Læserbrev

Gratis psykologhjælp kan være med til at forhindre 22 nye førtidspensionister hver dag

Der er brug for gratis psykologhjælp til alle dem, der har brug for det. Det vil ikke kun hjælpe den enkelte, men komme hele samfundet til gode, skriver medlem af SF ungdom Alexander Blavnsfeldt i dette debatindlæg
Debat
12. august 2020

Hvis denne sundhedskrise skal forblive en somatisk sundhedskrise og ikke en psykologisk krise, vil der være behov for en central lovgivning, der kan blive vital for de kommende generationer, og som kan sidestille psykiske og somatiske sygdomme. Vi har brug for gratis psykologhjælp.

Rigtig mange døjer i dag med psykiske problemer, men ikke alle har råd til at betale mange penge til dyre psykologtimer og længere behandlingsforløb ved selv samme.

Psykiske lidelser som angst og depression kan behandles ved blandt andet psykologhjælp. En sådan konsultation koster 1.042 kroner og opefter for 45 minutter. Medmindre angsten eller depressionen er udviklet som led i en ulykke, får man ikke tilskud til den, og det har konsekvenser for mange ressourcesvage mennesker, der ikke har råd til selv at betale.

Ofte er problemet med egenbetaling på behandling af sygdomme, at man som syg ikke er i en position, hvor man kan tage stilling til, hvorvidt behandlingen er for dyr. Når man kommer ind på sygehuset, og bliver tilbudt behandling, skal man netop ikke til at tænke over, hvor man kunne få en enten bedre eller billigere behandling. Man skal bare tage imod behandlingen, og så får man det godt igen. Det privilegie har folk med psykiske sygdomme ikke.

Folk, der er hårdt ramt af lidelser, kan ikke tage stilling til, hvor de kan få bedre behandling. De bør ikke sidde og bokse med tilskudsordninger og arbejdsforsikringer. De bør ikke skulle vurdere, hvorvidt deres mentale velvære er flere tusinde kroner værd. De bør blot blive behandlet. Det er netop nu yderst relevant at lave gratis psykologhjælp, da der er risiko for, at der vil komme betydeligt flere tilfælde af psykisk sygdom, og som det er nu, kan ingen garanteres gratis behandling.

Gratis psykologhjælp ville ikke bare gavne de psykisk syge, men hele samfundet. Psykisk sygdom er ifølge Ankestyrelsen skyld i 22 nye førtidspensionister hver dag, men hvis man kunne forebygge og behandle ved hjælp af gratis psykologhjælp, ville mange tilfælde kunne afhjælpes, og mange ville kunne komme tilbage til en hverdag med arbejde og et godt liv.

For mig at se handler det ikke kun om at hjælpe dem, der allerede er syge. Det handler om at hjælpe et i forvejen sygt samfund.

Alexander Blavnsfeldt er medlem af SF Ungdom.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torsten Jacobsen

I forlængelse af dette fornuftige indlæg i debatten:

Der er brug for en holistisk tilgang til menneskers problemer. Det, man i visse kredse kalder en BioPsykoSocial tilgang.

Denne tilgang tager udgangspunkt i det både intuitivt følte og videnskabeligt set ukontroversielle faktum, at mennesket er en sammenhængende væren, som ikke uden urimelige reduktioner kan tænkes som værende alene en mekanisk tilstedeværelse, hvis funktionsdygtighed kan opdeles i sproglige kategorier, såsom 'fysisk sundhed', 'kognitiv funktionsevne', 'psykologisk tilpasningsevne', 'arbejdsdygtighed' osv.

Sådanne kategorier afspejler alene læreanstalters 'speciale-deling', snarere end de beskæftiger sig med det hele menneske, overhovedet..

Psykiske problemer har biologisk/fysiske korrelater. Biologisk/fysiologisk patologi har psykiske korrelater.

Mistrivsel - om den så primært manifesteres som fysiske eller psykiske problemer, har sociologiske korrelater, ligesom sociale problemstillinger genspejles i både fysiologi og psykologi.

I en BioPsykoSocial tilgang til menneskets væren stræber man efter at ophæve de kunstige barrierer mellem sådanne kategorier. Man anskuer mennesket og dets udfordringer gennem en multifacetteret prisme, men uden at miste blikket for den grundlæggende sammenhæng.

Imidlertid er vi lykkedes med at indrette et samfund, som i sine indsatser ikke ser skoven for bare træer.

'Hvorfor drikker Jeppe?' er et spørgsmål, som ikke kan besvares fagspecifikt. Vil man vitterligt hjælpe 'Jeppe', bliver man nødt til at lære ham at kende. Det vil sige, at man møder ham som et menneske, og ikke som et på forhånd defineret 'skema', der blot kan udfyldes med 'A', 'B' eller 'C'.

'Jeppe' er ikke et offer, ej heller er 'Jeppe' borgerskabets våde drøm om selvrealisering. 'Jeppe' er her blot et synonym for den væren, der i sidste ende forener os stakkels mennesker i ét..

Menneskets væren er et gennemsigtigt spejl. Tænk lidt over det udsagn... ;)

David Zennaro

Det er godt nok optimistisk at tro, at psykologer ville kunne forhindre psykisk syge mennesker i at have behov for førtidspension. I øvrigt får man ikke pension nu om dage, hvis man "kun" har en psykisk sygdom.