Kronik

Fri os fra empatien – den vil aldrig være nok til at overvinde racismen

Så længe etniske minoriteter forsøger at bekæmpe racismen med appeller til majoritetens empati, kan vi være sikre på, at der ikke sker nogen substantiel forandring. For racisme er ikke et spørgsmål om forståelse, den er et spørgsmål om magt, skriver Mikas Lang i dette debatindlæg
Velfærdsstaten opstod ikke, fordi de rige pludselig fik ondt af de fattige. Og slaveriet blev ikke afskaffet, fordi kolonimagten fik medlidenhed med slaverne. Det er (blandt andet) et produkt af en lang, sej kamp, skriver Mikas Lang.

Velfærdsstaten opstod ikke, fordi de rige pludselig fik ondt af de fattige. Og slaveriet blev ikke afskaffet, fordi kolonimagten fik medlidenhed med slaverne. Det er (blandt andet) et produkt af en lang, sej kamp, skriver Mikas Lang.

Peter Nygaard Christensen

20. august 2020

Det har været en blandet fornøjelse at læse Informations racismeserie. Ikke kun fordi det er nogle frygtelige beretninger – og fordi jeg kan spejle mig i flere af dem – men også fordi jeg ikke kan lade være med at sidde med en fornemmelse af, at vi bliver snydt. Det er utvivlsomt positivt, at mange nye stemmer bliver hørt. Det er utvivlsomt positivt, at flere oplever den befriende følelse af at kalde tingene ved rette navn: Vi er udsat for racisme.

Men det føles også som en narresut. Al den energi, sommerens forfærdelige mord har frigjort og sat i bevægelse, bliver kanaliseret ind i en samtale, der kører i ring.

Der findes racisme i Danmark. Det er et faktum. I Informations leder 13. august, der gør status oven på serien, skriver journalist Lærke Cramon: »Racisme og diskrimination er ikke nye fænomener. Det er veldokumenteret og hverdag for mange med minoritetsbaggrund. Alligevel er det, som om de eksisterende undersøgelser og rapporter indtil videre ikke har været nok til at få os til at erkende, at vi også har problemer med racisme i Danmark.« Jeg får lyst til at råbe: Og hvad skulle være anderledes denne gang?

Hvis det bliver anderledes den her gang, er det, fordi det lykkes at vriste den mobilisering, der er sket i forbindelse med Black Lives Matter, fri af denne higen efter forståelse.

I samme leder bekræfter Cramon i øvrigt ubevidst det hierarki, vi søger at gøre op med: Det, der går igen i historierne, er for det første, at »danskere« ikke sagde fra, og for det andet, at »de interviewede« ikke sagde fra. De interviewede er altså ikke danskere, ikke rigtigt. Derfor skal ’vi’ alligevel til at behandle ’dem’ ordentligt forstås.

Som bestyrelsesmedlem i Adoptionspolitisk Forum Kim Witthoff beskriver det i sit indlæg 7. august: Hver gang etniske minoriteter skal bruge energien på at slå fast, at vi har et problem, bliver vi slået tilbage til start. Men fænomenet ’racisme i Danmark’ må efterhånden være at betragte på linje med klimaforandringerne: Vi kan diskutere problemernes omfang og løsninger, men at benægte deres eksistens er som at hævde, at Jorden er flad. Det kan vi ikke seriøst bruge vores tid på.

Spørgsmålet er altså ikke længere, hvorvidt vi har et problem, men hvad vi vil gøre ved det. Jeg har ikke svaret – men jeg er overbevist om, at flere vidnesbyrd/offerhistorier (alt efter temperament) ikke er en del af det.

Et spørgsmål om magt

Grundlæggende mener jeg ikke, at appeller til empati er en god politisk strategi.

Jeg ved godt, at det skurrer i ørerne, fordi det er sådan, vi er opdraget. Hvis vi oplever uretfærdighed, må vi råbe op, og så lytter empatien og fornuften. Sådan er fortællingen. Men et par historiske eksempler kan underbygge min påstand. Velfærdsstaten opstod ikke, fordi de rige pludselig fik ondt af de fattige. Den er (blandt andet) et produkt af en lang, sej kamp. En kamp, hvor arbejderne opbyggede egen magt.

Tilsvarende blev de tidligere kolonier ikke selvstændige, fordi europæerne pludselig fandt ud af, at det, de havde haft gang i gennem århundreder, var modbydeligt – men fordi man organiserede sig og gik til kamp mod kolonimagten.

Man skal ikke tage fejl af, at et ikon som Martin Luther King kan takke folk, der forsvarede sig selv og andre med våben, for sin succes. Borgerrettighedsbevægelsen var blevet udryddet af Ku Klux Klan og sydstatsmyndighederne, hvis ikke det havde været for almindelige mennesker, som sov med en riffel under sengen.

Dette er ikke for at sige, at der må gribes til våben – men for at sige, at en appel til empati aldrig vil være tilstrækkelig. Fremskridt kommer gennem kamp. Og racisme er ikke et spørgsmål om forståelse – den er et spørgsmål om magt.

Ofrene ofrer sig

Offerhistorier positionerer, som det ligger i ordet, hovedpersonen i historien som offer. Den danske ordbog definerer et offer som en »person der (uforskyldt) udsættes for død, smerte eller anden lidelse«. Det ligger i grammatikken, at et offer er passivt. Et offer må hjælpes.

Det er rart at få sin smerte anerkendt – jeg er selv en sucker for det skidt – men det kommer til at virke mod hensigten. For dem, vi håber, vil hjælpe, har i virkeligheden en interesse i ikke at gøre det. Det lyder hårdt, sådan sort på hvidt, men lidelsen og privilegierne er intimt forbundet. Lokalt og globalt.

Ofrene taler. Majoriteten lytter, men kun med et halvt øre. Samtalen ebber ud og dør. For fem år siden skrev kunsthistoriker Emil Elg i sin bog Om racisme om oprettelsen af separate klasser for de stadig færre tilbageværende etnisk danske elever (altså apartheid) på Langkær Gymnasium uden for Aarhus, at »ifølge den kummerlige danske racismeopfattelse kommer racisme udelukkende i stand på subjektets niveau; det vil sige: Ønsker rektor med sin vågne hjerne ikke at praktisere racisme, da er det ikke muligt at praktisere racisme«. Og samtalen kører fortsat i den rille.

Eftersom ingen vedgår sig racistisk motivation, skal vi påvise racismen. Vi skal vise, hvor det gør ondt, hvor ondt det gør. Udgangspunktet er, at racisme ikke findes, og resultatet er, at vi ikke kommer nogen vegne.

Om fem år endnu et mord, endnu en serie vidnesbyrd, og velmenende journalister på Information og de øvrige klinisk hvide medieredaktioner kan igen naivt undre sig over, hvorfor al den viden dog ikke fører til forandring.

I mellemtiden udvises der samfundssind ved at hetze mod folk med somalisk baggrund, familier bliver tvunget ud af deres hjem – i sidste ende formentlig deres by – som følge af den racistiske ghettolov, mennesker rådner op i udrejse-, hjemrejse- og udlændingecentre. Og så videre.

Vi bliver immune

Der er en anden fare ved disse offerhistorier, som nok er mere subtil. Saidiya Hartman, kulturhistoriker og professor ved Columbia University, nævner i forordet til sin bog Scenes of Subjection en berømt passage fra den tidligere slave og abolitionist Frederick Douglass’ selvbiografi, hvor tante Hester på bestialsk vis bliver tortureret af slaveejeren. Hartman nævner scenen, men hun undlader at gengive den – med den begrundelse, at den uendelige gentagelse af sådanne scener i stedet for at gøre os oprevne, hvilket jo er hensigten, ender med at gøre os tolerante over for dem.

De bliver lige så stille normale. Således er de til sidst triviel information og kan for eksempel umærkeligt indgå i en artikel, der i bedste fald indirekte handler om denne vold. Det er det, vi har set med udbredelsen af George Floyd-videoen. Det er det samme, vi har set med beskrivelsen af mordet på Bornholm. De er blevet vist og gentaget i tide og utide, og på et tidspunkt bliver vi så godt som immune.

Det samme er på spil, når vi tusinde gange hører om en sort eller brun mand, der ikke må komme ind på diskoteket. Der har sværere ved at finde arbejde. Det var synd – er det overhovedet lovligt? Nej, det er det ikke. Men ja, sådan er det. Og vi har allesammen prøvet det. Chokerer det nogen? Tusinde sorte og brune kvinder er blevet mødt af aggressive, racistiske tilråb. Chokerer det nogen? Trusler om vold eller faktisk vold. Findes der stadig folk, som ikke har hørt de historier?

