Læserbrev

Før jeg flyttede ind i ghettoen, vidste jeg ikke, at racistiske fordomme sidder dybt i mig

Jeg er flyttet til Gellerup, og pludselig kan jeg mærke racistiske fordomme komme kriblende. Jeg har lyttet for meget til politikernes racistiske udsagn. Deres retorik har konsekvenser for etniske minoriteter, og det må de tænke over, skriver medlem af Radikal Ungdom Lasse Pagh i dette debatindlæg
21. august 2020

Jeg er sjældent enig med Pia Kjærsgaard, men hendes retorik har alligevel plantet sig i mig. Jeg synes, at vi skal tage imod flygtninge med åbne arme, men alligevel sidder racistiske fordomme dybt i mig.

I forbindelse med min studiestart er jeg flyttet fra mit barndomshjem i Vestjylland til Aarhus. Nærmere bestemt er jeg flyttet til Gellerup. Det er som bekendt et område med mange etniske minoriteter, men det slog mig ikke som et problem, da jeg sagde ja til min lejlighed.

Jeg er radikal, og jeg er i hvert fald ikke racist. Troede jeg. Alligevel må jeg erkende efter bare at have boet i Gellerup i nogle uger, at racistiske fordomme sidder dybt i mig.

Jeg kigger mig en ekstra gang over skulderen om aftenen, når unge drenge fra etniske minoriteter går forbi mig på gaden. Jeg holder på grund af COVID-19 afstand til alle, men ekstra meget når jeg går forbi en kvinde med tørklæde.

Jeg skammer mig over det.

Inderst inde ved jeg godt, at de mennesker, jeg går forbi, er lige så flinke som alle andre. Hvis jeg tænker helt rationelt, kan jeg sagtens komme til den konklusion, at hudfarve og religion ikke betyder, at man bør være bange for disse mennesker.

Min frygt er irrationel

Alligevel kommer den irrationelle frygt, når jeg går en tur. Jeg kan ikke gøre andet end at sige til mig selv, at det er dumt, og at jeg burde lade som ingenting.

Men jeg er bange for, at endeløse artikler om kriminalitet begået af etniske minoriteter og politikeres ustoppelige trang til at tale om integrationsproblemer og muslimers uforenelige kultur med danske værdier har sat dybe racistiske fordomme i mig.

Jeg har aldrig brudt mig om Inger Støjberg eller om Dansk Folkeparti, og jeg væmmes ved Rasmus Paludan. Alligevel har deres politik sat sig fast i min underbevidsthed. Jeg forsøger så vidt muligt at slippe af med det, men det vil tage tid.

I Vestjylland, hvor jeg kommer fra, er jeg sjældent stødt på en kvinde med tørklæde eller en person med anden hudfarve end hvid. Jeg er overbevist om, at min frygt er irrationel, og at det kun er et spørgsmål om tid, før jeg slipper af med det.

Indtil da må jeg se i øjnene, at vores magthaveres retorik har konsekvenser for vores medborgere med anden etnisk baggrund end dansk, og det burde vores politikere tænke over.

Lasse Pagh er medlem af Radikal Ungdom.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
  • Thomas Tanghus
  • Christian Mondrup
  • Per Klüver
  • Herdis Weins
  • David Zennaro
  • Ete Forchhammer
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Eva Schwanenflügel
Viggo Okholm, Thomas Tanghus, Christian Mondrup, Per Klüver, Herdis Weins, David Zennaro, Ete Forchhammer , Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

@ Lasse Pagh
Jeg vil ikke skrive uddybende til, din lidt flade artikel, hvorfor vores omtalte unge drenge er forråede i stort antal i dag, for kun psykopater forstår det ikke og stort set resten ønsker, at de klare sig dårligt.

Ivan Breinholt Leth

Det skal du ikke være ked af, for i virkeligheden er du nået meget længere end de 'rene sjæle', som til enhver tid vil benægte, at de nogensinde har tænkt en racistisk tanke. Se bæstet i øjnene og erkend, at fordomme er en menneskelig svaghed. Så har du større mulighed for at overvinde bæstet, end de der blot fornægter dets eksistens.

Viggo Okholm, Søren Dahl, Philip B. Johnsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Lasse, du behøver ikke skamme dig over din spontane racisme og fremmed-bekymring. Bare du holder den i kort snor og ikke lader den styre dine handlinger og tale.
Vi er alle fra naturens hånd udstyret med en solid skepsis overfor mennesker, der taler, lugter og ligner noget andet, end vi er vant til. Den rammer mennesker, der er handicappede, vanskabte, har anden hudfarve, taler anderledes, opfører sig anderledes.

Det er et evolutionært levn fra dengang vil levede i små klaner, hvor alle kendte hinanden, og hvor en fremmed ofte var en trussel: en der ville tage ens territorier, kvinder eller bytte. Det kan påvises som en let antændelig tilbøjelighed hos alle menneskeracer. Vi er enormt dygtige til at skelne mellem os og dem. Det er så let at få mennesker til at foragte "de andre".

Men kulturer forandrer sig hurtigere end gener. Vi kan ikke bare nøjes med at opføre os "naturligt". Vi slæber rundt på mange "naturlige tilbøjeligheder", som vi er nødt til at indhegne og kontrollere med vores vilje og gensidige opdragelse. Vores komplekse samfund ville bryde sammen, hvis vi ikke brugte vores fornuft, vores viljestyrke og vores sociale pressionsmidler til at undertrykke vores naturlige trang til at fylde os med sukker, hver gang vi møder det, dyrke sex med enhver, som vækker vores erotiske lyster eller slå løs på mennesker og dyr, som irriterer os.

På samme måde er det en civilisatorisk proces at modvirke fremmedfrygten, når den spontant spirer frem uden anden grund end utidssvarende gener. Det kræver eftertanke og social bevidsthed (som i parentes bemærket jo også er baseret på gener!). Til lykke!

Vores sociale liv er en evig dans mellem kontrol og spontanitet.

Lillian Larsen, Viggo Okholm og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Analyser inde i dig selv præcist hvad du er bange/nervøs for når du enten går forbi en kvinde med tørklæde, eller ser en flok unge drenge med indvandrerbaggrund. Er det angsten for at du ikke ved hvordan du skal håndtere en samtale med en kvinde med en anden kulturbaggrund? At du overtænker kulturmødet til en sådan grad, at det nærmer sig en form for social angst? Så er det ikke nødvendigvis racisme, men at du simpelthen er nervøs for at du kommer til at sige noget forkert, en frygt for hvordan du vil komme til at fremstå.

Og er du nervøs for en gruppe størrere drenge? Øhmm, det kan jo være fornuftigt nok afhængigt af drengenes attitude, kropssprog, hvordan de kigger på dig. Hvis de virker aggressive, er din frygt jo ikke malplaceret. Sidder de dog bare og griner og diskuterer piger eller computerspil og er ligeglade med dig, så... ja, så har du måske ret i at du har racistiske fordomme, men om du er irrationelt bange eller rationelt bange... da er det altså ligegylidgt om de er etnisk danske eller efterkommere, det er adfærden der tæller.

Ivan Breinholt Leth

Troels Holm
En kvinde skrev på Facebook: "Jeg er bange for indvandrerne. De taler jo arabisk på gaden."

En sådan angst er ikke rationel, eftersom man ikke reelt kan være bange for et sprog. Irrationel angst må bearbejdes rationelt.

Torsten Jacobsen

Der er intet forkert i at være fordomsfuld! Vor vestjyske ungersvend 'pisker sig selv' uden grund.

Grundlaget for dette unødvendige flagellanteri , præsenterer han selv:

"Inderst inde ved jeg godt, at de mennesker, jeg går forbi, er lige så flinke som alle andre."

Et udsagn og en tanke, der i sin grænseløse naivitet nærmer sig det meningsløse. Sandt at sige vil det med en vis sandsynlighed gå et menneske ilde, hvis det i sit levede liv omsætter en så uforsigtig tanke til praksis. Selv spædbørn flest er ikke så naive..og dermed burde alt være sagt..

Begrebet 'fordom' har - af grunde jeg ikke skal udforske yderligere her - en ufortjent negativ klang i dette vort kulturlandskab. Det regnes for en dyd at erklære sig 'fordomsfri', som om en sådan tilstand overhovedet var opnåelig, endsige ønskelig..

Men hvad er en 'fordom' egentlig, andet end erfaringens udkomme? Og hvad er 'erfaring', andet end manifestationen af bevidsthed?

Enhver - enhver! - menneskelig bevidsthed kan kun forstås som et særdeles kompliceret, tæt sammenvævet netværk af fordomme. Formodninger om, hvordan 'A' interagerer med 'B', i afhængighed af 'C', der igen påvirkes af 'D' osv. osv..

Det er et faktum, at bevidstheden må forstås som værende uden indhold - en stens væren - hvis den betegnes som 'fordomsfri'.

Inderst inde ved jeg godt, at de mennesker, jeg går forbi, er lige så flinke som alle andre.

Gudfader bevares, hvilket løgnagtigt udsagn. En tilstræbt idioti..en ambition om at gøre sig selv umenneskelig..

Nej, fordomme er forudsætningen for bevidsthed. En evne til at vurdere kvaliteten af disse, ens fordomme, er en forudsætning for visdom.

Det er ikke videre viist at rende rundt, derude i Gellerup, med en formodning om, at alle forbipasserende er lige så 'flinke' som en selv. Det er ikke videre viist at rende rundt med en forestilling om, at man selv er så ganske 'flink', når det vitterligt kommer til stykket..

Visdom måles som evnen til at holde sine fordomme op mod virkelighedens lys, og i den bevægelse finde en form for sammenfald - overlappende skygger..At bringe sin bevidsthed i tilnærmelsesvis overenstemmelse med det, der er...

En sådan øvelse fordrer først og fremmest evnen til at tvivle: Evnen til at indse, at hvad man nu end bilder sig ind at have fået endegyldigt øje på - bilder sig ind at have erfaret - allerede er trådt ud af eksistensen, og at noget andet har taget dets plads...