Klumme

Gentag efter mig: En stat er ikke en husholdning

Vi skal holde op med at sammenligne staten med en privatøkonomi. Og vi skal holde op med at se gæld som et problem i sig selv. Ellers gentager vi fejlene fra finanskrisen og misser chancen for at lave den nødvendige grønne omstilling, skriver europakorrespondent Christian Bennike i dette debatindlæg
'Under COVID-19 er det blevet tydeligt, hvor politisk vores økonomi er. Vi tænker sjældent over det, men staten kan lave sine egne penge. Centralbankerne kan skabe penge ud af ingenting og låne dem til sig selv og til virksomheder. Og det gør verdens centralbanker lige nu i stor skala. Det kan en husholdning ikke,' skriver europakorrespondent Christian Bennike i dette debatindlæg. Her ses Danmarks Nationalbank, København.

'Under COVID-19 er det blevet tydeligt, hvor politisk vores økonomi er. Vi tænker sjældent over det, men staten kan lave sine egne penge. Centralbankerne kan skabe penge ud af ingenting og låne dem til sig selv og til virksomheder. Og det gør verdens centralbanker lige nu i stor skala. Det kan en husholdning ikke,' skriver europakorrespondent Christian Bennike i dette debatindlæg. Her ses Danmarks Nationalbank, København.

Jens Dresling

20. august 2020

Jeg fik en opringning fra min bankrådgiver forleden dag. Jeg har lige solgt min lille andelslejlighed, så der var gået et større beløb ind på min konto, og hun ville lige gøre opmærksom på, at det jo koster 0,75 procent i rente om året at have penge stående i banken. Mads Skjern havde været forfærdet.

Man skal betale for at have penge i banken. Sådan var det altså ikke, da mine forældre købte hus i slutningen af 1980’erne.

Der er noget ubegribeligt ved det system, vi kalder økonomien. Lige nu betaler internationale investorer lande som Danmark og Frankrig for at få lov til at låne dem penge.

Økonomi er svært, så vi gør alt for at simplificere det.

Politikere og bedrevidende onkler bemærker snusfornuftigt, at økonomi såmænd er simpelt: »Man kan ikke bruge flere penge, end man tjener.«

Men det er forkert. Eller rettere: Det passer måske på en privatøkonomi, men ikke på en stat.

Hvis du kun skal huske én ting fra denne klumme, så lad det være følgende: En stat er ikke en husholdning.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Steen K Petersen
  • Thomas Tanghus
  • Christian Mondrup
  • Jesper Eskelund
  • David Breuer
  • Katrine Damm
  • Eva Schwanenflügel
  • Werner Gass
Steen K Petersen, Thomas Tanghus, Christian Mondrup, Jesper Eskelund, David Breuer, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Werner Gass anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Beklager, men jeg synes ikke, at jeg bliver klogere af Bennikes artikler. Hvad skulle jeg blive klogere på? At vi bare kan bruge løs? Danmark kan måske godt, fordi vi har et godt ry, men alle lande kan ikke. Desuden har vi kun én klode, selvom det nok er at blande noget uvedkommende ind i gældsdebatten.

Hvis vi nu havde en verdensregering med en verdensfinansminister, tror jeg ikke, at han kastede helikopterpenge ud til daglig, heller ikke om søndagen. Jeg påskønner, at Bennike forsøger at forklare os den rette sammenhæng, men jeg vil måske ikke forstå den - i hvert fald ikke i Bennikeudgaven.

Eva Schwanenflügel

@ Niels-Simon

Jeg synes, du overser Bennikes pointe med investering:

"Vi har et årti til at omstille vores energisystemer til fossilfri energi. Det kan ikke gøres, hvis vi skærer ned, for det kræver enorme investeringer. Men i denne underlige verden, hvor Danmark bliver betalt penge for at optage lån, er gæld ikke et problem i sig selv. Det er tværtimod nu, vi skal låne og investere."

