Kommentar

Bankerne beder selv om hård regulering, når de truer med at sende regningen til kunderne

Bankerne har truet med at sende regningen for Arnes pension videre til deres kunder. Men hvis de gør alvor af truslerne, har regeringen i det mindste ingen undskyldning for ikke at tage det opgør med finanssektoren, man skulle have taget for længst, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
’Jeg tror ikke man kan finde mange mennesker, der vil se med positive øjne på, at finanssektoren igen løber om hjørner med samfundet og tørrer deres ansvar af på fællesskabet,’ skriver Pelle Dragsted i dette debatindlæg.

’Jeg tror ikke man kan finde mange mennesker, der vil se med positive øjne på, at finanssektoren igen løber om hjørner med samfundet og tørrer deres ansvar af på fællesskabet,’ skriver Pelle Dragsted i dette debatindlæg.

Jakob Dall

Debat
27. august 2020

Der er meget at kritisere i regeringens pensionsudspil. Den nye rettighed omfatter alt for få. Kvindefagene diskrimineres. Og de nye rettigheder vil gradvist blive ædt op, fordi pensionsalderen fortsætter opad. Men finansieringen af de nye pensionsrettigheder er det til gengæld svært at sætte en socialistisk finger på. De tre milliarder, som skal betale for den tidlige pension, skal nemlig findes udelukkende via skatter, som rammer klasserent i toppen.

Pengene skal findes ved at øge skatten på store kapitalindkomster, ved at lukke et skattehul, som har givet ejendomsspekulanter mulighed for at undvige skat og ved at fjerne fradrag for meget høje cheflønninger. Men det største enkeltbidrag skal komme fra finanssektoren. Regeringen foreslår nemlig at lægge et ekstra trin på selskabsskatten, så netop denne sektor bidrager lidt mere til fælleskassen.

Men der var ikke gået mange minutter fra regeringens præsentation af den nye særskat, til at direktøren for finanssektorens lobbyorganisation selvsikkert erklærede, at sektoren absolut ikke havde tænkt sig at lade særskatten gøre indhug i deres svulmende overskud, der bare i perioden 2016-2019 beløb sig til 150 milliarder kroner efter skat.

I stedet ville de ganske enkelt sende regningen videre til bankkunderne i form af højere gebyrer og bidrag og på den måde sikre, at de seneste års milliardudbytter til aktionærerne ufortrødent kan fortsætte.

Monopol på markedet

Det er en modig udmelding. Letsindig ville måske være en bedre betegnelse. Efter et årti, der startede med en finanskrise udløst af bankernes uansvarlighed, fulgt op af en nærmest endeløs række af skandaler med hvidvask og skattely og krydret med evigt stigende gebyrer og bidragssatser, er befolkningens tålmodighed med den private finanssektor allerede tyndslidt.

Og jeg tror ikke, man kan finde mange mennesker, der vil se med positive øjne på, at finanssektoren igen løber om hjørner med samfundet og tørrer sit ansvar af på fællesskabet.

Hvis bankerne gør alvor af deres trusler og i de kommende år hæver kundernes gebyrer, mens de opretholder deres oppumpede overskud, står regeringen derfor med et historisk stærkt folkeligt mandat til at sætte foden ned og få taget det opgør med finanssektoren, som i virkeligheden skulle være taget for længe siden.

Sagen er nemlig den, at den eneste årsag til, at bankerne faktisk har mulighed for at gøre alvor af deres trusler, er, at den danske finanssektor er elendigt reguleret.

Gennem de sidste årtier har en række fusioner og opkøb skabt en finanssektor bestående af nogle få finansielle supermarkeder, der fuldstændig dominerer markedet for pengeinstitutter og realkredit.

Og når et marked er præget af monopoler eller oligopoler, kan sælger som bekendt sætte prisen. Det er den simple forklaring på, at prisen på bankydelser i det seneste årti er steget fire gange så hurtigt som den almindelige prisudvikling.

Bryd Danske Bank op

Selv højrefløjens økonomer vil være enige i, at markeder uden reel konkurrence kræver regulering, og det første skridt, regeringen bør tage, er derfor at sætte loft over gebyrstigningerne, så de ikke får lov at stige hurtigere end priserne i konkurrenceudsatte brancher.

Men hvis problemerne i den danske finanssektor skal løses, kræver det nogle endnu mere vidtgående reformer. For det første skal de største koncerner tvangsmæssigt brydes op i mindre enheder.

Det gælder ikke mindst Danske Bank-koncernen, der er en af de banker i verden, der har det største omfang i forholdt til hjemlandets økonomi. Enhedslisten har tidligere foreslået en konkret model for en sådan opsplitning. 

En anden virksom måde at skabe en reel konkurrence på, er at oprette et offentligt almennyttigt bankalternativ, som vi kender det fra flere andre europæiske lande. Tilstedeværelsen af et almennyttigt bankalternativ, der ikke skal levere årlige milliardoverskud til en ejerkreds, men blot løbe rundt økonomisk, skaber et konkurrencepres på den private finanssektor, der forhindrer dem i at høste de overnormale profitter, som vi ser i dag.

Jeg er ganske sikker på, at reformer af denne type ville have bred opbakning i befolkningen, og regeringen har derfor ingen grund til at lade sig presse og true af de finansielle giganter.

Hvis regeringen alligevel ender med at se passivt til, mens finanssektoren sender regningen for Arnes pension videre til sine kunder, vil det være en trist bekræftelse af, at finanskapitalen svinger taktstokken og reelt har taget magten fra politikerne.

Serie

Pelles position

Pelle Dragsted er tidligere politisk rådgiver og folketingsmedlem for Enhedslisten og i dag selvstændig skribent og medlem af kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune. På denne plads vil Dragsted hver anden uge dele et nyt perspektiv på verden set fra venstre.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Populært i befolkningen er det at sige, at det nu er bankernes tur til at bidrage.

Men ord er gratis.
Sålænge der ikke er storslåede løfter bag - som der er om den stort opskruede Arne-ordning - er det alt for nemt at smyge sig udenom.

Det har vi fx set idag, da regeringen på et samråd indkaldt af Enhedslisten, nægtede at følge EU's soleklare anbefaling om at nægte at udbetale hjælpepakker til firmaer i skattely.

Selvom de netop havde lovet, det var det, de ville gøre.

Werner Gass, Claus Bødtcher-Hansen, Erik Nissen, Katrine Damm, Torben K L Jensen og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Leif Tullberg

Som vanlig fremturer Pelle Dragsted med den socialistiske ideologi, selv om alle forsøg på at gennemføre den, er endt med fattigdom og elendighed.
Herudover fremkommer samme Pelle Dragsted med påstande om bankerne er skyld i finanskrisen og har fået massiv hjælp på statens regning,

Begge dele er mod bedre vidende, læs venligst Rangvid rapporten.

https://www.dr.dk/nyheder/htm/Rangvid.pdf?fbclid=IwAR3tfqiSe30ZQ7hpBu9RG...

»Der er tre måder, bankerne kan tilpasse sig den nye skat. De kan reducere udbetalingen til aktionærerne, de kan reducere omkostningerne, eller de kan hæve priserne. Hvordan de vælger at reagere, er bedst overladt til bankerne og deres styring af deres forretningsmodel,« skriver Nationalbanken til Børsen.

Torben K L Jensen

Det er ved at blive en vane at give Pelle Dragsted ret - en dejlig vane.

Thomas Tanghus, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Gustav Alexander

Leif Tullberg,

Så man må forstå på dig at en almennyttig bank ville være et facet af socialisme og socialisme virkede ikke i østblokken, så derfor kan en almennyttig bank ikke fungere? Og det helt upåagtet at de, som Dragsted nævner, findes i andre europæiske lande, der ikke just er super socialistiske. Kan det overhovedet antage status af reel argumentation at sige almennyttige banker = socialisme = Østblok = umulighed?

