Folk

FOLK

Eksudenrigsministeren med det spøjse engelsk er slet ikke en færdig mand i dansk politik: Villy Søvndal vil stå i spidsen for Kolding Kommune
13. august 2020

Flypassagerer

82 procent færre rejste med fly fra Kastrup i juli i år i forhold til sidste år. Godt for klimaet, men knap så godt for ikke så få lufthavnsansatte: 650 fuldtidsstillinger må nu nedlægges. Først i 2024 ventes en lufttrafik på præcoronaniveau.

Mattias Tesfaye

Integrationsministeren har fået bevilget forældreorlov frem til 27. september, oplyser Statsministeriet. Som vikar indtræder boligminister Kaare Dybvad, der således får ansvar for at igangløbe den just åbnede Hjemrejsestyrelse.

Villy Søvndal

SF-eksrorgængeren, der måtte gå fra udenrigsministerposten i 2013 efter en blodprop, har politiske ambitioner, der rækker ud over at være regionsrådsmedlem i Syddanmark. Søvndal, 68, går i 2021 efter at blive borgmester i Kolding.

Marcus Knuth

For kun et år siden skiftede Folketingets enlige greve fra Venstre til Danmarks sande godsejerparti. I den konservative gruppe er den værdibevidste mand faldet så godt til, at han nu skal vikariere i hvervet som politisk ordfører.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu