International kommentar

Corona kan give statsbankerotter på stribe. Fattige lande kan ikke betale deres gæld

Med underdrejede økonomier og skatteindtægter i frit fald skal over 100 lande stadig afbetale på milliardgæld. Uden massive omlægninger af gælden – også hos de private kreditorer – kan mange af dem styre mod statsbankerot, skriver Joseph E. Stiglitz og Hamid Rashid i dette debatindlæg
’Der er påmindelser nok om, hvor smertelige følger det kan få for befolkninger, når lande ikke kan betale deres gæld. Vi står nu over for en ny global gældskrise, der kan presse millioner ud i arbejdsløshed og nære ustabilitet og vold,’ skriver økonomerne Joseph E. Stiglitz og Hamid Rashid i denne kommentar.

’Der er påmindelser nok om, hvor smertelige følger det kan få for befolkninger, når lande ikke kan betale deres gæld. Vi står nu over for en ny global gældskrise, der kan presse millioner ud i arbejdsløshed og nære ustabilitet og vold,’ skriver økonomerne Joseph E. Stiglitz og Hamid Rashid i denne kommentar.

Johan Ordonez

Debat
25. august 2020

Mens COVID-19-pandemien fortsætter, skal over 100 lav- og middelindkomstlande stadig afbetale gæld for samlet 130 milliarder dollar inden årets udgang – halvdelen til private kreditorer. Med underdrejede økonomier og skatteindtægter i frit fald styrer flere af disse lande mod statsbankerot.

Nogle vil skaffe midler ved at skære i hårdt tiltrængte social- og sundhedsydelser. Andre vil forsøge at optage nye lån – en skrue uden ende, men med de pengestrømme, som verdens centralbanker har pumpet ud, er låneadgangen i det mindste lettet.

Fra Latinamerikas tabte 1980’ere til Grækenlands gældskrise 2009-2018 er der påmindelser nok om, hvor smertelige følger det kan få for befolkninger, når lande ikke kan betale deres gæld. Vi står nu over for en ny global gældskrise, der kan presse millioner ud i arbejdsløshed og nære ustabilitet og vold.

Mange vil søge mod udlandet for at finde job, og det kan overbelaste immigrationssystemer i både Europa og Nordamerika. En ny migrationskrise vil forrykke den politiske opmærksomhed fra de nødvendige klimaindsatser.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Denne artikel beskriver med al tydelighed, at et land ikke kan blive ved med at lave lån. De godt polstrede lande kan nok fortsætte med at lave lån, men de er ikke alene i verden, og når fattigere lande skrider sammen, kommer der flygtninge til de rige lande. Det må enhver kunne forstå, og derfor skal fx Danmark holde op med at lave lån. Så kan man spørge, hvordan i alverden vi så skal klare den? Tja, så må vi jo ned på det økonomiske stade, hvor vi hører hjemme i henhold til de givne forhold. At rige lande har gæld er selvmodsigende. Man kunne forstå, hvis det kun var fattige lande, der havde gæld. Nu bliver vi nødt til at hjælpe de fattige lande, og det kommer åbenbart som en overraskelse.
Man kan lære meget af husholdningsøkonomien.

Christian De Thurah

Det var da mærkeligt! Nu har vi ellers flere gange - også her i avisen - fået at vide, at et statsbudget ikke er det samme som en husholdning, og at man ikke skal være så bange for statsgæld.

Niels-Simon Larsen, Jens Erik Starup og Trond Meiring anbefalede denne kommentar