Anne Bashida, Lise Lotte Rahbek, Arne Thomsen, Claus Mortensen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel og Chris Ru Brix anbefalede denne kommentar

Gør noget ved bankerne. I vores lille ejerforening med 1 konto i stor bank er gebyret på 2 år steget med 1.000 %. Det er dog noget og helt uden at banken har noget arbejde med kontoen og helt uden nogen form for modydelse. Det er noget klamt svineri.

Lise Lotte Rahbek, Ivan Breinholt Leth og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

27/aug/2020

Pelle Dragsted, jeg er rystende enig med dig !

Asocialdemokratiet og de øvrige borgerlige
partier hylder alene “Das Kapital” og bliver
formodentlig, ad omveje, støttet/betalt af
selvsamme “Das Kapital” :-((( ...

Med venlig og bekymret hilsen
Claus

Inden der gås helt i spagat over tanken om en offentligt ejet bank, var det måske værd at huske, at det har vi haft for ret nylig: Girobank https://da.wikipedia.org/wiki/GiroBank

Ivan Breinholt Leth

Leif Tullberg
27. august, 2020 - 09:39
Tak for linket. Har du mon selv læst Rangvid rapporten? Hvis ikke så hjælper jeg gerne til:

"Finanskrisen i Danmark opstod som konsekvens af et kompliceret samspil mellem en række forudgående forhold, herunder en forholdsvis høj og tilsyneladende holdbar økonomisk vækst, der medførte en udbredt optimisme og deraf følgende generel undervurdering af risiko, procyklisk (konjunkturmedløbende) finanspolitik, procyklisk regulering af den finansielle sektor, lempelige finansielle vilkår, risikosøgende kreditinstitutter og utilstrækkelig selskabsledelse i en række pengeinstitutter."

"Danmark er en lille, åben økonomi, der er økonomisk og finansielt tæt integreret med resten af verdensøkonomien. Det er derfor udvalgets vurdering, at Danmark ikke kunne have undgået at blive ramt af den internationale finansielle krise. Samtidig er det dog også vurderingen, at en række nationale omstændigheder gjorde, at dansk økonomi og en betydelig del af de danske kreditinstitutter havde bragt sig i en sårbar position. Det er derfor udvalgets overordnede vurdering, at styrken i gennemslaget af den finansielle krise i Danmark kunne have været mindre, hvis der havde været ageret anderledes forud for krisen. "

Procyklisk finanspolitik og procyklisk regulering er et politisk ansvar. "Utilstrækkelig selskabsledelse i en række pengeinstitutter" er bankernes ansvar.

I 2009 skrev daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen i regeringens årlige økonomiske redegørelse, at bankpakke 2 blev finansieret ved at udstede de 30-årige statsobligationerne. Efter at daværende erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Pounlsen, havde beregnet, at statens havde haft et overskud på 17 milliarder kroner i forbindelse med bankpakkerne, påpegde journalist Erik Matzen, at man havde glemt at indregne udgifterne til de 30-årige statsobligationer. Statsobligationerne udløber i 2039, og finansministeriet har skønnet, at de på det tidspunkt vil indebære en udgift på 120 milliarder kroner for staten.

Se evt.: https://piopio.dk/kristian-jensen-gar-i-rette-med-claus-hjort-om-bankpakke

Ivan Breinholt Leth

Som sædvanlig nævner Pelle ikke bankerne pengeskabelse med et eneste ord. Det kunne være interessant med en analyse af, hvilken indflydelse en opsplitning af bankerne ville have på deres næsten monopolagtige magt over pengeskabelsen og over landets pengepolitik. Måske ville det være en god idé med en statslig bank, men Pelle og Enhedslisten nævner ikke et ord om, at en af de væsentligste fordele ved en sådan bank er, at den ville kunne skabe penge på lige fod med private banker. Det fremgår ovenikøbet af Maastricht Traktatens artikel 123. En statslig bank ville i det mindste kunne reducere den private pengeskabelse, men det ser mest ud som om, at Enhedslisten opfatter en statslig bank, som en bank hvor man kan sætte sine penge ind på en konto, hvis man finder at de private bankers gebyrer er for høje.

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar