Læserbrev

Udfas skolemælk - den skader klimaet og er unødvendig for sunde børn

På trods af at mælk er en klimasynder, drikker 110.000 elever hver uge skolemælk. Hvorfor bliver vi ved med at holde hånden over mælken, når vi ved, at det er dårligt for vores klode, og selv om vi har fundet mere klimavenlige alternativer, spørger medlem af Radikal Ungdom Marius Aggerholm i dette debatindlæg
Debat
13. juli 2020

Ti år.

Det er, hvad vi har tilbage til at halvere mængden af drivhusgasser i atmosfæren.

Alligevel behandler vi den forurenede skolemælk, som var det en hellig ko i klimadebatten. 110.000 børn skruede hver mandag til fredag i 2019 de farverige låg af skolemælken. Det har folkeskoleelever gjort siden 1970’erne, hvor skolemælken blev landsdækkende. Alene vandforbruget for de liter skolemælk, der bliver drukket på et gennemsnitligt skoleår, svarer til 1.400 olympiske svømmebassiner. Dette er i en verden, hvor ferskvand snart bliver en af de mest dyrebare ressourcer, tankevækkende nok i sig selv. Men ikke kun miljøet tager skade af skolemælken, det gør klimaet også.

Med en CO2-udledning, som Arla oplyser til værende 1,13 kg CO2 for en liter mælk, ville en normal personbil kunne nå cirka 1.415 gange rundt om ækvator på samme CO2-udledning, som årsforbruget af skolemælk står for.

De fleste af os ved godt, at hvis vi ikke lægger vores vaner om, kan vi ikke nå i mål med klimaambitionerne.

Men hvorfor er det så, at vi har så svært ved at lade mælken ligge på kølehylden?

Måske fordi vi som nation, fra før vi kunne læse og regne, gennem skolemælk er blevet oplært i at være Arlas mælkedukser, der artigt går deres ærinde, og som skidt fra en spædekalv opremser argumenter om kalk, når vi skal retfærdiggøre vores mælkeforbrug. Problemet er, at mælkens klima- og miljøpåvirkning retfærdiggøres gennem argumenter, der ikke entydigt holder i dag, med den viden, vi har om plantebaserede kalkrige fødevarer, her knap 50 år efter skolemælk blev introduceret. Tværtimod er der tilmed forskere, der mener, at vores mælkeforbrug kan have direkte skadelige konsekvenser for os.

Jeg er ikke veganer, men folkeskolen skal ikke bare være mælkeindustriens ukritiske salgskanal til børn, da vi i dag ved, at skolemælk ikke er nødvendigt for sunde børn. Nej, det er en nydelse – med store konsekvenser for klimaet og miljøet. Derfor er det på tide, at vi ikke græder over spildt skolemælk, men i stedet udfaser dette levn fra fortiden.

Magnus Aggerholm er medlem af Radikal Ungdom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gunner Boye Olesen

Biler er langt værre end skolemælk for klimaet.
Sammenligningen med at køre jorden rundit i bil og drikke skolemælk hver dag holder ikke. Hvis en gennemsnitsbil kører 1,415 gange rundt om jorden svarer det til 1,415 * 40.000 km = 56600 km, hvis man kunne køre den lige vej. En gennemsnitsbil udleder 160 g CO2/km, dvs. 0,16 kg/km. Det giver 9050 kg CO2, dvs. 9 tons. Det skal så sammenlignes med at at drikke 1/4 ltr mælk hver dag i 200 skoledage , ialt 50 ltr mælk. Med en udledning fra mælkeproduktion på 1,13 kg O2/kg bliver det til 56 kg CO2 på et år,

Så 4500 børn kan på den måde drikke skolemælk for den samme drivhusgasudledning som en bii, der kører rundt om jorden 1,4 gange. Og da vi har 2 millioner biler i Danmark, og der kun er 110.000, der drikker skolemælk, så er der bilerne vi skal skal starte med, hvis vi er bekymrede for klimaet. Også selvom de ikke alle kører jorden rundt 1,4 gange på et år.

Du læser ikke hvad der bliver skrevet.
Det der står er at en bil kan køre 1415 gange rundt om ækvator... for samme mængde co2 som al drukket skolemælk giver.

Lise Lotte Rahbek

Sunde børn... Se, nu bliver det interessant.
Hvis nu alle børn i Danmark var sunde børn er det da en smaddergod ide at lade være med at tilføre dem mælk.
Men hvad betyder "sunde børn" - og kan man bare udelade deres individuelle forudsætninger og forældrenes formåen fra hvad der definerer sunde børn, som ikke har brug for skolemælk?

Det er en rigtig god ide med sunde hørn - men hvordan laver man dem i en radikal venstre-opfattelse?

Søren Dahl, Steffen Gliese, Carsten Svendsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Gunner Boye Olesen

Kære Nina, Der står at en bil 1,4 gange rundt om jorden svarer til årsforbruget af skolemælk, ikke om det er per elev eller for alle 110.000, så den ene tolkning er vel lige så rigtig som den anden? Uanset hvad så viser regnestykket at skolemælk, også 110.000 af dem, giver en minimal klimabelastning i forhold til Danmarks 2 millioner biler.

Carsten Svendsen

Jeg synes kun det er rimeligt, at skolerne leverer 1/4 liter mælk (halvdelen af sundhedsstyrelsens anbefalede indtag af mælkeprodukter for børn over 1 år samt voksne(*)). Det ville gavne de børn, der med bl.a. Det Radikale Venstres velsignelse vokser op i fattigdom.
Må jeg som alternativ foreslå EU's støtte til flyselskaberne indskrænket til ca. 4 samlinger af Europa-Parlamentet årligt og resten klaret via "Video", som "Corona-krisen" har vist mulig

(*):https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2004/Publ2004/Sukkerflyer,-d-,pdf....

Søren Dahl, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Hansen

Nu er der jo ingen grund til at drage jordens omkreds ind i billedet.
Altså, de 3 mio biler producerer ca 5 mio ton Co2 om året.
Til sammenligning producerer de 110 tusinde skolebørn 6.200 ton Co2 om året.
Dvs i runde tal en lille tusindedel af bilernes udledning.
Eller for hver en bil, der kører rundt kan man mælkeføde knapt 30 børn.
Ved ikke med Jer, men vil foretrække 30 børn med mælkeskæg fremfor endnu en bil på vejene...

"Alene vandforbruget for de liter skolemælk, der bliver drukket på et gennemsnitligt skoleår, svarer til 1.400 olympiske svømmebassiner". Den radikale folkeskolelærer og politiker in spe regner altså med at kunne spare vand svarende til 1.400 olympiske svømmebassiner ved at afskaffe den gratis skolemælk!!!???