Læserbrev

’Deltager måske’ er ikke et acceptabelt svar på en invitation. Heller ikke på Facebook

På sociale medier er det normalt ikke at svare og at skifte mening i sidste øjeblik og bare lade værten det vide med et klik. Her hersker dovenskab og ansvarsløshed, og det er for dårligt, skriver Malene Møller Hall i dette debatindlæg
Debat
14. august 2020

Kommunikationen på sociale medier får os til at glemme moralen, pligten og respekten over for hinanden. På sociale medier står vi ikke til ansvar over for nogen, ikke engang vores egen ordentlighed. Det er en uskik. For pligt og moral burde gøre sig lige så gældende på medierede platforme som i ansigt til ansigt-kommunikation. Det er bare sjældent tilfældet.

Internettet fodrer menneskers mindst klædelige side. Ansvarsløshed og dovenskab. Her får ignorancens respektløshed lov at herske. Når det talte bliver erstattet af skriftlig kommunikation, opstår muligheden for ikke at tage stilling.

Et eksempel er, når Facebook overtager begivenhedsinvitationer med sine ubeslutsomhedsknapper; ’Deltager måske’ og ’Interesseret i’. Man ville næppe i gængs opførsel respondere på sin bedstemors 65-års fødselsdag med et »Jeg deltager måske«. Men på sociale medier synes det helt normalt, lige såvel som, at hvis man ikke skulle føle for at deltage alligevel, kan man blot ændre sit svar med et enkelt klik. Intet er jo bindende, aftaler er altid opløselige, og man skulle nødigt tvinges til noget.

Digital kommunikation giver muligheden for at lade folk hænge ufortrødent til tørre i timevis. Det er blevet acceptabelt at holde folk i en tidslomme af et limbo ved at undgå at svare på beskeder, fordi man ikke magter at give et klart svar. Man kan nemlig lade være med at gå ind på den givne besked. Derved har man jo ikke set beskeden, og så er man fri for at tage stilling. Man er aldrig svar skyldig. Det er ærgerligt, for det skaber en kultur, som legitimerer, at vi ikke kan forvente noget af hinanden, og hvor dovenskab og ligegyldighed dominerer over handling og respekt for andre menneskers tid.

Det er en kendt sag, at ordlyden på sociale medier rummer grummere indhold, og at det ikke altid ligger folk på sinde, at det er et menneske med sjæl og følelser og i kød og blod, som sidder i den anden ende af tråden. Men den digitale kommunikation er også blevet en vej uden om at tage stilling, og den lette vej uden om at sige nej til arrangementer, man ikke agter at deltage i. Debatten er taget dusinvis af gange før – vi skal skrive respektfuldt til hinanden. Men vi skal ikke kun skrive respektfuldt. Vi skal også opføre os respektfuldt. For vores moral gør sig også gældende, når vi sidder bag vores elskede skærme.

Malene Møller Hall er landssekretær hos Liberal Alliances Ungdom

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Ligger der mon en særlig anledning bag denne møgs.. ehmn.. opsang?

Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Karin Schwartz og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Niels Makholm

Der er slet ikke noget nyt i, at rigtig mange, næsten aldrig ser hvad der er mail'et. (Eller, - de har set mail'en, - men gider ikke at mail'e tilbage.) Det mindste man kan forlange af en stud - er et brøl. Sådan er det så, - ikke længere. Kan det have noget med at gøre: "at det værste der nogensinde, kan forlanges, - af folk, - er at de skriftligt, skal forholde sig til, - noget som helst." ? Det er mærkeligt, at der er brugt så mange penge på it, og opsætning af it, herunder uddannelse i it, - så er der så meget ligegyldighed, og laden stå til. For snart mange år siden, da der blev afsendt papir breve, var der også enkelte sløve padder, som ikke kunne finde ud af at besvare brevet, som var sendt til dem, så mødtes man i byretten. Men det er efterhånden, trods alt, blevet en dyr vej at gå, (ikke ret mange ønsker at komme i sagførerklør.)