Klumme

Gode bøger om pædofile forhold kan gøre os langt klogere end offentlighedens fordømmelse

Stærk kunst om pædofile forhold kan lære os langt mere end den moralske fordømmelse, som medierne står for. Der er et stort behov for at udbrede viden om, hvad der driver ofret i ulige magtforhold, og her kan kunsten hjælpe os, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i denne klumme
»Offerrollen er kommet på mode, for at sige det lidt polemisk. Der ryddes i de her år op i det historiske pulterkammer, nye modbydeligheder findes frem, og det er et stort arbejde, for historien består næsten ikke af andet end overgreb, uretfærdighed og vold.« skriver Katrine Wiedemann, instruktør.

»Offerrollen er kommet på mode, for at sige det lidt polemisk. Der ryddes i de her år op i det historiske pulterkammer, nye modbydeligheder findes frem, og det er et stort arbejde, for historien består næsten ikke af andet end overgreb, uretfærdighed og vold.« skriver Katrine Wiedemann, instruktør.

Søren Bidstrup

8. august 2020

Jeg har en gammel, slidt udgave af Vladimir Nabokovs Lolita stående i min bogreol. Forsiden er faldet af, og flere af siderne er løse. Normalt smider jeg sådan nogle bøger ud, men denne beholder jeg. Det gør jeg, fordi den minder mig om en besættelse. Ligesom Humbert Humbert, bogens midaldrende mandlige hovedperson, er besat af den 12-årige Lolita, var jeg som 12-årig besat af Nabokovs roman. Jeg var ikke erotisk optaget af bogen. Det var skildringen af, hvad jeg oplevede som Den Store Kærlighed, der havde min interesse.

Måske var det også kompleksiteten i romanen, der fascinerede mig. Lolita er stor romankunst. Den moraliserer ikke over Humberts handling, men skildrer forholdet på besættelsens præmisser. Vi bliver også som læsere forelskede i Lolita.

Bogen undskylder og forklejner ikke den kolossale pris, Lolita betaler for forholdet med sin stedfar. Den beskriver nuanceret, dragende og nådesløst et urealisérbart forhold. Nabokov skriver, så hverken forherligelse eller fordømmelse bremser læserens indlevelse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Gert Romme
  • Steffen Gliese
  • Alvin Jensen
  • ulrik mortensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Olaf Tehrani, Gert Romme, Steffen Gliese, Alvin Jensen, ulrik mortensen, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marianne Ljungberg

øøh...Katrine, hvis f.eks Knausgaard skrev kunstnerisk indfølende om et pædofilt overgreb, ville du acceptere "overgrebet" ? Fordi det var kunst? I dag?

Venligst Henrik Ljungberg

Lise Lotte Rahbek

Nej, fordømmelse er ikke vejen. Fordømmelse har hidtil ikke ført til udryddelsen af (magt)overgreb, hverken seksuelt eller i andre henseender.
Hvis kunsten kan medbringe mere nuanceret indsigt i hvad der sker i disse relationer, kan det forhåbentlig vise veje til større indsigt, som på sigt kan føre til minimering af overgreb

Erik Winberg, David Zennaro og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Det er den evige svanesang om kvinders forkætrede, patriarkibestyrkende voldtægtsfantasier*. Nej, vi har ikke brug for at forstå, hvorfor pigen socialiseres til et hjælpeløst vedhæng til en stærk og manipulerende mand. Det er der allerede skrevet tykke psykologiske bøger om. Vi har brug for at styrke ressourcerne til at hjælpe kvinder i at kravle ud af offermentaliteten og bryde med deres tyranniske mænd. Gammelfeministerne ville vende sig i graven, hvis de så hvor stor en tidløs fascination af psykopatiske magtmænd, der stadig regerer til trods for deres historiske bestræbelser på at skifte fokus ved at styrke kvinders frihed gennem rettigheder og reformer. Helt galt var det også efter Peter Madsens morderiske parteringsakt for år tilbage. Folket ville have true crime og hylde morderen gennem populærkulturen frem for at fokusere på offeret Kim Wall og hendes ufattelige pinsler. Der er intet nyt under solen, heller ikke i forhold til pædofili. Vi skal tale om det tabuiserede, ja, men vi skal ikke dyrke det, sådan som forfatteren lægger op til, for så kommer vi aldrig af med problemet. Vi har brug for at høre mænd tale mere om, hvordan de lagde en dårlig livsstil på hylden, så drenge kan lære om rigtigt og forkert - en opgave som folkeskolen desværre ikke formår at løfte - og hvad konsekvenserne ved at opføre sig som et røvhul i virkeligheden er, udover lodden berømmelse.

* = https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/19085605/

Jacob Johansen, Nike Forsander Lorentsen, Ruth Sørensen, Katrine Marie Christiani, David Zennaro, Ole jakob Dueholm Bech og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Markus Lund
Jeg forstår ikke helt hvordan du tolker Wiedemann's, "Jeg tror, der er et stort behov for at udbrede viden om, hvad der driver offeret i ulige magtforhold", som at være "dyrkelse af" tabu, eller "socialisering i" hjælpeløshed?

Starter den styrkelse du påstår at gå ind for, at hjælpe visse kvinder/unge piger med "at kravle ud af offermentaliteten", da netop ikke med man forstår dem og deres tanker og motivationer?

Olaf Tehrani, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Marianne Ljungberg

Bjørn Pedersen, det er vel pædofilens psyke der er vigtig her - hvad enten offeret er dreng eller pige?

Kan kunsten klare det bare fordi det er kunst?

Henrik Ljungberg

Bjørn Pedersen

Nej, Henrik Ljungberg, når det ikke er det artiklen handler om og har fokus på, er det ikke det der er vigtig her - altså her i artiklen. Her har Markus Lund ret når han ser sig vred på at det er afviger-forbryderne, der oftest bliver dyrket og genstand for fascination og ønsker om at blive klog på hvordan de tænker. Det dyrker mange krimiserier og film, f.eks.

Steffen Gliese

Jeg fandt i mine tidlige frustrerede teenår trøst og retfærdighed udtrykt i meget radikale debatindlæg i denne avis, så uspiselige i dag, at jeg ikke engang vil linke til dem.

Ib Christensen

Hvis vi skal lære af fiktion, så må alle der har set alt Star Trek være første valg til rumfarts industrien? :)

Vi har en chef "psykolog" hos red barnet der tidligere lavede radioprogrammer om perversiteter på DR.
Et af dem var med en knægt der fortalte om hvordan han og søsteren var blevet misbrugt hjemme, i en grad der fik søsteren til at begå selvmord. Under interviewet og efterfølgende redigering af programmet, gik det på intet tidspunkt op for denne "pyhskolog", at hele historien var pure opspind, og knægten nok nærmer led af baron von münchhausen syndroom.

Fiktion kan næppe bruges til andet end at bekræfte egne fordomme og lyster!

Så hvem er de, der får tanker om seksualisering af Audi reklamer.
https://ekstrabladet.dk/biler/audi-traekker-bananreklame-tilbage-undskyl...

Rikke Nielsen

Jeg må så tilhøre "offentlighedens fordømmelse", som i denne kontekst er nedladende ment.

Jeg er bare en lovlydig borger, der er enig i, at lovgivningen bør kriminalisere voksnes seksuelle omgang med børn. Og jeg fordømmer enhver intention til at blødgøre denne skarpe grænse mellem det at være barn og voksen. Herunder at finde på undskyldninger omkring, at barnet selv "lægger op til det", hvilket et barn ingenlunde er i stand til at overskue ift. en erfaren voksen.

At Lolita skulle give mig mere klogskab omkring dette emne, hvor spændende bogen så end er, virker plat på mig, eftersom det ville vpære at ophøje en mands fantasier (forfatterens) til virkelighed (hans fantasi om pigens motiver).

Ditte Jensen, Nike Forsander Lorentsen og Ruth Sørensen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

@Rikke Nielsen
Jeg har personligt aldrig læst bogen, men jeg så engang filmversionen med Jeremy Irons som den pædofile hovedperson, og der var ingen blødgøring eller ophøjning af pædofili i den. Jeg har læst om bogen, at forfatteren selv beskrev Humbert (den pædofile hovedperson og bogens fortæller), som "en forfængelig og ondsindet, sørgelig skikkelse" og som "hadefuld". I bogen fortolker fortælleren pigen Dolores - som han omdøber til Lolita - alle pigens bevægelser, øjenkontakt, til at være en "invitation" eller tegn på seksuel interesse for ham. Altså en fortælling, skrevet fra perspektivet af en "forfængelig, ondsindet, hadefuld og sørgelig skikkelse". At forfatteren beskriver at hovedpersonen tænker sådan (overfortolker pigens adfærd som seksuel interesse), er ikke ensbetydende med at han selv tænker sådan.

Sidst i halvfjerdserne talte jeg med en god bekendt, der betroede mig, at fra hun var fire år, og frem til tidligt i puberteten, "dyrkede hun sex" med sin farfar. Men at det først var, da hun læste Nabokovs 'Lolita', at hun kunne 'forstå og tilgive' farfaderen for at have 'svigtet' hende dengang, da han skiftede hende ud med et yngre pigebarn.

@Lise Lotte Rahbek, 09. august, 2020 - 12:08 : "Hvis kunsten kan medbringe mere nuanceret indsigt i hvad der sker i disse relationer, kan det forhåbentlig vise veje til større indsigt, som på sigt kan føre til minimering af overgreb"

"større indsigt, som på sigt kan føre til minimering af overgreb" ?

Lise Lotte Rahbek, er du sød at forklare, hvordan det skulle kunne lade sig at gøre? Jeg vil meget gerne forstå, hvad du (og Katrine Wiedemann?) mener.

Lise Lotte Rahbek

Anina Weber
Jeg tror at hovedparten, for ikke at sige alle, er imod sex mellem magt-ulige væsner. Børn/voksen relation vil vel være ulige.
Men hvad skal der til for at stoppe udøvelsen af pædifili? Der ser jo ikke ud til at fordømmelse, straffe, afsky og jura/lægevidenskab kan stoppe nogle voksne fra at være tiltrukket af børn.
Det nogle år siden der blev skrevet om i Information, at ikke engang psykologer tør røre ved emnet og forsøge at finde en måde at behandle de pædofile på, for afskyen og fordømmelsen er omfattende.
Ikke desto mindre ser det ud til, at det er en iboende trang hos nogle mennesker at fantasere om sex med børn. Og for nogen at føre fantasien det ud i livet.
Lige her tager jeg ikke moralsk stilling, men nøjes med at konstatere, at pædofili og pædofile findes.

Jeg har læst Nabokovs roman, set filmen og har læst andre beskrivelser om og af pædofile. Og jeg har nogle personlige beretninger af vidt forskellig art fra kilder i mit netværk. Pædofili findes, men håndteres meget forskelligt.

Når nu videnskaben og juraen og den mellemmenneskelige fordømmelse ikke afskaffer pædofili men skubber fænomenet i skyggerne og det skjulte i en grad, så ikke engang videnskaben tør berøre emnet, så er der måske en chance for at belyse emnet fra en kunstnerisk vinkel. Hvilket jeg bestemt synes Nabokov gør i sin fortælling.
Det er hård kost og væmmelsesfremkaldende, men det er netop det kunst kan - være væmmeligt og interessant på samme tid. Måske endda oplysende, når der nu ikke rigtig er andre kilder til emnet pædofili. Legemesbeskadigelse mod den pædofile dukker altid op på steder hvor emnet blot vendes i luften.

Det er såmænd blot dét, jeg mener med mit indlæg.
Men hvad ved jeg.
jeg er hverken pædofil, offer eller kunstner.

Henriette Bøhne, Tina Peirano, Trond Meiring, Steffen Gliese og Anina Weber anbefalede denne kommentar