Kommentar

Georg Metz: Ud med den kultur

Socialdemokratiets afkald på partiets sjæl – og et forsvar
Hvordan fanden er det egentlig, at nogle partier i oppositionen i disse vanskelige tider behandler statsministeren! En af de påfaldende er DF’s Liselott Blixt. Den ene dag brokker hun sig over statsministerens formynderi for dagen efter at brokke sig over, at Mette Frederiksen ikke optræder formynderisk, skriver Georg Metz i denne kommentar.

Hvordan fanden er det egentlig, at nogle partier i oppositionen i disse vanskelige tider behandler statsministeren! En af de påfaldende er DF’s Liselott Blixt. Den ene dag brokker hun sig over statsministerens formynderi for dagen efter at brokke sig over, at Mette Frederiksen ikke optræder formynderisk, skriver Georg Metz i denne kommentar.

Niels Christian Vilmann

14. august 2020

Det ligger denne signatur fjernt at forsvare en siddende regering. Pligten tilsiger klummen at levere berettiget mistænkeliggørelse af al magtudøvelse – så længe den varer, så langt den rækker, og så skadelig dens konsekvenser ofte er. Således også nu regeringen og regeringspartiet, hvis magtarrogance på kulturområdet – mest dér – må kalde på ydre opposition. De rådende forhold taget i betragtning skal man næppe forvente opløftende kulturpolitisk modspil fra Folketingets øvrige partier – få brave undtagelser blandt individuelle politikere på nær.

Socialdemokratiets påfaldende tilsidesatte kulturpolitik indskrænker sig til en ofte repeteret forestilling om dybe kløfter mellem et umælende udbyttet folk i forstæderne og på den anden side, solidt placeret på flæsket, en udsugende elite, der på samme måde som i den borgerlige populisme heller ikke i den socialdemokratiske neoarbejderisme identificeres.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Anders Reinholdt
  • Michael Larsen
  • Hans Larsen
  • Freddie Vindberg
  • Eva Schwanenflügel
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Carsten Munk
  • Torben K L Jensen
  • Per Klüver
  • John Scheibelein
  • Tino Rozzo
  • Thomas Tanghus
  • Marianne Borgvardt
  • Kurt Nielsen
  • Svend-Erik Runberg
  • Katrine Damm
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Lars Koch
  • Marianne Stockmarr
  • Trond Meiring
  • Poul Anker Sørensen
  • Mette Humaidan
Olaf Tehrani, Anders Reinholdt, Michael Larsen, Hans Larsen, Freddie Vindberg, Eva Schwanenflügel, Maj-Britt Kent Hansen, Carsten Munk, Torben K L Jensen, Per Klüver, John Scheibelein, Tino Rozzo, Thomas Tanghus, Marianne Borgvardt, Kurt Nielsen, Svend-Erik Runberg, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Lars Koch, Marianne Stockmarr, Trond Meiring, Poul Anker Sørensen og Mette Humaidan anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fuldt berettiget kritik af den dræbende kulturløshed hos den politiske magtelite til alle tider. Kultur er mere nødvendig end politik, men de ser det ikke. Og fuldt berettiget reprimande til politikere der savner tidligere magt, for deres latterlige krav om planer for en fremtid ingen kender. Og (tilføjes udenfor kontekst) en undren over de politiske belslutningstagere såvel som sundhedsfaglige rådgivere, der går så forsigtigt til det helt afgørende i en smittespredningssituation: de få der ødelægger det for de mange.

Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Kurt Nielsen, Gitte Loeyche, Svend-Erik Runberg, Bjarne Bisgaard Jensen og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det som vanligt modsætningsfyldte klaviatur istemmes atter og igen, når dannebrogsklædte drager ulogiske paralleller til dansk kultur og mangel på samme i mere farverige miljøer; KULTUREN, den danske forstås, står for fald, frit efter Morten Korch og de såkaldte urdanske - og i tilgift - nyfortolkede kristne værdier såsom tørklædefrie kvindehoveder, gardinfrie svømmehaller og frikadelleinficerede børneinstitutioner.

Dobbeltmoralen er fed som lårtykke stråler af krokodilletårer over uskyldige barnebrude med tavst bønneudkald til en minister i diger nød for opmærksomhedsskabende stunts.

"Partiet har i stedet, ikke at forglemme, adopteret sider af DF’s fladtrådte fordomsfuldhed iblandet gammelsocialdemokratisk småborgerromantik. Uvidenhed gør stærk".

Netop, ej at vide er bedre end at blive klogere, thi der undslippes byrden af viden om børn, der dør i glemte flygtningelejre, eller vor egen virkelige kultur, der langsomt drager sit sidste åndedræt under corona.

Kulturen er lavet af pap.

Josephine Kaldan, Werner Gass og Freddie Vindberg anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Kulturpolitikken har en næsten lydløs stemme,

imens der bliver råbt højt i udlændinge debatten.

Carsten Wienholtz, Ete Forchhammer , Hanne Ribens, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Der findes grundlæggende fire menneskelige egenskaber. Der findes de klog, de flittige, de dumme og de dovne. Det enkelte mennesker udgør så to af de førnævnte egenskaber. Det giver de kloge og dovne, de kloge og flittige, de dumme og flittige og så de dumme og dovne.

De kloge og dovne befinder sig som regel på den strategiske top af samfundets positioner, de kloge og flittige som regel på den taktiske top, de dumme og flittige som regel der, hvor arbejdet fysisk udføres, og endelig de dumme og dovne der som regel befinder sig, nå ja, et sted på bunden af samfundet.

Ingen regel uden undtagelse, naturligvis. Men sådan i generelle træk er ovenstående sådan det er.

Der, hvor det så kan går helt galt er så, hvor en af de dumme og flittige får magt og indflydelse. Så er vi på vej mod de ekstreme yderligheder som det ses på den yderste højrefløj rundt omkring i EU de seneste år.

@Jeppe
"og endelig de dumme og dovne der som regel befinder sig, nå ja, et sted på bunden af samfundet"

De kan også befinde sig på samfundets top, f.eks præsident for De Forenede Stater. At være dum og doven, forhindrer ikke nogen i også at være durkdreven.