International kommentar

EU’s problem er ikke Tysklands styrke, men de andre landes svaghed

Efter den ’historiske’ EU-aftale må Tyskland fylde den italienske tank for at kickstarte Italiens økonomi. Men problemet er ikke benzinmangel. Det er, at tanken er læk og skulle have været udskiftet for længst, skriver forfatter Richard Swartz i denne klumme
De coronahjælpepenge, som efter EU-aftalen den 21. juli skal strøs ud over EU’s kriseramte økonomier er især tiltænkt Italien, et land, som er stort nok til, at det egenhændigt kan styrte euroen i grus og hastigt trække andre sydeuropæiske lande med i faldet, skriver forfatter Richard Swartz i denne klumme.

De coronahjælpepenge, som efter EU-aftalen den 21. juli skal strøs ud over EU’s kriseramte økonomier er især tiltænkt Italien, et land, som er stort nok til, at det egenhændigt kan styrte euroen i grus og hastigt trække andre sydeuropæiske lande med i faldet, skriver forfatter Richard Swartz i denne klumme.

Ahmed Gomaa Xinhua / eyevine

Debat
3. august 2020

Coronapandemiens vedvarende trussel betyder, at også truslerne mod EU’s fælles valuta vokser. Eurokrisen har rødder, der går langt, men nu kan dens skærpelse få hele det europæiske projekt til at kuldsejle.

De coronahjælpepenge, som i medfør af EU-aftalen fra den 21. juli skal strøs ud over EU’s kriseramte økonomier – til dels som pengegaver – er især tiltænkt Italien, et land, som er stort nok til, at det alene kan styrte euroen i grus og trække andre sydeuropæiske lande med. Sker det, vil euroen blive ustabil og mål for valutaspekulanter. Hvad der så vil restere af EU, vil være et teoretisk snarere end et praktisk spørgsmål.

Sådan skulle det ikke være gået med fællesvalutaen. Advarsler var der ellers nok af fra begyndelsen. Især fra økonomer: Et eurofællesskab ville ikke blive et ’optimalt valutaområde’. Og flere lande, fremfor alt Italien, var ikke kvalificerede til at indgå i det. Men politikerne kørte økonomerne over.

For et par uger siden gentog historien sig i Bruxelles – i ’solidaritetens’ navn.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jacob Nielsen

Der vil ikke gå længe før end at lande som Italien, igen kommer for at bede om penge fra de nordeuropæiske lande. For der følger ingen reelle krav om reformer med, eller tilbagebetaling, når pengene sendes sydover. Ej heller har vi stillet krav om at Italien skal sælge deres guldbeholdning før end de kan leve af andre folks penge. Og det på trods af at de har verdens 3. største på knap 2500 tons, ifølge de officielle tal . Vælger man social fattigdom, men privat rigdom, som man gør i sydeuropa, burde vi stille krav om det modsatte, som vi tildels har valgt i nordeuropa, fordi det skaber nogle bedre samfund, og mindre ulighed. Og så skal man ikke ud og tigge om penge hele tiden, fordi man bedre kan sætte tæring efter næring.

Ole Schwander

‘Kickstarte’ Italiens og Grækenlands økonomi. Det er sådan noget, der lyder rigtig godt - på papiret. Man kan ikke kickstarte en økonomi, der aldrig har været der. Der skal SKABES en bæredygtig økonomi. Hvad gør Nordeuropa, når pengene om kort tid er brugt/forsvundet? Måske kan de starte med at beskatte de mange ufatteligt rige mennsker og virksomheder, der har til huse i de lande og afskaffe korruption og økonomisk kriminalitet. De forsøger, men tilsyneladende er det en nærmest umulig opgave, da politiske interesser og kriminalitet er dybt sammenhængende, i hvert fald for Italiens vedkommende. I Grækenland virker det som om, at det er ligegyldighed og resignation, der er fremherskende.

Nok er vi bundet sammen i en form for europæisk fællesskab, men man bliver nok nødt til også at erkende, at de sydpå har en helt anden indstilling til livet og tilværelsen. Det er blandt andet derfor, vi nordeuropæere valfarter derned.

Torben K L Jensen

Den gode Schwarz har tilsyneladende ikke en skid forstand på europæisk økonomisk politik når han påstår det er de sydeuropæiske der er svagheden og ikke Tyskland - så vi må hellere få nogle fakta på bordet. 1. efter Harz-refomerne blev Tyskland et lavtlønsland der gavnede Tyskland som verdensmester i eksport - de blev også europa-mester i eksport i arbejdsløshed - feks. udkonkurrede tyske slagterier så godt som alle andre med deres brug østeuropæiske slavearbejdere. 2. Tyskland fik også et kæmpe overskud på betalingsbalancen der ikke er i overenstemmelse med regler for fælles valuta og også modstanden mod fælles gæld i en fælles valuta (euro-bonds der automatisk ville få en AAA-rating med renter på nær nul) gjorde investeringer mod høj arbejdsløshed næsten umuligt for alle véd godt at man ikke kan spare sig ud af en krise. Forresten Ole Schwander - Italien og andre sydeuropæiske herunder Frankrig devaluerede deres valutaer under en krise - det er det de døjer under med den fælles valuta - euroen - der er styret af Tyskland hvor det er til deres fordel (og alle de andres ulempe) at euroen står så stærkt som muligt i forhold til verdenvalutaen - Petro-dollaren. Schwarz er en klovn der ikke forstår at verden har ændret sig - radikalt - så meget at gamle sandheder ikke gælder mere.

Jan Jensen, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Lige lovlig mange floskler. B.la. er lav pensionsalder udtryk for at økonomien er i bund. Ikke at man fråser. Således som den var i Danmark i 1980erne. Efterløn og lav pensionsalder var vores svar på at komme en stigning i arbejdsløsheden. Nu har vi god økonomi og høj pensionsalder og ingen efterløn.

Når man vil efterse Italiensk økonomi skulle man også se på euroen.