Kommentar

Arneudspillet er en fedtet regnearksløsning, der slet ikke står mål med folkets ønsker

Danskerne vil ikke arbejde længere, og derfor er Socialdemokratiets udspil slet ikke omfattende nok. Så længe de stadig støtter forliget om en stigende pensionsalder, vil seniorer frygte, om de kan holde til pensionsdagen, skriver Jan Hoby, næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger, i dette debatindlæg
»Det er en fuldstændig sindssyg tanke at skulle arbejde, til man er 70, hvis man er pædagog, SOSU, vejarbejder, HK’er eller buschauffør,« skriver Jan Hoby i denne kommentar.

»Det er en fuldstændig sindssyg tanke at skulle arbejde, til man er 70, hvis man er pædagog, SOSU, vejarbejder, HK’er eller buschauffør,« skriver Jan Hoby i denne kommentar.

Henning Bagger

Debat
22. august 2020

Regeringens Arneudspil, diverse økonomer og andet godtfolk har i disse dage travlt med pensionsalderen. Argumenterne viser med hårrejsende tydelighed, hvor langt beslutningstagerne er fra befolkningen. Spørgsmålet om den danske pensionsalder er ved at blive et af de bedste eksempler på, hvordan politikerlede bliver uundgåelig – og dermed truer hele det demokratiske system.

For mens flertallet af lønmodtagerne synes, at pensionsalderen allerede er blevet for høj, fortsætter de teoretiske diskussioner i de højere luftlag om, hvordan pensionsalderen påvirker arbejdsudbuddet, og man læner sig blindt op ad en ikkegennemprøvet teori om, at danskernes arbejdsevne forlænges i takt med den forventede levealder.

Socialdemokratiet har forsøgt at berolige de utrygge lønmodtagere med en løsning for Arne. Forslaget er en fedtet omgang, der forslår som et plaster på en brækket ryg. For Mette Frederiksen punkterede på det pressemøde, hvor udspillet blev fremlagt, alle drømme om et værdigt pensionsliv for alle nedslidte i Danmark. Hun slog nemlig fast, at hun står ved Velfærdsforliget fra 2006, hvor det blev besluttet, at folkepensionsalderen skal stige i takt med den forventede gennemsnitlige levealder.

Så hvis nedslidte Arne er født i 1967 og har været på arbejdsmarkedet i 42 år, når han bliver 61, kan han ’gå tidligt fra’, når han fylder 68 i stedet for at fortsætte, til han bliver 69. Det ekstra år, de nedslidte med 42 års anciennitet på arbejdsmarkedet får foræret med den ene hånd, bliver altså snuppet med den anden på grund af Velfærdsforliget. Et forlig, der gik ud på, at pensionsalderen skal stige, indtil danskerne i snit har 14 år og seks måneder tilbage at leve i, når de går på folkepension.

Forliget er præget af den ultimative apparatstankegang, hvor mennesket er reduceret til en maskine, der skal afskrives og kasseres, når det ikke længere yder optimalt.

Også Arneudspillet er en regnearksløsning, hvor hensynet primært er til nationaløkonomien. Argumenter, der bygger på almindelig menneskelig anstændighed, er nærmest fraværende i pensionsdebatten.

Sindssygt at arbejde, til man er 70

Der er ingen fra de bonede gulve, der taler om retten til at have et pensionistliv, mens man stadig har fysik til at kunne passe sit kolonihavehus, sejle en tur i jollen eller tage på den rejse, man har drømt om hele livet.

Det er ingen, der taler om, at den stigende pensionsalder har skabt et arbejdsmarked fyldt med angst og utryghed hos alle seniorer, der frygter for, om de kan holde til pensionsdagen, eller om de bliver syge og fyrede og overgår til meningsløse arbejdsprøvninger og minimale sociale ydelser, der kan koste hele livsopsparingen i form af en beskeden ejerbolig.

Der er heller ingen, der taler om, at det er skrivebordsfolk som selvsamme politikere og økonomer, der får glæde af den forventede stigning i levealderen, som hele Velfærdsforliget bygger på: Der er nemlig en markant forskel på levealder i forhold til, hvad du har beskæftiget dig med på arbejdsmarkedet. Jo højere uddannelse og indtægt, jo længere levealder.

Der er noget andet, som hverken politikere eller økonomer tør tale om: Nemlig at de er på kollisionskurs med størstedelen af befolkningen, og at vælgergrundlaget er direkte uenig med det største lønmodtagerparti, Socialdemokratiet.

Danskerne vil ikke arbejde længere, og rigtig mange danskere erkender også, at de næppe vil være i stand til det. 81 formænd og lokalafdelinger, der repræsenterer 19 forskellige fagforeninger og mere end 325.000 medlemmer, har allerede meldt sig til initiativet 68ErMereEndNok, som vil have politikerne til at standse den stigning, som de vil stemme igennem dette efterår.

Enkelte politikere har med meget lidt held forsøgt at hente omtale og popularitet på at ride med på folkestemningen, men det går som regel helt galt, når man ikke mener det helhjertet.

Som da De Radikales Morten Østergaard pludselig begyndte at tale for en maksimal pensionsalder på 70. Kristian Thulesen Dahl (DF) fulgte med vanlig fornemmelse for folkestemninger trop. Det blev noget af en fuser for begges vedkommende. Både fordi alle ved, at Velfærdsforliget i sin tid var De Radikales hjerteblod, og fordi så godt som alle lønmodtagere synes, at det er en fuldstændig sindssyg tanke at skulle arbejde, til man er 70, hvis man er pædagog, SOSU, vejarbejder, HK’er eller buschauffør.

Så tænk jer om, politikere. Der er mere på spil end de mange lønmodtagere, der længes mod et velfortjent otium. Hele tilliden til det politiske system er truet, når politikerne vælger at ignorere et ønske fra et massivt flertal i befolkningen.

Jan Hoby er næstformand i Landsforeningen for Socialpædagoger, LFS.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

22/aug/2020

Kære Venner,
som også læser Dagbladet Information,
jeg foreslår, at vi fremover ser, kalder
og tilgår Socialdemokratiet som det, det
i daglig praksis er: Asocialdemokratiet :-( !

Venlig hilsen
Claus

Eva Schwanenflügel

Samme linje som Jan Hoby, er den altid kloge forfatter Lisbeth Riisager Henriksen inde på.

Hun gennemskuer Arne-ordningen for det, den er;
et "regulært bluff" :

"Retten til, at nogle arbejdstagere skal kunne trække sig et, to eller tre år tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end den generelle folkepensionsalder, introduceres samtidigt med, at Socialdemokratiet også vil forhøje den generelle folkepensionsalder med tre år i forlængelse af velfærdsforliget fra 2006.

Det er, hvad man i mange andre sammenhænge ville kalde molboarbejde – eller regulært bluff."

Værdige forhold begynder med lempelser af førtidspension og fleksjob.

https://www.a4arbejdsliv.dk/artikel/vaerdige-forhold-for-nedslidte-boer-...

Torben Bruhn Andersen, Ebbe Overbye, Marianne Jespersen, Claus Bødtcher-Hansen, Arne Albatros Olsen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Det er ikke tilfældigt, når en politiker af Frederiksens tilsnit kommer frem med forslag til en lovgivning, som 'Arnes-pensionen'. Af nogle kaldet for 'overflødig fordi hun bare kan opsige de problemskabende forlig', har de bare ikke fattet, at målet med Frederiksens idè er, at overvinde de selvsamme forhindringer, der er mål med de nugældende forlig - Velfærdsforliget 2006 og Tilbagetrækningsreformen 2011.

Goodwill ved indførelsen af Arne-pensionen, kunne rykke ved flertallene bag disse to forlig, som på denne måde kunne bringes til ophør, ganske automatisk, når flertallet bag forligene er gået i opløsning.

Frederiksen kan ikke selv opsige disse forlig, hvis flertallet af forligspartnere ikke støtter det.

Giver hun alligevel efter for presset og opsiger i det mindste 2006-forliget, Socialdemokratiet har været med i (forliget om tilbagetrækning 2011 er Socialdemokratiet IKKE med i), ja, så kommer regeringen i mindretal, Arne får ikke sin pension (billedligt talt), disse to rådne forlig fra 2006 og 2011 vil bestå uanset hvad, og en næste mindretalsregering efter et nyt folketingsvalg er jo lige vidt - så der bliver intet vundet ved at kaste med mudder og alskens anklager. I utide.

Timing is everything, og netop timing er slet ikke den rette, at komme i gang med at rode med gamle forlig, før tiden er moden.

Hvornår er tiden moden? Når man har en solid, gensidigt indbyrdes loyal flertalsregering, vi dog ikke kommer tættere på, ved at åbne for sluserne med velgørende vand på de blå møllehjul, efter at have kaldt til vælger-oprør mod noget, der ellers netop på sigt kunne fungere som løftestænger for, hvad vælgerne har brug for, for at føle sig trygge og inkluderede i deres/vores samfund.

Ærgerligt, at der vides så lidt om, hvordan demokratiet rent 'teknisk' fungerer https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/ufo/bilag/7/1676791/index.htm

@Jan Hoby : "Mette Frederiksen punkterede på det pressemøde, hvor udspillet blev fremlagt, alle drømme om et værdigt pensionsliv for alle nedslidte i Danmark. Hun slog nemlig fast, at hun står ved Velfærdsforliget fra 2006, hvor det blev besluttet, at folkepensionsalderen skal stige i takt med den forventede gennemsnitlige levealder."

@Lisbeth Riisager Henriksen c/o Eva Schwanenflügel, 22. august, 2020 - 23:38 : "Retten til, at nogle arbejdstagere skal kunne trække sig et, to eller tre år tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end den generelle folkepensionsalder, introduceres samtidigt med, at Socialdemokratiet også vil forhøje den generelle folkepensionsalder med tre år i forlængelse af velfærdsforliget fra 2006."

Hvorfor skælder I ikke ud på Radikale Venstre? Det er jo de Radikale Venstre, der ubøjeligt står vagt om Velfærdsforlig-2006 og Tilbagetrækningsreform-2011!

Jeg tvivler, at opsigelsen af Velfærdsforliget 2006 ville nytte det, Jan Hoby og Lisbeth Riisager Henriksen forventer, at det ville... Velfærdsforliget 2006 blev nemlig efterfulgt af Tilbagetrækningsreformen i 2011, som fremrykkede nogle af beslutningerne i 2006-forliget, som så på denne måde, selv hvis opsagt, alligevel vil fortsætte med at have en effekt, lader det til.

Det er mit indtryk, at det er Tilbagetrækningsreformen-2011, der er langt mere detaljeret, og i det hele taget, værre for dem, den er adresseret imod, end Velfærdsforliget-2006.

Jeg forestiller mig, at selv hvis hun ville, kan Frederiksen slet ikke røre ved Tilbagetrækningsreformen-2011, medmindre hun lykkedes at overtale nogen af forligsparterne til at trække sig ud af flertallet bag forliget. Hun kan nok ingenting selv gøre, da Socialdemokratiet er IKKE med i forligsgruppen.

Uanset hvad, Radikale Venstre er med i begge disse forlig, og under de to ugers forhandlinger om 2011-regeringsgrundlag i 'Det Sorte Tårn' (Hotel Crowne Plaza på Amager) satte Margrethe Vestager eftertrykkeligt skakmat både Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal, ved at stille et ultimatum: enten forpligter Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti sig til at »videreføre VK-regeringens økonomiske politik i bredeste forstand«' - herunder 'Tilbagetrækningsreformen', Margrethe Vestager havde jo selv været en medskaber af sammen med V og K, tidligere på året - eller trækker Radikale Venstre sig bare fra regeringssamarbejdet = så godt som en udsigt til et nyt folketingsvalg, lige efter det forrige...

Jeg har ingen idè om Frederiksen var tilstede i Det Sorte Tårn, men selv hvis hun var, havde hun ikke en kinamands chance mod Margrethe Vestagers afpresning. Først efter sit tiltræden som Beskæftigelsesminister, kunne man forestille sig, at Frederiksen kunne sætte sit eget præg på aftaler truffet i Beskæftigelsesministeriets regi? Wrong!

Mod Margrethe Vestager af pertentligt vogtende over videreførelsen af VK-regeringens 'Tilbagetrækningsreformen', som det var hendes eget barn - havde Frederiksen ingen chance, andet end at træde tilbage fra posten som Beskæftigelsesminister, og i så fald, ville vi nu, i 2020, ikke have Frederiksen, men Jakob E-J, til at lede Danmark gennem Corona-epidemien, til bl.a. Søren Bs berusende tilfredshed, og glæden over bevarelsen af den 'lægefaglighedens' egenrådighed = fri billet til at foretage sig mindst muligt.

Men det er ikke for sent endnu at skifte til Jakob E-J. Der skal bare skaffes flere oprørske, højtråbende nyttige idioter, med meget korte næser!

Eva Schwanenflügel

@ Anina Weber

Det er muligt at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet har en mere langsigtet plan med Arne-ordningen, end vi andre fornemmer.

Men Mette F har i Folketinget ved flere forespørgsler gjort klart, at hun finder de nuværende ordninger på beskæftigelsesområdet helt tilfredsstillende, og at pligt går fremfor ret.

Jeg vil da håbe til det sidste, at jeg og mange andre tager grueligt fejl, at Mette F formår at få de Radikale med i Arne-forliget, og måske dermed får slået det første skår i deres fasttømrede støtte til både 'velfærdsforliget' og 'tilbagetrækningsreformen, så de i sidste ende undermineres og falder fra hinanden.
Jeg tillader mig desværre at tvivle.

Men du har da helt ret i, at det ville have været en katastrofe med Venstre i spidsen, (måske stadig Løkke?), da pandemien ramte.