den offentlige mening skal skifte, så ser man her tydeligt en undtagelse, men det er ikke hvem som helst, der kan blive dobbelt statsborger. Det gælder kun bilateralt for de lande, Danmark har en forståelse med.
Dansk-italiener eller andre bindestregsidentiteter bliver man ikke på fem minutter, men for dem, som er det, har den danske stat gjort livet væsentligt lettere. Det er officiel dansk politik, at man kan have rødder i mere end et land.

Karsten Lundsby, Lisbeth Glud, Ruba Altawil og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Karen Margrete Olsen

Tak for en velskrevet og velovervejet kronik.
Jeg ser ikke integration som en stræben mod at ligne indbyggerne i det land, man bor i, så meget som muligt. Det findes der et andet ord for, nemlig assimilation.
Assimilation blev f.eks. praktiseret af de portugisiske kolonisatorer. Jeg kender eksempler fra det sydlige Afrika, hvor stammesprogene nærmest ikke blev accepteret. Til gengæld talte de pågældende afrikanere bedre portugisisk, end deres zimbabweanske søstre og brødre talte engelsk.
Jeg ser integration som en gensidig proces, hvor begge parter søger forståelse for den anden part, så der kan komme et samliv ud af det, som bringer glæde og udvikling for alle.

Eva Schwanenflügel, Pia Nielsen og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Jeg bor i grænselandet mellem Tyskland og Danmark. Og jeg kan på flere hundrede meters afstand se om det er en tysker eller dansker, som kommer gående. Sådan er det jo.

Steffen Gliese

Et samfund består af individer med forskellige identiteter: der er den private, der er den personlige og der er den offentlige.
Et samfunds fokus er på den offentlige, eller bør i hvert fald være det - og på trods af alt det blæver om den danske stamme, som en venlig engelsk diplomat kom til at formulere for et par årtier siden, så er vi givet ved vores enorme forskellighed, vores frihed til udfoldelse indenfor en bred ramme - og ud fra vidt forskellige interesser. Det er også vores samfunds styrke, at det grundlæggende består af suveræne individer indenfor en ramme af offentligt givne love og regler, der udstikker en vid ramme for vores personlige adfærd. Det er faktisk næsten umuligt at nærme sig barrieren for personlig udfoldelse - eller var, for vi har jo desværre set, hvordan rammerne indskrænkes mere og mere igennem bureaukratiske overgreb på først den personlige sfære, siden også den private.

Ebbe Overbye, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Niels Astrup, din og andre udvandreres erfaring udelukker jo ikke at en vis, højtråbende politiker- og befolkningsgruppe ved siden af dig og dine fører en indvandrerfjendsk diskurs. Og netop fordi de råber højere end I gør, får de mere opmærksomhed og kan bilde udefrakommende ind, at sådan er man i dette land. Desværre.
Det er mildest talt uheldigt at de mere stille udslag af hvad der er dansk, i den grad overdøves af “klaphatte”, så meget at man kan komme i Folketinget som en sådan...

Eva Schwanenflügel, Lisbeth Glud og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Fra den link i Berlingske som der henvises til:
Kay Xander Mellish : Tag sådan en som mig. Jeg bor i København, men mine danske venner er også tilflyttere. Fra Fyn, Esbjerg, Aarhus eller andre steder,« siger hun og anbefaler expats i f.eks. København at opsøge venskaber blandt danskere, der også er tilflyttere:
»Der er også langt væk fra deres normale netværk.«

Altså, selv pæredansker kan føle sig alene i storbyen og københavnere hører til de mest reserverede og ugæstfrie og er i øvrigt også meget "hjemmefødinge". At læse andre steder end i København er for uhyre mange fuldstændig utænkelig. Vi andre bonderøve var/er nødt til at flytte os.

Hans Aagaard, Erik Fuglsang, Lisbeth Glud og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Alana Frederiksson

Bjørn Pedersen. “Hvis ikke, skal de selvfølgelig ikke blive her. Og det skal gøres med respekt, ikke med Støjbergske kager og skadefryd.“

Måske jeg lider af uvidenhed men kan du specificere hvilken sanktion der så er retfærdig overfor den unge mands oldebørn i tilfælde af at de skulle begå den dødssynd ikke at føle sig danske.

Ruth Sørensen, Rikke Nielsen, Karsten Lundsby, Steffen Gliese og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar

Det jeg associerer med dansk kultur er at vi er mindre autoritetstro, mere jordnære, mindre tilbøjelige til "bullshit".

Kultur forandrer sig over tid hvilket f.eks. kan hænge sammen med velstand og måske også klasse. F.eks. er familiebånd mere udbredte i lande med mindre velstand. Her hjælper familiemedlemmer hinanden f.eks. til uddannelse. Vi har jo også engang været autoritets tro her, det er såmænd ikke så længe siden.

På denne side kan man indtaste og sammenligne lande på baggrund af forskellige parametre.

https://www.hofstede-insights.com/product/compare-countries/

Og få en beskrivelse af Danmark ud fra de beskrevne parametre
https://www.hofstede-insights.com/country-comparison/denmark/

Beskrivelse af parametrene:
https://hi.hofstede-insights.com/national-culture

Mikael Andersen

Et folk er (også) defineret af dets fælles historie. Det er derfor, vi her i Danmark kan diskutere for eksempel Danmarks rolle under anden verdenskrig i så stor stil, som vi gør.

jens peter hansen

Da jeg kom til Danmark for fem år siden, vidste jeg slet ikke, at der var en debat om flygtninge og indvandrere.
Ja så, men hvordan kan man komme fra et område i verden hvor flygtninge i den grad er udsat for overgreb og for palæstinensere, der efter 70 år ikke har statsborgerskab eller andre borgerrettigheder. Når man ikke bare uønsket i sit eget land, men forfulgt og alligevel som flygtning læser psykologi, et studium som mange kun drømmer om, og alligevel er skuffet over DK. Den måde folk i Syrien behandler hinanden på er jo himmelråbende rædselsfuld, fuld af had og forfølgelse og alligevel skal det nu fremhæves at dansk er et vanskelligt sprog. Hvad pokker havde han forventet arabisk ? Hvad med at spekulere på hvad det er der gør Syrien til et helvede, i stedet for at brokke sig over det danske samfunds diskurs om flygtninge, som ved gud modtages af venligboere og nogle der er sure. Halsen får Tarek ikke skåret over her i landet. Han får gratis uddannelse. Så mon ikke smuglerne alligevel havde ret .

Therese Hagen, Hans Aagaard og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Alana Frederiksson, 26. juli, 12:50:

Så bør en dertil uddannet fremtidig sagsbehandler tilknyttet udenrigsministeriet, rådføre sig med oldebørnene om hvilken kultur de bedre føler at de passer ind, ville kunne passe ind i. Det skal være en dialog, og så skal DK betale for billet til, og boligomkostninger i, det destinationsland som sagsbehandler og den danske statsborger (og utilfredse oldebarn) kan blive enige om. For at forbedre den utilfredse borgers muligheder for at blive en tilfreds borger i et nyt land, skal han naturligvis have ret til at færdiggøre op til en lang videregående uddannelse først. Oldebarnet bør dog allerede under studiet blive tildelt et andet statsborgerskab, så længe DK forpligter sig til at betale uddannelsen. Det bør stadig være et krav at dem, der vitterligt ikke ønsker at høre til her - hvadenten vi taler folk, der stadig ser sig selv helt som samme kultur og etnicitet som deres oldeforældre eller om vi taler såkaldt etniske danskere der i offentlige tale insisterer på at kalde sig "hvide danskere", de ønsker ikke at være danskere. De ønsker at være noget fremmed, eller nogle ønsker at underminere dansk kultur (sidstnævnte henviser IKKE til danske muslimer eller nogle som helst indvandrere, men til dem der omtaler sig selv som "hvide danskere"). Og der er intet galt i at noget er fremmed. Fremmed er ikke "ondt", "slemt" eller endda "forkert". Men vi lever i en verden hvor sociale virkeligheder i ét geografisk rum og tid, ikke er (og aldrig har været) en virkelighed i et andet geografisk rum og tid. Det kaldes populært set mangfoldighed. At noget er fremmed, betyder intet andet end at det hører til... et andet sted. Jeg er ligeså fremmed for en fremmed, som en fremmed er fremmed er for mig. Hvis jeg vil bosætte mig i Etiopien, men i øvrigt ikke ønsker at tilegne mig nogle af de lokale kulturer, kun tale dansk derhjemme, bosætte mig i et hypotetisk danskerkvarter hvor man dyrker dansk kultur, hvor meget kan jeg så siges at "høre til" i Etiopien? Vi skal og bør være åbne for at alle kan blive en del af vores stamme, og villige til at anerkende at det tager tid - altså mindst et par generationer, ikke bare et årti eller to.

Fokus skal dog ikke kun være på den individuelle borger, for det nytter jo intet kun at fokusere på individniveauet, og vi skal heller ikke sende folk til et land hvor de vil blive forfulgt eller udsat for vold. Det skal naturligvis sammentænkes med en udenrigspolitisk strategi, der går ud på at mindske affolkningen af/emmigration blandt især de mest ressourcestærke borgere i Østeuropa, Afrika, Mellemøsten, Centralasien og Østasien. Det kunne f.eks. være ved at samarbejde om mere bæredygtig industri, uddannelse, mere fair handelsmuligheder, at arbejdere i udviklingslande får lov at organisere sig, og at man globalt set gør det umuligt for kæmpe multinationale firmaer at betale næsten ingenting i skat, på trods af at deres produkter i stor stil produceres (via underleverandører, selvfølgelig) i f.eks. Vietnam, Indien og Kina.

Alana Frederiksson

“Så bør en dertil uddannet fremtidig sagsbehandler tilknyttet udenrigsministeriet, rådføre sig med oldebørnene om hvilken kultur de bedre føler at de passer ind, ville kunne passe ind i. Det skal være en dialog, og så skal DK betale for billet til, og boligomkostninger i, det destinationsland som sagsbehandler og den danske statsborger (og utilfredse oldebarn) kan blive enige om. For at forbedre den utilfredse borgers muligheder for at blive en tilfreds borger i et nyt land, skal han naturligvis have ret til at færdiggøre op til en lang videregående uddannelse først.”

Det interessante her er at du rent faktisk forsøger at retfærdiggøre dit tidligere meget lidet flatterende udsagn med at konstatere at det at ikke føle sig dansk er lig med tvungen deportation. Kender du til begrebet etnisk udrensning Bjørn Pedersen. Jeg beder dig erkende din fejl begået i åbenlys nationalkonservativ kådhed og trække dine indlæg tilbage. Det du er ude i her er grundlovsstridigt. Ingen skal deporteres fra Danmark fordi de ikke føler sig danske. Vi burde meget hellere deportere dem der mener at man ikke har ret til en ikke-konform identitet og sine egne personlige følelser. Det er ingen pligt i forhold til statsborgerskab at man skal føle sig dansk. Hørt om indfødsret? Givetvist ikke. Dine tåbelige forslag bryder stort set samtlige artikler i FNs verdenserklæring om menneskerettigheder af 1948. Godt klaret!

Steffen Gliese, Jørgen Mathiasen og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Underskrivere af internationale konventioner forpligter hinanden og understøtter gensidigt overholdelsen af borgerlige rettigheder. Det gælder eksempelvis også det dobbelte statsborgerskab.

Modstandere af konventionerne hævder i reglen, at rettighederne skal gælde men kun for statsborgere, inden de i anden omgang også indskrænker rettigheder for statsborgere, også med indfødsret. Et fuldstændigt aktuelt eksempel har man i Polen, som vil trække underskriften fra Istanbul-konventionen, der beskytter kvinder mod vold. Det sker med et homofobisk og nationalistisk argument om, at konventionen skader det normale polske menneske.

Jo mere folkedomstolen skal dømme om, desto færre rettigheder er der, og desto mere autoritært og ensrettet bliver det hele. Det ved højrefløjen, som bl.a i Polen derfor arbejder for at omdanne uafhængige domstole til politisk kontrollerede domstole.

Bjørn Pedersen

Nej Alana Frederiksson, det er ikke "etnisk udrensning", at have regler for hvordan man tildeler statsborgerskab til indvandrere. Og at fratage statsborgerskab er heller ikke. Jeg erkender dog at mine holdninger ville være grundlovsstridige ...hvis de bliver effektueret.

Til en hvis grad er de nok udtryk for en frustration. F.eks udgør de statsborgere, der ikke identificerer sig som danske og de danskere der kalder sig hvide danskere ikke så stor en gruppe i dag, at mit ønskede indgreb kan retfærdiggøres. For der skal en vis "kritisk masse" af "race-tænkere" og andre ikke-danskere til at sige at de udgør en kulturel trussel mod resten af samfundet på linje med anden racisme, som kan være nok så fredelig men stadig kriminel af natur.

Og om to generationer fra nu når jeg alligevel er død? Det er ikke sikkert ønskeligt at man går op i at tilhøre et dansk fællesskab, overhovedet, til den tid. Det kan være at vi bare kalder os europæere. Eller at amerikanisterne her i landet vinder og man inddeler sig efter om man er "hvid" eller "sort".

Det er dog ikke et politisk projekt jeg ligefrem kæmper for, Alana. Jeg har som jeg ser det ingen politiske allierede i denne sag. Kun folk der tror det. Jeg er national, ikke nationalkonservativ. Så nej, jeg trækker ikke noget tilbage. Formalisering af krav til danskhed vil reelt blive et mareridt, og vil i bureaukratisk "effektivitet" sikkert føre til stupide lister man krydser af om nogen spiser nok frikadeller osv. Det er ikke noget jeg tør overlade til danske scient. pol. politikere og bureaukrater.

Min idé er et ideal. (Ikke for dig selvfølgelig). Den bygger på en accept af mangfoldighed, men hvor verden den mangfoldighed agerer i, er størrere end Danmark. At det nationale har størrere betydning end det statslige, at alle nationale mindretal skal nyde statslig (og gerne overstatslig) beskyttelse. Men at immigranter har en pligt til at blive del af ikke bare et statsligt fællesskab, men et nationalt. I Danmarks tilfælde en af Rigsfællesskabets nationaliteter.

Viggo Okholm

Jens Peter Hansen:
Jeg tolker kronikken helt anderledes end dig og har delt den,fordi jeg synes den er nuanceret
og fremstiller problematikkerne saglig.
Dans er svært og det er vist ret almindeligt at mange mener det,
I øvrigt har jeg ikke noget nyt i den ret så gode dialog her,og uanset jeg ikke altid er enig med dig, bidrager du med anderledes vinkler til eftertanke og tak for det.

Bjørn Pedersen

Angående at lære dansk:
https://videnskab.dk/kultur-samfund/derfor-er-det-svaert-laere-dansk

"Ocke-Schwen Bohn, der i øvrigt selv er tysk, er professor i engelsk lingvistik med speciale i psykolingvistik på Århus Universitet. Han forklarer, at på dansk er der mindst 20 vokallyde. Hvorimod der for eksempel på spansk kun er fem vokallyde."
...
"Men arabere og inuitter (folkeslag i de arktiske egne, red.) har det meget sværere, for på deres sprog har man kun tre vokaler."

Så der er væsentlig forskel på sværhedsgraden ved at lære dansk afhængigt af hvor i verden man kommer fra, og hvilket sprog man er vokset op med.

Jørgen Mathiasen

Foreløbig har Folketinget ikke gjort beherskelsen af lydinventaret i dansk til et kriterium for indvandring (Ocke-Schwen Bohn har heller ikke), og det er sandelig klogt, hvis det vil tage vare på landets omdømme og rette sig efter de regler, som bl.a gælder i EU.

jens peter hansen

Ja dansk har mange vokallyde og gør det måske vanskelligere at tale, men det er laangt lettere end fx tysk. Tysk har tre køn, dansk har to, tysk har fire kasus, dansk har to ( pronomener dog 3), tysk har konjunktiv, det findes stort set ikke på dansk, verberne bøjes ens uafhængig af subjektet på dansk, tysk på 5/6 forskellige måder afhængig af subjektet, adjektivernes bøjning er også langt mere kompliceret på tysk da kasus også her spiller ind. Der findes stort set heller ikke en række præpositioner der styrer dativ, akkusativ eller genetiv på dansk. ( Til styrer engang imellem genetiv som i : til søs, til havs , til lands. ) Dansk er berygtet for at være en halslyd, men her er arabisk vel nærmest endnu mere berygtet. Dansk er som engelsk et analogt sprog, tysk er syntetisk. Se her:
Peter spiser et æble. Vi spiser et æble, På tysk: Peter isst einen Apfel. Wir essen einen Apfel. Peter har spist et æble. Peter hat einen Apfel gegessen.
Kan være dansk er hæsligt men det er laaaangt lettere at lære nogenlunde korrekt i sammenligning med tysk !
Viggo Okholm, jeg synes at Tareks indledende påstand om at DK IKKE er lighedens, frihedens og ligeværdighedens land er dybt problematisk. Hvad havde han forventet, jeg mener han var jo voksen eller næsten voksen da han kom til DK. Jeg synes han har fået en formidabel introduktion og en række rettigheder han formentlig end ikke kunne drømme om i Syrien. At der findes fremmedhadere her i landet kan da for pokker ikke undre et menneske, der kommer fra et land som de sidste mange år har ligget i indbyrdeskrig, hvor tortur, mord, udryddelse og vold og voldtægt hører til dagens uorden. Det er ikke synd for Tarek, det er enestående chance han har fået !!

Alana Frederiksson

Bjørn Pedersen. “Nej Alana Frederiksson, det er ikke "etnisk udrensning", at have regler for hvordan man tildeler statsborgerskab til indvandrere.“

Oldebørn er ikke indvandrere. Du skøjter rundt i begreberne for at sminke din tidligere udtalelse lidt. Den er og bliver grundlovsstridig. Man kan IKKE fratage nogen et statsborgerskab i demokratiske stater fordi de ikke føler sig som noget. Hvis du ikke forstår det er jeg ked af at være dender skal fortælle dig at du mangler helt simpel forståelse for demokrati og FNs menneskerettigheder.

Det er rent vanvittigt totalitær ideologi du er ude i her. At true folk til at føle noget. Vanvid. Vær glad for at du ikke lever under det regime du her selv taler for. Jeg er sikker på du selv kunne blive offer for “forkerte” følelser på den ene eller den anden måde.

Eva Schwanenflügel

@ Bjørn Pedersen

Med den 'fordel' de danske 20 vokallyde giver, burde danskere som følge heraf åbenbart være superlingvister..?

Det er de så bare ikke.

Det kan enhver forvisse sig om, bare det forsøges at tale nogenlunde forståeligt engelsk, (vort andet uofficielle nationalsprog via importeret kultur..)

Mange danskere forstår end ikke svensk eller norsk, der ligner det danske sprog temmelig meget.

Og en hel del danskere går ud af folkeskolen, uden at kunne hverken læse eller skrive mere end rudimentært.
Det kan man fx bevidne på de sociale medier.

Men dem kunne vi jo også bare eksportere..

Bjørn Pedersen

@Alana Frederiksen
De er rigtig nok ikke indvandrede, men hvis de forestiller sig at være som deres oldeforældre der indvandrede for et halvt århundrede tidligere, så er de jo af sind stadig deres forfædres kultur. At man ikke kan fratage folk der ikke er en national minoritet et statsborgerskab, er ikke det samme som at man ikke bør. Jeg er fortaler for beskyttelse af etniske minoriteter der er nationale minoriteter. I hele verden. Fuldstændig forsvarer af mangfoldighed og multikulturalisme... når den er historisk betinget, den er regionalt funderet, når den er national. Når den derimod er immigrationsbaseret, så er det jeg har nogle fornuftige krav til at at dem, der emigrerer hertil langsomt men bestemt bliver mere og mere danske, eller andre dele af Rigsfællesskabets kulturer.

Det er mig fuldstændig ligegyldigt hvad lovene, de danske såvel som FN's, siger om at hele verdens folk skulle have nogen som helst "ret" til at bosætte sig hvor som helst de ønsker i verden, bevare deres kultur uanset hvor de flytter hen, opføre sig helt som de gjorde i deres hjemlande og og skabe generationer af efterkommere der hverken hører til i deres forældre/bedste/oldeforældres hjemlande eller deres nye hjemlande. Hvis det er en "ret" bør den jo ikke eksistere. Her taler jeg ikke om flygtninges ophold, men tildeling af statsborgerskab (og fratagelse af samme).

Det er der intet "totalitært" ved. Hvis man tænker man er alt muligt andet end dansk, skal man støttes til at få afklaret hvad dét er. Og så, evt. efter et par betænknings/fortrydelsestid, tage stilling til hvor man hellere hører til. Hvis man er etnisk dansker, der hellere føler sig sig som en "sort amerikaner", skal man jo have hjælp til at bosætte sig i USA, hvis man er af polsk afstamning og føler sig polsk, så kan man få en billet og leje og indskud til at slå sig ned i Polen.
Jeg støtter op om alle nationer (nationer, ikke nødvendigvis staters) suveræne ret til at beskytte deres kultur - i deres hjemlande, i deres regioner. Det kaldes at have respekt for andre kulturer, at se dem som ligestillede. Ønsker man at bo i et land præget ikke at national multikulturalisme, men en immigrations-multikulturalisme, altså en "melting pot" forståelse af mangfoldighed, findes der flere lande der er perfekt til den slags:

USA, f.eks.. Men også Canada, eller andre engelsksprogede lande. Kolonilande, altså. Der er vant til at alle deres borgere er immigranter. Deres nationale selvforståelse er juridisk, ikke kulturel. Det er bare ikke mit ideal, ikke det Danmark jeg hører til. Og bliver det det, alligevel... så er det mig der ikke hører til her.

Så hvis Danmark skulle ende med at blive et "melting pot" samfund... jamen, så eksisterer Danmark ikke for mig længere. Så er det bare en billig kopivare af et samfund som en overklasse ser op til, og som denne overklasse har hjernevasket danskerne til på samme måde som overklassen hjernevaskede danskere til at tro at man blev mere dansk af at tage "national"-dragter på og danse "folke"-dans. En fetishering og romantisering af det fremmede har altid været overklassens favoritdille, hvadenten det var danskhed eller kosmopolitisme, eller amerikanisme.

Hvis vi når dertil, behøver jeg ingen "trusler", som du kalder dem, til at ville flytte væk fra det der måske stadig kaldes Danmark. Så finder jeg mig et land der stadig har sin egen kultur, og hvis jeg får børn, lærer jeg dem intet om mit gamle hjemland, sådan så de ikke har noget at skamme sig over.

Kan også være jeg bare holder min kæft, lærer at acceptere at landet ligger anderledes end det jeg vil have, og bare holder hovedet nede resten af mit liv. Det har jeg allerede god erfaring i. Som sagt, har jeg ingen politiske allierede, og jeg er ikke politisk aktiv udover debatter her og der. Alt er, og fortsætter, helt som det er meningen at alle andre end mig ønsker at det skal, så bare rolig.

Jørgen Mathiasen

Jeg må engang imellem høre på mennesker, som forklarer, at dansk er et grimt sprog. Det er svært at modsige, når man skal sammenlignes med italiensk, fransk, spansk, russisk, svensk eller engelsk, og Molesworth skrev da også allerede i 1692, at dansk lige som irsk (gællisk) er meget grimt.

Intet andet sprog har påvirket dansk så meget som tysk (fransk er nummer to). Det ved enhver lingvist, men siden 1945 har det været uønsket viden. Jeg nævner bare de omkring 300 verber, der har be- som forstavelse. Alle sammen germanske. Talrige andre udtryk og mundheld på dansk er importeret fra tysk. Jo bedre man er til dansk (Holberg), desto mere transparent er tysk.

Min fonetisk knivskarpe kone, der regerer som en høg over sprogvalget på navi'en, siger, at det er nemmere at lære tysk end dansk, fordi tysk skrift og tale er sammenfaldende. (Det skyldes skriftsprogsreformen fra 1871.) Der er en gevaldig forskel mellem dansk på skrift og i tale, og så har Eva sagt, hvad der ellers skulle siges i den anledning.

Bjørn Pedersen

@Eva Schwanenflügel
Jeg tror ikke det skal forståes sådan at fordi et sprog har flere vokallyde, at det så bliver mere "avanceret", og at dem der taler det sprog dermed kan tale sprog med færrere vokallyde lettere. Tværtimod kan det være at man med flere vokallyde i eget sprog, er mere forvirret over hvilken vokallyd (fra ens indfødte sprog) man skal bruge i det sprog man oversætter til. Altså i bund og grund samme... skal vi kalde det sproglige "forvirringsmekanik" der gør sig gældende uanset om man er arabisk-talende der vil lære sig dansk, eller omvendt, vil jeg tro?

jens peter hansen

Hvis tysk er så nemt, så forklar hvorfor stort set ingen i det her land på trods af mange års undervisning vælger tysk på de højere læreanstalter og er et hadefag fra dag ét i folkeskolen og gymnasiet. Tysk har mange transparente ord og vi har angiveligt importeret mange ord fra tysk, især nedertysk som er meget forskelligt fra højtysk, men selv mine undervisere på uni udi det tyske laver fejl. Tysk grammatik ER vanskelligt i sammenligning med dansk, norsk og svensk. Det kan godt være at mange danskere taler et jammerligt engelsk, valbyengelsk med københavnske prosodi, men ikke desto mindre er DK sammen med Holland og de andre nordiske lande de bedste til dette sprog. Det er rigtig at vi ikke forstår de andre nordiske sprog så godt, men det gjorde vi slet ikke for 60 år siden, men man lærer det lynhurtigt. Fra 60'erne og frem til 0'erne var der mange i Østdanmark der forstod svensk, da man jo så svensk tv. I Sydjylland, Fyn og sydhavsøerne var vi mange der blev gode til tysk i samme periode. Vi bliver rigtig gode til sprog når hører det, taler og bliver tiltalt på det.

Eva Schwanenflügel

@ Bjørn Pedersen

Det er jeg da glad for du siger :-)
For så betyder det vel, at du ikke længere mener:

"Så der er væsentlig forskel på sværhedsgraden ved at lære dansk afhængigt af hvor i verden man kommer fra, og hvilket sprog man er vokset op med."

Bjørn Pedersen

@Eva
Nej, det mener jeg da stadig. Hvori ser du et modsætningsforhold? Artiklen jeg henviste til siger jo at det ER svært at lære dansk, en artikel jeg bragte som tilføjelse til Viggo Okholms pointe om at det er svært at lære dansk. Jeg henviste til artiklen for at give ham ret.

Jeg kan personligt kun spekulere i hvorfor det er svært for danskere at udtale fremmede sprog (udover engelsk) - altså den anden vej rundt - men min personlige spekulation ville være den jeg fremførte. Det ville være det der gav mening, taget den i artiklen fremførte pointe i betragtning. Kan være at det er noget helt andet eller tredje.

Når det kommer til engelsk specifikt, tror jeg dog at det skyldes samme årsag som alle andre verdens folk - man bruger det som en lingua franca, et universelt handels og kommunikationssprog - som et praktisk redskab og i den forstand giver det ikke nødvendigvis mening at tale det med fejlfri amerikansk, australsk eller britiske accenter medmindre man fast færdes i det specifikke geografiske område.

Jørgen Mathiasen

@Jens Peter Hansen
Det er ganske mærkeligt at bruge studievalget som målestok for, om tysk er nemt eller ej. Hvis jeg må bruge min egen erfaring: Det var smart at lære engelsk, da jeg gik i folkeskolen, og tysk blokerede jeg for. Det ændrede sig med et slag, da jeg som studerende opdagede, hvad jeg var afskåret fra at læse. Dybt beskæmmet fik jeg fat i en ordbog.

Noget af det mest mærkelige, jeg har forsøgt at få et overblik over, er den danske grammatik af Erik Hansen og Lars Heltoft. Til tider er jeg såmænd ved at tro, at den ikke behandler dansk, men det er naturligvis forkert. Kig i den. Der er ingen ende på henvisningerne til tysk og tysk grammatik. Ex.: Der er ganske vist kun kasusrester i dansk, men under overfladen er kasus der stadig, og hvor har vi klarhed over kasus: I tysk.

Hvis der er noget i tyskundervisningen, som er en endnu værre plage hos de modersmålstalende end de fremmedsproglige, så er det den hidsige jagt på fejl. Selvfølgelig skal man forsøge at undgå dem, men selv meget kompetente sprogbrugere laver fejl.

Lad os lige slutte i den anden ende: Tyskerne er fantastisk musikalske, de er nogle temmelig gode tænkere, og deres politiske satire og humor er skarp! Det er grunde til at lære tysk.

jens peter hansen

Man havde jo ikke engelsk fordi det var smart, men fordi det var første fremmedsprog. Tysk er helt til vore dage valgt af 80 % af eleverne i grundskolen. 10 % vælger fransk. For godt 200 år siden talte alle dannede tysk i DK. Ganske få kunne engelsk. Shakespeare blev oversat til dansk fra tysk såmænd. Tysk opfattes som svært fordi det grammatikalst er svært. Langt sværere end engelsk, i alle tilfælde på det niveau de fleste har brug for. Jeg læser som 75 årig tysk som sidefag på KU på det der hedder tompladsordningen. Der var masser af plads. Tysk er lukket ned på andre universiteter og CBS. Det er sket inden for de sidste 10 år. Fransk, italiensk og spansk halter også på uni.
Det hjælper jo ikke at himle op om at tysk er logisk bygget op,når de færreste ikke magter at beherske logikken. Når man kunne tysk i slutningen af 17hundredetallet var det jo fordi man talte tysk i store, danske kredse. På holdet hvor jeg går er der seks,syv stykker der taler fantastisk godt tysk. De kommer fra mindretallet syd for grænsen + dem som har boet i Tyskland i mange år. Vi andre kan det som skolefag. Og det er for de fleste noget bøvl. Det kunne jo være at det var grunden til det lave optag. Altså bøvlet !

Alana Frederiksson

Bjørn Pedersen. “ Det er mig fuldstændig ligegyldigt hvad lovene, de danske såvel som FN’s, siger om at hele verdens folk skulle have nogen som helst "ret" til at bosætte sig hvor som helst de ønsker i verden, bevare deres kultur uanset hvor de flytter hen, opføre sig helt som de gjorde i deres hjemlande og og skabe generationer af efterkommere der hverken hører til i deres forældre/bedste/oldeforældres hjemlande eller deres nye hjemlande. Hvis det er en "ret" bør den jo ikke eksistere. Her taler jeg ikke om flygtninges ophold, men tildeling af statsborgerskab (og fratagelse af samme).
Det er der intet "totalitært" ved.”

Det er jo selve definitionen af totalitært menneskesyn at ingen må være anderledes! Du har ingen anelse om de begreber du taler om. Der er intet demokrati i verden hvor man straffer oldebørn for en identitetsfølelse. Det er ren fascisme det du er ude i her og det ER etnisk udrensning det du taler om selvom du forsøger at trivialisere det lidt med bortforklaringer om hvorfor det bestemt er helt i orden at kræve at alle føler sig på en bestemt måde. Hele din definition betyder jo nok at du burde blive den første der bliver sendt ud af kongeriget og får frataget din indfødsret for du er så ekstremt meget i en minoritet med den holdning. Flertallet der i øjeblikket definere danskheden meget anderledes end du har således en glimrende grund til at ekskludere dig fra at være dansker. Ud fra din egen verdensanskuelse kan du umuligt være dansk.

Bjørn Pedersen

@Alana Frederiksson
Det er bestemt en mulighed at jeg ikke er dansk, at jeg egentlig ikke hører til i dette kulturfællesskab overhovedet. Faktisk næsten sandsynligt..

Synes du i så fald at jeg bør ændre holdning så mine overbevisninger er mere i overenstemmelse med jer flertalsdanskere?

Alana Frederiksson

“Synes du i så fald at jeg bør ændre holdning så mine overbevisninger er mere i overenstemmelse med jer flertalsdanskere?“

Ja så afgjort. Din tidligere udtalte holdning om deportation af oldebørn pga. deres følelser er utilstedelig og uforeneligt med demokrati. Ydermere er den ikke mulig i henhold til Danmarks Riges Grundlovs paragraf 70 og 71 og ulovlig i henhold til FNs Menneskerettighedserklæring af 1948 artikel 1, 2, 5, 6, 7, 9, 18 og 19. Dit forslag om denne form for etnisk udrensning er også illegalt i henhold til Den Europæiske Menneskeretskonvention og Børnekonventionen.

At være på kant med de ovenstående konventioner burde fortælle dig hvor langt ude på overdrevet du reelt er. En holdningsændring er på sin plads.

Ole Svendsen

Hvor lyder du bare som et super sympatisk, behageligt og intelligent menneske. Jeg vil meget hellere være ven med en som dig og lære dig at kende, end jeg ville spilde min tid på de snæversynede, fordømmende og usympatiske mennesker, som befinder sig langt ude på højrefløjens racistiske overdrev.

Sider