Kommentar

Der er god grund til, at støtten til Black Lives Matter er større end til De Gule Veste

Black Lives Matter kæmper for, at alle skal være lige for loven. Det kan man som liberal demokrat ikke være uenig i. De Gule Vestes krav kan der derimod være rimelige grunde til, at der er uenighed om blandt liberale demokrater, skriver professor i statskundskab Christian F. Rostbøll i dette debatindlæg.
Black Lives Matters demonstranter.

Black Lives Matters demonstranter.

Bing Guan/AFP/Ritzau Scanpix

8. august 2020

Hvorfor støtter middelklassen Black Lives Matter mere, end den støtter De Gule Veste, spørger Åsa Linderborg i Information den 1. august. Hendes svar er økonomisk egeninteresse. Det koster nemlig ikke noget at støtte BLM’s krav om racemæssig ligebehandling, imens De Gule Veste stiller dyre krav, skriver hun.

Er Linderborgs fokus på økonomisk egeninteresse den bedste måde at gå til dette spørgsmål på? Mere specifikt: Er påstande om egeninteresse den mest demokratiske måde at tilgå, hvad der kan forstås som et spørgsmål om politisk uenighed? Ville det ikke være mere oplagt at antage, at den »progressive middelklasse« og det »liberale kommentariat« er mere enige med BLM end med De Gule Veste?

Før vi kommer til disse spørgsmål, vil jeg dog først minde om, at BLM har eksisteret i mange år (siden 2013), og at støtten fra liberale både i USA og Europa på ingen måde var automatisk. Det var først efter politiets mord på George Floyd i maj i år, at BLM fik bred opbakning. Dette skift er svært at give en økonomisk forklaring.

Hvad nu hvis vi frem for at lede efter en årsagsforklaring i middelklassens økonomiske interesser, spørger, om der kan være gode grunde til den større støtte til BLM end til De Gule Veste?

Personligt er jeg helt sikker på, at BLM’s mål om ligebehandling fortjener al mulig støtte, imens jeg er mere usikker på, om jeg støtter De Gule Veste i Frankrig. Hvad skyldes forskellen?

Rimelig uenighed

Som jeg ser det, er hovedforskellen følgende. BLM kæmper for ligebehandling af alle borgere med fokus på en gruppe, der i USA historisk ikke har nydt en sådan ligebehandling. Alle skal være lige for loven, og politiets håndhævelse af loven skal behandle alle borgere lige. Dette er et helt grundlæggende liberaldemokratisk princip, som ingen kan benægte gyldigheden af uden at fornægte det liberale demokrati.

De Gule Vestes krav handler især om skatter, afgifter og minimumsløn. Når disse spørgsmål sættes i relation til bekæmpelse af klimaforandringer, forholdet mellem land og by, statsbudgettet med mere, så kan vi se, at de rejser uhyre komplekse spørgsmål. Mange liberale og progressive går ind for både afgifter, der afhjælper klimaforandringer, og en højere minimumsløn.

Men hvad er den rette balance? Er en støtte til De Gule Veste en støtte til den rette forståelse af social retfærdighed og bekæmpelse af klimaforandringer samt om midlerne til at opnå disse?

Inden for et liberalt demokrati er der en grundlæggende forskel på to typer af spørgsmål og uenigheder. På den ene side er der spørgsmål, hvor man som liberal demokrat kun kan komme ud på den ene side. Man kan ikke være liberal demokrat og samtidig være imod, at alle skal være lige for loven og behandles med lige respekt af politiet.

På den anden side er der spørgsmål, hvor liberale demokrater kan være uenige. Demokratiske borgere kan for eksempel uden at forbryde sig mod det liberale demokrati være uenige om det rette skatteniveau, hvilke afgifter der skal bruges til at bekæmpe klimaforandringerne, og størrelsen på minimumslønnen.

På den baggrund kan det ikke undre, at liberale har lettere ved at udvise støtte til BLM end til De Gule Veste. BLM kæmper for en sag, som det er svært at være uenig i, hvis man er tilhænger af et liberalt demokrati. Det er meget vanskeligere at afgøre, om De Gule Vestes kamp vil styrke eller svække det liberale demokrati, og om deres krav er gyldige. Der kan simpelthen være rimelig uenighed om deres krav og mål, hvilket der ikke kan være om BLM’s krav om ligebehandling.

Drop grimme hensigter

Fordelene ved at se på vores indledende spørgsmål på denne måde frem for at se det som et spørgsmål om økonomisk egeninteresse er, at vi flytter fokus til gyldigheden af de respektive krav, de to bevægelser stiller. I stedet for at spørge, om middelklassens støtte til BLM og foragt for De Gule Veste skyldes deres økonomiske interesser, bør vi spørge ind til substansen i bevægelsernes krav, og om vi kan støtte dem. Dette er den demokratiske måde at behandle sådanne spørgsmål på.

I et demokrati skal vi behandle hinanden med lige respekt, hvilket betyder, at vi som udgangspunkt skal se hinandens holdninger som et resultat af gode grunde frem for grimme hensigter. Det gælder både, når vi spørger, hvorfor middelklassen støtter BLM mere end De Gule Veste, og når vi relaterer til De Gule Veste selv.

Linderborg viser meget fint i sin kommentar, at De Gule Veste ikke bliver mødt med tilstrækkelig respekt og forståelse. Men den måde, vi udviser respekt på, er ikke ved blindt at støtte deres krav – det er ved at vurdere gyldigheden af dem.

Hvis vi ser forskelligt på komplekse politiske spørgsmål, er det ikke nødvendigvis udtryk for egeninteresse, men kan også være udtryk for rimelig uenighed.

Christian F. Rostbøll er professor i statskundskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Benno Hansen
  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Mikael Aktor
  • Henning Kjær
  • Troels Ken Pedersen
Olaf Tehrani, Benno Hansen, Thomas Tanghus, David Zennaro, Mikael Aktor, Henning Kjær og Troels Ken Pedersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torsten Jacobsen

Øhh, hvad?

Er det vitterligt den virkelighed, jeg lever i? En virkelighed, hvor selv en såkaldt 'professor' udi kunsten 'statskundskab' ikke kan formå at frembringe et sammenhængende argument, ej heller en sammenhængende tekst?

Christian F. Rostbøll stiller indledningsvis i sin tekst et mildest talt besynderligt spørgsmål (og så går det ellers ned af bakke derfra..):

Er påstande om egeninteresse den mest demokratiske måde at tilgå, hvad der kan forstås som et spørgsmål om politisk uenighed? Ville det ikke være mere oplagt at antage, at den »progressive middelklasse« og det »liberale kommentariat« er mere enige med BLM end med De Gule Veste?

'Er påstande om egeninteresse den mest demokratiske måde at tilgå, hvad der kan forstås som et spørgsmål om politisk uenighed'? Således spørger 'professoren'. Selv er jeg ikke professor, men jeg er til gengæld videbegærlig. Derfor kan jeg fristes til at spørge, om ikke påstande om brunsvigrede vortesvins tandlængde vitterligt beriger hamstres blomstring i marts..Eller er det blot vild pastinak, som gør indkøb i ellers dybt nærede købmandsforhold?..

Palle Yndal-Olsen, Eva Schwanenflügel, Michael Larsen, Nike Forsander Lorentsen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Jan Bisp Zarghami, Jørgen Larsen, Ole Schwander, Emil Davidsen, jens christian jacobsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Det forekommer mig at Åsa Linderborg skrev om "de liberale medier og den progressive middelklasse" snarere end den i Danmark ret anseelige middelklasse.

Jeg tvivler på at CFR kan sandsynliggøre at middelklassen som sådan eller befolkningen generelt i Danmark sympatiserer mere med BLM end med DGV. Der er vist snarere tale om progressiv ønsketænkning, eller et ønske om at få diskursen til at tage sig sådan ud.

Det forkommer også betænkeligt uden videre at tage BLM til indtægt for at de kæmper for "ligebehandling af alle borgere", fordi der er en ret underspillet passus i vedtægterne om det. Ud fra samme kriterie arbejder alle politiske partier for et "bedre, mere retfærdigt Danmark" og Kvinfo for mænds rettigheder i samme grad som kvinders, og det er ikke til debat om det faktisk er tilfældet, når det nu står i programmet.

I det mindste har DGV nogle meget håndgribelige programpunkter som de ønsker udvirket, og som det er let at se hvornår er opnået.

Kravet fra BLM DKs side synes at være at vi får udvirket at politiet i USA skyder færre sorte, selvom de er stærkt overrrepræsenteret i de kriminelle statistikker, og politiet ikke har til opgave at tage socioøkonomiske årsager i betragtning men at bekæmpe kriminalitet hvor den forekommer, og at vi skal sørge for at afskaffe usynlige og aldeles uforståelige strukturer der bevirker at folk der kommer til landet uden en krone på lommen og uden at kunne sproget, ikke klarer sig statistisk lige så godt som en blegfed gennemsnitsdansker. Det er meget svært at se hvordan det skulle kunne lade sig gøre uden indførsel af en række positive særrettigheder på baggrund af hudfarve og etnicitet (altså det der sædvanligvis betegnes som "racisme" - undtagen i denne sammenhæng naturligvis, fordi det står i programmet at det er antiracistisk).

Årsag til at opbakningen til BLM er uforholdsmæssigt stor i den progressive middelklasse - snarere, eller udover at det er gratis, og at ingen har nogen praktisk ide om hvordan BLMs mål skal opnåes - synes at være en forventning om at man kommer sidst i køen af folk der skal diskrimineres imod for at opnå statistisk lighed, hvis man bakker entydigt nok op om ideen.

Jens Kofoed, Finn Thøgersen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Jeg mener nu, at Rostbølls kommentar hviler på en god begrebsafgrænsning og et velargumenteret alternativ til Linderborgs.

Ole Schwander

Har jeg misforstået noget i indlægget? Jeg tror hverken De Gule Veste eller BLM interesserer sig synderligt for klimaet ...

Thomas Østergaard

Ole Schwander: Klimaet kommer kun ind i billedet fordi DGV har en afgiftsnedsættelse på brændstof på programmet, hvad der giver en plausibel progressiv undskyldning for ikke at støtte dem på linje med BLM, som trods alt bør roses for endnu ikke have rodet klimaet ind i deres aktivisme (men mon ikke det kommer på et tidspunkt).

Steffen Gliese

Problemet er, at man forsøger at forene økonomisk frihed med demokrati - men det kan man ikke: enten har man økonomisk frihed, og så er det alles kamp mod alle, eller også har man demokrati, og så foregår der en voldsom slavebinding af dem, der er villige til altid at stille sig forhånd i køen, når samfundets værdier skal fordeles.

Thomas Østergaard

...såvel som skabes. Der er alt mulig evidens for at når slavebindingen bliver for voldsom, forsvinder "samfundets værdier" hurtigere end end man kan nå at dele dem ud. Det er ikke et enten eller spørgsmål, og jo, det kan man godt.

Philip B. Johnsen

Stop nu alt det vrøvl, danskerne vil være rige for en hver pris.

Regeringen, opposition og så at sige alle vælgere er modstander af BLM og De Gule Veste, naturligvis ikke hvis du spørg dem, men i deres handlinger.

Er en global covid-19 sygdom en gylden chance for at få nedbragt CO2 udledning ved indførsel af bæredygtige løsninger, nu hvor CO2 udledning ‘endelig‘ er faldet globalt?

Hvidt demokrati med hvid plantage økonomi.

Hvorfor ønsker folkevalgte politikere, at genoprette de dødbringende tidligere ikke bæredygtige globale økonomiske vækstrater ‘uden‘ bæredygtig energi til formålet?

Kortsigtede økonomiske gevinster.
Der skal hurtigst muligt fældes regnskove til afbrænding i Danmark igen og sælge mere soya dyrket, hvor der var regnskov tidligere, til folder til vores danske grise transporteret med olie afbrændende supertankere over Atlanterhavet.

Prisen for hvidt demokrati og plantage økonomi.

Nu aktuelt tydeliggjort med SARS-CoV-2 virus og covid-19 sygdom i kølvandet på, de undertrykte fakta om olie afbrænding med Co2 udledning til følge, rovdrift på regnskove og tilstødende menneskeskabte klimaforandringer, biodiversitets nedgang og afledt migration af dyr, til et tættere liv sammen med mennesket, der skabte SARS-CoV-2 virus og covid-19 sygdom, det er naturligvis ikke en udrydelse af fattidom, men skabelsen af ekstrem global fattigdom, ved systematisk fortsat rovdrift på jorden for de fortrinsvis hvide demokrati landes genetablering af kortsigtede ikke bæredygtige økonomiske gevinster.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

PS.
Lidt læsestof der uddyber fakta om hvidt demokrati og plantage økonomi.

De rigeste 10% globalt er ansvarlig for 50% af CO2 udledningen globalt fra forbrug.
De rigeste 20% globalt er ansvarlig for 70% af CO2 udledningen globalt fra forbrug.

CNN.
Fra link:
“Bats are not to blame for coronavirus.
Humans are.“

"These days with motorized transport and planes you can be in a forest in central Africa one day, and in a city like central London the next."

Citat slut.
Link: https://edition.cnn.com/2020/03/19/health/coronavirus-human-actions-intl...

The Verge.
Fra link:
“The study was funded through the USAID Emerging Pandemic Threat Predict program.

Since 2009, that program has collected over 140,000 biological samples from animals to identify 1,200 viruses including more than 140 new coronaviruses that could one day pose another global threat.

As wildlife are hunted or as their habitats are destroyed and they have to move, it’s that movement that actually increases disease dynamics and increases the likelihood of epidemics in both populations of animals and humans.

Public health is really an environmental health issue.“
citat slut.
Link: https://www.theverge.com/2020/4/10/21216165/pandemic-prevention-sciencet...

Fra link:
“The health of all life on the planet is connected.“
Citat slut.
Link: https://blogs.scientificamerican.com/observations/how-do-we-prevent-the-...

Fra link:
“ Think of the virus as a genetic safecracker, constantly evolving new combinations to extend its range and find new host species. Humans are on that menu. Each infection, deadly or not, is different from the last, which makes an effective vaccine or cure for the whole family of coronaviruses highly unlikely.“
William Haseltine.

Citat slut.
Link: https://blogs.scientificamerican.com/observations/want-to-prevent-anothe...

Fra link:
How can we avoid another
virus outbreak?

SOURCE(S): SWEDISH INTERNATIONAL AGRICULTURE NETWORK INITIATIVE, THE (SIANI)
Link: HTTPS://WWW.PREVENTIONWEB.NET/NEWS/VIEW/71082

Philip B. Johnsen

Hvidt demokrati med hvid plantage-økonomi.(fortsat)

Årsagen til at statsministeren med følge fik de forreste pladser i NY, var ‘ikke‘ fordi Danmark er et grønt foregangsland, men på grund af at Danmark er samlet set med, forbrug og transport medregnet, verdens største CO2 udleder fra et hvidt demokrati.

Vores statsminister påstår noget andet, men det er alternative fakta, hvilket betyder en løgn.

Fakta er.
Fra Global Sustainable Development Report.

“Adding to the concern is the fact that recent trends along several dimensions with cross-cutting impacts across the entire 2030 Agenda are not even moving in the right direction.

Four in particular fall into that category:

Rising inequalities.
Climate change.
Biodiversity loss and increasing amounts of waste from human activity that are overwhelming capacities to process them.”
Citat slut.

Det går globalt den forkerte vej på alle punkter der vedrøre de menneskeskabte klimaforandringer, det svindende eksistensgrundlag, sult og stigende ulighed generelt globalt.

Fra Global Sustainable Development Report (fortsat)
“Critically, recent analysis suggests that some of those negative trends presage a move towards the crossing of negative tipping points, which would lead to dramatic changes in the conditions of the Earth system in ways that are irreversible on time scales meaningful for society.

Recent assessments show that, under current trends, the world’s social and natural biophysical systems cannot support the aspirations for universal human well-being embedded in the Sustainable Development Goals.”
Citat slut.

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).

Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

Det hele handler om Trump.

Præsident Obama kunne ikke engang støtte At en fodboldspiller gik ned i knæ i kampen for BLM.

Nu står Trump på den anden siden i kampen, så selv kedelige episoder under demonstrationerne kan ikke få de progressives hænder ned.

Sådan er det når de progressive stemmer på det radikale venstre......

Philip B. Johnsen

Dansk Hvidt demokrati, hvid dansk plantage-økonomi, White Power og
White supremacy.

Det med en hvid kvinde i spidsen, det et trumf-kortet.

jan henrik wegener

Liv betyder noget uanset hvilke?Så er det vel ikke kun i Minneapolis og kun når politiet er indblandet, og tager liv de betyder noget. Måske betyder de endda noget her i Århus? Både dem der tages af sygdom og dem der tages med skyde eller stikvåben, som i mindst tre tilfælde for nylig her i byen.