Kronik

Barn af ’barnebrud’: En forfatningsdomstol kan beskytte os mod ulovlige instrukser

Støjbergs instrukssag understreger behovet for en forfatningsdomstol til at beskytte os, når en regering føler sig hævet over gældende lov og ikke længere respekterer institutioner sat i verden til at beskytte os borgere, skriver Jan Ole Haagensen i dette debatindlæg
Jan Ole Haagensens forældre blev gift i 1960. Hans far var 18 år og hans mor lige blevet 17. De måtte ansøge om et såkaldt kongebrev for at blive gift. Dengang skulle en kvinde være 18 og en mand 21. Tilladelsen blev dengang givet efter en individuel vurdering.

Jan Ole Haagensens forældre blev gift i 1960. Hans far var 18 år og hans mor lige blevet 17. De måtte ansøge om et såkaldt kongebrev for at blive gift. Dengang skulle en kvinde være 18 og en mand 21. Tilladelsen blev dengang givet efter en individuel vurdering.

Privatfoto

6. august 2020

Den 17. december 1960 blev min far og min mor gift. 12 dage senere så jeg verdens lys for første gang på Nexø Sygehus på Bornholm. Min far var 18 år, og min mor var lige blevet 17. De måtte ansøge om et såkaldt kongebrev for at blive gift. Dengang skulle en kvinde være 18 og en mand 21.

De fik tilladelsen og beholdt mig på trods af modstand fra min morfar, der ønskede at bortadoptere mig til en barnløs del af familien i Vestjylland. Mine forældre fik i løbet af de næste seks år to sønner mere og forblev sammen indtil min fars død i 2007.

Tilladelsen til at blive gift blev dengang givet efter en individuel vurdering. Den 1. februar 2017 lukkede et flertal af Folketinget muligheden for at blive gift, hvis man var under 18. Ikke fordi der var særligt mange i den aldersgruppe, der blev gift, men fordi et betydeligt flertal i Folketinget ønskede at signalere, at Danmark fra nu af ikke længere accepterede ægteskab mellem mennesker, hvor en var under 18.

Da Bornholm stadig er en del af Danmark, selv om det oftest kræver en smuttur gennem Sverige for at nå dertil, kunne min far og mor i dag ikke være blevet gift, men måtte have ventet, indtil min mor blev 18. Dette betyder ikke så meget i dag, hvor mange alligevel lever på polsk. Der er heller ikke den store skam forbundet med børn født uden for ægteskabet.

Da min nu voksne ældste datter kom hjem som tolvårig og fortalte mig og hendes mor, at hun var en bastard, fordi hun var født uden for ægteskabet, trak vi på smilebåndet. Det var heldigvis ikke stigmatiserende i år 2000, som det var i 1960.

Hvis Bornholm derimod var en del af Syrien, og min mor og far havde set sig nødsaget til at flygte til Danmark, mens min mor stadig var 17, havde situationen været en helt anden. Min far ville blive tvunget adskilt fra min mor og mig. Det ville hverken have været i min fars, min mors eller min interesse. Derfor giver det fortsat god mening, at der bør foreligge en individuel vurdering, før et så drastisk indgreb bliver taget i brug. Det drejer sig om mennesker af kød og blod.

En betydelig kynisme

Men det hensyn ønskede Inger Støjberg tilsyneladende ikke at tage. Hun valgte i stedet at skære alle flygtningepar med en ægtefælle under 18 år over en kam. Hvis embedsmænd ønskede individuelle vurderinger, fik de skudt i skoene, at de var for ’barnebrude’. 

Det er en farlig form for populisme, hvor virkeligheden simplificeres for at passe til nogle simple, firkantede narrativer. Som resultat bliver og blev børn og deres familier uretmæssigt ramt. At staten i det her tilfælde skal tage individuelle hensyn, bygger ikke kun på internationale konventioner, herunder FN’s Børnekonvention, men også på dansk retshistorie, og sidst men ikke mindst på almindelig menneskelig snusfornuft.

Det må kræve en betydelig form for kynisme og opportunisme at kunne synes, at det er værd at smadre en familie og bryde dansk lov – blot for at fremtræde som en beslutsom og handlekraftig minister over for en folkeopinion.

’Barnebrude’ var for ikke så lang tid siden et udbredt fænomen blandt landarbejdere og fiskere på Bornholm, hvilket formodentlig også er tilfældet blandt samme befolkningsgrupper i Vestjylland, hvor Inger Støjberg er en stor stemmesluger.

I Hørups ånd

Sagen om Støjbergs ulovlige instruks giver anledning til refleksion, idet den udstiller en grundlæggende svaghed ved det danske folkestyre: Hvem skal beskytte os borgere, hvis en minister og regering misbruger sin magt og opfordrer eller presser embedsværket til ulovligheder, og samtidig ikke har et folketingsflertal imod sig?

Når samme magthavere tillige ikke har respekt for de instanser, der er sat i verden for at holde dem i ørerne og beskytte os borgere mod magtmisbrug, er det rent ud sagt bekymrende. Støjbergs manglende respekt over for ombudsmandsinstitutionen i dens påpegning af den manglende lovhjemmel til at tvangsadskille familier uden en individuel vurdering understøtter denne frygt.

Dette viser svagheden ved ombudsmandsinstitutionen i sin nuværende form. Den kan ikke indkalde og afhøre eksempelvis ministre under vidneansvar, altså med pligt til at vidne og tale sandt.

Derfor er det nu på sin plads at råbe vagt i gevær og opfordre til, at vi omsider får en forfatningsdomstol lig den i Tyskland. En institution, landet fik efter at have lært på den hårde måde fra 1933-45, at det kan være farligt at overlade al magt til én institution – parlamentet. Her blev grupper en for en gjort ulovlige, så der til sidst ikke var nogen lovlig opposition tilbage.

Vi må så leve med, at det betyder et opgør med Hørups berømte citat, der fremføres af mange nuværende politikere: »Folketinget er den højeste Myndighed, der har ingen over sig og ingen ved siden af sig«. Det var en tid, hvor en regering uden nogen form for folkeligt mandat alene udnævnt af kongen kunne slippe af sted med, hvad den ville.

Heldigvis er der sket meget siden da. Hvis Hørup levede i dag, ville han med sikkerhed have billiget forfatningsdomstolen som en beskyttelse af borgerne over for en stat ledet af mennesker, der føler sig hævet over loven og beskyttet af et flertal i Folketinget. Det er ikke et demokrati, men et flertalsdiktatur ikke langt fra Estrups regime, som Hørup bekæmpede med hud og hår.

Uafhængig forfatningsdomstol

En forfatningsdomstol vil sikre vores rettigheder, når parlamentet fejler med at kontrollere og regulere regeringen. Magt korrumperer. Et demokrati er ikke bare et flertalsdemokrati/diktatur, hvor minoriteter af enhver slags kan blive undertrykt og få frataget deres rettigheder, og ministre kan tilsidesætte lov og ret.

Forfatningsdomstolen vil lig vores domstole udgøre en del af tredelingen af magten. Et frit demokrati er ikke bare det at stemme hvert fjerde år, men også at sikre beskyttelsen af borgere mod staten, med andre ord en beskyttelse af retsstaten og de borgerlige rettigheder. I dag kan vi i Ungarn se, hvad der kan ske, hvis ikke der er stærke uafhængige institutioner til at holde parlamentet i skak.

I Polen fortsætter regeringen ligeledes med at underminere domstolenes uafhængighed. Nu er Danmark ikke Polen og Ungarn, og vi har en meget længere demokratisk tradition. Men det er de samme strømninger og følelser, der gør sig gældende, og som visse politikere spiller på.

Konsekvensen er, at de spiller hasard med retsstaten og det oplyste demokrati, og vi risikerer at få trumpske tilstande. En forfatningsdomstol er således en beskyttelse af alles rettigheder – også for dem, der ikke ligner en selv.

Etableringen af en forfatningsdomstol vil kræve en grundlovsændring med de udfordringer, det udgør, men den tid den glæde. Som med alt andet overlever vores demokrati og folkestyre kun, hvis det udvikler sig og følger med tiden. Samtidigt får vi en bedre sikret og styrket retsstat med i købet.

En forfatningsdomstol til at holde parlamentet og staten i ave er ikke en svækkelse af demokratiet, men en styrkelse, da den skal sikre, at Folketingets flertals beslutninger som nedfældet i den nye grundlov bliver efterlevet.

Det er en central del af demokratiet at have uafhængige institutioner til at holde regeringer i snor – og derved sikre, at udsatte mindretal beskyttes, herunder også ’barnebrude’.

Jan Ole Haagensen, Ph.d. og forperson for menneskerettighedsorganisationen NUNCA MAS.

I mit arbejde som antropolog i muslimske lande har jeg set, at helt unge piger lever i lykkelige ægteskaber med ældre mænd – ellers lader de sig skille fra dem. Derfor burde Inger Støjberg som det første have spurgt de unge piger, hvad de selv helst ville, inden hun tvangsadskilte dem, skriver Mette Bovin i dette debatindlæg
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karen Grue
  • Fam. Tejsner
  • uffe hellum
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Ken Sass
  • Katrine Damm
  • Ib Gram-Jensen
  • Thomas Rasmussen
  • Ole Frank
  • Frank Borchorst
  • Olav Bo Hessellund
  • Christel Gruner-Olesen
  • Christian Mondrup
  • Poul Anker Juul
  • Flemming Berger
  • June Beltoft
  • Ole Henriksen
  • Gert Romme
  • Lisbeth Glud
  • Per Bøggild
  • Leif Koldkjær
  • Eva Schwanenflügel
  • Pietro Cini
  • Carsten Munk
  • Malan Helge
  • Morten Wieth
  • Alvin Jensen
  • Erik Karlsen
  • Peter Wulff
  • Thomas Tanghus
  • Anne Søgaard
  • Torben Lindegaard
  • Chris Ru Brix
  • Steen K Petersen
  • Carsten Svendsen
  • Steffen Gliese
  • Hans Larsen
  • Pippin Hoeg Lorenzen
  • Sidsel Jespersen
  • Anker Heegaard
  • Eva Bertram
  • Kurt Nielsen
  • Ete Forchhammer
  • Marie Vibe
  • Lillian Larsen
  • Dorte Sørensen
Karen Grue, Fam. Tejsner, uffe hellum, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, Ken Sass, Katrine Damm, Ib Gram-Jensen, Thomas Rasmussen, Ole Frank, Frank Borchorst, Olav Bo Hessellund, Christel Gruner-Olesen, Christian Mondrup, Poul Anker Juul, Flemming Berger, June Beltoft, Ole Henriksen, Gert Romme, Lisbeth Glud, Per Bøggild, Leif Koldkjær, Eva Schwanenflügel, Pietro Cini, Carsten Munk, Malan Helge, Morten Wieth, Alvin Jensen, Erik Karlsen, Peter Wulff, Thomas Tanghus, Anne Søgaard, Torben Lindegaard, Chris Ru Brix, Steen K Petersen, Carsten Svendsen, Steffen Gliese, Hans Larsen, Pippin Hoeg Lorenzen, Sidsel Jespersen, Anker Heegaard, Eva Bertram, Kurt Nielsen, Ete Forchhammer , Marie Vibe, Lillian Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grete Bjorholm-petersen

Vi har absolut brug for en forfatningsdomstol.

Susanne Kaspersen, Jesper Lykke Jacobsen, Lise Lotte Rahbek, Benta Victoria Gunnlögsson, Ken Sass, Nette Skov, Flemming Berger, June Beltoft, Hanne Ribens, Rikke Nielsen, Birger Bartholomæussen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Malan Helge, John Damm Sørensen, Marianne Jespersen, Morten Wieth, Alvin Jensen, Søren Dahl, Per Madsen, Anina Weber, Herdis Weins, Lars Løfgren, Sven Elming, P.G. Olsen, Steen K Petersen, Steffen Gliese, Holger Nielsen, Pippin Hoeg Lorenzen, Eva Bertram, Kurt Nielsen, Ete Forchhammer , Helene Kristensen, Henrik Hesselholdt, Marie Vibe og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Pippin Hoeg Lorenzen

... Og en forvaltningsdomstol ved samme lejlighed.

Susanne Kaspersen, Lise Lotte Rahbek, Benta Victoria Gunnlögsson, Nette Skov, Hanne Ribens, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Malan Helge, John Damm Sørensen, Alvin Jensen, Herdis Weins, Lars Løfgren og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Eller også har vi bare brug for, at Højesteret tager opgaven på sig, som de vist må siges at være tiltænkt.

Susanne Kaspersen, David Zennaro, Vibeke Hansen, Nette Skov, Marianne Jespersen og Jacob Schmidt anbefalede denne kommentar
Michael Christiansen

Jeg er i samme situation og mine forældre fik kongebrev og blev gift 14 dage efter min mor fyldte 17 og ventede mig. Det er infamt at IS kan bruge og ramme uskyldige mennesker som så godt beskrevet i artiklen. Der er brug for denne forfatningsdomstol.

Susanne Kaspersen, Benta Victoria Gunnlögsson, Nette Skov, Elisabeth Andersen, June Beltoft, Eva Schwanenflügel, Morten Wieth, Anina Weber og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Jan Ole Haagensen

Det er et godt billede af dine forældre - de havde cojones, hvilket absolut var nødvendigt dengang i 60'erne, hvis en 16-årig pige blev gravid. Det er rigtig flot gået.

Og så får man endnu engang revet op i nerverødderne over Inger Støjberg .... hvordan Dælen kunne hun finde på at adskille unge kvinder og mødre fra deres mand og børnene fra deres far, når de netop var ankommet til et vildt fremmed land med helt ukendte skikke og regler - for slet ikke at nævne fremmed sprog.

Hvis man ellers kunne tillade sig det i disse tider, ville man råbe skrubskøre kvindfolk after IS - nu må man nøjes med at tænke det.

En Forfatningsdomstol er en god idé.

Højesteret duer ikke - det tager en halv snes år inden sagen bare bliver berammet.

erik pedersen, Steffen Gliese, Benta Victoria Gunnlögsson, Nette Skov, Flemming Berger, Rikke Nielsen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Anina Weber, Per Madsen og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Dem og deres elendige symbolpolitik som kun har til formål at fiske stemmer i vælgerhavet.

Og samtidig dække over de virkelige problemer, som f.eks. dette at den danske stat - is og co - har pantsat borgerne til den private banksektor. Som kan orkestrere den finansielle sektor efter behag og vha kreditter skabt ud af ingenting, kan erhverve reelle værdier, når kriser - som den også orkestrerer - rammer, og borgeren ikke kan betale afdragene til banken.

https://youtu.be/xja38B6Ww0I

Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, jens christian jacobsen, Jens Baj og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Torben Lindegaard, 06. august - 12:17 - "Hvis man ellers kunne tillade sig det i disse tider, ville man råbe skrubskøre kvindfolk after IS - nu må man nøjes med at tænke det" ?

Det kunne lige så godt have været hvem som helst, uanset køn, religion, orientering, race etc., etc. - medlem af Venstre, så nu råber jeg "skrubskøre Venstre" efter IS! Og "skrupskøre" efter VLAK!

Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Torben Lindegaard, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er et vældig godt indlæg. Den manglende beskyttelse mod misbrug af magten i et folketingsflertal er desværre et reelt og tilbagevendende problem. Det lyder sandsynligt, at en forfatningsdomstol er den bedste løsning. Men vejen til at få etableret sådan en lyder uoverkommelig. I mellemtiden kunne man genoplive tanken om mindretalsbeskyttelse, som en samlet venstrefløj inden valget lovede at indføre, hvorefter S og R løb fra løftet efter valget.

https://www.information.dk/debat/2013/06/giv-mindretallet-mulighed-kontr...

Steffen Gliese, Carl Chr Søndergård og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Rigtigt godt indlæg. På tide at få jordet fortællingen om barnebrudene, som dække for bevidste ministerielle ulovligheder.Rejsning af rigsretsager skal ikke bestemmes af tilfældige folketingsflertals sympati for lovbrudene. Lad os starte med at give ombudsmandsinstitutionen flere kompetencer, det er nok aktuelt den hurtigste vej til at få bremset folketingspolitikeres og ministres opfattelse af at, de er hævet over loven.
I øvrigt Hørups : "Intet over eller ved siden af folketinget" handlede om afskaffelsen af landstinget og kongeligt udpegede ministerier uden om parlamentarismen. Magtens tredeling betyder netop at bla. domstolene er ved siden af folketinget. Politikere der henholder sig til Hørupcitatet afslører uvidenhed om den lovgivning, de selv er pligtige til at overholde og må pr. definition nærmest mistænktes for potentiel ulovlig dvs. kriminel adfærd

Anina Weber, Carl Chr Søndergård, Flemming Berger, Rikke Nielsen, Pietro Cini, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

En velsignet velskrevet og fornuftig kronik, der rammer hovedet direkte på sømmet :

"En forfatningsdomstol vil sikre vores rettigheder, når parlamentet fejler med at kontrollere og regulere regeringen. Magt korrumperer. Et demokrati er ikke bare et flertalsdemokrati/diktatur, hvor minoriteter af enhver slags kan blive undertrykt og få frataget deres rettigheder, og ministre kan tilsidesætte lov og ret".

Nemlig; magt korrumperer, og gør i tilgift folk til dumme svin, såfremt de ikke holder sig for øje at de er i risiko, og udsætter sig selv for kontrol.

Men lur mig, om nogen på tinge idag vil lave om på Grundloven for at forbedre folkestyret..
Så havde de forlængst ophævet 'mørklægningsloven', samt, som Morten Wieth er inde på, have indført mindretalsbeskyttelse.
De sidder for godt i det på Borgen til at ville afgive deres privilegier.

Moral er kun godt før et valg.

Susanne Kaspersen, Martin Rønnow Klarlund og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Menneskerettighedskonventionens art. 8,12 og 14, som er dansk lov, L.285 af 1992-04-29, er den iøjnefaldende juridiske forhindring for overgrebet på de pågældende flygtninge. Man kan ikke adskille ægtepar hvis de er gift efter lovens bogstav i deres "gamle" land. Danske særregler har ingen gyldighed i dette spørgsmål fordi, det spørgsmålet allerede er afgjort i dansk lov. Det behøver man ingen forfatningsdomstol til at slå fast - derimod en juridisk stand der ikke bøjer sig for den politiske vilje.

Benta Victoria Gunnlögsson, Anina Weber, Marianne Jespersen, Flemming Berger, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Krister Meyersahm

Hvad mener du så den nye lov om at ingen under 18 år kan få ægteskab betyder?

Er det ikke mod konventionerne?

Benta Victoria Gunnlögsson, Gert Romme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Absolut enig. Det er på tide at Danmark får en forfatningsdomstol. Samtidigt kunne man så passende afskaffe at have dronninger og konger som statsoverhoved.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, jens christian jacobsen og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Eva Schwanenflügel.

Konventionen (dansk lov) siger i art. 12: "Giftefærdige mænd og kvinder har ret til at indgå ægteskab og stifte familie i overensstemmelse med de nationale love...". Det er således, de enkelte nationer der bestemmer over egen lovgivning men Danmark, som eksempel, skal anerkende andre nationers lovgivning. Derfor er adskillelse af ægtefæller ikke lovlig.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Anina Weber anbefalede denne kommentar

@ Krister Meyersahm,

Så vidt jeg ved, er Konvention til beskyttelse af Menneskerettigheder og grundlæggende Frihedsrettigheder af 1953 er indarbejdet i dansk lovgivning, således, at den er underordnet Grundloven.

Jeg har i mange år ment, at Danmark har behov for en forfatningsdomstol, der ligesom Bundesverfassungsgericht i Karlsruhe og helst på niveau med Bundesgerichtshof, således at der ikke findes noget niveau over.

Denne kombinerede domstol skal, lige som i Forbundsrepublikken, selv tage sager op til vurdering.

Sagen med denne Inger Støjberg er jo ikke den eneste sag, der har været i Danmark. Faktisk har der været en stribe sager. Og Folketingets Ombudsmandsinstitution, med alle sine, løbende indførte, begrænsninger har vist sig at være aldeles tandløs. Videre er der jo Lov om offentlighed i forvaltningen, der konstant har reduceret offentlighedens og pressens indsigt.

