Klumme

Vi unge skal genfinde solidariteten, så vi igen kan tro på en fremtid

Arbejdsmarkedets forhold og min generations gradvist dårligere rettigheder er et vigtigt perspektiv i den debat, der handler om, hvorfor mange unge mennesker føler sig apatiske og magtesløse over for vores fælles fremtid. Hvem får et barn, hvis der ikke er barsel, hvem tror på fast bolig, hvis man ikke kan låne i banken, spørger Victor Boy Lindholm i denne klumme
Jeg tror, at vi i min generation må finde en måde, hvorpå vi kan organisere os, sikre rettigheder og ikke tro på, at der altid står en anden, der er klar til at tage vores plads, skriver Victor Boy Lindholm.

Jeg tror, at vi i min generation må finde en måde, hvorpå vi kan organisere os, sikre rettigheder og ikke tro på, at der altid står en anden, der er klar til at tage vores plads, skriver Victor Boy Lindholm.

Sigrid Nygaard

31. juli 2020

Mit navn er Victor Boy Lindholm. Jeg er freelancejournalist, og jeg skriver primært for kulturtillægget hos Dagbladet Information. Jeg er også digter, og jeg har en kandidat i litteraturvidenskab. Jeg lever af at skrive.

Jeg er også født i 1991. En tid, hvor folk rent faktisk talte om, at historien var slut, og at den evige fred blandt nationerne var en realitet.

Jeg var ti år gammel, da World Trade Center blev angrebet i New York og kickstartede en ny serie af asymmetriske proxykrige.

Jeg var 17 år gammel, da finanskrisen for alvor kulminerede i 2008 og straks forvandlede håbet om et stabilt arbejdsmarked til et slags prekært Vilde Vesten uden rettigheder, og nu står jeg her i 2020 midt i en global pandemi, der meget vel kan udvikle sig til en ny historisk finanskrise. Fik jeg nævnt klimaforandringerne?

Hvorfor skriver jeg det her?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Marianne Rosendahl Erichsen
  • Anders Reinholdt
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • David Breuer
  • Pietro Cini
  • Pia Nielsen
  • Christian Mondrup
  • Jon Mangerel
  • Eva Schwanenflügel
  • Anker Heegaard
  • Torben K L Jensen
Marianne Rosendahl Erichsen, Anders Reinholdt, Maj-Britt Kent Hansen, David Breuer, Pietro Cini, Pia Nielsen, Christian Mondrup, Jon Mangerel, Eva Schwanenflügel, Anker Heegaard og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helle Degnbol

Super klumme, tak.

Værdsætter midt i det hele din præcise beskrivelse af det arbejde, der er involveret i udfærdigelsen af én enkelt artikel, og lønnen du får for det. Jeg genkender et og andet.

Vid: Man mærker det jo på den enkelte artikel og takker tit - men ud i den blå luft - for Informations eksistens. Der er, som du så godt får ringet ind, flere og store perspektiver. Din gode klumme giver anledning til tanker og spørgsmål, men de får vente.

Lige nu til dig og dine: Bliv ved (med det hele). Og god vind.

Per Torbensen, David Breuer, Susanne Kaspersen, Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel og victor boy lindholm anbefalede denne kommentar
Young-suk No

Helt sikkert. Solidaritet er den eneste måde at være stærk sammen for at kæmpe imod de uretfærdigheder der eksisterer i enhver tids samfund.
For nylig kom jeg til at læse om Jens Jensen, en malersvend der blev Socialdemokratiets første borgmester. For mig er det hans ukuelige mod og hans vis livsklogskab der så vigtigheden af faglig organisering der er så inspirerende og livsbekræftende i den grad at man får optimismen tilbage. Her er link til artiklen om ham:
https://www.arbejdermuseet.dk/viden-samlinger/arbejderhistorien/temaer/d...

David Breuer, Eva Schwanenflügel og victor boy lindholm anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Følg pengene - find de ansvarlige. Hvor ellers?

Så hvis du virkelig ønsker at forandre verden, kunne du sammen med andre begynde med en nøgtern magtanalyse. Læs f.eks. piketty, naomi klein ’chokdoktrinen’ og andre systemkritikere, og du vil forstå - hvad vi i de oprørske 60’ere også forstod, selvom der dengang blev drysset mere sukker på den bitre pille - at den ene procent kort sagt ikke har de 99%’s livskvalitet på sinde, men tværtimod anser dem udelukkende som kilder til egen materiel vinding.

Per Torbensen, Mogens Holme og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
steen ingvard nielsen

Helt kort.
Tak fordi du siger fra kammerat!
De fleste ser passive til den ene forringelse efter den anden, af den offentlige sektor af arbejdstageres rettigheder og forhold, sygehusvæsnet, uddannelserne, ældreplejen, børnepasning alt.
Hvorfor?
Fordi nogen skal have skattelettelser.
Vi skal have nogle flere til at efterspørge velfærd før, at politikerne kan sælge den model til deres vælgere igen.
Rent faktisk er det bevist, at det gode velfærdssamfund er en god ide, også i forhold til vækst, som de gode politikere jo typisk løber rundt efter og overbyder hinanden på. Og måler sig i forhold til hinanden på.

Helt kort:

Dyb respekt!

Jeppe Lindholm

Solidaritet kræver først og fremmest et opgør med kapitalismen og en dereguleret finansverden. Tilbage til en topskat på 70% og en selskabsskat på 40%. Sådan var det før 80'erne. I USA altså.

Mogens Holme, Markus Lund, steen ingvard nielsen, Randi Christiansen, Jan Damskier og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Nu siger du vi unge, men måske er der basis for en bredere bevægelse. Du nævner kontraktansættelser, men for mange andre er det vikaransættelser der er problemet, ander igen er underbeskæftiget. Alle tilhører prekariatet. Andre føler sig presset af nedskæringerne- mere for mindre - og er bange for ikke at slå til. Det burde være muligt at lave en solidarisk bevægelse på tværs af en opsplittet fagbevægelse.
Ændringer der vil noget kommer kun gennem massive massebevægelser. Det er længe siden vi havde en sådan. Sidste gang var tilbage i 60érne.

Per Torbensen, steen ingvard nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Henning Kjær

Jeg synes ikke det virker solidarisk, at du sælger dine ydelse/artikler så billigt at du ikke kan leve af det i fremtiden.
Nogen skal kræve bedre betaling for deres ydelser eller stoppe ydelserne. Sådan gør andre der driver selvstændige virksomhed.

Hvad med at organisere sig i fagbevægelsen, eller at konfrontere den nuværende fagbevægelse med begrebet prekariat?

Per Torbensen, steen ingvard nielsen, Jeppe Lindholm og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar