Læserbrev

Hvide journalister kan ikke løfte en artikelserie om racisme

Information er med artikelserien om racisme i Danmark med til at fastholde debatten om racisme på et begynderstadium, fordi den kun afdækkes gennem personlige oplevelser og desuden er formidlet af hvide journalister, skriver bestyrelsesmedlem i Adoptionspolitisk Forum Kim Witthoff i dette debatindlæg
7. august 2020

Som bidrag til de seneste måneders debat har Information lanceret artikelserien »Hvordan ser racisme ud i Danmark?« om synlige minoriteters møde med racisme i hverdagen. I sin leder den 13. juli forklarer Rune Lykkeberg, at Information gennem en række personlige vidnesbyrd ønsker at undersøge, hvordan racismen kommer til udtryk gennem at ’lytte til’, hvordan racialiserede ’oplever’ racisme.

Der er ingen grund til at tvivle på Informations oprigtige hensigter med artikelserien.

Men lige så lidt som man ville sætte et hold af mandlige journalister til at skrive en artikelserie om undertrykkelse af kvinder i dagens Danmark, lige så lidt kan man have tiltro til, at hvide journalister – gode intentioner til trods – formår at behandle et så omfattende og socialt, økonomisk, sundhedsmæssigt, seksuelt, emotionelt og psykologisk komplekst emne som racisme og racismens følger på det individuelle og kollektive plan med tilstrækkelig indsigt.

Debattens begynderstadium

Man kan desuden sætte spørgsmålstegn ved, hvad det gavner endnu en gang at skulle berette om racistiske oplevelser for den hvide majoritet. Der har jo allerede i årtier i artikler, studier og bogform været offentliggjort vidnesbyrd om den enkeltes møde med racisme i Danmark.

Men så længe debatten om racisme fortsat skal føres på baggrund af enkeltstående oplevelser og vidnesbyrd om ting, som ikke behøver at blive underbygget af flere personlige beretninger for at etableres som et faktum, bliver den fastholdt på et anekdotisk stade, der aldrig når op på et generelt niveau.

Artiklerne i Information kommer på den måde til at bremse udviklingen af racismedebatten og fastholde racialiserede i en position, hvor de fortsat skal begrunde, at racisme eksisterer i Danmark. I stedet for at benytte sig af lejligheden til en seriøs afdækning af lagene i den racistiske struktur her i landet, bagatelliseres debatten gennem fokus på personlige oplevelser og fastholdes derigennem på et fortsat begynderstadium.

Kim Witthoff er bestyrelsesmedlem i Adoptionspolitisk Forum.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian De Thurah

Det ender med, at ingen kan tale eller skrive om andet end sig selv.

Eva Schwanenflügel, Peter Beck-Lauritzen og Michael Gyes anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

"Men lige så lidt som man ville sætte et hold af mandlige journalister til at skrive en artikelserie om undertrykkelse af kvinder i dagens Danmark, lige så lidt kan man have tiltro til, at hvide journalister – gode intentioner til trods – formår at behandle et så omfattende og socialt, økonomisk, sundhedsmæssigt, seksuelt, emotionelt og psykologisk komplekst emne som racisme og racismens følger på det individuelle og kollektive plan med tilstrækkelig indsigt."

Det var sgu da alligevel noget af en påstand. Det er en skam, at Kim Wittenhof finder den så selvindlysende sand, at han ikke besværer sig med at argumentere for den.. ;)

For 'man' [sic] kan jo så nemt fristes til at tro, at Kim Wittenhof - sine utvivlsomt gode intentioner til trods - ikke rigtig har noget som helst af egentlig almen interesse - endsige konsekvens - at bidrage til debatten med..

Og det er da bestemt en skam.. Bedre held næste gang ;).

Eva Schwanenflügel, Rasmus Knus, Peter Beck-Lauritzen og Thomas Østergaard anbefalede denne kommentar
Sune Troelstrup

Prøv at vær lidt mere konkret, Kim.
1) Præcis hvordan bremser rapporteringen af personlige erfaringer udviklingen af debatten? Det er sikkert en god ide at supplere dem med mere grundige analyser af systemiske sammenhænge. Men hvordan kan skader de? Forklar venligst.
2) Hvis det ikke er det personlige perspektiv, der er brug for, hvorfor spiller journalisternes egen etnicitet så ind? Det må da netop være i forhold til det personligt erfarede, at journalisternes baggrund er væsentlig.

Søren Dahl, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

I mine øjne er det godt at høre historier om egen oplevelser - efter "fremmedhaderne" i en årerække har fået megen taletid i mederne om hvor forfærdelige indvandrerne er osv.

Vi skal netop ’lytte til’, dem der oplever fremmedhad og racisme.
Det handler om vi som mennesker skal ikke nedgøres og dermed nedværdiges på grund af vores hudfarve/udseende og i kampen mod racismen, skal alle med.

Netop fordi racismen har vide konskvenser "socialt, økonomisk, sundhedsmæssigt, seksuelt, emotionelt og psykologisk", skal vi tage det som et alvorligt problem i samfundet.

De personlige beretninger skal fortælles igen og igen for at minde os om fremmedhad og racismen eksisterer blandt os og jeg er helt enig med dig i at der skal i høj grad også gøres på det generelle niveau f.eks. kampagne mod racismen i skolen, uddannelsesinstitutionerne og gennem public service kanalerne.

Jeg forstår hvor din frustration kommer fra. Samfundet som generelt har ikke taget fremmedhad og racismen alvorligt. Tværtimod har politikkerne været med til at fremme dem i kampen mod indvandringen.

Selvfølgelig kan de personlige beretninger ikke gøre det alene men at give dem taletid er at give dem styrke og at lytte til dem får os til at reagere. Man håber at disse artikelserie bliver også læst af politikker og indser hvor ødelæggende det er både på borgernes personlig plan og samfundets sammenhængskraft, hvis vi som samfund ikke tager fremmedhad og racisme alvorligt og gøre noget ved dem.

Søren Dahl, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Thomas Østergaard

Kunne man så ikke i stedet sætte disse hersens priviligerede hvide journalister til at undersøge hvor mange i den etniske majoritet, der faktisk tvivler på at "eksisterer racisme i Danmark"?

For jeg føler mig ret overbevist om at tallet næppe overstiger de 1.5% der stemte på Rasmus Paludan ved sidste folketingsvalg.

Det store (og temmelig ubelyste) spørgsmål er "hvad skal vi gøre ved det" (om noget). Og en ting jeg er ret sikker på at denne evindelige "sætten fokus" på hvad der er indlysende for enhver, og prædiken for de omvendte absolut ikke flytter noget som helst.

Men bortset fra kunne det måske være meget sundt for de hvide journalister at prøve at miste kommunikationsopgaver til indvandrede minoriteter - det kunne jo være at det gav indsigt i en mulig årsag til hvordan racisme opstår hos de klasser der har ikke-kommunikerende, lavt betalte jobs.

David Zennaro

Hvis Informations projekt bliver ved med at være på "begynderstadiet", så er det vel et problem. Men man skal jo kravle, før man kan gå. Jeg har selv oplevet masser af xenofobi i mit liv, og jeg læser fortællingerne med tilbageholdt åndedræt, fordi de ofte rammer plet. Men det er ret vigtigt, at vi får disse ting frem, så vi kan begynde at tænke over, hvordan vi kommer videre. Og jeg ser da som en selvfølge, at Information også skal være en del af den proces.

Poul Erik Riis

Hvad med om nogle af jer, der har oplevet racisme, sætter jer sammen og skriver en rigtig god bog om racisme i Danmark?

Peter Beck-Lauritzen

Jeg er hvid og dansk fra top til tå;- jeg føler mig mobbet, udgrænset og racistisk behandlet! -de kalder mig en hvid "kartoffel", ude i Gellerup!
Og, hvad så? Een-øjet perspektiv i denne artikel, lidt a la fru Sørensen i BLM. Fnidder.

Philip B. Johnsen

Tak til Kim Wittenhoff der, syntes undertegnede, har flere gode pointer.

Patent på kristendom præger den hvide mands generelle verdensopfattelse af retfærdighed, kristendom og demokrati udpræget for den hvide, beskytter den hvide mands fortsatte ret til plantage kapitalisme.

Kort sagt er det altid dyrt at være fattig i et globalt politisk økonomisk system der favorisere de i forvejen rige og deres kontakter.

Verden er samlet set, ejerskab mæssigt, et lille globalt monopol økonomisk system, der udpræget er bestående af få meget rige hvide mennesker, der adminstrere adgangen til økonomisk mulighed samt indholdet i bl.a. økonomisk uddanelse.

Akademisk lærdom fører som oftes til uddanelse frem for dannelse, hvor den hvide mands kristne ære er beskyttet af demokratiet uanset, at den oprindelige rigdom, der beskytter systemet, er skaffet historisk set ved slaveriet og senere af nutidens globale plantage kapitalisme.

Det er en slet skjult hemmelighed, det er altid sikrest at være hvid, det ved alle inderst inde godt.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Christian De Thurah

Det er lidt sjovt med al den snak om “den hvide mand” og alle de ulykker, han angiveligt er skyld i. Sandheden er, at “den hvide mand” ikke har patent på hverken slaveri eller imperialisme/kolonialisme. Alle kulturer af bare nogen betydning har dyrket de discipliner. Nogen har haft mere succes med det end andre, men når det kommer til det etiske, er der vist ikke nogen, der har noget at lade andre høre.

Peter Beck-Lauritzen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Man kan stille spørgsmål til, hvorvidt det gavner at stille spørgsmål til den racistiske majoritet", får vi at vide af skribenten.

Tilsyneladende i modsætning til organisationens budskab :

"Adoptionspolitisk Forum er for alle som stiller spørgsmål ved adoptionssystemet som det praktiseres i Danmark og internationalt. Initiativtagerne og stifterne af foreningen er voksne transnationalt adopterede, men vores medlemmer er bredt sammensat med såvel adoptanter, adopterede og andre med interesse for området.

Mange af Adoptionspolitisk Forums medlemmer har længe beskæftiget sig indenfor adoptionsområdet (både personligt og/eller fagligt), hvor andre først for nyligt er kommet til.

Alle har vi én ting til fælles: Vi ser et behov for at organisere os for at få større gennemslagskraft på dette område".

Såvidt artiklen, er det identitetspolitik der tages udgangspunkt i, nærmere end Adoptionskpolitisk Forums erklærede "spørgsmålstegn ved adoptionssystemerne".

Ikke et budskab, jeg kan genkende fra andre adopterede i min kreds.