Kronik

Drop myten om den passive kvinde. Kvinder siger hver dag fra over for voldelige mænd

Hver eneste dag siger kvinder fra over for vold og krænkelser. De viser, at det kan gøres på mange forskellige måder. Deres beretninger udfordrer forestillingen om kvinden som passivt offer og kan få andre kvinder til at gøre modstand, skriver Chris Poole og Ditte Bjerregaard i dette debatindlæg
Hver eneste dag siger kvinder fra over for vold og krænkelser. De viser, at det kan gøres på mange forskellige måder. Deres beretninger udfordrer forestillingen om kvinden som passivt offer og kan få andre kvinder til at gøre modstand, skriver Chris Poole og Ditte Bjerregaard i dette debatindlæg

Sara Houmann Mortensen

24. august 2020

#MeToo-bevægelsen og mange danske organisationer har de seneste år sat fokus på mænds vold mod kvinder og de konsekvenser, volden har for kvinders liv. De har båret kvinders fortællinger frem og har skabt social forandring.

Kvinder har her fået en historisk mulighed for selv at sætte ord på deres oplevelser, hvor det tidligere mest har været eksperter, politi, journalister og deslige, der har udtalt sig offentligt. Det, som indtil nu har forbigået den store opmærksomhed, er, at piger og kvinder gør modstand mod de krænkelser og den vold, de bliver udsat for.

Mange er for eksempel uvidende om, at der er mere end dobbelt så mange kvinder, der klarer sig ud af en overfaldsvoldtægt, end der er kvinder, der bliver udsat for en gennemført overfaldsvoldtægt. Det viser en rapport fra Det Kriminalpræventive Råd. En overfaldsvoldtægt defineres som en voldtægt, der bliver begået af en for ofret ukendt gerningsmand i det offentlige rum.

2.019 kvinder sagde ifølge Danmarks Statistik i 2018 fra over for partnervold og blev indskrevet på kvindekrisecenter, og dertil kommer de hundredvis af kvinder, der har opsøgt diverse andre rådgivningstilbud. Ofte efter at de i årevis har benyttet sig af forskellige strategier for at undgå eller nedsætte partnerens vold og for at beskytte sig selv og deres børn.

Kvinder siger fra, gør modstand og handler for at undgå eller mindske uønskede, ubehagelige og farlige situationer hovedsagelig skabt af mænd hver evig eneste dag.

Men hvad er modstand? De fleste er vant til at tænke på modstand som udelukkende fysisk modstand – eksempelvis slag eller spark. Men der er mange former for modstand, som kvinder bruger i truende situationer.

Forskellige modstandsformer

Vi ser modstand som en stor vifte af mulige handlinger. Det kan eksempelvis være at sige ’nej’ med kropssprog eller ord til noget, man ikke ønsker.

Hvis ikke den form for modstand respekteres, kan man yde modstand ved at nægte at deltage aktivt i tvungne handlinger – for eksempel ved at spille ’død’ eller fryse for at undgå yderligere fysik eller psykisk vold i en voldtægt.

I den modsatte ende af viften kan kvinderne benytte mere direkte modstandsformer, såsom råb, slag og spark.

Imellem de to yderpunkter af modstandsviften er et hav af handlinger, som kvinder også benytter sig af. De fleste kvinder gør modstand på flere forskellige måder.

»I en overfyldt metro i myldretiden greb jeg fat på en ukendt mands hånd, hævede den op over hovedet og sagde med høj og klar stemme: »Hvem tilhører den her? Jeg fandt den på min bagdel!« Krænkeren forsvandt hurtigt i menneskemængden. Jeg fortsatte på arbejde og havde det godt resten af dagen,« fortæller en kvinde til det nye projekt Kvinder gør modstand!

Det er en af de mange beretninger, Kvinder gør modstand! har indsamlet om, hvordan kvinder responderer på seksualiseret chikane og overgreb, psykisk og fysisk partnervold og andre krænkelser. Beretningerne er tilgængelige på kvindergørmodstand.dk fra i dag, mandag den 24. august.

De inkluderer respons på og håndteringer af krænkelser og overgreb, som kvinderne har oplevet, da de var børn, unge og voksne. Nogle var enkeltstående oplevelser, andre beretninger fortæller om krænkelser og overgreb, der foregik over mange år.

Beretningerne dækker over et stort udvalg af opfindsomhed og snarrådighed i kvinders måder at yde aktiv modstand på. Kvinder kan indtaste nye beretninger anonymt på hjemmesiden, så der hele tiden tilføjes nye beretninger.

Det er ikke altid, at kvindernes handlinger resulterer i, at de undgår at blive udsat for vold. Men modstanden har i mange tilfælde begrænset eller forkortet de krænkelser og den vold, kvinderne og andre – for eksempel deres børn – har været udsat for.

Undgå ’victim blaming’

Kan sådanne beretninger ikke blive brugt til at victim blame kvinder som ’fryser’ eller som følte sig ude af stand til at reagere med fysisk modstand, når de blev truet? Kan beretningerne ikke også blive brugt til at udskamme de kvinder, der blev i et voldeligt parforhold og prøvede at få det til at fungere?

Måske, men det skal vi bare ikke acceptere.

For det første er det vigtigt at understrege, at alle, der har været udsat for en krænkelse, vold, negativ social kontrol eller forsøg derpå, har handlet så godt, de kunne med de muligheder, der var i situationen, og med den viden, de havde til rådighed på det tidspunkt. Det er personen, der har udført overgrebet, som har gjort noget forkert og i mange tilfælde kriminelt.

For det andet vil vi udvide og nuancere begrebet modstand. At ’ikkereagere’ som voldsudsat skal også anerkendes som en legitim handlemåde for at beskytte sig selv mod yderligere vold.

Og sluttelig skal vi væk fra tendensen til udelukkende at fokusere på, hvad det kvindelige offer for vold gjorde eller ikke gjorde, hvilket tøj hun havde på, om hun havde drukket, om hun havde opført sig provokerende med mere. Vi tager afstand fra sådanne måder at pålægge kvinder skyld og skam, fordi de har været udsat for vold.

Jo før vi forstår, at overgrebspersonens adfærd er hovedproblemet, jo bedre.

Vigtig viden om modstand

Beretningerne om kvinders respons på og håndtering af krænkelse og vold er værdifulde – ikke blot for de kvinder, der fortæller dem, men for alle, der får kendskab til dem.

Voldsudsatte kvinder, der før mente, at de ikke havde ydet modstand eller ydet modstand nok, kan, når de læser andre kvinders beretninger, opdage og sætte pris på alt det, de gjorde for at passe på sig selv i situationen. Det kan give nye perspektiver, der for nogle kvinder også kan bidrage til, at de får det bedre.

Beretningerne kan også gøre ikkevoldsudsatte kvinder opmærksomme på deres egen mulighed for at opdage en farlig situation og de mange muligheder, der er for at reagere på den.

Vi vil udfordre den enkeltes forestillinger om kvinders passivitet og udfordre samfundets sociale og kulturelle forestillinger om køn og vold.

Chris Poole er initiativtager og projektleder for Kvinder gør modstand! og underviser i voldsforebyggende teknikker

Ditte Bjerregaard er antropolog, stifter af foreningen Center for Magtanalyse og medlem af Kvinder gør modstand!’s advisory board

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • Alvin Jensen
  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Ole Frank
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Jens Flø
Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Claus Bødtcher-Hansen, Ole Frank, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Jens Flø anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Jeg ved godt, at vi ikke lever i den verden..

Men hvor gad jeg dog godt leve i en verden, hvor en nænsom engel, udstyret med rettelak, i ovenstående tekst erstattede hver eneste forekomst og bøjning af begrebet 'kvinde' med begrebet 'menneske'.

Nuvel, sådan er verden tilsyneladende endnu ikke.,

Ole Frank, Jens Christian Jensen, ulrik mortensen, Jens Jensen og Jens Flø anbefalede denne kommentar
Anne Margrete Berg

Torsten Jacobsen, Jeg gad godt leve i en verden uden vold. Også mænds vold mod kvinder.

Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Hanne Ribens, Rikke Nielsen, Susanne Kaspersen og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Nike Forsander Lorentsen

Ack ja, det er vel kun sådan at det er af intresse i dette mande identificerede samfund at holde kvinder i uvidenhed, anners krakelerer nok billedet.

Bjørn Pedersen

Jeg gad godt leve i en verden hvor vold ikke var nødvendig. Det ville være en verden hvor alle fuldt ud forstår alle, og hvis de ikke gør, kan de læse tanker. Og hvor alle behandler hinanden rimeligt. Og hvor alle får det de fortjener og accepterer det uden modstand.

Hmm. Så tror jeg alligevel jeg foretrækker volden, og er glad for at kvinder ikke føler at de skal undertrykke sig selv med ideen om at vold er "ufeminint", eller at de skal opføre sig som "pæne piger" og bare "tage imod". Hverken mand eller kvinde skal gå med dukket nakke ned i mørket, uanset om de bliver trukket derned ved vold, ved verbalt påbud eller ved socialt pres.

Jeg gad godt leve i en verden, hvor det ikke var påkrævet at manden altid skal tage kontakt til fremmede og initiativ til kurtisering og underlægges kulturelt pres for at "score damer". Hvis kvinder blev opdraget mere til at gå efter hvad de vil have og mindre til bare at blive set og tiltrække sig opmærksomhed passivt, så kunne vi både slippe af med det meste voldtægtskultur og kønnet ensomhed på samme tid - slå to fluer med et smæk (uden sammenligning i øvrigt).

Thomas Østergaard

Ja, mit ambitionsniveau er ikke så højt, jeg ville stille mig tilfreds med bare at leve i en verden hvor man man forstod hvordan man bruger vi og I/jer/dem.


Vi ser modstand som en stor vifte af mulige handlinger. Det kan eksempelvis være at sige ’nej’ med kropssprog eller ord til noget, man ikke ønsker.'

Jo før vi forstår, at overgrebspersonens adfærd er hovedproblemet, jo bedre.

Vi vil udfordre den enkeltes forestillinger om kvinders passivitet og udfordre samfundets sociale og kulturelle forestillinger om køn og vold.

Man håber og tror jo lidt at i den første og sidste paragraf taler artikelforfatterne om sig selv, mens de i den miderste taler om alle os andre. Ihvertfald kan man jo sige at det er et lidt spinkelt grundlag at rende rundt og udfordre sin ide om folks forestillinger på, hvis de stadig ligesom går rundt og tygger lidt på hvor hovedproblemet ligger.

Jeg vil nok mene at folk der effektivt gør modstand mod overgreb er karakteriseret ved følgende tankesæt:

1. Identificer problemet.
2. Gør noget andet ved det end at prøve at ændre diskursen.

Rikke Nielsen

Jeg ville ønske, vi levede i en verden, hvor vold mod kvinder var uacceptabel - også blandt mænd.

Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Heldigvis er jeg lampeånd i fritiden så..ønske opfyldt. (knips)

Velbekomme. Vold mod kvinder er nu uacceptabelt. Prøv at gå ud og finde en eneste mandlig fortaler for det.

Jørgen Larsen, Jens Christian Jensen og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar