Klumme

Inden jeg mødte Eva, forstod jeg ikke, hvilket privilegie det er at være hvid i Danmark

Før jeg mødte Eva, vidste jeg ikke, hvilke privilegier det medfører at være hvid i et overvejende hvidt samfund. Nu er jeg gang på gang vidne til, at Eva må fortælle, hvor hun er fra, og stå igennem den racisme, coronaen har blotlagt, skriver forfatter Victor Boy Lindholm i dette debatindlæg
Jeg håber, en dag at leve i et land, hvor det rødbedefarvede pas er nok til, at myndighederne taler dansk til én ved Danmarks grænser, skriver Victor Boy Lindholm

Jeg håber, en dag at leve i et land, hvor det rødbedefarvede pas er nok til, at myndighederne taler dansk til én ved Danmarks grænser, skriver Victor Boy Lindholm

Lars Wittrock

7. august 2020

En dag i juni ringer min kæreste Eva til mig fra Øresundstoget. Hun har under nedlukningen været ude at sejle med et par venner og har nu taget toget hjem fra Göteborg iført handsker og mundbind. Jeg er en smule overrasket over, at hun vil hentes. Vi bor ved Amagerbro Station, og det er hurtigere at tage metroen, end at jeg skal hente hende. Men alligevel, jeg savner hende. Så jeg sætter mig ud i bilen.

Hun er solbrændt efter en uge på vandet, men hun smiler ikke. Eva er adopteret fra Sydkorea og opvokset i Brønshøj. Hun fortæller om togturen gennem Sverige, hvor folk har gået i store buer uden om hende, skiftet sæde og skulet til hende, som for at indikere, hvad en asiat dog laver her midt under en pandemi?

»Som om race er en sygdom«, som Eva selv formulerer det på vej hjem i bilen.

Da Eva skal stige af toget i Kastrup Lufthavn bliver dørene åbnet af en DSB-medarbejder, og udenfor står to bevæbnede soldater. DSB-medarbejderen giver alle besked på engelsk om, at danske statsborgere skal gå ligeud, mens ikkedanske statsborgere skal gå til en anden paskontrol.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karen Grue
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • John Scheibelein
  • Anker Heegaard
  • Thomas Tanghus
Karen Grue, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, John Scheibelein, Anker Heegaard og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er helt enig i at det danske samfund har brug for at blive rusket op for det indskrænkede syn man har på andre der er anderledes. De unge skal råbe op på de urimeligheder og uretfærdigheder der sker i vores samfund. Om det er racisme, fremmedhad, diskrimination eller sexisme for det er skadende for os som menneske. Vi insisterer på respekten for lige værdighed som menneske usnaset hudfarve, udseende, religion og kultur. Vi bliver mindre menneske når vi nedgør andre mennesker.

Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Benjamin Nisic og Poul Simonsen anbefalede denne kommentar
Inger Barbara Christina Christensen

Det kender jeg desværre godt. Jeg er en pæredansk brun dansker, kulturkristen og med dansk som modersmål. Jeg er blevet meget bedre med årene til ikke at acceptere folks præmis, om at jeg skal redegøre for mit for mig selvfølgelige danske statsborgerskab, jeg svarer blot de folk, der spørger, hvor jeg virkelig kommer fra (jamen?!), at jeg er en brun dansker, og har de ikke mødt sådan en, så er det på tide. Og nej, det er ikke nysgerrighed at stille spørgsmålstegn ved folks danske statsborgerskab på grund af hudfarve.

Eva Schwanenflügel

Fordommene lader til at være indstøbt i beton.

Spørgsmålet "danish?", når Eva fremviser sit rødbedefarvede pas eskallerer definitionen af 'dumsmart', og er i sin tonstunge uvidenhed bare rigtig DUMT.

Samt racistisk.

Fordi det er gratis at hvile på et leje udstukket af de nationalneurotiske partier.

Hvor vi dog trænger til positiv forandring.