Jantelovspolitiet har sat en grænse for, hvor integreret man har lov at være

Mange pladdernationalister kan ikke tro, at jeg betaler topskat og samtidig ikke spiser svinekød. I deres samfundsopfattelse kører indvandrere taxa eller sælger grøntsager. Men det skal være meritterne, vi interesserer os for, skriver jurist Safia Aoude i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
»Visse mennesker i Danmark kan simpelthen ikke klare at møde en nydansker i en magtfuld stilling,« skriver jurist Safia Aoude.

»Visse mennesker i Danmark kan simpelthen ikke klare at møde en nydansker i en magtfuld stilling,« skriver jurist Safia Aoude.

Emilie Lærke Henriksen

Debat
12. august 2020

Det var jo egentlig meningen, at de der gæstearbejdere kun skulle sælge grøntsager, køre i taxa og bygge containerskibe. De skulle sige ’mig ikke forstå’, når de blev spurgt om noget, og så skulle de helst ikke bo på Østerbro eller køre i andet end en billig Toyota. Pingviner bor jo på Sydpolen, og isbjørne på Nordpolen. Og hvis sådan en pingvin kører Bentley, så må den enten være stjålet eller købt med sorte penge, right?

Er integration fin, hvis den svinger en kost på Folketingets trapper, men for meget, hvis den behandler opholdstilladelser i Udlændingestyrelsen? Er der i virkeligheden en usynlig magtgrænse med hensyn til, hvor integreret man har lov at være?

En del danske medborgere synes at have sådan et begrænset mentalt udsyn i forhold til, hvad mennesker kan og ikke kan. Den type medborgere har jeg mødt mange af i min tid i Danmark. De går rundt med splinter i øjnene fra det troldspejl, som gik i stykker i H.C. Andersens fortælling om Snedronningen.

Det er folk, som med øjne, der løber i vand af national iver, ikke vil/kan tro, at jeg evner at tale dansk. At jeg kan være multiakademiker og samtidig bære tørklæde. At jeg betaler topskat og samtidig ikke spiser svinekød.

Hvis man af en eller anden grund ikke passer ind i den jantelovsbelagte forestilling om, hvordan en indvandrer ser ud, opfører sig, spiser, taler, og hvad sådan en besidder af statsborgerskaber og meritter; ja, så undrer den slags folk sig. De bliver forvirrede og må stille spørgsmål; både de mere uskyldige af slagsen og de virkelig onde.

De uskyldige spørgsmål begynder ofte med: »Hvor kommer du fra?«

Det er vigtigt for folk i Danmark at vide, hvor man er født, eller hvor ens forældre er født. Hvis man – som jeg – meget ofte svarer: »Det har ingen betydning for mig, jeg vil hellere snakke om, hvor jeg skal hen,« opstår forvirringen.

Det er svært for Danmarks værdipolitiske spidser at placere folk i de rette båse, hvis de ikke fortæller alt om deres etniske ophav. Og det skaber endnu mere forvirring, hvis man ikke gider spille det fastlagte mentale rollespil, der starter med ens etniske baggrund og nogle gange ender med, hvor flot dansk man taler, og hvem man holder med, hvis Danmark engang skulle blive angrebet af fremmede statsmagter.

De onde spørgsmål er ofte af typen: »Hvad føler du dig som?« Jeg svarer ofte, at jeg føler mig 100 procent som Safia.

Det er selvfølgelig et uforståeligt svar for en Martin Henriksen, hvis verdensbillede består af firkantede kasser med typer af mennesker, og hvor man til nød kan forestille sig, at nogen står med ét ben i hver kasse, men hvor ingen – absolut ingen – må stå uden for kasserne eller have sin egen kasse. For sådanne kasseløse og udefinerbare mennesker er jo ikke til at stole på!

Troldspejlets hierarki

Integrationsdebatten i Danmark, både på nationalt plan og på bodegaplanet, er kendetegnet ved en række fastlagte situationsreplikker – ethvert andet end det forventede svar ødelægger derfor det pladdernationalistiske teaterstykke, sådan som de danske hyggekonformister ønsker at opføre det.

Visse mennesker i Danmark kan simpelthen ikke klare at møde en nydansker i en magtfuld stilling, for eksempel som dommer, betjent, officer eller som en del af den offentlige embedsstand. De er jo indvandrere – er de ikke?

Så sidder der pludselig sådan en udefinerbar størrelse bag skranken i Udlændingestyrelsen og tror, hun kan bestemme over den danske suverænitet – mens den lille værdikriger Martin Henriksen kører bacontransporter rundt i Kødbyen og knokler med at bevare sammenhængskraften. Er en muslim med kandidatgrad i jura ikke bare ude på at infiltrere embedsværket for at åbne porten til Konstantinopel?

Så er det, at integration virker som en dysfunktionel opfattelse af, hvordan samfundet burde være skruet sammen – med samspilsramte nydanskere nederst i hierarkiet og flæskestegsgumlende chauffører fra Kødbyen øverst på Tinge – og dermed fødes forestillingen om et samfund i forfald, som kun kan reddes gennem massive hjemsendelser og tvungen pølsespisning i alle børneinstitutioner.

Jeg selv har for længst forladt den synkende skude, som den samfundsopfattelse repræsenterer, og gider ikke beskæftige mig med debatten om danskhed. Det giver simpelthen ikke mening for mig at spille med i et teater, hvor rollerne defineres af dilettanter, og hvor instruktørerne har massive mindreværdskomplekser. Jeg gider ikke troldspejlet.

Folks meritter spiller for mig en langt mere betydningsfuld rolle end deres etniske ophav, deres gastronomiske forkærligheder, deres valg af sko og skjorter, om og hvornår de beder til Gud, og hvilken bydel de bosætter sig i.

Alle er unikke

Som erfaren globalist ved jeg, at hvis man bosætter sig i et andet land, så lærer man naturligvis det eller de sprog, der bruges på stedet hurtigst muligt. Man er selvforsørgende og overholder landets love. Man aftjener sin værnepligt og/eller deltager i forsvaret af det sted, hvor man p.t. bor, for det er ens hjem i den tid, man befinder sig der – om det så er for et år eller for altid, og uanset hvem fjenden er. Man betaler sin skat – men man må også gerne brokke sig over satsen – og man indgår bramfrit i samfundets daglige liv.

Det er nogle af de naturlige forudsætninger for den samfundskontrakt, man indgår ved at bosætte sig et sted, og til gengæld kan man som borger i dette samfund nyde godt af de fælles goder, for man bidrager også selv til dem. Og livet forandrer sig stedse; det samme gør befolkningssammensætningen, klimaet og aktiekurserne.

Men derudover er vi alle individualister. Nogle skyer laktoseprodukter, andre svælger i bønner. Nogle elsker bacon, og andre hader klipfisk. Nogle går med stor fornøjelse med hvide tennissokker i sandalerne, mens andre ikke forlader hjemmet uden slips og jakkesæt. Eller tørklæde og jilbab.

Nogle forlader aldrig det lille hjem i Bredballe, mens andre rejser verden rundt i forretningsøjemed og for nysgerrighedens skyld. Derfor kan det nogle gange være smart at have flere pas at jonglere med, det betyder ikke nødvendigvis, at man er femtekolonneinvasionsagent, og ej heller er det nogen garanti for, at en pæredansk patriot ikke lader sig lokke udi landsforræderi. Mennesket er garantiløst og unikt.

Meritterne gælder

Jeg interesserer mig for, om lægen er fagligt dygtig, om dommeren i byretten kender både jura og præcedens, og om orlogskaptajnen i søværnet kender forskel på en Clausewitz og en Huitfeldt. Jeg er ligeglad med, hvad lægen, dommeren og orlogskaptajnen spiser til middag eller ikke spiser til middag, og hvad de laver under ramadanen.

En succesfuld integration kendetegnes ved en gnidningsfri tilværelse, men gnideriet går begge veje. Jeg overholder loven, betaler min skat, forsørger mig selv og indgår aktivt i samfundet, kort sagt passer jeg mit, mens du til gengæld passer dit, spiser de frikadeller, du har lyst til, og lever dit liv uden at blande dig i mit eller ved at fortælle mig, hvem jeg skal giftes med og hvornår.

Den ægte sammenhængskraft består i et fredeligt samfund, hvor borgerne er frie og lovlydige, og hvor der er plads til alle. Ikke af en andedam, hvor andrikkerne går rundt med splinter af troldspejlet i deres blå øjne og leger jantelovspoliti over for svaneunger og andre, der skiller sig ud fra den begrænsede verdensanskuelse, som pladdernationalismen i Danmark prøver at gøre til lex universalis.

Safia Aoude er jurist.

Hvornår er man velintegreret?

Hvad skal der til for, at integrationen er en succes? Handler det udelukkende om at deltage på lige fod på arbejdsmarkedet og overholde lovene? Eller er vi først i mål, når patriarkalske strukturer er nedbrudt, racisme er udryddet og Aisha og Emil gifter sig? Det afsøger Information i denne kronikserie.

Seneste artikler

  • Social kontrol handler ikke om islam, men om kultur. Det ved jeg som kristen efterkommer

    21. august 2020
    Som ung dansk-serber med kristen baggrund har den sociale kontrol fyldt lige så meget i mit ungdomsliv som for mange danske muslimer og etniske danskeres vedkommende. Alligevel reducerer politikerne altid integrationsdebatten til at handle om islam og muslimer, skriver Zaklina Rajovic i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
  • Luk ghettoskolerne – de taber nydanske børn på gulvet og forhindrer integrationen

    17. august 2020
    Inden jeg begyndte i gymnasiet, var jeg gemt væk i ghettoen. Jeg havde aldrig flirtet med en pige og end ikke rørt en øl. Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg fandt ud af, at det var helt almindeligt for unge på min alder. Ghettoskoler taber både børn og integrationen på gulvet, og derfor bør de lukkes, skriver Adam El-Matari i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
  • Det var gode naboer og danske venner, der integrerede mig – ikke integrationsprojekter

    8. august 2020
    Jeg er vokset op langt fra ghettoen. I en by, hvor min vens mor udfordrede min far, da han sagde, at jeg ikke måtte komme med på kanotur. Skal nytilkomne blive en del af det store fællesskab, skal vi gøre op med særbehandling og streetbasketprojekter, skriver socialrådgiver og forfatter Ali Aminali i kronikserien om, hvornår man er velintegreret
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

erik pedersen

Sådan !

Tak, mvh Hanne Pedersen

John Liebach, Viggo Okholm, Jan Andre Buschmann, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Irene Sørensen, Anne-marie Monrath, Ruba Altawil, Tommy Clausen, Kurt Nielsen, Freddie Vindberg og Thorkil Søe anbefalede denne kommentar
Freddie Vindberg

Safia, respekt.

John Liebach, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Per Klüver, Anne-marie Monrath, Tommy Clausen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Smukt, sikkert indlæg! og jeg som er svensker.....

John Liebach, Carsten Munk, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Per Klüver, Anne-marie Monrath og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Anne-marie Monrath

Safia er en stærk stemme i integrationsdebatten.
Respekt!

John Liebach, Rolf Andersen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

"De uskyldige spørgsmål begynder ofte med: »Hvor kommer du fra?"
"Det er vigtigt for folk i Danmark at vide, hvor man er født, eller hvor ens forældre er født. Hvis man – som jeg – meget ofte svarer: »Det har ingen betydning for mig, jeg vil hellere snakke om, hvor jeg skal hen,« opstår forvirringen"

Folk spørger dig jo ikke for at genere dig, men nok af nysgerrighed, samt en åbning til dialog.
Ved at svarer på den måde som du gør distancere du dig jo fra folk. Jeg syntes faktisk at det er en lidt ubehøvledemåde at svare på. Ikke specielt fremmende for videre dialog.

Søren Ferling, Ole jakob Dueholm Bech, jan sørensen, Mikael Andersen, Rolf Andersen, Jeppe Lindholm, Pietro Cini og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Claus Bødtcher-Hansen

12/aug/2020

Kære Safia Aoude,
tak for et smukt og sprogligt perfekt
indlæg i min avis, Information :-) ...

Jeg savner kun, at du giver en kop the,
hvis du altså bor i nærheden af Ballerup ;-) ...

Kærlig hilsen
Claus

Freddie Vindberg

@ Jens Christian Jensen

Det er sgu for langt ude.

Har du et bud på, hvor mange gange om dagen, man skal stå til rådighed
for folks 'nysgerrige' spørgsmål?

Anders Olesen, John Liebach, Sabine Behrmann, Herdis Weins, Christian Mondrup, Hans Larsen, Maj-Britt Kent Hansen, Alvin Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Hvad er så lige det første spørgsmål man får fra en man lige har mødt? Hvad laver du. Vil det være i 90% af tilfældene. Man skal lige veje og vægte hinanden. Og nej. Den er ikke specielt indrettet på indvandre og flygtninge, at vi vejer og vægter hinanden. Det gør en ikke til offer. Sådan er det bare i Danmark.

Søren Ferling, Claus Nielsen, Anina Weber, Ole jakob Dueholm Bech, Jens Christian Jensen og Ole Schwander anbefalede denne kommentar

Respekt, Safia!
Frydefuldt godt formuleret.

Og til jer, der ikke forstår, hvorfor man ikke må være "nysgerrig" efter, hvor folk kommer fra:
Det er beskrevet utallige gange, også i denne avis, hvordan spørgsmålet ikke så tit udspringer af egentlig interesse for personens liv og levned, men oftest handler mere om et behov for at kunne sætte en "anderledes" udseende person ind i en velkendt bås. Og dreje nøglen om.

John Liebach, Helle Bing, Jan Fritsbøger, Sabine Behrmann, Herdis Weins og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hørte P1-debat i dag med titlen "Ofre eller skyldige?" her medvirkede Pia Kjærsgaard (DF)og Lars Aslan Rasmussen (S) Jeg fik det dårligt af at høre på dem. Håber de selv vil genhøre udsendelsen og læse denne kronik - håber at de selv kan høre hvor ubehageligt denne hetz virker.

John Liebach, Christian Mondrup, Carsten Munk og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Christian Jensen

Freddie Vindberg "Har du et bud på, hvor mange gange om dagen, man skal stå til rådighed
for folks ’nysgerrige’ spørgsmål?"

Det ved jeg jo af gode grunde ikke, men man skal jo se hensigten i hvorfor folk henvender sig til en. Det er da ikke i orden at afvise at svare på et spørgsmål, eller svare ubehøvlede, bare fordi man har fået spørgsmålet et par andre gange den dag. Det ved spørgeren jo ikke noget om.

En god dialog fordre empati, takt og god tone. Det syntes jeg ikke er langt ude.

Søren Ferling, Eva Schwanenflügel, Anina Weber, Ole jakob Dueholm Bech og Ole Schwander anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Som erfaren globalist ved jeg, at hvis man bosætter sig i et andet land, så lærer man naturligvis det eller de sprog, der bruges på stedet hurtigst muligt. Man er selvforsørgende og overholder landets love. Man aftjener sin værnepligt og/eller deltager i forsvaret af det sted, hvor man p.t. bor, for det er ens hjem i den tid, man befinder sig der – om det så er for et år eller for altid, og uanset hvem fjenden er. Man betaler sin skat – men man må også gerne brokke sig over satsen – og man indgår bramfrit i samfundets daglige liv.

Kunne ikke være mere enig.
Men er det nu ikke sådan at det netop IKKE er det allermest almindelige, når så mange ikke er selvforsørgende og ikke taler dansk. Og jo der er mange der klarer sig fint. Og tak for det, men der er så sandelig også alt for mange der ikke gør. Det er muligt at dem i Bredsten er snæversynede pladdernationalister, men vel næppe mere end de mennesker der på trods af årtier her i landet intet arbejde har, ikke taler dansk og tilsynladende bare har flyttet deres " Bredsten " nogle tusinde km nordpå
En del danske medborgere synes at have sådan et begrænset mentalt udsyn i forhold til, hvad mennesker kan og ikke kan. Den type medborgere har jeg mødt mange af i min tid i Danmark.
Havde jeg sagt det samme om indvandrere ville udtalelsen blive kaldt racistisk. Selv jurister må omgås almindelige folk, selv taxachaufførere, rengøringsfolk og andre uden kandididatgrader. Nedladenhed findes tilsyneladende alle steder.

Claus Nielsen, P.G. Olsen, Jens Flø, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Mette Møhl, Ole jakob Dueholm Bech, jan sørensen, Anina Weber og Ole Schwander anbefalede denne kommentar

Jurister er der mange af, men HVEM ER Safia Aoude?

Søren Ferling, Claus Nielsen, Jens Flø og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Jannick Sørensen

"Men hvad synes du så om homoægtekskaber eller muhammedtegninger, og er det fx helt i orden at være frafalden muslim?"

Min første tanke var: Hvad kommer det egentlig dig ved?

John Liebach, Sabine Behrmann og Herdis Weins anbefalede denne kommentar

Ole Schwander

"Hans Larsen - så kan Safia Aoude jo aldrig blive dommer - og en muslimsk kvinde med tørklæde kan vel ikke en gang blive lægdommer. Det må laves om, da det må være et brud på menneskerettighederne. En procederende advokat kan vel heller ikke bære niqab eller burka i retshandlinger. Hvorfor lyder der ikke et ramaskrig over dette, og andre urimeligheder, i stedet for et (i mine øje uskyldigt) "Hvor kommer du fra" ..?"

Så kan en dommer vel heller ikke bære vielsesring, eller skæg - da begge dele også signalerer en bias overfor hhv. familien som institution og mænd... en dommer kan faktisk slet ikke være et menneske, fordi et menneske altid er biased... for langt ude...

Merete von Eyben

Her er måske forklaringen på, hvorfor Danmark er så langt bagud for alle andre med hensyn til at bruge mundbind, selvom det er et af de vigtigste tiltag til at begrænse Covid 19 smitten. En muslimsk kvinde skal aldeles ikke tro, at hun selv må bestemme sin hovedbeklædning. Og danskerne skal som Holger Danske "fægte med åben pande," lige meget hvor mange mennesker, der bliver smittet på den konto. Nu er der henstillinger om at bære mundbind visse steder på visse tidspunkter, men ingen påbud. Her i USA, hvor jeg bor, går det klart bedre i områder, hvor mundbind er påbudt, mens smittetrykket stiger katastrofalt de steder, hvor det ikke er obligatorisk, og folk i den personlige friheds navn nægter at gøre det.

Merete von Eyben

Her er måske forklaringen på, hvorfor Danmark er så langt bagud for alle andre med hensyn til at bruge mundbind, selvom det er et af de vigtigste tiltag til at begrænse Covid 19 smitten. En muslimsk kvinde skal aldeles ikke tro, at hun selv må bestemme sin hovedbeklædning. Og danskerne skal som Holger Danske "fægte med åben pande," lige meget hvor mange mennesker, der bliver smittet på den konto. Nu er der henstillinger om at bære mundbind visse steder på visse tidspunkter, men ingen påbud. Her i USA, hvor jeg bor, går det klart bedre i områder, hvor mundbind er påbudt, mens smittetrykket stiger katastrofalt de steder, hvor det ikke er obligatorisk, og folk i den personlige friheds navn nægter at gøre det.

Mikael Andersen

Merete von Eyben, Danmark er et af de lande i verden, der har klaret Corona pandamien bedst, så den del behøver du ikke skælde ud over. Og hvad har mundbind iøvrigt med muslimsk hovedbeklædning at gøre?

Merete von Eyben
"En muslimsk kvinde skal aldeles ikke tro, at hun selv må bestemme sin hovedbeklædning."
Bare rolig - den danske stat HAR overtaget den undertrykkende rolle ift. muslimske kvinders påklædning...

Svend Jespersen

Før alt for mange falder i svime over Safia Aoudes dejligt åbne og liberale menneskesyn, så burde de læse dette indlæg fra hende fra 2013:

https://www.religion.dk/sp%C3%B8rg-om-religion/hvorfor-m%C3%A5-muslimske...

Søren Ferling, Anina Weber, Flemming Berger, Henrik Ovesen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Det var jo egentlig meningen, at de der gæstearbejdere kun skulle sælge grøntsager, køre i taxa og bygge containerskibe. De skulle sige ’mig ikke forstå’, når de blev spurgt om noget, og så skulle de helst ikke bo på Østerbro eller køre i andet end en billig Toyota".

Jeg har aldrig hørt eller læst om ovenstående holdning før. Tværtimod handler alt jo da om at få indvandrere til at lære sproget bedre og tage en uddannelse og blive selvforsørgende? Ville vi ikke som samfund juble, hvis alle klarede den så godt som Safia, tørklæde eller ej? Hvis alle indvandrere klarede sig fantastisk, ville det jo være en kæmpe økonomisk og menneskelig gevinst og DF kunne (glædeligvis!) nedlægge sig selv.

Jeg har i øvrigt arbejdet sammen med mange kollegaer med andre nationaliteter, både østeuropæiske, andre skandinaver, nogle få russere, tyskere og Amerikanere. Og selvfølgelig også muslimer. Jeg har aldrig oplevet, at folk bliver vrede over, som en del af samtalen, at få spørgsmålet om hvor de kommer fra og hvorfor de er havnet i Danmark. Det fører faktisk gerne mange gode samtaler med sig om familieforhold og anderledes traditioner i hjemlandet. Jeg er blevet helt forskrækket nu over, at stille samme spørgsmål til kollegaerne fra arabiske lande, og håber ikke, jeg har krænket dem i smug.
Har så heller aldrig læst eller hørt om eksempelvis en tysker, der følte det som et stort problem at man spurgte hvor vedkommende stammede fra. Ligesom jeg heller ikke selv ville føle mig krænket over at flytte til et andet land og blive spurgt om min oprindelse.

Søren Ferling, Jens Christian Jensen, Jens Flø, Eva Schwanenflügel, Anina Weber og jens peter hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Anina Weber

Safia Aoude er tidligere blevet ekskluderet fra de Konservative i Kbh, fordi hun manipulerede med billeder på Facebook, og kaldte forskellige politikere øgenavne.

https://nyheder.tv2.dk/politik/article.php/id-6664074.html

Desuden har hun kæmpet imod Dansk Supermarkeds tørklædeforbud, og vundet.

https://www.berlingske.dk/samfund/omstridt-sejrherre-i-toerklaedeslaget

Fra Kristeligt Dagblad :

"Født i 1970, uddannet cand.jur. og har desuden taget diverse kurser i islam, Mellemøstens historie og samfundsforhold, kommunikation og egyptologi på forskellige universiteter i Europa. Arbejder til hverdag med ejendomsinvestering, er freelanceskribent, foredragsholder og underviser på en muslimsk privatskole i historie og samfundsfag. Safia Aoude er endvidere aktiv i Frie Muslimers Retshjælp, Kvinfos mentor-netværk og Dansk Friskoleforening og har udgivet tre bøger. Pt. er hun professionsmaster-studerende i journalistik på Syddansk Universitet.På religion.dk besvarer hun spørgsmål og skriver indlæg om islam og personlig tro".

Der er meget mere at finde.

steen ingvard nielsen

Hvis jeg skal være ærlig, så synes jeg den integrations tankegang er absurd, men vi har alle accepteret den og den er blevet en del af vores sprog. Jeg ville blive dødeligt fornærmet, hvis nogen tilod sig at antyde at jeg burde integrere mig, hvis jeg opholdt mig i udlandet. Men vi har købt den præmis allesammen. Derimod kan jeg godt være oprigtigt interesseret i, hvor du kommer fra, uden at være racist. Så derfor synes jeg du skal stå ved hvem du er og ikke skjule det. For flere end du regner med kan have gode intensioner med det.

Alana Frederiksson

Safia jeg tror vi er mange her i landet der oprigtigt mener at du skal ALDRIG tage dig af hvad Martin Henriksen synes.

@ Eva Schwanenflügel, 12. august, 2020 - 21:11 : "Der er meget mere at finde."

Så prøv at læse disse to artikler, skrevet i 2007 af journalisten Leny Malacinski, for Avisen.dk (dengang medejet af A-Pressen/LO-fagbevægelsen).

https://www.avisen.dk/militaertraening-til-danske-muslimer_74407.aspx
https://www.avisen.dk/arabisk-skolelaerer-afviser-holocaust-kritik_74676...

Se, om du kan se forbindelsen (fællesnævner?) mellem fortællingen i Malacinskis artikler og Safia Aoudes kronik her? Jeg kan ikke...

Eva Schwanenflügel

@ Anina Weber

Det er jo netop det jeg mener.
Så har jeg åbenbart ikke været tydelig nok.
For jeg prøver bestemt ikke at forsvare Safia Aoude eller hendes kronik i nærværende avis, tværtimod.

Men det skal måske understreges lidt tydeligere, at jeg mener at hun ud over at være temmelig liberalistisk, også er en agitator for islamisme.

Det være hermed gjort.

Søren Ferling, Claus Nielsen, Jens Flø og Anina Weber anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Derfor kan jeg alligevel godt synes, at kronikken er ualmindeligt godt formuleret, og at Safia Aoude får nogen temmeligt gode pointer understreget.

Det var bare for at supplere. Ikke andet. God nat.

Eva Ströberg

Jeg er også en af de "brune" dansker og jeg forstår godt at Safia er rimelig træt at svare på "hvor kommer du fra" spørgsmål. Ja, det er måske egentlig et harmløst lille spørgsmål når man er ude på ferie i Grækenland eller Asien og møder de lokaler, så svarer man det med glade.

MEN, prøv at forestille dig hvis du har boet hele tiden i Danmark eller født her, og folk kommer bare ind med sådan et spørgsmål 2 x i døgnet hver dag resten af dit liv (nu overdriver jeg lidt, men...) du bliver også hurtigt træt af. Bare FOR YOUR INFORMATION....

John Liebach, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Herdis Weins og Sabine Behrmann anbefalede denne kommentar

@Niels Christensen

Jeg tror dog at du skal tage sølvpapirhatten af, der er ikke stærke islamistiske bevægelser i Vesten, der er ude på at nedlægge de sekulære demokratiske systemer. Der er ingen evidens for at det er tilfældet, i så fald må du præsentere det for læserne. Men der er en overeksponering fra politikere og medier, så for simpletons vil det se ud som om, at Vesten er ved at blive overrendt af en islamistisk horde.
Ja der er friktion mellem minoritets- og majoritets-gruppen, som man må forvente når to eller flere kulturer mødes. Det er afdækket rigeligt indenfor sociologi. Med tiden vil minoritetsgruppen dog ligne majoritetsgruppen mere og mere, og konflikterne vil selvsagt aftage.

Lad mig spørge dig afslutningsvis om hvor mange ”muslimske” militærbaser der findes i vesten? kontra hvor mange amerikanske og europæiske baser der findes i den muslimske verden, og hvad de laver der?

Hvis du læser lidt historie, så vil du da vide, at intolerance er at finde i vesten, i stor stil endda. Ellers vil man ikke have haft så blodig en historie gennem de sidste 500 år.

John Liebach, Pietro Cini og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Ak ja, det er ikke nemt at være almindelig dansker, vi bliver udskældt af den værdipolitiske elite, der andser os for ikke at være stuerene, - eller på velkendt godt dansk; "først pisser de på os, og bagefter siger de vi lugter", men vil samtidig ikke selv have noget med indvandrerne i deres egne kvarterer at gøre, - her dyrker de i stilhed deres egen "blonde racisme" overfor indvandrere via eksklusion.

Her blev tingene næsten vendt på hovedet af den politiske- og medieeliten, - danskerne, underdanskerne skulle lade sig integrerer på de fremmedes betingelser, ved at opføre sig ordentligt overfor de fremmede, - "gøre det eliterne ikke selv ville røre ved med en ildrager".

Nu har den politiske elite så besluttet at rive gode almennyttige boliger ned. som løsning på den manglende integration og radikaliseringen i disse boligkomplekser, - men det er jo ikke boligerne der hverken er uintegrerede eller radikaliserede, men derimod lejlighederne beboere af fremmed herkomst, - alligevel skal almindelige danskere udflyttes af deres boliger som straf for den manglende integration, - hvordan skal man som beboer så komme til at elske de fremmede eller sine politikere.

Dengang og senere, var den politiske holdning at danskerne "for enhver pris skulle elske og forstå" de fremmede fra mellemøsten og længere over mod Asien, for folk der kom derfra, hævede eliterne" var oplyste og imødekommende.

Det var så ikke den virkelighed mange danskere oplevede, men derimod, at mange kom fra "den mørke dal bag fjerde bjergkæde", og ingen af dem var i risikogruppen for at bliver platfodede af at slæbe rundt på en stor tung studiegæld, og fantastiske ingeniøreksamener i rygsækken.

hovedparten bosatte sig jo heller ikke i eliternes boligkvarterer, - men i sociale boligområder bestående af almennyttige boliger, - som eliterne jo havde bestemt det.

I Rungsted og andre steder langs nordkysten finder man heller ikke mange alm. "sortfødder", for eliterne mener vel det vil være for stort et chok for dem at se de stor dyre både de har i havnene, - og det vil man ikke udsætte disse fremmede for, det kan jo medføre PSTD hos de fremmede, og det vil man ikke beskyldes for at være årsag til.

Det er eliten der har bestemt udviklingen og opfattelsen af indvandrere i vort samfund, - og dertil skal lægges indvandrernes egen forkerte indstillinger til integration - eller rettere total afvisning af integration igennem årtier.

Det har heller ikke været befordrende, at en del fremmede ikke boede i Danmark igennem de sidste 50 år eller mere, - forstået på den måde, at de ganske vist boede i en lejlighed i Danmark, men indenfor rammerne i deres lejlighed, var der overhovedet ikke plads til noget som helst dansk.

Den form for egen social isolering i Danmark, og omvendt socialt tilknytning til ligesindede har medvirket til at skabe deres eget sociale tilknytnings forhold til et parallel samfund uden nogen integrationsønsker til Danmark.

Safias indlæg er skrevet polemisk og ekstra skarp, hvilket nogle her falde ri vandet på.
Sådan en "opkomling" skal da ikke provokere og blive sarkastisk vel?
Jeg kender navnet og jeg er det der kaldes "naiv" dansker omkring mangfoldighed, altså synes det er spændende og udfordrende med nye kulturer og lidt anderledes tro på religiøse regler, som vi ellers kun forekommer hos de missionske og Jehovas vidner.
Jeg er ikke enig med alt fra hendes pen Men læg mærke til at vi stadig godt må spise frikadeller :)
Jeg håber bestemt ikke at vi giver køb på friheden til at klæde os som vi vil eller drikke det alkohol vi vil og kønnenes fællesskab.
Jeg håber bestemt at "de" kommer til at blive mere som "os" på de områder, men det sker først,hvis DF og Nye borgerlige og visse andre stopper hysteriet.Tolerance går begge veje og vi er forbundne med alle på kloden uanset alle ikke bryder sig om det.

John Liebach, Alana Frederiksson og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Mette Poulsen

Svinekød spiller en ret stor rolle i denne kronik.

"Svinekød spiller en ret stor rolle i denne kronik."

Hvordan det? Jeg kan kun se, at det optræder et eneste sted i artiklen.

Martin Kristensen

Jeg er også "ligeglad med, hvad lægen, dommeren og orlogskaptajnen spiser til middag eller ikke spiser til middag, og hvad de laver under ramadanen". De kan fint udfylde deres roller.

Jeg er til gengæld ikke ligeglad med hvad mine medborgere bekender sig til, og hvilke kulturelle traditioner de følger. For medborgerskabet kræver et fællesskab.

Det er derfor tydeligt at insisterer man på at gå med tørklæde, kalde højlydt til bøn eller kulturelt orientere sig udelukkende mod hjemlandet, så er man ikke integreret. Man kan snildt være her i en periode, og hvis perioden er lang nok kommer man også til at lade eventuelle børn opvokse her. Men integreret er man ikke og dansker er man ikke.

Martin Kristensen

Når nu Den Danske Grundlov erklærer, at du som dansk borger har religionsfrihed, så synes jeg dit krav om (sådan fortolker jeg det) én religion er grundlovsstridig, og så mener jeg faktisk, at det er dig, der har et problem.

Anders Olesen, John Liebach, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Martin Kristensen

@Rikke: Jeg har ikke et problem. Grundloven giver alle folk i Danmark nogle rettigheder og statsborgere nogle flere. De rettigheder synes jeg bestemt folk skal have uanset deres religion eller mangel på samme.

Hvem der er danske er derimod noget vi hver især definerer ud fra vores kriterier. Mine inkluderer at man orienterer sig mod Danmark som hjemland og at man ikke forsøger at omdanne Danmark til ens hjemland.

Mette Poulsen

@ Erik Karlsen, så må du læse den en gang til. Både pølser, bacon, flæskesteg og frikadeller medvirker.