Nej. De, der ikke ved, det findes, vil ikke vide, at det findes. Og de andre glemmer det igen.

Glem appellerne. Lad os opbygge magt, så vi selv kan sætte dagsordenen. Andre kommer ikke til at gøre arbejdet for os.

Mikas Lang, lærer og forfatter

 

Jeg blev faktisk ked af, at mine ’hudfarvede’ medstuderende blev overraskede over at høre, at jeg havde oplevet racisme, skriver Mikas Lang.
Læs også

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Marie Mollerup
  • Britta Hansen
  • Hanne Utoft
  • Per Christiansen
  • Hanne Ribens
  • Flemming Berger
  • Markus Lund
  • Gert Romme
  • Erik Winberg
  • Jan Bisp Zarghami
  • Brian Nocis Jensen
  • Philip B. Johnsen
  • Freddie Vindberg
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Hans Larsen
  • Lillian Larsen
  • Mette Skaarup
  • David Breuer
  • Marie Vibe
  • Torsten Jacobsen
Marie Mollerup, Britta Hansen, Hanne Utoft, Per Christiansen, Hanne Ribens, Flemming Berger, Markus Lund, Gert Romme, Erik Winberg, Jan Bisp Zarghami, Brian Nocis Jensen, Philip B. Johnsen, Freddie Vindberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Hans Larsen, Lillian Larsen, Mette Skaarup, David Breuer, Marie Vibe og Torsten Jacobsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Det er med et forskrækket lille hjertesuk, at jeg har anbefalet dette debatindlæg.

Anbefalingen først:

Mikas Lang ser klart, fornemmer jeg. Ser klart gennem det meste bullshit. Ikke mindst ser han på særdeles tilfredsstillende vis direkte gennem Dagbladet Informations vel/selvtilfredse forsøg på at sætte 'racismen' på dagsordenen via 'offerskrifter'.

Jeg tilslutter mig fuldt ud synspunktet - sådan læser jeg Mikas Lang - at denne velmente øvelse i sidste ende ingenting forslår, andet end da måske at massere de mest ømme rygstykker på såvel dagbladets redaktion, såvel som i dagbladets segment af 'woke'-orienterede læsere..

Mit forskrækkede, lille hjertesuk udspringer muligvis/forhåbentlig af en fejllæsning af Mikas Lang. For som jeg umiddelbart læser ham, så opfordrer han til en 'racekamp' om magten:

"Glem appellerne. Lad os opbygge magt, så vi selv kan sætte dagsordenen. Andre kommer ikke til at gøre arbejdet for os."

Hvis jeg læser rigtigt - hvilket jeg sand for dyden håber, at jeg ikke gør - så er jeg ikke inkluderet i Mikas Langs 'vi'. Og da jeg allerede er ekskluderet fra Nye Borgerliges og Dansk Folkepartis 'vi', ligesom jeg på ingen måde kan finde mig selv fuldt og helt i nogle af de øvrige politiske partiers 'vi', ja så er jeg sgu snart sagt ved at være på røven..

Det ville nok gå endda, hvis det ene og alene var stakkels lille mig, som sådan føler sig afvist i døren til 'Camp Magtkamp'. Hvis det ene og alene er mig, som ikke helt passer ind i de kategorier, som udkastes fra snart sagt enhver med 'magtkamp' indprentet i hjerte og sjæl..

Men hvad er en besyngelse af 'magtkamp' andet end en vilje til at lade humanistiske idealer brænde op, i en 'højere sags' tjeneste? Hvad er en appel til et 'vi' og et 'os', hvis ikke samtidig betegnende et 'dem' og et 'det'..?

Og den sang kender 'vi' jo nok, ikke sandt? Sangen om 'dem' og 'det'. Så vidt jeg er orienteret, er det kampen mod den forbandede sang, som VI er forpligtet på. Uanset etnicitet, uanset biologisk køn, uanset selvfølt køn, uanset ståsted i menneskelivets temporære hierarki...

René Arestrup, Flemming Berger, Steen Obel, Niels Johannesen, Viggo Okholm, Halfdan Illum, Bjørn Pedersen, Jan Nielsen, lars søgaard-jensen, Annette Chronstedt og Marie Vibe anbefalede denne kommentar

L A N G / s / V E J

er tilbage. Før hel og fuld lighed er et faktum. Måske nås det aldrig. Men den vej vil VI gå. Med dette takker jeg for en velbegrundet kronik med storfine pointer. Men, som Troels så smukt ovenfor beskriver: Vi må kunne tale om et vi. Først der slutter det.

Jeg føler kun afmagt, om ikke Magtkampe definitivt stopper. Som hvid kvinde - uanset hvor gerne jeg end ville; da bliver jeg aldrig en anden farve. Og føler mig nemt forkert. Men jeg kan føle empati. Da det, som Lang fint skriver ikke er nok på nogen måde, er jeg nu venner med langt de fleste af de mænd og kvinder, der fortalte om racisme. Jeg delte deres fortællinger. Jeg så og ser dem IKKE som ofre, men som mennesker. Ret seje. Ret begavede. Med individuelle drømme, erfaringer og mål. Mine medmennesker. Vores medmennesker; unikke hver især.

Farve er, for mig: fuldstændigt underordnet. Må jeg ikke nok, for det gør jeg, og det må målet være: føle mig som VI, empatisk - med alle? Jeg forpligter mig med Troels og alle vi der vil <3 Også kloge Lang.

Ps: Men denne kronik deler jeg ikke. I frygt for, at den splitter i "dem" og "os" og "det" og ikke vores. Vores ønske: vores mål: Lighed, uanset køn, race, nationalitet og identitet, kulturel eller økonomisk -- kapital.

Philip B. Johnsen

Kolonimagt giver anno 2020 globalt økonomisk herredømme, men der er ingen bæredygtig energi.

Fra link:
United Nations/FN
15. juli 2019

“World hunger continues to rise due to conflict, climate change, says UN report.
United Nations.

A profound change of the global food and agriculture system is needed if we are to nourish the 815 million people who are hungry today and the additional 2 billion people expected to be undernourished by 2050.

Right now, our soils, freshwater, oceans, forests and biodiversity are being rapidly degraded. Climate change is putting even more pressure on the resources we depend on, increasing risks associated with disasters, such as droughts and floods.”
Link: https://www.un.org/sustainabledevelopment/hunger/

Det må være hårdt at leve under dansk apartheid.
Jeg synes da vi skal arbejde for FN sanktioner.

Hvis der eksisterer forskelsbehandling i lovgivning og regler noget steds må det jo frem i lyset.
Danmark blir ikke mere 'racistisk' af gentagelser af de samme tomme floskler og besværgelser.
Men levede jeg i et land med den forskelsbehandling du beskriver ville jeg da finde mig et andet. Jeg skal ikke holde på dig.

Til slut Jeg vil jeg da gerne høre mere om hvad 'opbygge magt' indebærer?

Hans Aagaard, Jacob Nielsen og Mikael Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Torsten Jacobsen, det er rigtigt, at du og jeg ikke er med i den gruppe, der skal opbygge magt her. Vi tilhører vore egne magtgrupper i samfundet, som på nogle punkter sikkert er de samme og på andre afviger. Sådan er det, der er ikke på andet end politisk plan et stort VI af borgere, resten er opdeling i alle mulige grupper om interesser, synspunkter og levemåder, og vores frie samfund er frit, fordi det er muligt. Lighed er accept af forskellighed, enshed er undertrykkelse af samme.

Vibeke Hansen, Allan Stampe Kristiansen, Søren Fosberg og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Som jeg engang skrev til et af Mikas Langs tidligere indlæg:
"Når man accepterer en fortælling om verden, hvor alle der har brun hud universelt set er underlagt dem der har hvid hud, er det klart at hvis man selv har ikke-hvid hud, vil opleve følelser af afmagt og vrede".

Derfor er det rart nu at læse dette:

"Glem appellerne. Lad os opbygge magt, så vi selv kan sætte dagsordenen. Andre kommer ikke til at gøre arbejdet for os."

Befri dig endeligt helt for tanken om at "hvidhed = det at have magt/brunhed = det at være magtesløs". Det er gammelracistisk tankespind, en version af White Man's burden-racismen hvor magten, og dermed ansvaret, for at "ophøje de underlegne racer" tilfaldt den hvide mand fra naturens hånd. Århundreders racistisk tankesæt har ikke kun påvirket europæeres syn på ikke-europæere (og andre europæere, for den sags skyld), det har naturligvis også haft en kulturel effekt på dem det blev brugt imod. Internalisering af racistiske tanker fører til en tro på at man "naturligt set" ikke kan opnå magt, at man er "dømt" til at være nederst i racehierakiet, at hvide "altid" har været på toppen af racehierakiet. Det fører til skam, som fører til vrede, frustration, afmagt og håbløshed.

Det ser ikke ud til at du helt har afracialiseret dit verdenssyn, Mikas Lang, men du er i mine øjne på vej i en rigtig god retning, hvis jeg har læst artiklen korrekt. Ikke forstået som at du har brug for min accept, men som at du kommer til at se potentialet for din egen magt og indflydelse i dette samfund som noget der naturligt tilfalder dig som en medborger og del af samfundet.

Philip B. Johnsen

Lad os kalde en spade og frigøre os fra empatien for racisterne.
Regeringen, opposition og så at sige alle vælgere er modstander af BLM og De Gule Veste, naturligvis ikke hvis du spørg dem, men i deres handlinger.

Er en global covid-19 sygdom en gylden chance for at få nedbragt CO2 udledning ved indførsel af bæredygtige løsninger, nu hvor CO2 udledning ‘endelig‘ er faldet globalt?

Hvidt demokrati med hvid plantage økonomi.

Hvorfor ønsker folkevalgte politikere, at genoprette de dødbringende tidligere ikke bæredygtige globale økonomiske vækstrater ‘uden‘ bæredygtig energi til formålet?

Kortsigtede økonomiske gevinster.
Der skal hurtigst muligt fældes regnskove til afbrænding i Danmark igen og sælge mere soya dyrket, hvor der var regnskov tidligere, til folder til vores danske grise transporteret med olie afbrændende supertankere over Atlanterhavet.

Prisen for hvidt demokrati og plantage økonomi.

Nu aktuelt tydeliggjort med SARS-CoV-2 virus og covid-19 sygdom i kølvandet på, de undertrykte fakta om olie afbrænding med Co2 udledning til følge, rovdrift på regnskove og tilstødende menneskeskabte klimaforandringer, biodiversitets nedgang og afledt migration af dyr, til et tættere liv sammen med mennesket, der skabte SARS-CoV-2 virus og covid-19 sygdom, det er naturligvis ikke en udrydelse af fattidom, men skabelsen af ekstrem global fattigdom, ved systematisk fortsat rovdrift på jorden for de fortrinsvis hvide demokrati landes genetablering af kortsigtede ikke bæredygtige økonomiske gevinster.

Mikael Jensen

Racismen er bl.a. et produkt af en lang sej kamp, hvor racisterne opbyggede deres egne netværk og derved indflydelse, gennem deres egne sociale medier, samt gennem de aviser som sympatiserede med racisterne. De gjorde en kæmpe indsats, der førte dem ind i Folketinget herhjemme, og det kulminerede ved Folketingsvalget 2019, hvilket også var sammenbruddet; racisterne erklærede deres sammenhold med de yderliggående politiske partier i Europa og lignende kræfter verden over. Det blev for meget for de borgerlige sympatisører.

Racisme er et spørgsmål om magt, det er dér kampen står, og derfor er det dér den største indsats skal gøres, det handler om kampen mod de kræfter der står bag de racistiske partier. Politik er kampen om magten og fordelingen af de samlede midler der findes i samfundet. På national plan er magt muligheden for at bestemme hvilke emner der skal diskuteres i medierne og i samfundet. Man opnår magt ved at være en del af de vigtige netværk, som kan påvirke politikerne, for at få gennemført de love, som er til fordel for en selv.

Racisme er magt og gennemføres ved bankernes interesseorganisationer, de femogtyve største virksomheder, folketingets ministerier og ansatte, samt gennem medierne. De mennesker som overordnet har indflydelse og dermed magt over disse institutioner og firmaer, kan så at sige gennemtvinge deres vilje, for at fremme et samfund hvor staten internerer børn i lejre.

Racismen bliver i TV fodret af smilende mediefolk. Man har magt, hvis man kan få andre til at tro på at Corona er "de andres" skyld. Racisme er et spørgsmål om propaganda og hjernevask. Magt er muligheden for at påvirke en del af befolkningen til at tro på løgne, i et land hvor 80 % af Folketinget er yderliggående højreorienterede (politikernes eget udsagn), hvor demagog-aviser giver tilflyttere skylden for stagnerende lønninger og social-økonomiske usikkerheder. Racediskrimination skaber større uligheder i samfundet, det er i bund og grund derfor racismen næres af særinteresser, fordi racismen i sidste ende hænger sammen med kampen om ressourcerne. Derfor er der dannet så mange racistiske politiske partier i Danmark. Den sociale kamp hænger nøje sammen med kampen mod racismen.

Magt og rigdom er det samme. Man er nødt til at forstå den rolle som uanede mængder af velstand har, for at fatte hvor stor indflydelse de ultrarige har over systemet. Uligheden i verden er skabt ved dannelsen af store monopoler. Derfor skal monopolerne brydes og formuerne omfordeles. De store techfirmaer sidder med magten over de sociale medier, som konger over firmaerne bag de sociale medier.

Man skal have andre med for at få medvind til en folkebevægelse, det har vi set omkring klimaforandringerne. Derfor er samtalen om racismen alligevel en del af kampen. Man bør ikke male sig selv op i et hjørne, ved at bestemme hvilke ting man ikke må tale om. Ikke alle bliver slået tilbage til start, når der oplyses om emnet. Samtalen fører os sammen. Hver især taber vi.

Tak Mikas Lang,

Det hænder ualmindeligt sjældent, at jeg kan sige det om nogen artikel. Men faktisk er jeg ganske enig med dig.

Men jeg bor heller ikke i Danmark, og når man ser forholdene i Danmark på anstand, og med andre briller, ser virkeligheden formentlig også anderledes ud. Hvis jeg havde boet i Danmark, var jeg formentig løbende blevet påvirket i uendelige små daglige doser af racisme. Men altså racisme som jeg egentlig ikke vil kalde systematisk, men fungerer som kulturen på bodegaer og skurvogne. Men absolut lige ubehagelig, forhånende og ganske overflødig.

Ib Christensen

Problemet er nok ikke så meget racisme som det er at hetz er normaliseret.
Hetzen mod folk der ryger lovlig tobak. Eller vælger at gå i niqab til pædofile og indvandrer er blot bræder på skråplanet.

Vi er blevet udsat for masser af politisk op bakket hetz i min tid. Og vi har før det også oplevet krige bygget på ihærdig hetz mod grupper.

Efter det kom frem masseødelæggelses våbnene mangledes i Irak, kunne jeg møde folk der syntes det var ærgerligt at det kom fem. Ikke ærgerligt at det blev ført frem før krigen og kostede masser af penge og liv.

Måske høster vi bare som vi har sået og fortjener.

jens peter hansen

Men altså racisme som jeg egentlig ikke vil kalde systematisk, men fungerer som kulturen på bodegaer og skurvogne. Men absolut lige ubehagelig, forhånende og ganske overflødig.
Skriver Gert Romme.
Du bor ikke i Danmark du kommer her siger du selv højst et par gange om året. Går du så på bodega ?Du bor det tidligere Jugoslavien det meste af året. Førhen var du aktiv medspiller under den kolde krig, du støttede USA som hvis atombombe over Hiroshima du nu kalder for en krigsforbrydelse. Du var aktiv mens den amerikanske krigsførelse med kemiske midler i Vietnam må have været i din erindring og alligevel var du allieret med en nation hvis krigsforbrydelser over for det vietnamesiske folk slår igennem den dag i dag. Vi andre nægtede militærtjeneste og fik længere tid som indkaldte selv om vi kunne slippe billigere som almindelig værnepligtige. Nu har du kun had til overs for DK, men roser det tidligere Jugoslavien for fordragelighed, på trods af de morderiske overfald de forskellige grupper udførte. Helt ærlig, du får pension som tidligere soldat, men beskylder nu almindelige borgere her i landet for grov racisme. Jeg synes du skulle tænke på din egen bedrøvelige fortid som koldkrigsaktiv og medløber for en krigsforbryderisk stat.

Godt brølt, "Milcolm L".
Arbejderklassen organiserede sig og var med til at bane vejen for at flere end hvide kunne blive en del af den. Der er brug for hvide allierede for at lykkes med projektet i modsætning til Black Lives Matter DKs patetiske amerikaniserede sceneshow, som begår netop de fejl, som du skitserer. Det føles forkert at ønske dig held og lykke med kampen på afstand som gamle kammerater, men ikke desto mindre er det lige pt. det eneste jeg magter at gøre efter et langt ungdomsliv på venstrefløjen uden det store udbytte. Jeg tror ikke på AFA-strategien mere pga. den hvide dominans og underskuddet af brune og sorte aktivister i antifa-bevægelsen. Men hvis du finder et sted hvor vi reelt kan gøre en forskel med antiracistisk praksks, så kan du være sikker på en ting: sign me up!

kjeld hougaard

Her fra sidelinjen: meget af dette er Dansk-Vestligt vrøvl! Hvis vi kalder etniske grupper ”racer” og påstå at forskellige ”racer” ER forskellige. Hvis det er at være ”racist” så er jeg ”racist”. Søger en person visum til Singapore angiv: race, religion, køn og nationalitet. Forskellige etniske grupper skal selvfølgelig mødes med forståelse af deres forskellighed. Dette præcis som alle andre: at give handikappede egen parkering er forskelsbehandling motiveret af deres forskellighed. At Homo’s etniske grupper, hver og en - som andre dyrearter – har en gruppe loyalitet i samværs med andre etniske grupper er et biologisk faktum. Intet valg. Svenskere og danskere kan ikke leve i samme stat, vi har delt på os, fordi vi ER forskellige. Forskelsbehandling på grund af forskelligheder er ikke diskriminering! Hvis en etnisk gruppe genuint afskyr en anden, kan den diskriminere andre = forskelsbehandling baseret på følelser. At lovgive om håndtryk er diskriminering = vi accepterer ikke forskelligheder i situationer hvor, de ikke udgør en faktisk/praktisk forskel. Bedre samexistens mellem etniske grupper kan komme om vi ALLE spørger os selv – igen og igen – er denne forskelsbehandling jeg nu effektuerer egentlig en diskriminering? Er din afsky så udtalt? Det ligger i generne, du ER sådan.

Henriette Bøhne

Så længe proletariatet forsøger at bekæmpe kapitalismen med appeller til majoritetens empati, kan vi være sikre på, at der ikke sker nogen substantiel forandring. For kapitalisme er ikke et spørgsmål om forståelse, den er et spørgsmål om magt.

Peter von Staffeldt, Rune Haller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Det er jo et racistisk problem, at man med begrebet forstår "de hvides" forhold til andre. De andre kan pr. definition ikke være racistiske og se det jo racistisk i sig selv. Så længe man ikke vil forholde sig til, at racisme findes på alle planer i samfundet og udøves af alle, så kan man ikke eliminere det. Det eneste vej ud af det er mainstreaming, og regeringen og dets ministerier arbejder aktivt med,at implementere det i lovgivningen, men det tager tid for det at virke. Og man har ikke gjort nogen, nogen tjeneste ved åbne gamle tiders sår. Man kommer trods alt nogle veje! Men begreberne hvid, sort er ligesom revitaliseret og man tænker over det igen. Og det er ikke godt, vi er kommet et pænt stykke vej siden Montgommery, lad os nu ikke sætte det overstyr!

Bent Christensen

Man hører meget sjældent om en brun eller sort kvinde, som er nægtet adgang til et diskotek.
Med hensyn til mændene opfører de sig tit dårlig indenfor. Så det kunne måske være en medvirkende årsag. Den eneste dørmand , der er blevet dræbt på sit arbejde, blev dræbt af brun/sort.

Bent Christensen

Man hører meget sjældent om en brun eller sort kvinde, som er nægtet adgang til et diskotek.
Med hensyn til mændene opfører de sig tit dårlig indenfor. Så det kunne måske være en medvirkende årsag. Den eneste dørmand , der er blevet dræbt på sit arbejde, blev dræbt af brun/sort.

Peter von Staffeldt

"Og racisme er ikke et spørgsmål om forståelse – den er et spørgsmål om magt."
Det har hjulpet ganske gevaldigt på min forståelse af, hvordan racisme opleves ved at bo og leve 30 år i Grønland.
Racisme er ganske rigtig et spørgsmål om, hvem der har magten eller det meste af den.