I sidste måned offentliggjorde vaccine-fortalergruppen 1 Day Sooner et åbent brev stilet til Francis Collins, direktør for USA’s medicinske forskningsråd. Brevet rummede en indtrængende opfordring til sundhedsmyndighederne om at tillade såkaldte human challenge trials i bestræbelserne på at udvikle en effektiv COVID-19-vaccine så hurtigt som muligt. Ved de påtænkte forsøg skal fuldt informerede frivillige injiceres med mulige vacciner og derpå aktivt udsættes for smitte med COVID-19.
I maj erklærede WHO’s arbejdsgruppe for vejledning om disse human challenge trials, at sådanne forsøg ville være væsentligt hurtigere at gennemføre end de almindelige feltforsøg, hvor forskerne må vente på, at et tilstrækkeligt stort antal forsøgspersoner med tiden eksponeres for smitte naturligt, før det står klart, om vaccinen fungerer.
Samme dag som det åbne brev til Collins blev publiceret, forudså Adrian Hill, direktør for Jenner Institute på Oxford Universitet og medunderskriver af brevet, at disse såkaldte human challenge trials vil være mulige at gennemføre inden for få måneder.
Jenner Institute er selv blandt de ledende forskergrupper, der deltager i det internationale kapløb om at udvikle en vaccine mod COVID-19.
Trækker det ud med at finde en effektiv vaccine mod den nye coronavirus, kan det i værste fald betyde hundredtusindvis af nye dødsfald, flere måneder med yderligere nedlukninger og højere arbejdsløshed, og at millioner af mennesker i mange lande ikke vil få nok at spise.
15 nobelprisvindere, over 50 fagfilosoffer og mange andre prominente intellektuelle har underskrevet det åbne brev. Det er bemærkelsesværdigt, at så mange filosoffer har involveret sig, især fordi flere af dem har indbyrdes modstridende tilgange til etik og er uenige om stort set alt andet.
Ikke alle de spørgsmål, som challenge trials kan rejse, falder inden for den medicinske videnskabs ekspertise. En særlig gren inden for filosofien kaldet bioetik har specialiseret sig i forskningsetik – et felt, der også beskæftiger sig med spørgsmål om det moralsk tilladelige i challenge trials. Bioetikerne trækker i høj grad på indsigter fra forskerne i deres etiske refleksioner, diskussioner og sluttelige anbefalinger.
Minimal risiko
Vi kan selvsagt ikke tale på vegne af alle de filosoffer, som har skrevet under på det åbne brev, men det er også vores opfattelse, at fuldt informerede frivillige bør tillades at melde sig til deltagelse i sådanne forsøg, som nok kan rumme en vis helbredsfare, men samtidig vil fremskynde processen imod udviklingen af en vaccine mod COVID-19.
For alternativet er, at virussens fortsatte hærgen vil påføre andre mennesker langt værre risici, især sundhedsarbejdere, ældre mennesker og personer med underliggende sygdomme og helbredsbrister, der mindsker deres chancer for at overleve smitte.
Vi må være konsekvente i vores tilgang til risici. På andre områder anser vi det for prisværdigt, når mennesker sætter deres liv på spil (selv på marginal vis) for at redde andre.
En nyredonor har for eksempel en risiko på 1:3.300 for at dø som resultat af sin donation, men denne risiko fører ikke til, at vi forbyder nyredonation. En ung og sund frivilligs chance for at dø ved at lade sig smitte med coronavirus vil være under 1:10.000.
Denne overvejelse får mange etikere til at konkludere, at vi ikke bør forhindre unge og sunde mennesker i at melde sig frivilligt til challenge trials. Tværtimod bør vi rose dem for at sætte deres egen sikkerhed på spil for at redde andre.
Det er korrekt, at risikoen ved at lade sig eksponere for COVID-19 ikke er så kendt som risikoen for nyredonation. Ikke desto mindre: Så længe de frivillige er gjort bekendt med og forstår denne usikkerhed, har mange etikere vurderet, at risikoen må være acceptabel.
Vi kan sammenligne det med frivillige, der deltager i en farlig redningsaktion – for eksempel missionen, der reddede to indespærrede minearbejdere i Beaconsfield-guldminen i Tasmanien i 2006. Redningsmændene kendte ikke til de nøjagtige sandsynligheder for alvorlig skade eller død, men de løb alligevel risikoen og blev efterfølgende fejret som helte.
© Project Syndicate og Information
Peter Singer er professor i bioetik
Isaac Martinez er projektleder i 1 Day Sooner og challenge trial-frivillig
Oversat af Niels Ivar Larsen
Er det dét, de gør i Rusland: Vaccinerer - smitter - og ser, hvad der sker - indtil de ender med en brugbar vaccine?
Umiddelbart lyder det da fornuftigt - forudsat at forsøgspersonerne er frivillige ;-)
Det er nok en dårlig idé at lade sig smitte frivilligt.
For selvom risikoen ved at dø (en yderst rædselsfuld død af kvælning og organsvigt i isolation) for unge, raske mennesker muligvis er lille, så er der chance for mere eller mindre alvorlige senfølger hos mellem
20-40 % af dem, der kommer sig af Covid.
Det har WHO advaret om.
Joan Wardinghus har været ret syg, dog uden at være indlagt, og corona-testen var negativ.
Det var først da hun fik en positiv antistofprøve, det blev endeligt bekræftet, at hun havde haft Covid 19.
Fire en halv måned efter døjer hun stadig med hovedpine, træthed, lysfølsomhed, overfølsomhed overfor lyde, koncentrationsbesvær, kan ikke danne overblik, vejrtrækningsproblemer, mister indimellem stemmen, får ondt i brystet, det opleves som om kroppen er "forvirret", hun taber håret pt.
Joans råd til de der tror, de har været eller er smittede med nogle af disse symptomer, er at gå til lægen.
Men også en opfordring til at lægerne tror på dem, når de henvender sig, for hun har hørt, at mange læger ikke tager dem alvorligt.
Og det er ret svært.
Ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard, beskriver at senfølger kan ramme alle.
De er også relativt hyppige.
De kan ramme både unge og midaldrende, men altså også folk, der ikke har behov for indlæggelse, og det gør det til en ganske vanskelig størrelse at have med at gøre.
Man ved ikke særlig meget om tilstanden eller hvad den skyldes, eller hvad der vil være det bedste behandlingstilbud.
Lars Østergaard mener, Covid er en sygdom der er og skal tages alvorligt.
Det er ikke bare en basal influenza, som går over igen.
Selvom risikoen er størst hos de ældre for et alvorligt forløb, så er det også ofte hos yngre og raske, man ser senfølger.
Man ved heller ikke med sikkerhed, hvorvidt tilstanden går over igen, fordi man ikke har kendt til den så længe.
Det skyldes nok, at immunsystemet overreagerer på grund af virus, men det retter sig så og går til angreb på éns eget væv, som igen kan give irritation af de små kar, og forårsage små blodpropper.
Ihvertfald er det nogle af de teorier, man regner med.
Antistoftesten er vigtig for at slå fast, om det er eller har været Covid.
(TV2 News, 19/8-2020)
"Åndenød, hovedpine og mistet lugtesans: På tre hospitaler topper anmeldelser af arbejdsskader"
https://www.dr.dk/nyheder/penge/aandenoed-hovedpine-og-mistet-lugtesans-...
@Eva Schwanenflügel.
I artiklen læser jeg:
"Vi kan sammenligne det med frivillige, der deltager i en farlig redningsaktion – for eksempel missionen, der reddede to indespærrede minearbejdere i Beaconsfield-guldminen i Tasmanien i 2006. Redningsmændene kendte ikke til de nøjagtige sandsynligheder for alvorlig skade eller død, men de løb alligevel risikoen og blev efterfølgende fejret som helte."
Mener du, at dette skal forbydes?
Så længe at lægerne/projektlederen også "fuldt informerer" på en måde, hvor de garanterer at forsøgspersonerne vitterligt har forstået de, sandsynligvis komplicerede, medicinske fakta, og så længe man ikke bare udnytter fattige og desperate mennesker, så ser jeg ikke personligt det store etiske problem.
Gad vide hvad forsøgspersonernes forsikringsselskaber vil sige til det?
Lad nu alle kloge Ågerne (filosoffer, professorer, Nobel pristagere m.v.) melde sig frivilligt så de kan vise hvor lidt risikabelt det er at være forsøgskanin, i et forsøg de ikke selv forstår. Lad endelig de gamle rykke forrest i afprøvningen, så er tabet ikke så stor hvis/når de dør af COVI19, fordi vaccinen ikke fugerer for alle, og bivirkningerne blive ikke så langvarige for de gamle der ikke ha så mange år tilbage.
Forsøgspersonerne skal være et repræsentativt udsnit af befolkningen og det er de gamle der har sørst gavn af en vaccine, så lad de gamle være de første til at prøve.
@ Arne Thomsen :
"Mener du, at dette skal forbydes?"
Foreløbigt - indtil man finder ud af, hvorvidt senfølgerne er permanente - bør man ikke indlede forsøg med frivillige 'helte'.
Lægerne ved simpelthen ikke nok om sygdommen og dens konsekvenser til at informere på et oplyst grundlag efter min mening.
Det ville være uetisk.
Men bare rolig, det bliver forsøgt i andre lande, hvor befolkningen bliver betalt for at deltage, eller ikke bliver informeret om risikoen.
Der er mange der forsøger at komme først med en vaccine.
I Rusland har man fx benyttet sig af soldater, og hvem ved, måske også fanger i fængslerne..