Meget klarere kan det vel ikke siges, at det er nu og her, vi har chancen for at kæmpe klimakampen for alvor? :-)

Marianne Jespersen, Steen K Petersen, Thomas Tanghus, S.G Thorup, Jens Garde, Jan August, Søren Dahl, Werner Gass og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Desuden taler Bennike jo ikke om at "bruge løs", han advarer mod de nedskæringer, vi så efter finanskrisen, hvorefter uligheden er vokset grotesk, og de rige forbruger luksus som før den franske revolution på bekostning af de fattige i alle lande.

Marianne Jespersen, Steen K Petersen, Thomas Tanghus, Werner Gass og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

“I denne underlige verden”.
Det er pengepolitikken, der gør verden underlig. Kongen har altid slået mønt, og det var som regel til at styre. I dag udsteder både staten og bankerne lån, og disse lånte penge, som er svimlende summer, kan vi andre så lege med. Det er umoralsk og ødelæggende, og hvem kan forstå, hvad der foregår? Derivat-sumpen! Alle mulige mærkelige konstruktioner. Pengepolitik må ikke være sværere end borgerne kan fatte, for ellers spreder uansvarligheden sig. I TV-avisen i går sagde finansministeren, at bankerne lige skulle huske på dengang, hvor de fik 4000 mia i hjælpegaranti og derfor ikke være så utilfredse med, at de nu fik klippet neglene lidt. Ha, banker har ingen moral ud over det pekuniære. Det er latterligt at bede dem om at vise samfundssind. De har aktionærmoral som det eneste pejlemærke.
Jeg respekterer Bennikes ønske om at forstå pengepolitikken, men jeg kan ikke lide den og tror, det ender galt. Det er ligesom med klimaet - der er ikke noget galt før katastroferne kommer.

Steen K Petersen, Thomas Tanghus, Jens Garde, Claus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Problemet med pengepolitikken er, at borgerne skal forstå, hvad skruppelløse pengefolk konstruerer. En sund og demokratisk stat vil ikke tillade, at der bliver kørt rundt med borgerne af hel- og halvkriminelle pengefolk, men da verdenspolitikken styres af penge, bliver alle nødt til glide med ned rent moralsk. Det kan godt være op pengemæssigt, og det er det som regel (en mafia er jo rig).

Det var Reagan, der slap tyren løs. Den har siden været umulig at indfange, men mange har haft fornøjelse af den. Det store flertal har dog lidt, men det er som bekendt deres egen skyld. Jeg tror ikke, at Bennike får den tanke, at vi burde afskaffe pengene, og man kan jo også bare se, hvor rig verden er blevet. At den så lige pludselig ikke er det mere, vil være en umulig tanke, indtil det sker.

Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Moderne penge er en illussion, varm luft, der står ingen værdier bag.
Et rent byttemiddel som virker så længe vi tror på det.
Bennike har ret, man skal ikke sammenligne en husholdning og staten, eller bankerne.

Staten og bankerne - især de sidste - laver penge frit ud af luften. Det kan en husholdning ikke.

Men det er nemt at forklare borgerne hvorfor det offentlige, staten og kommuner, skal spare hvis man kan få folk til at tro på sammenligneligheden.

Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Eva Schwanenflügel
Det lader sig tydeligvis ikke gøre, at vores økomisk velbeslåede af hvid-demokrati beskyttede politikere, skal bekæmpe det selv samme plantage-økonomiske system, de på egen hånd har opbygget til primært, at komme dem selv økonomisk til gode!

De rigeste 10% globalt er ansvarlig for 50% af CO2 udledningen globalt fra forbrug.
De rigeste 20% globalt er ansvarlig for 70% af CO2 udledningen globalt fra forbrug.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og David Adam anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Eva S: At der ikke findes en statskasse er en temmelig ny opfindelse, for det var der indtil for nylig. Begrebet løntilbageholdenhed findes dog endnu og handler om, at arbejderne skal tage hensyn til statskassen (man kan jo ikke bare kræve ind, for der er en grænse). En vis mådeholdenhed er også en del af den borgerlige moral sjovt nok.
Det skrider, hvis man bare kan lave lån i en uendelighed. I øvrigt kan vi kun udstede lån og selv låne af andre, hvis de har en AAA tillid til os. Så snart de internationale långivere lugter, at vi ikke er værdige, er det slut med det gode forhold.

Steen K Petersen, Gert Lindberg, Eva Schwanenflügel og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Spændende kommentar fra Christian Bennike. Bliv endelig ved med de mange spændende artikler om statsgæld, penge og renter.
Der er en grænse for, hvornår en statsgæld bliver for stor til tilbagebetaling. Det sker, når rentebetalingerne overstiger landets betalingsevne i fremmed valuta, og når andre lande ikke længere har tillid til at landet kan sælge sine varer i landets valuta. Så kommer der angreb på valutaen.
Men når det er sagt, må vi også konstatere at der er sket en ændring i opfattelsen af landenes gældssætning med ECBs enorme udpumpning af penge på det europæiske marked.
Jeg mener, at vi skal til at se anderledes på statsgæld og renter. Staten kan udstede statsobligationer, sælge dem i nationalbanken til en rente på 0 og hernæst låne staten pengene. Staten kan anvende disse penge til grønne investeringer. Det kunne også være til indfrielse af boliggæld i realkreditinstitutionerne. - Fx. til en boligfond.
Når de grønne investeringer forøger rigdommen i samfundet (fx. ved mindre køb af olie og når boligejerne indfrier gæld til boligfonden (istedet for aktionærerne i realkreditinst.), så vil samfundet faktuelt blive rigere.
En sådan lånoptagning vil ikke koste staten noget, tvært imod vil staten modtage øgede indtægter fra grønne investeringer og boligejere.

Marianne Jespersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Spørgsmålet er, om Bennike gør os klogere og på hvad?
Kim Andersen er inde på, hvad der gør samfundet rigere. Her spørger jeg så, hvad rigdom er. At pumpe olie op fra Nordsøen gør os rigere på penge, men fattigere på miljø, og er det ikke miljøet, der skal være målestokken? Aldrig har verden svømmet så meget i penge og været så nær på naturkatastroferne. Er vi så rige? Det mener jeg ikke. Bennike mener, at vi bare kan forøge pengemængden, men det forårsager jo bare katastrofer, da vi bruger pengene på at ødelægge Jorden.
Når alt kommer til alt, er penge i sig selv ligegyldige. De skal ses i forhold til miljøet. Gæld er en ligegyldig diskussion. Vi skaber de penge, vi har brug for. En indsigtsfuld og ansvarsfuld regering sørger for alt det, mens vi andre går på arbejde.
Bennikes anstrengelser er prisværdige, men hvilke indsigt og forståelse kommer der ud af dem? Vi er stadig på katastrofekurs, glem ikke det!

Andreas Lykke Jensen

Jeg kunne godt tænke mig, at vide lidt mere om hvordan relationen er imellem staten og Nationalbanken.

Nationalbanken er jo en selvstændig institution, men alligevel er den også agent for staten.
Kan en regering bare sådan lige ringe til Nationalbanken og sige: "kære Nationalbank, vil i være venlige at skabe 100 milliarder kroner og sætte dem ind på vores konto?

Og dernæst, hvordan kan det egentlig være at pengepolitik er et afpolitiseret område? Vi har en finansminister, men ikke en pengeminister. Denne funktion varetages af Nationalbanken, som ligger uden for demokratisk kontrol.

Er det fordi pengepolitik er så avanceret, at man ikke kan sætte hvem som helst til det?
Eller er det fordi det er et felt, der ikke rigtig er politisk på grund af at vi alle er enige om, at det er godt at undgå hyrperinflation, og derfor er det bedst, at feltet varetages af teknokrater og ikke politikere?

Niels-Simon Larsen

Da jeg sidst så Nikolaj Wammen på skærmen og hans løftede pegefinger over for bankerne, undrede jeg mig over, at han ikke truede dem med at lave en statsbank for alle småkårsfolk. Ved siden af kunne man så have spillebulebankerne, hvor folk kunne satse alt, men samtidig ikke kunne komme rendende og få plaster på deres økonomiske sår. Hvem hjælper fx alle dem, der er kommet i bundløs gæld pga kviklånene? Det gør storebror stat, altså skatteyderne. Bankerne skulle ikke have lov at friste svage sjæle over evne og lave numre. De burde rydde op efter sig selv. Det er sjovt nok også en af de borgerlige dyder: Læg ikke andre til last.