Jan Ole Haagensen, Eva Schwanenflügel og Anina Weber anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Det er en fin oversigt over argumenterne for en forfatningsdomstol, men jeg ved alligevel ikke. Jeg bryder mig ikke om den juridisering af politik, som dette måske fører til. Jeg mener bestemt, at der bør være kontrol med regeringen, men jeg foretrækker, at den holdes i skak af politikerne. Og det ser jo ud til, at Inger Støjberg vil blive dømt for sin administration.

Jesper Frimann Ljungberg

Rigtig god Kronik.
Jeg tror bare ikke, at en forfatningsdomstol er nok. En forfatningsdomstol vil kunne sørge for at love er konsistente og lovlige ift. det 'lov regime' vi har. Men der er jo en myriade af bestemmelser, notater og andre 'regler' og 'sådan implementeres loven i praksis', der gør at det stort set er umuligt for 'normale borgere' at overskue, hvad man må og ikke må, når tingene begynder at blive mere komplekse.

Desuden er der også problematikken med, hvor skal en sådan forfatningsdomstol hænge ?

Vi har jo set med ombudsmanden og med domstolene, at det er muligt at "kontrollere" disse, og bryde magtens tredeling. Så som man siger .. det drejer sig ikke kun om at implementere en 'solves all' løsning, men om at flytte hele centraladministrationen, og befolkningen.

Mit eget take.. og jeg er nok nærmest republikaner, er at der skal drastiske midler, så jeg ville faktisk lægge ombudsmanden og en forfatningsdomstol ind under 'kronen'. Netop for at gøre disse uafhængige af det politiske spil.

// jesper

"Jeg bryder mig ikke om den juridisering af politik, som dette måske fører til. Jeg mener bestemt, at der bør være kontrol med regeringen, men jeg foretrækker, at den holdes i skak af politikerne."

Under de nuværende forhold holdes regeringer bestemt ikke i skak af politikerne (som samtidig indgår i regeringerne), tværtom ser vi gentagne gange at politiske flertal holder hånden over ministres kriminalitet - men bortset fra dette, er jeg enig i at en forfatningsdomstol kan medføre en øget juridicering af de politiske processer og beslutninger. Derfor kan det måske overvejes om ikke befolkningen og civilsamfundene i højere grad skal have kontrol med magtudøvelsen (hvilket gælder alle tre magter); det er vel trods alt også dét, som demokrati indebærer.

David Zennaro, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ David Zennaro
07. august, 2020 - 09:55:
"Og det ser jo ud til, at Inger Støjberg vil blive dømt for sin administration".

Dømt ja, det hersker der vel efterhånden ikke så megen tvivl om.
Men dømt hvordan?

Det er stadig op til et politisk flertal at afgøre, hvorvidt Støjberg skal for en rigsret.
Og det yderst prekære spørgsmål er så, om Socialdemokratiet mener, det overhovedet er opportunt for dem at igangsætte? For selvom støttepartierne muligvis stemmer for, har de ikke nok mandater til at afgøre sagen.

Det er udelukkende i tilfælde af, at udtalelsen fra Undersøgelseskommissionen er tilstrækkelig utvetydig, at S kan blive tvunget til at indstille til en rigsretssag.
Men indtil videre er der intet, der tyder på at den vil blive det.

Det fører så til en anden form for 'dom', politikerne kan benytte sig af, (og som vi allerede har set benyttet til bevidstløshed), nemlig en såkaldt 'næse';
i virkeligheden en udtalt kritik.

Den kan være lille, mellemstor eller gigantisk - men får egentlig ikke andre konsekvenser for en politiker, end hvordan partiet vælger at sanktionere vedkommende.
Jo højere på strå, jo mindre betydning.
(Det sås fx med Venstres daværende formand, Uffe Ellemann Jensen, som gjorde det til en morsomhed at 'samle på næser')

Der er ingen tegn i sol og måne på at Støjberg vil behandle en næse med andet end foragt og spot.
For hun er fuldstændig immun overfor kritik af sin politik, som hun betragter på linje med de ti bud.

Så der er reelle domme.

Og så er der næser, der efterhånden svarer til en prut i en elevator; pinlig for en kort stund, derefter glemt.

Hanne Utoft, David Zennaro og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar